Baggrund
Læsetid: 3 min.

Venezuela får uventet hjælp fra Obama

Situationen i Venezuela er nu så tilspidset, at den udgør en trussel mod USA, mener amerikanerne. Obama har reageret med sanktioner mod magthaverne, men risikerer at styrke Venezuelas ellers dalende støtte blandt Latinamerikas ledere
Udland
16. marts 2015

En forvirrende – endda klodset – udmelding. Sådan beskriver Carlos Salas Lind, lektor med speciale i latinamerikansk politik ved CBS, det seneste retoriske angreb fra USA’s præsident Barack Obama rettet imod den venezuelanske regering.

Barack Obama har netop annonceret en række økonomiske sanktioner rettet mod syv navngivne personer i det venezuelanske magt- og sikkerhedsapparat. Dét i sig selv er ikke så opsigtsvækkende, da de diplomatiske relationer mellem de to lande i øjeblikket forværres fra begge sider. Samtidig øger regeringen i Caracas konstant presset på landets opposition, hvorfor sanktioner som sådan kan retfærdiggøres.

Det opsigtsvækkende er derimod forklaringen: At USA indfører sanktioner, fordi situationen i Venezuela »udgør en national sikkerhedstrussel« over for USA.

»Alle er forvirrede over den forklaring. Det er jo en overdrivelse, der slet ikke giver nogen mening. Og når Obama henviser til de kontinuerlige overtrædelser af menneskerettighederne, korruption og undertrykkelse af oppositionen i Venezuela, bliver det ikke mere klart. De ting hænger jo ikke sammen med USA’s sikkerhed,« siger Carlos Salas Lind, der samtidig pointerer det strategisk usmarte i Obamas forklaring.

»De (USA, red.) risikerer at opnå det modsatte af, hvad der måske er hensigten, nemlig at skabe en form for sympati med Venezuelas regering.«

Maduro strammer grebet

Carlos Salas Lind gætter derfor på, at udmeldingen skal ses som et klassisk, men dårligt udført, udenrigspolitisk modsvar. Forrige uge indførte Venezuela visapåbud for amerikanske statsborgere. Påbuddet kom, efter at præsident Obama kort forinden havde annonceret muligheden for at sanktionere enkeltpersoner i Venezuelas magtelite – som nu er en realitet.

Trods samhandlen mellem de to lande – USA er Venezuelas største handelspartner og aftager dagligt knap 800.000 tønder råolie, der raffineres på delvist venezuelanskejede raffinaderier i USA – har de to lande haft kølige diplomatiske relationer siden 2008. Venezuelas daværende præsident Hugo Chávez brugte dengang USA som forklaring på den ’ydre trussel’, som Venezuela konstant stod overfor. Det gav ham både medvind i den latinamerikanske region, ligesom det ofte kunne retfærdiggøre brugen af særlige præsidentielle magtbeføjelser.

Det samme sker nu. Efter Obamas udmelding har præsident Maduro bedt kongressen, som han dominerer, om ekstra præsidentielle beføjelser, hvilket i princippet giver ham frie hænder. Det er anden gang, han beder om dette, efter at han blev valgt til præsident for to år siden.

For oppositionen i Venezuela, der oplever en stadigt stigende repression, betyder det givetvis ikke det store. I hvert fald blev Maduros ønsker om særlige præsidentielle beføjelser blot mødt med et skuldertræk fra blandt andre Henrique Capriles, der to gange har været oppositionens præsidentkandidat. På Twitter jokede han med, om Maduro mon ville bruge sine nye magtbeføjelser til at fremtrylle sæbe, bleer og medicin, med henvisning til store mangler, venezuelanerne oplever under den dybe økonomiske krise, landet med verdens største oliereserver gennemlever. »Endnu et røgslør,« skriver han.

Ikke så overraskende får Venezuelas regering opbakning fra sine allierede i Latinamerikas socialistiske samarbejdsorganisation, ALBA. Ecuadors præsident, Rafael Correa, kalder præsident Obamas udmelding for »en dårlig joke, der minder om de mørkeste tider i Latinamerika, da vi blev løbet over ende af imperialismens diktatorer,« med henvisning til USA’s historiske meritter i regionen. Fra Cuba lød en yderst sjælden kommentar fra den tidligere leder, Fidel Castro, der lykønskede Nicholas Maduro med hans modsvar »i lyset af USA’s brutale planer.« Alligevel har meget ændret sig i Latinamerika efter Venezuelas tidligere præsident Hugo Chávez’ død i 2013. Og netop derfor er præsident Obamas tale svær at forstå.

»I øjeblikket vokser modstanden mod styret i Caracas, både internt i Venezuela, men også blandt andre latinamerikanske lande,« siger Carlos Salas Lind.

»Før var der få lande, der satte sig op imod Venezuela, mens de fleste forholdt sig passive eller direkte støttede Venezuela. Men det har ændret sig,« siger Carlos Salas Lind.

Blandt andet har den seneste tids anholdelser af den venezuelanske oppositions ledere fået flere lande til officielt at udtrykke bekymring over den politiske udvikling i Venezuela. Ikke mindst efter at Caracas overborgmester, oppositionspolitikeren Antonio Ledezma, under en stor militæraktion for tre uger siden blev anholdt, beskyldt for nogle svært forståelige kupplaner.

Det fik vinder af Nobels fredspris og tidligere præsident i Costa Rica, Óscar Arias, til at udtrykke stor beklagelse over den »ligegyldighed«, som han mener, mange latinamerikanske regeringer stadig udviser over for den venezuelanske regeringen klapjagt på oppositionen, der anholdes og fængsles som »politiske fanger,« som han udtrykte det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her