Læsetid: 4 min.

SD-leder vender tilbage til et parti i intern strid

Den sygemeldte leder af Sverigedemokraterna, Jimmie Åkesson, er vendt tilbage til svensk politik i et tv-interview, som har skabt en seerstorm. Der venter ham et parti, hvor gamle konflikter er brudt ud i lys lue, for SD har – til forskel fra DF – en stærkt organiseret opposition
Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, interviewes af SVT i efteråret 2014. Nu er han tilbage, og der venter ham ifølge svenske medier væsentlige udfordringer i et parti præget af splittelse.

Frederik Persson

1. april 2015

Europa har fået en ny opinion, som kommer fra højre og ikke finder sig i, at ’deres egne’ bliver herset med,« jubler det højreorienterede og socialkonservative onlinemedie document.no, efter Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, vendte tilbage til svensk politik efter et halvt års sygeorlov og gav et åbenhjertigt interview med en populær talkshowvært i fredags.

Det er muligt, at onlinemagasinets analyse er mere velkommen blandt læserne end velfunderet, men document.no henviser til det faktum, at SVT ikke tidligere har oplevet lignende seerstorm. Også norsk tv bragte interviewet, og kritikken har i dagene efter haglet ned over værten, Fredrik Skavlan, for hans kritiske tilgang til Åkesson, som siden partiets succes ved det svenske efterårsvalg, hvor SD fik 13 procent af stemmerne, har forsøgt at komme sig oven på en depression og sin spilafhængighed.

De politiske kommentatorer i den mere socialdemokratisk snoede del af den svenske presse mener derimod ikke, at Skavlan var hård nok, og dermed er Jimmie Åkesson tilbage i den vanlige stil, der deler vandene i svensk politik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Til forskel fra Danmark har Sverige en lille, rent fascistisk og nazificeret opinion, som det i Sverige nok bliver betydeligt sværere at udmanøvrere, end den, vi måtte have i Danmark. Hvis ikke dette lykkes for Sverigesdemokraterne, vil det blive dyre lærepenge. I Danmark skete der først rigtigt noget efter det famøse landsmøde i Fremskridtspartiet, hvor det hele gik op i hat og briller. I Danmark har de kræfter, der ikke kunne bruges, haft karakter af fantaster og fusentaster, men i Sverige har de en langt alvorligere karakter; det er folk, som ikke viger tilbage for våbenmagt og attentater, hvis deres ære gås for nær. Dette er nok forklaringen på Sverigesdemokraternes langt større vanskeligheder i Sverige end de tilsvarende kræfters i Danmark. Det er fuldstændigt afgørende for SDs videre færd, at de er i stand til at etablere en så stærk topstyring af partiet, at de er i stand til at gennemføre den nødvendige aflusning.

Nu har jeg altså set det her interview (interviewet kan findes på SVT's hjemmeside, svt.se ). Og der er intet odiøst i det. Skavlan lader Åkesson tale ud (i modsætning til f.eks. en vis host Kjersgaard host...). Åkesspn svarer pænt på de spørgsmål han bliver stillet, bl.a. på hvordan det var at være syg, og hvordan det bliver at vende tilbage til svensk politik pr. 1.april 2015 (altså i dag) Og om han havde nogen indflydelse på det som skete i svensk politik i efteråret 2014... Og så gør Skavlan det som han gør med alle sine gæster: modigt tager han udtalelser som de selv eller nogle af deres partimedlemmer er kommet med - og konfronterer f.eks. Åkesson med dem. Og det er altså helt almindelig praksis i Skavlan at gøre dette. Også når Skavlan har besøg af politikere fra f.eks. Arbeiderpartiet eller Fremskrittpartiet....eller fra Socialdemokraterne....i Sverige....

De 15-20% af svenskerne der er utilfredse med den svenske elites indvandringspolitik, har ikke andre steder at gå hen.

Artiklen bygger på de elite-ensrettede svenske medier, så den er blot en del af den fortsatte stigmatisering af svenske anderledestænkende.

At artiklen bruger Aftonbladet som 'sandhedsvidene', gavner ikke sagen.

Sverige har et kæmpe demokratisk problem, og det bliver værre og værre.

Kære Ole Olsen,

Jeg har 2 huse, 3 personnumre og bl.a. også fast bopæl oppe i Sverige en del af året, hvor jeg fungerer i samfundet som alle andre. Og jeg forstår egentlig ikke, din påstand, om at Sverige har et kæmpe demokratisk problem. Sverigesdemokraterne er jo i Rigsdagen og i en række kommuner, hvor de udnytter præcis de samme talemuligheder og afstemningsmuligheder, som alle andre partier har. Og ved demokratiske afstemninger er de jo velkommen til at stemme sammen med andre partier, hvilket de da også udnytter.

Men så er der altså lige den med indvandrepolitikken, som SD vil bremse helt op, medens de øvrige partier ønsker den skal være ret fri.

- Mener du virkelig, det er demokratisk, hvis Sverigesdemokraternes småt 13% af vælgerstyrken skal kunne gennemtrumfe et indvandringsstop, som 87% af vælgerne er imod?
- Eller har jeg helt misforstået dig?

Gert Romme:

Jeg tror du har misforstået mig.

Den sidste måling jeg har hørt, gav 17-18% til SD. Men under alle omstændigheder finder jeg det udemokratisk, helt at skamme en befolkningsgruppe ud, og prøve at isloere den, fordi man mener at den går imod den herskende klasses politik. Det eneste man opnår er, at denne isolerede gruppe vil vokse sig større med tiden, og formentlig danne grobund for extremt radikale og farlige fraktioner, og føre til en farlig opsplitning af samfundet.

Selvfølgelig mener jeg ikke, at 13%, eller 18%, skal bestemme den svenske indvandringsolitik, men jeg bryder mig ikke om måden den svenske elite, specielt politikere og presse, holder et større mindretal aldeles uden for indflydelse i form af dialog. Og hvis pressen ellers kommentere dem, er det i form af nedrakning og forsøg på at finde dubiøse sager, fremfor en ordentlig demokratisk dialog. Det får mig til at tænke på Tyskland i 30-erne.

Jeg brød mig heller ikke om dengang nogle europæiske socialdemokrater, med Nyrup i spidsen, ville boycotte en demokratisk lovligt valgt regering i Østrig. Det er ikke en måde at behandle politiske modstandere på, der ellers opfører sig efter demokratiske spilleregeler. Det var noget andet, hvis de var militante.

Det skyldes muligvis at danskere er mere 'anarkistiske' end (rigtige, som jeg hørte en indvandrer kalde dem) svenskere er flest, og at svenskere generelt er mere autoritetstro, og bange for at 'falde udenfor' den herskende mening på bjerget. Vel vidende, at jeg ikke kan generalisere.