Læsetid: 4 min.

Det store skiferolie-selvmål

Opildnet af høje priser gik olieselskaberne løs på de store olieskifer-reserver i USA. Nu har de produceret så meget olie, at markedet er mere end mættet, så nu ledsages dramatiske prisfald af fyringer, nedskæringer og – spår analytikere – konkurser
Siden juni 2014 er olieprisen i USA faldet med 60 procent, og siden november er antallet af opslag om nye borejob i den amerikanske olieindustri faldet med 42 procent.

Shannon Stapleton

20. marts 2015

På billedet noget, der ligner et selvmål: Drevet af oliehungeren til blandt andet USA’s bilpark voksede amerikanske olieselskabers produktion af den ukonventionelle skiferolie hidsigt fra omkring 2009. Efterspørgslen var så stor, at olieprisen fulgte med op. Men sidste sommer vendte billedet: Produktionen var pludselig blevet større end efterspørgslen, prisen begyndte at falde dramatisk, og det samme gør nu beskæftigelsen i olieindustrien – som vist i grafikken.

Siden juni 2014 er olieprisen i USA faldet med 60 procent, og siden november er antallet af opslag om nye borejob i den amerikanske olieindustri faldet med 42 procent. Et »dramatisk tal«, siger det økonomiske videnscenter The Conference Board, der har offentliggjort det.

Ifølge finansmagasinet Forbes har den internationale olie- og gasindustri inden for de seneste måneder fyret mindst 75.000 medarbejdere, »de fleste af dem i USA«.

De olieselskaber, der har involveret sig så heftigt i skiferolien, synes med andre ord i færd med at trække tæppet væk under sig selv og deres medarbejdere.

Større prisfald end i Europa

Det er bemærkelsesværdigt, at oliepriserne i Europa og USA ikke længere følges tæt, sådan som de plejer. Hvor prisen for Nordsøolien i øjeblikket ligger på godt 53 dollar pr. tønde, har den amerikanske olie fortsat prisfaldet til det laveste niveau i mere end seks år, til bare 42 dollar pr. tønde i onsdags.

Det illustrerer den fælde, de amerikanske producenter af skiferolie er røget i: Af hensyn til forsyningssikkerheden indførte USA i 1975 et forbud mod eksport af amerikansk olie, som med enkelte undtagelser stadig gælder. Det betyder, at de amerikanske olielagre nu bugner af skifer- og anden olie. For at gøre ondt værre har Saudi-Arabien som led i den verserende krig om markedsandele mellem USA og OPEC nu for femte måned i træk sænket prisen på sin olieeksport til blandt andet USA.

Derfor falder prisen på amerikansk olie så kraftigt, og derfor undergraves skiferolieproducenternes forretning, hvorfor de nu skærer ned og fyrer folk.

I sin seneste statusopgørelse og prognose forudser den amerikanske energistyrelse, Energi Information Administration (EIA), at den samlede amerikanske olieproduktion, det vil sige konventionel og ukonventionel produktion lagt sammen, vokser et par måneder endnu. Men for tre af de syv store skiferolieforekomster – Bakken-regionen i North Dakota, Eagle Ford-regionen i Texas samt Niobr ara-regionen i Colorado, Wyoming, Nebraska og South Dakota – angiver EIA nu for første gang en faldende produktion. For yderligere tre ventes produktionen i april at stagnere, mens den endnu stiger i bare én region.

»Det er et af de første tegn på, at standsningen af hundreder af borerigge samt selskabers nedskæringer med milliarder af dollar begynder at krympe nationens bølgende olietæppe,« lyder kommentaren i branchemagasinet Fuel Fix.

Borerigge sættes i stå

Ifølge EIA er antallet af aktive borerigge i de seneste to måneder »faldet stærkt« i seks ud af de syv olieskifer-regioner.

I North Dakotas Bakken-region med den hidtil næststørste skiferolieproduktion var der i sidste uge 111 borerigge i drift mod 218 for tre år siden. Et af de tre største selskaber, der producer i North Dakota, Whiting Petroleum, har nu så stor en gæld – ved årsskiftet 5,6 milliarder dollar – at man har sat sig selv til salg for at afværge konkurs. Dagens lavere oliepriser og -indtægter kan ikke forrente de store investeringer, selskabet har gjort i skiferolieeventyret.

Hidtil har man mange steder kunnet opretholde produktionen og begrænse det økonomiske tab ved de faldende priser via større effektivitet af nye borerigge: De har kunnet bore et nyt hul hurtigere, sikre højere produktionsniveau fra start samt lave flere vandrette boringer med ’fracking’ end de ældre borerigge.

Men der er grænser for, hvor meget mere effektive boreriggene kan blive, advarer EIA nu.

»Det er ikke givet, at produktivitetsgevinster kan opveje et fald i antallet af borerigge i samme udstrækning som i 2008-09,« skriver EIA i sin seneste analyse.

Fracklog-strategien

Mange af de involverede olieselskaber er under hårdt pres, fordi deres licensaftaler typisk fordrer, at de holder boreaktiviteten i gang for at bevare retten til et bestemt område med skiferolie i undergrunden. Da øget produktion i den aktuelle situation med fyldte lagre og lave priser dårligt betaler sig, er en ræke selskaber begyndt på den såkaldte ’fracklog’-strategi: Man borer nye huller, som man skal, men sætter ikke produktion med fracking i gang. Konsekvensen er, siger olieanalytikere, at der disse steder er en voksende, produktionsklar oliemængde, som blot venter på, at priserne igen stiger – med den konsekvens, at der vil komme et nyt prisfald, når den grydeklare olie hentes op og sendes på markedet.

»Catch-22 er, at det trick, som olieselskaberne benytter for at klare sig igennem til de lave olieprisers ophør, virker i retning af at fastholde lave oliepriser,« siger Dan Dicker, direktør for finansvirksomheden MercBloc og forhenværende oliebørshandler med 25 års erfaring.

Det grundlæggende problem er, at man simpelthen har opbygget en alt for stor ny olieindustri, baseret på skiferoliereserverne, mener han.

»Det, der nødvendigvis må ske er, at ryggen på nogle af disse olieselskaber må knækkes. Hundredtusinder af arbejdspladser må skrottes – ikke bare nogle få tusind – og selskaber må reelt opgive løfterige boreprojekter i stedet for at holde dem klar til produktionsstart. Aktier må begynde at gå i bund, og adskillige dusin olieselskaber må omorganiseres eller simpelthen gå fallit,« siger Dan Dicker.

Mens afskedigelserne er begyndt, og jobannoncerne bliver færre i amerikansk olieindustri, øger branchen sit pres på de amerikanske myndigheder for at få hævet det 40 år gamle forbud mod eksport af amerikansk olie. Kan man således få lov at sende strømme af skiferolie ud på verdensmarkedet, vil det kunne bringe den amerikanske oliepris noget op, håber man. Men samtidig antagelig priserne på det globale oliemarked længere ned.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Arendal
  • Holger Madsen
  • lars abildgaard
  • Peter Jensen
  • Benjamin Bach
  • Torben Selch
  • Bill Atkins
Torben Arendal, Holger Madsen, lars abildgaard, Peter Jensen, Benjamin Bach, Torben Selch og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Bach

Det samme gælder skifergas, som også hentes op med fracking-teknikken af de samme virksomheder.

http://shalebubble.org/

Hvis man ikke formår en langsigtet/bæredygtig forretningsmodel, hvordan mon det så står til med miljø-, sundheds- og klima-hensynet?

Thomas Barfod, Rune Petersen, lars abildgaard, peter fonnesbech og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Jeg savner en belysning af, hvor meget skade disse olieselskaber allerede har forvoldt. - Og hvem betaler for oprydningen, når først de er gået bankerot?

randi christiansen, Thomas Barfod, Torben Nielsen, Rune Petersen, lars abildgaard, Peter Jensen, Søren Larsen og Benjamin Lau Jensen anbefalede denne kommentar

Det er jo en ganske almindelig prismekanisme.
Tommelfingerreglen er at skiferolien med den nuværende teknologi kan hentes forretningsmæssigt rentabelt op hvis prisen er 65$ eller derover.
Derfor vil prisen lande på max. 65$, indtil der er andre prisparametre der bliver dominerende.

Søren Larsen

Klima hensynet er nok ikke det primære i den slags produktion.

Men hvad værre er, tænker jeg, at når disse virksomheder går konkurs - eller taber tilstrækkeligt med penge - så vil de jo muligvis miste kapaciteten/incitamentet til at rydde op efter sig selv, hvilket i forhold til produktionsmetoderne med store mængder kemikalier, vil være katastrofalt, for miljøet i områderne...

Thomas Barfod, Torben Arendal og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Johannes Lennar

Hov det er stykke tid siden jeg så denne dokumentar, og glemte at den handler om kul. Men ellers er det stadig interessant at se hvordan virksomhederne rydder op efter deres ødelæggelser. Så falsk som det overhovedet kan blive.

"Kapitalismen er ved at slå sig selv ihjel."
Ét af de få tilfælde, hvor jeg personligt godt kunne gå med til eutanasi.

Henrik Petersen

Olie og gas har længe været et strategisk råstof. Den lave oliepris gør ikke livet lettere for et land som Rusland, som er afhængig af indtægter fra olieeksport.

En ophævelse af forbuddet mod eksport af amerikansk olie vil kunne bruges til at forlænge og forværre problemerne for Rusland.

Jeg er sikker på, at man i Saudi Arabien gør sig tilsvarende tanker - bare med Iran som mål.

Kim Øllgaard

Kapitalismen kommer ikke til at slå sig selv ihjel. Den kan trivers overalt og under hvilket som helst system.
Men demokratiet bliver slået ihjel i den proces.

Thomas Barfod

Må jeg lige henvise til en nogle tal der medtager de ekstra omkostninger der er forbundet ved at anvende fossile brændstoffer.

A new paper published in Climatic Change estimates that when we account for the pollution costs associated with our energy sources, gasoline costs an extra $3.80 per gallon, diesel an additional $4.80 per gallon, coal a further 24 cents per kilowatt-hour, and natural gas another 11 cents per kilowatt-hour that we don’t see in our fuel or energy bills.

Spørgsmålet er at hvis de virksomheder der lever af at forsyne forbrugerne med fossil energi , skulle medreger disse omkostninger, altså lægge dem ovenpå prisen, eller staten krævede det ind på forbrugeren via elregning, benzinpriser ved tankstationen, eller gasregningen i USA, ville landet gå total i stå. Middelklassen er temmelig hårdt ramt økonomisk, men det er uansvarligt at den sidende regering, ikke langsomt over en 10 årig periode vender forbrugerne og producenterne til at producerer mere effektivt og ved hjælp af vedvarende energi i former, og at forbrugerne bliver nødt til at ændre forbrugsvaner, fordi store benzinslugere, og overforbrug er ed til at forværre situationen . Nordamerika = skifter gas, skifer olie, tar oil sands, giga kulminer osv. USA og Canada, kunne med meget og politiske værktøjer som anvendes i Skandinavien, meget hurtigere omstille sig. Det kan godt være at de er megetselvforsynende med energi lige nu, men det vender inden for 10 år, og hvis de i melletiden havde meget større ambitioner for at gå til vedvarende energi, ville de stå bedre om 10 år. I slutningen af 2013 havde EU sat hvad der svarer til 80 GW solcellekapacitet op. I USA og Canada var den ca. 22 GW i alt.
Det går den rigtige vej , men man ser disse spildvanssøer der bliver skabt ved kulminer og tar oil sands i USA, og sikkert også er ved fracking af olie og gas, så må vi se hvem der kommer til at betale for den oprydning, eller om det nogensinde sker.

Thomas Barfod

Det er en fryd at læse Jørgen Steen Nielsen artikler.
De er velformuleret, godt underbygget, vedkommende og kan kun varmt anbefale hans bog - Den Store omstilling. Håber han brygger på en ny bog i den kommende fremtid.
Hans præsentation af emnet er en inspiration og man kan kun håbe at en bog som hans bliver en del af pensum eller vil indgå i undervisningen i naturfag.

Steffen Gliese, Jan Svenson og Lars Knudsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Kapitalismen er en steppebrand der raserer alt på sin vej, og når alt så er svitset ned, vender den tilbage og sælger genopbyggelse...

Benjamin Lau Jensen, Steffen Gliese, Torben Arendal, Holger Madsen, Rune Petersen og Kim Øllgaard anbefalede denne kommentar
Jorgen Hansen

USA burde reelt bede alle sine samarbejdspartnere om at købe billig olie af USA i stedet for at Saudi og de andre diktaturer i og omkring Sahara, så er den skid slået.

At kapitalismen er ved at slå os alle ihjel er en helt anden ting som jeg er meget enig i, men løsningen på dette specifikke problem set med USA briller er ikke så svært. Problemet er at industri og regeringer ikke arbejder så godt sammen, de mener begge de bestemmer og det gør de ikke. Det burde være en regering der bestemmer ikke en virksomhed. meeen sådan er der så meget.