Læsetid: 7 min.

San Francisco vil være byen uden affald

Om fem år skal alt affald i den californiske storby være flyttet fra lossepladsdeponering til genanvendelse. En smuk fortælling at være en del af, siger projektchefen, der kæmper for omstillingen
Den centrale sortering af San Franciscos affald forestås af det medarbejderejede firma Recology, der arbejder tæt sammen med bystyret. Her sorteres indholdet af borgernes containere. Målet for byen er, at 100 pct. af alt affald skal genanvendes i 2020. ’Kommer vi op omkring de 90 pct. genanvendelse, er det en formidabel præstation. Men vi vil fastholde visionen om 100 pct.,’ siger Jack Macy, der er en af drivkræfterne bag det ambitiøse projekt.

Peter Menzel

11. marts 2015

Jack Macy er godt opdraget. Søn af den anerkendte, nu afdøde stifter af det amerikanske Earth Island Institute’s Center for Safe Energy, Francis Macy, og af den 85-årige Joanna Macy, systemteoretiker, økofilosof, praktiserende buddhist og højt respekteret for sit arbejde med bl.a. initiativet The Great Turning om omstilling til en bæredygtig civilisation.

Så Jack Macy har fået det økologiske livssyn ind med modermælken. Derfor meget logisk at han i dag er drivkraften bag et af de mest opsigtsvækkende og fremsynede amerikanske miljøprojekter, projektet med at gøre San Francisco affaldsfri om bare fem år fra nu.

Af samme grund har Jack Macy travlt, ikke bare med omstillingen i den californiske storby, men også med at rejse rundt i verden og fortælle om strategien, resultaterne og udfordringerne. Forleden således i København, hvor Macy var taler ved Miljøministeriets og KL’s fælles konference om den danske ressourcestrategi.

»I den store globale sammenhæng gør vi på den ene side mange fremskridt, som det føles godt at være del af, men tingene bliver også værre på en række områder – klima- ændringer, nogle former for forurening, udtømning af ressourcer. Det kan være, vi har en meget svær tid forude – jeg mener blot, vi må gøre alt, hvad vi formår, for at muliggøre en bedre fremtid. Det handler grundlæggende om, hvilken for- tælling du som person ønsker at være del af,« siger Macy i en samtale med Information.

Start med visionen

Selv har han været del af den grønne omstilling i tre årtier. Med en baggrund i teknik- og miljøvidenskab fra Tufts University blev han i 1987 projektkoordinator i staten Massachusetts for et af USA’s første programmer med kompostering af organisk affald. Der var imidlertid ikke politisk basis for at hæve ambitionsniveauet så meget, som Macy drømte om, så han holdt udkig efter andre muligheder, og i 1994 rykkede han til Californien, hvor man havde vedtaget en lov om at nå 50 pct. genanvendelse i år 2000, forstået som en halvering af affaldsmængden der endte på californiske lossepladser.

»Da loven blev vedtaget, lå man på omkring 10 pct. genanvendelse, så det var virkelig en progressiv strategi, som satte gang i en masse offentlige og private investeringer rundt om i staten for at etablere den ny infrastruktur til et affaldssystem baseret på genanvendelse,« fortæller Jack Macy.

Med ham som genanvendelseskoordinator gik San Francisco videre end staten Californien og vedtog i 2003 et mål om 100 pct. genanvendelse i 2020, dvs. nul affald til lossepladser og forbrænding.

Macy fortæller, at han som fagperson foreslog de lokale politikere at sætte 2030 som mål, men det afviste de som værende for langt væk i et politisk perspektiv. Så sagde han 2025, men det var også for fjernt, og derfor blev det 2020.

»Det vigtige er at starte med visionen og målet og så handle med det som styringsredskab. Starter man med at udarbejde en plan, så er den ofte overhalet af virkeligheden, før den er klar,« siger Jack Macy.

Det var faktisk ret let at få vedtaget målet om zero waste i San Francisco, påpeger han, og det skyldes netop, at det var et smukt overordnet mål. De konkrete og detaljerede virkemidler, påbud m.m. er gradvist kommet til sidenhen.

»Hvis vi straks var rykket ud som et ’affaldspoliti’, havde vi nok fået andre reaktioner.«

I dag har San Francisco med omkring 850.000 indbyggere og 65.000 virksomheder passeret 80 pct. af affaldet, som er flyttet fra lossepladser til genanvendelse. Til sammenligning ligger de øvrige amerikanske stater ifølge Jack Macy under 50 pct. som gennemsnit. Han påpeger, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med europæiske og danske data, fordi San Francisco medregner alle typer affald, som oprindelig er gået til lossepladser, herunder også bygningsaffald der i Danmark opgøres særskilt og ifølge Miljøstyrelsen i dag genanvendes 87 procent.

Piller man bygningsaffald og dets genanvendelse ud af San Franciscos statistik, ligger byen ifølge Jack Macy et sted mellem 60 og 70 pct. genanvendelse af det øvrige affald. Ifølge Miljøministeriets ressourcestrategi ’Danmark uden affald’ fra 2013 genanvendes i dag kun 22 pct. af husholdningsaffaldet – målet for 2022 er at nå 50 procent.

Både Jack Macy og Nicholas Krøyer Blok, genanvendelses- og bæredygtighedskonsulent i det danske rådgivningsfirma Spark, fastslår, at San Franciscos mål er betydeligt mere ambitiøst end den danske regerings på dette punkt. »Flere kommuner i Danmark mener, at 50 pct. allerede er for ambitiøst,« siger den danske konsulent.

Nej til forbrænding

»Det vigtigste er at få det organiske affald, herunder madaffaldet, genanvendt,« mener Jack Macy. »På lossepladser nedbrydes det organiske affald under iltfri forhold, og det fører til dannelse af metangas, som er en meget mere aggressiv drivhusgas end CO2. Samtidig repræsenterer dette affald en stor værdi, og verden har virkelig et alvorligt problem, når mindst 40 pct. af den producerede fødevaremængde og de værdier, den repræsenterer, går tabt – samtidig med at mennesker sulter.«

San Francisco opererer med et løsningshierarki for det organiske affald. Først kommer de fødevarer, som er på nippet til at blive smidt ud af butikkerne, men stadig er sundhedsmæssigt i orden. De skal redistribueres til mennesker, der har brug for mad, men ikke har råd.

Fødevarer fra butikkerne, der f.eks. er beskadigede, skal kanaliseres til dyrefoder eller industriel anvendelse.

Hertil kommer så den store fraktion af madaffald og andet organisk affald fra husholdningerne og arbejdspladser. Det skal indsamles til kompostering.

»Når dette affald føres tilbage til jorden, medvirker det til at opbygge det organiske indhold og jordens frugtbarhed og mindsker samtidig behovet for pesticider, kunstgødning og vanding og giver der- med også energibesparelser og mindre CO2-udledning,« siger Jack Macy.

San Francisco er stort set sprunget over den forbrændingsstrategi, som stadig er helt central i f.eks. det danske affaldssystem, hvor 75 procent af husholdningsaffaldet brændes.

»San Francisco by og kommune og dets miljøafdeling støtter ikke forbrænding af husholdningsaffald eller nogen anden form for materialedestruktion ved høje temperaturer,« hedder det kort og kontant på myndighedernes Zero Waste-hjemmeside.

I hele staten Californien findes kun tre gamle forbrændingsanlæg, opført tilbage i 1980’erne.

»Det giver ikke mening at brænde organisk madaffald, som rummer 75-80 pct. vand. Ligesom lossepladser er forbrændingsanlæg en del af et lineært system for ressourceudnyttelse, som er grundlæggende ikke-bæredygtigt og må erstattes af et cirkulært system,« siger Jack Macy.

Han påpeger, at mange europæiske lande har bundet store investeringer i forbrændingsanlæg og dermed låst udviklingen, fordi investeringerne skal forrentes og anlæggene nødvendigvis fodres med affald, der kan brændes.

Den blå, den grønne og den sorte

Bemærkelsesværdigt ved San Franciscos zero waste-system er, at borgere og virksomheder kun skal separere affald i tre fraktioner – ikke i de op til 10 fraktioner, som der arbejdes med flere steder i Danmark og Europa.

I San Francisco har man overalt en blå affaldscontainer, hvori man smider papir, pap, plastic, metal og glas, en grøn container til det kompostérbare husholdningsaffald samt en sort container til den lille rest, der i dag hverken kan gå ind i genanvendelseskredsløbet eller komposteres – det, der endnu ender på lossepladsen. Chipsposer, porcelæn, emballage af sammensatte materialer m.m.

Efter at systemet med de tre containere nu er etableret overalt i storbyen, har man indført et påbud om, at de faktisk skal bruges.

At man i den blå container blander ting, som herhjemme tilstræbes kildesorteret i flere fraktioner af forbrugerne, forklarer Jack Macy med, at det i San Francisco er teknologiske muligt og økonomisk fornuftigt at foretage en efterfølgende sortering på centrale anlæg, på samme måde som kompostering af husholdningernes organiske affald i de grønne containere sker centralt.

Den centrale sortering sker i hele 18 fraktioner og lige så mange genanvendelsessystemer og forestås af det medarbejderejede firma Recology, der arbejder tæt sammen med bystyret og også står for hele den praktiske side af indsamlingssystemet med de tre containere foruden komposteringen af det organiske affald.

For at nedbringe indholdet i de sorte containere indfører storbyen gradvist påbud til producenter om at indrette deres produkter, så de kan indgå i kredsløbet – hvilket i flere tilfælde indebærer reelle forbud mod bestemte produkter. F.eks. har man vedtaget, at brugen af plasticflasker til vand skal ophøre, ligesom man har forbudt emballager af opskummet polystyren såsom flamingo samt engangsindkøbsposer af plast.

»Efter at vi vandt en retssag om retten til at udstede et sådan forbud, er 40-50 andre californiske byer og siden de statslige myndigheder fulgt efter med samme forbud.«

Usikkerhedens knivsæg

Jack Macy og hans afdeling i bystyret arbejder også med at finde genanvendelsesmuligheder for stadig flere produkttyper, få producenter til at acceptere tilbagetagningsansvar for udtjente produkter m.m.

»Kommer vi op omkring de 90 pct. genanvendelse, er det en formidabel præstation. Men vi vil fastholde visionen om 100 procent.«

Samtidig vil man gerne stimulere den del af den fremspirende deleøkonomi, der har reelt bæredygtighedsperspektiv ved at dele produkter og mindske behovet for at producere og købe nyt.

»At dele udfordrer folks grundlæggende forbrugsmønstre og får dem til at tænke over tingene, og det er helt centralt. Reelt er forbrugsniveauet i USA jo for højt.«

»Jeg tror personligt ikke på et vækstbegreb baseret på stigende forbrug i en verden af begrænsede ressourcer, men vi skal gøre os umage med, hvordan vi taler om dette. At sige ’forbrug mindre’ opfattes som et angreb på selve økonomien, hvorimod folk gerne tager imod et budskab om at spilde mindre. At arbejde frem imod en cirkulær økonomi, imod bæredygtighed, meningsfulde relationer mellem mennesker, berigende oplevelser osv. er den rette måde at gå frem,« siger Jack Macy.

Om den store omstilling lykkes, ved han ikke. Hans mor, Joanna Macy, har sagt, at vi befinder os på ’usikkerhedens knivsæg’, og at det er det bedste sted at stå, hvis menneskers mod og kreative potentialer skal mobiliseres.

»Man kan let føle sig hjælpeløs, men hvis man tager del sammen med andre, bidrager konkret til forandringen og faktisk kan se den, så er det dér, håb kan hentes.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
  • lars abildgaard
John Fredsted og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen

Spændende. Et ambitiøst projekt som hvis det lykkes virkelig batter. Specielt to ting kunne vi lære af herhjemme:

1) Indfør fortsat regulering på området for produkter og indpakning så genanvendelse bliver mulig.
2) Lad nu være med at bede almindelige mennesker om at sortere affald som mere effektivt sorteres centralt.
3) Glem alt om ti-, tyve- og trediveårsplaner. Sæt ambitiøse mål fem år ude og tag den derfra.
4) Arbejd med borgerne, ikke mod borgerne. Indfør regler som store befolkningsgrupper kan se det fornuftige i.
5) Tag seriøst fat i hvordan vores lovgivning kommer til at understøtte (i stedet for at modarbejde) myriaden af projekter som disse år skyder frem under betegnelsen 'dele økonomi'. Det skal være let (og lovligt og fordelagtigt) at deles om fælles eller dele sit hus, værelse, bil, cykkel, køretur, børnepasning osv. osv.

Den bliver svær at hamle op med. Her i byen er det nærmeste vi kommer én eller anden tante af en borgmester, som bestemt mener at København skal være tobaksfri om ti år.

John Fredsted

Det var da imponerende. Opløftende læsning. Det havde jeg ikke troet muligt, ikke mindst politisk.

Julian Christmas

Efter selv at have boet i San Francisco, og have gået meget op i affalds sortering da jeg boede der - føler jeg en vis stolthed. Jeg fik indført generel affalds sortering i vores lejligheds kompleks - okay, en mands arbejde gør nok ikke forskellen, men jeg sidder alligevel og små smiler for mig selv.

Jeg vil give Thomas ret i med sit ene, nå nej 5 punkter, at det burde være mere gunstigt at "dele" i Danmark. Samtidig er jeg også selv lidt træt af de der 20-30-50 års planer. Lad os få det ned på en årrække hvor vi virkelig kan mærke det batter, og lad os få en folkestemning igang, kun på den måde kan vi skabe vedvarende forbedringer af vores samfund. Det nytter ikke noget med tom snak og løfter der først skal være indfriet når "man" alligevel ikke sidder med ansvaret længere.

Michael Reves, Lise Lotte Rahbek og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar