Læsetid: 5 min.

Velkendt hardliner ny chef for den russiske indsats i Arktis

Freden i Arktis skal nu opretholdes af en mand, der anklages for medvirken til destabilisering i Ukraine
Præsident Vladimir Putin har udnævnt sin vicepremierminister Dmitrij Rogozin (t.h.) til chef for den russiske Arktis-kommission.

Alexei Druginyn

25. marts 2015

Præsident Vladimir Putins udnævnelse af Ruslands tidligere NATO-ambassadør, vicepremierminister Dmitrij Rogozin, til chef for den nye russiske Arktis-kommission kommer på et ganske prekært tidspunkt set fra København. Dmitri Rogozin er personligt omfattet af de vestlige sanktioner efter begivenhederne i Ukraine – han anses for at have været medvirkende til Ruslands destabilisering af det østlige Ukraine – og det er altså ham, der nu skal overvåge Ruslands indsats i Arktis og rådgive præsidenten og de øvrige ledere i Kreml om udviklingen i regionen.

Her i landet står Forsvarsministeriet netop over for at skulle aflevere en omfattende analyse af det danske behov for krigsskibe, fly, droner, satellitter og mandskab i Arktis i årene fremover til politikerne på Christiansborg. Analysen ventes at være færdiggjort i april, hvorefter den skal danne grundlag for politikernes overvejelser, regeringens videre Arktispolitik og for de milliard-investeringer, der skal ruste det danske forsvar til fremtiden i Arktis: Isen forsvinder, flåden skal patruljere i stadig større havområder rundt om Grønland, russiske fly og fly af andre nationaliteter i luftrummet skal følges mere effektivt, brud på suveræniteten skal kunne afværges, kontrollen af fremmede fiskere skal opgraderes, olieberedskabet skal udbygges, søredningstjenesten skal udbygges osv.

Hele dette billede af fremtiden i Arktis inkluderer Dmitrij Rogozins udnævnelse. Han hører til den militante fløj af Putin-rådgivere – fjernt fra de blødere typer, der har udenrigsminister Lavrov i spidsen, og som hidtil har fået lov at dirigere Ruslands politik i Arktis. Hvis ikke Forsvaret formår at levere et analytisk begavet svar på udnævnelsen, vil Danmarks fremtidige indsats i Arktis blive omgærdet af ny forvirring og usikkerhed.

Hvis Forsvaret overdriver og fremmaner et for heftigt billede af nye russiske trusler i Arktis, kan Folketinget blive fristet til at investere milliarder i krudt og kugler, som riget ikke har behov for. Forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har i Berlingske allerede anbefalet nedsættelsen af en ny forsvarskommission på baggrund af den russiske ambassadør Mikhail Vanins bemærkninger forleden om potentielle atomangreb på danske skibe; udnævnelsen af Dmitri Rogozin lægger sig i samme slipstrøm.

Hvis Forsvarets analytikere omvendt undervurderer de potentielle nye spændinger i Arktis, risikerer Danmark at stå uden det fornødne materiel, mandskab og intellektuelle beredskab, der skal guide os sikkert igennem eventuelle nedbrud i det samarbejde med russerne og de øvrige arktiske nationer, der hersker i Arktis i dag.

Hvad vil Rusland?

Ruslandskender på Forsvars-akademiet Jørgen Staun bidrog i en ny analyse – som før omtalt i Information – for nylig til vores forståelse af Ruslands interesser i Arktis: Han forklarede bl.a., hvorfor Putin hidtil har ladet den blidere Lavrov-fløj i Kreml styre Arktispolitikken. Putin og hans inderkreds har satset hårdt på at udvinde olie, gas, mineraler og på nye handelsruter i Arktis. Indtægterne fra Arktis er afgørende for Putins plan for den russiske stormagts genrejsning.

I denne strategi er Rusland bedst tjent med fred, samarbejde og økonomisk udvikling i Arktis – uanset at Rusland i Ukraine, på Krim, i Syrien eller andre steder måtte ligge i voldsom konflikt med Vesten. Jørgen Staun og andre vestlige diplomater og analytikerne har derfor i de seneste måneder fastholdt, at det nok skal lykkes at holde det udmærkede samarbejde i Arktis upåvirket af det igangværende nedbrud i relationerne til Rusland. Udnævnelsen af Dmitrij Rogozin synes nu at modsige denne analyse.

Samtidig har de vestlige regeringer med USA og EU i spidsen selv ladet de økonomiske sanktioner efter uroen i Ukraine ramme Ruslands udvikling i Arktis ganske hårdt. Især er de russiske olie- og gasselskabers samarbejde med vestlige olieselskaber som Shell, Total, ExxonMobil og finansinstitutioner blevet forstyrret.

Adskillige af de store olie- og gasprojekter i det russiske Arktis lider nu betydeligt, og lægger man dertil EU’s seneste bestræbelser på at afvikle afhængigheden af fremtidige gasleverancer fra Rusland, står det klart, at Putins store planer for den arktiske olie og gas i øjeblikket tager sig ret vakkelvorne ud. Aktieanalytikerne advarer i øjeblikket mod enhver investering i Gazprom både på den korte og på den noget længere bane; olien og gassen i det russiske Arktis ligner ikke længere det guldæg, der blev talt så meget om for blot få år siden. Hvilket måske giver en mand som Dmitri Rogozin helt nye kort på hånden.

Og Nordpolen?

Og er det hele så ikke lidt ligegyldigt? Arktis er jo langt væk? Jo, men Danmark og Grønland har indlysende interesser i, at freden i Arktis bevares: Uden regeringernes samarbejde i Arktisk Råd, uden de bilaterale samarbejder og de mange uformelle kontakter bliver det i første omgang langt vanskeligere at udvikle f.eks. katastrofeberedskabet til olieulykker, overvågning af luftrummet, fiskerikontrollen og redningstjenester til turister.

Det lyder måske banalt, men her er tale om helt essentielle samfundsfunktioner i det moderne Arktis. Stiger spændingsniveauet i Arktis, får Thulebasen og dens centrale rolle for det vestlige missilskjold pludselig igen forøget politisk betydning ligesom Danmarks og Grønlands værtsskab for basen. Som man kunne læse her i avisen tirsdag, hører Danmark allerede i den russiske optik til hardlinerne i den vestlige front mod Rusland.

Grønland har hårdt brug for udenlandske investeringer i fiskeriet, mineindustrien og turismen. Uden nye investeringer i Grønland, risikerer politikerne på Christiansborg om få år at stå med et ubehageligt nedbrud i den grønlandske økonomi, der vil kræve helt nye initiativer fra dansk side, og de udenlandske investorer, der i forvejen lader vente på sig, vil tøve endnu mere, før de investerer i Grønland, hvis det større politiske samarbejde i regionen smuldrer.

Danmark og Grønland har netop i december 2014 rejst et ambitiøst krav om ejerskab til havbunden ved Nordpolen, og det blev i sidste øjeblik udvidet, så det nu rækker hele vejen til den russiske havgrænse. Det officielle Rusland var briefet på forhånd og udsendte en venlig pressemeddelelse om, at Rusland ingen indvendinger havde, men i hænderne på en Dmitrij Rogozin eller andre, der i en næste fase af konflikten med Vesten måtte ønske en retorisk optrapning i Arktis, kan dette dansk-grønlandske rykind formentlig se ganske fristende ud. Russiske nationalister har i årtier anset store dele af det område, som Danmark-og Grønland kræver i Arktis, for ærkerussisk.

Martin Breum er journalist og forfatter til ’Når isen forsvinder’ og ’Balladen om Grønland’. Han skriver jævnligt i Information om Arktis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Begynder at minde lidt om Danmark i 1864.

1:
"Samtidig har de vestlige regeringer med USA og EU i spidsen selv ladet de økonomiske sanktioner efter uroen i Ukraine ramme Ruslands udvikling i Arktis ganske hårdt. Især er de russiske olie- og gasselskabers samarbejde med vestlige olieselskaber som Shell, Total, ExxonMobil og finansinstitutioner blevet forstyrret."

Alternativ kilder: Trods sanktioner fra Vesten har Rusland og Exxon haft et af d mest succesfulde år i olie og gas udvinding i områderne op til Arktis
At olieindustrien generel lider globalt er vist ikke kun russernes problem, og vist ikke så store som dem man ser i fracking industrien i USA

2:
"Aktieanalytikerne advarer i øjeblikket mod enhver investering i Gazprom både på den korte og på den noget længere bane; olien og gassen i det russiske Arktis ligner ikke længere det guldæg, der blev talt så meget om for blot få år siden"

Alternativ information:
Det mest velrenommerede kinesiske ratingbureau har en helt anden vurdering af Gazprom og giver dem toprating. Hvem der har ret - kan man så diskutere

3:
"Danmark og Grønland har netop i december 2014 rejst et ambitiøst krav om ejerskab til havbunden ved Nordpolen, og det blev i sidste øjeblik udvidet, så det nu rækker hele vejen til den russiske havgrænse."

Vel en ret provokerende udmelding fra et lille land som udadtil proklamerer at de ønsker en fredelig sameksistens - dog gerne med beskyttelse af det amerikanske missilskjold - som dog nok bliver endnu en anelse svære at argumentere for at det skal ske som beskyttelse mod et uropræget mellemøsten.

Men det jeg mener med 1864 - er at med de "efterretninger" som danskerne får gennem pressen og aktive blogskrivere som Uffe Ellemann, samt de såkaldte ruslandskendere fra FE er - at vi med sindsro kan hamle op med russerne - hvis det skal være - men kan risikere stå ansigt til ansigt med et Rusland som er bevæbnet til tænderne med "bagladere" imens vi forsøger at holde trit med vores "forladere".

Vi er nu tættere på - end nogensinde - at blive hvirvlet op i en mastodont nævekamp mellem Rusland og USA - med lille Lidegaard klemt i jakkelommen. "Hva så din lille sprællemand"...

Jacob Jensen, Holger Madsen, Peter Jensen, Sebastian Sander-Oest, Stig Bøg, Nic Pedersen, Claus Oreskov, Niels Engelsted, Michal Bagger, Lars Lund, Søren S. Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Jamen Putin, selvfølgelig har Rusland da rettigheder i Arktis. Præcis som Canada, Norge, USA, Grønland og Danmark, samt det internationale samfund. Det må være en sag for FN og gældende internationale regler for kystnær havområder og international farvande. Very easy.

Bent Gregersen, Michael Kongstad Nielsen, HC Grau Nielsen og Ole Hilby anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Sverige, Finland og Island er også med i Arktisk Råd, og Kina har observatørstatus. Det er tåbeligt at tænke i krigsretoriske baner, som denne artikel gør det, når det drejer sig om Arktis. Ja det er tåbeligt i det hele taget, men Information kan åbenbart ikke få nok.

I sidste instans er kun FN i stand til at træffe folkeretlige afgørelser om Arktis, så forhandling er eneste vej frem. Information og Martin Breum burde lægge krigsretorikken på hylden.

Rune Petersen, Torben Selch og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Danmark og Grønland vil jeg give dette råd i henhold til Rusland: samarbejde, mellemfolkelig udveksling og samhandel i Arktis. For DKs vedkommende brug en smule tid på eftertanke. Hvornår og hvorfor gik det galt? Hvordan få vi rattet op på vores dårlige omdømme i Rusland? Og så skal alle diplomatiske kræfter mobiliseres for at genskabe og forny venskabet med Rusland. I den aktuelle situation er militær det mindst ønskelige. Og så er jeg røv træt af at hører om såkaldte Ruslands kendere der i realiteten dårlig nok genkender deres egne stereotyper om samme land. Ingen af disse høje herre (for mænd er de alle sammen) kærer sig en skid om hvad som forgård nede på jorden og ude i landsbyerne hvor folk kæmper med at overleve med vestens sanktioner som dødens ånde i nakken. Sidst jeg var i russisk Arktis var der stor mangel på medicin på hospitalerne. Mangel på læger, tandlæger, jordmødre i de fjernest liggende landsbyer. Skoler måtte lukke om vinteren fordi der blev lukket for opvarmningen. Børn i Nordrusland bespises af norsk Rødekros fordi de ellers bliver lette ofre for den resistente TB som hærger heroppe. Kulden om vinteren og en infrastruktur som ikke er blevet genopbygget siden Sovjetunionens opløsning skaber store menneskelige problemer her højt mod nord – folk dør faktisk heroppe af sociale grunde! Hvis nogen dansk politiker inklusiv Uffe Ellemann-Jensen tror at det er vejen frem til mellemfolkelig forståelse så er det udtryk for en naivitet som ikke burde være muligt – for et moralsk og tænkende menneske!

Niels Duus Nielsen, Peter Jensen, Michal Bagger, Rune Petersen, Dagmar Christiandottir og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Oscar Ibrahim

Hold kæft, hvor jeg bare morer mig, hver eneste gang folk nævner, at FN har noget at sige til denne sag. Hvornår begynder folk at fatte, at FN er et spil for galleriet. Hvis FN virkelig skulle virke, så ville man også spille efter de spilleregler, som institutionen har lagt. Men det gør ingen jo. Prøv og se på USA, hvordan de fuldstændigt ignoreret FN, da de gik ind i Irak. Der var ingen FN resolution og alligevel gik de ind.

Prøv og se, hvem der er generalsekretær. Ban Ki-Moon. Hvorfor FNs sikkerhedsråd blevet enige om, at han skulle blive FNs generalsekretær?... Af samme årsager, som dengang van Rumpoy blev valgt til at blive præsident for EU...

Med hensyn til fordelingen af Arktis, så kan det lige så godt siges med det samme, alle de mindre lande herunder Danmark, får intet at skulle have sagt. Sådan er det bare, som Vestager ville have sagt det.

Michael Kongstad Nielsen

Oscar Ibrahim,
der findes p.t. ikke noget bedre end FN. På det havretlige område har FN gjort det meget godt, og deres beslutninger desangående anerkendes og respekteres verden over.

"han anses for at have været medvirkende til Ruslands destabilisering af det østlige Ukraine"? Og USAs destablisering med Victoria Nuland i spidsen nævnes ej, men en masse fakta frie udtaleser fra "Ruslandskender på Forsvars-akademiet Jørgen Staun" og Uffe Ellemann-Jensen siger vist alt om artiklen, der er langt til fordums Information, hvor viden og fakta var grundlaget for artikler.

Michal Bagger, Niels Duus Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, Eva eldrup og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Oscar Ibrahim

"Som man kunne læse her i avisen tirsdag, hører Danmark allerede i den russiske optik til hardlinerne i den vestlige front mod Rusland."

Jeg forstår virkelig ikke, hvordan russerne kan have denne opfattelse af Danmark. "Hardlinerne"? Hehe, Martin Lidegaard syntes jeg nu fremstår med sød med hans bløde retorik over for Rusland. Vi har jo ikke sanktonieret Rusland yderligere på egen hånd. Hvad Danmark har gjort, er hvad USA og EU har gjort.