Læsetid: 6 min.

Vidne til politidrab i Kairo risikerer 15 års fængsel

Azza Soliman vidnede mod politiet i Kairo, efter hun så dem skyde en kvindelig demonstrant på åben gade. Nu er hun selv anklaget ifølge en kontroversiel protestlov. Hun risikerer op til 15 års fængsel
Den 24. januar i år blev aktivisten Shaimaa al-Sabagh skudt og dræbt af egyptisk politi, da hun ville lægge en blomsterkrans til ære for ofrene på Tahrirpladsen. Nu risikerer vidner til drabet 15 års fængsel for at kritisere politiets fremfærd.

Emal el-Gebaly

26. marts 2015

Den fredelige demonstrant Shaimaa al-Sabagh blev skudt og dræbt af politiet på åben gade i Kairo, da hun sammen med andre ville mindes de hundredvis af ofre for den egyptiske revolution i foråret 2011.

Det skete 24. januar i år, dagen før fireårsdagen for Det Arabiske Forårs udbrud i Egypten. 20-30 demonstranter fra partiet Den Socialistiske Folkealliance marcherede fredeligt langs en af de små gader, der leder hen mod Tahrirpladsen.

Her var det planen, at Shaimaa al-Sabagh og partikammeraterne skulle lægge en blomsterkrans til ære for ofrene. I stedet blev hun selv offer for politiet. 

Historien kom blandt andet til offentlighedens kendskab, fordi en kendt kvinderettighedsforkæmper og advokat, Azza Soliman, ved et tilfælde så kvinden blive skudt og forbløde på gaden i Cairo, og aflagde vidnesudsagn ved den offentlige anklager. Nu er hun selv sigtet under en kontroversiel forsamlinglov, som den daværende overgangsregering under Abdel Fattah al-Sisis lederskab indførte i november 2013.

Skuddene

Azza Soliman, der er en fremtrædende advokat og stifter af kvinderettighedsorganisationen Cewla, sad og spiste frokost med sin familie på Café Riche, da hun hørte demonstrationen ude foran vinduerne. Hun gik udenfor og fik øje på flere kendte ansigter i optoget, der bevægede sig mod Talaat Harb, en plads tæt på Tahrirpladsen.

Hun nåede knapt at hilse på sine venner, før sirenerne lød. Politibiler og betjente med sorte masker og geværer nærmede sig optoget. Azza Solimans søn, Nadeem, der selv var mål for politiets kugler i 2011, genkendte sirenerne som et faresignal og kom løbende for at få sin mor væk. Hun affejede først sønnens advarsel, men så tog politiet sigte og skød både tåregas og hagl, såkaldte birdshot, mod demonstranterne.

Blandt de ramte var Shaimaa al-Sabagh, der ifølge det egyptiske justitsministerium blev skudt i ryggen og i nakken fra omkring otte meters afstand. Information skrev om drabet på dagen, hvor et andet øjenvidne, den danske Cewla-medarbejder Sara Katrine Brandt fortalte, at politiet »skød for at slå ihjel«, og at hun så al-Sabaghs venner og partikammerater komme slæbende på hendes livløse krop i et forsøg på at redde hendes liv.

En retsmedicinsk undersøgelse konkluderede, at skuddene i ryggen dræbte hende ved at lave flænger i lunger, hjerte og voldsomme indre blødninger i brystkassen.

Under et tv-interview lørdag havde Hisham Abdel Hamid, talsmand for den offentlige retsmediciner, imidlertid en opsigtsvækkende tilføjelse:

»Shaimaa al-Sabagh burde ifølge videnskaben egentlig ikke have været død«, sagde han.

»Hendes krop var skind og ben, som man siger. Hun var meget tynd, hun havde ingen fedtprocent. Så de små hagl kunne nemt trænge gennem hendes hud,« sagde Hamid og tilføjede, at et tykkere menneske ville have overlevet angrebet. Faktisk blev en tykkere mand, der stod ved siden af al-Sabagh, også ramt, men han døde ikke, pointerede talsmanden.

Hisham Abdel Hamid er sidenhen blevet fyret.

Shaimaa al-Sabagh var langtfra det første offer for det egyptiske politi, men hendes død er en af de mest veldokumenterede, både på grund af de mange øjenvidner og de mange videoer og billeder, der blev brugt til at rekonstruere hændelsen.

Materialet blev blandt andet brugt af Human Rights Watch til at rekonstruere hændelsen og udpege den betjent, der affyrede skuddene mod al-Sabagh – og til at give et modsvar til en talsmand fra indenrigsministeriet, der over for medierne i første omgang antydede, at videooptagelserne af hændelsen var fabrikeret.

Vidnet

Efter hændelsen ved Café Riche tog Azza Soliman forbi Zeinhorm-lighuset, et berygtet sted for nedfrysning af dræbte demonstranter, der under Sisi-regimets offensiv mod Det Muslimske Broderskab i 2013 løb tør for plads i sine køleanlæg. Soliman skrev følgende i den beretning, hun offentliggjorde på dagen:

»Det var en forfærdelig scene, for jeg kender de fleste af hendes venner. De unge aktivister skreg og tudede højlydt. Senere fandt jeg ud af, at hun var mor til en dreng på fire eller fem år.«

Efter lighuset tog hun hen til den offentlige anklagers kontor, hvor det efter fem timer var hendes tur til at afgive vidneforklaring. Hun fortalte, at hun var ved demonstrationen ved et tilfælde. At demonstrationen var fredelig, højst 30 mennesker med bannere og blomster. At der var langt flere betjente end demonstranter. At betjentene var maskeret, »hvilket indikerede deres slette hensigter«. At skuddene blev affyret i de samme minutter, som demonstranterne råbte revolutionens slogan kampråb: »Brød. Frihed. Retfærdighed.« At politiet angreb optoget og jog demonstranterne ned ad gaden. At det var politiet, der dræbte Shaimaa al-Sabagh.

Efter Soliman havde vidnet frivilligt, begyndte anklageren at afhøre hende, hvorpå han truede hende med, at hun selv kunne blive anklaget for at have demonstreret ulovligt og for at bringe den offentlige orden i fare.

»Det kom bag på mig. Jeg kunne ikke begribe, at anklageren sagde det til mig. Jeg er advokat, jeg ved, at det her ikke er lovligt (anklagerens handlinger, red.),« siger Azza Soliman.

Protestloven fra 2013 forbyder blandt andet demonstrationer, der ikke er godkendt af indenrigsministeriet med tre dages forvarsel. Loven er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer verden over for at give politiet frit lejde til at slå ned på demonstranter. Alligevel er loven blevet brugt til at tildele demonstranter fængselsstraffe på op til 15 år.

Intimidering

Azza Soliman fik lov at gå fra anklagemyndigheden, men var efterfølgende nervøs omkring sin juridiske status i sagen. Egyptiske menneskerettighedsorganisationer udsendte i de efterfølgende dage en meddelelse, der beskyldte anklagemyndigheden for chikane. Hun var lettet, da hun i forbindelse med sit arbejde kunne rejse ud af landet uden at blive tilbageholdt.

Alligevel er hendes værste anelser blevet nu bekræftet. De første forlydender om, at Solimans navn stod på listen over anklagede, kom fra en advokat, der repræsenterer demonstranterne.

Azza Solimans egen advokat har efterfølgende været forbi den offentlige anklager for at få anklageskriftet udleveret, men forgæves, fordi hendes advokat har nægtet at skrive under på et dokument, der omtaler Azza Soliman som sigtet frem for vidne.

»Det er et forsøg på at intimidere mig og ødelægge min vidneforklaring,« siger Azza Soliman til Information på telefon fra New York, hvor hun tidligere på måneden mødte ligestillingsordførere fra det danske folketing.

Soliman bliver i New York indtil sagen kommer for en dommer. Retssagen er berammet til at begynde den 4. april, men både Soliman og demonstranternes advokater har bedt om udsættelse, fordi de endnu ikke har fået lov at se sagen på papir og dermed forberede sig.

Værre end Mubarak

Ironisk har Soliman fået nyheden om, at hun er på listen over sigtede, blot få døgn, efter hun mødtes med ikke blot med danske embedsmænd og politikere, men repræsentanter fra regeringer verden over i FN’s hovedkvarter i New York.

Hun mener, at EU og Vesten kigger den anden vej, når egyptisk politi og sikkerhedsstyrker forsøger at lukke munden på civilsamfundet og den smule opposition, der er tilbage i landet.

»I EU bør I tage ved lære af fortiden. I støttede de gamle regimer, og I støtter det nye med handelsaftaler. De her aftaler har altid punkter om, at Egypten skal respektere menneskerettighederne, men I taler aldrig om det. I taler om stabilitet, og hvad mener I egentlig med det? Hver dag ser vi i Egypten, at der ikke er nogen menneskerettigheder, ingen kvinderettigheder. I bør i stedet tale med regimet om menneskerettigheder og om at opbygge en velfungerende retsstat,« siger Azza Soliman.

Reelt har Egypten udviklet sig til et samfund, der er værre, end det var før opstanden mod præsident Hosni Mubarak, der blev væltet i 2011 efter mere end 31 år ved magten, mener Soliman.

»Det er desværre blevet langt værre. Man ser flere og flere eksempler på kvinde- og menneskerettighedsforkæmpere, som de forsøger at lukke munden på. Samtidig bliver folk fra Mubarak-regimet frikendt. Det bidrager jo til en voldsom fornemmelse af uretfærdighed. Jeg har det, som om jeg er tilbage i 2005 – ud over at det er endnu farligere nu,« understreger hun.

Og nu er hun, dog modsat Shaimaa al-Sabagh med livet i behold, selv blevet et eksempel på det.

»Det er jo det, vi ser, når vi har alle de her beviser mod politiet, og jeg som det eneste vidne i sagen bliver anklaget,« siger hun og konstaterer:

»Politiet er, som det var under Mubarak-regimet, bare endnu stærkere. De går efter at skræmme folk, så de ikke tør tale om fremtiden, om social retfærdighed. Glem revolutionen. Og så bliver folk frustreret, for de kan ikke gøre noget. De ødelægger folks håb.

– Har du selv stadig håb?

»Ja. Jeg er bekymret, må jeg indrømme. Nogle gange er jeg bange, nogle gange føler jeg mig knust. Men jeg har stadig håb. Hvis jeg mister håbet, dør jeg. Seriøst,« siger Azza Soliman.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Jan Pedersen
  • Olaf Tehrani
  • Torben Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Holger Madsen
Pia Qu, Jan Pedersen, Olaf Tehrani, Torben Nielsen, Dorte Sørensen, Robert Ørsted-Jensen og Holger Madsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pedersen

så må man stoppe al samhandel osv med Ægypten lige nu..ikke i morgen , men nu.

Vesten skal ikke fortælle andre kulturer hvordan de skal organisere deres samfund.
Det er et udtryk for nykolonialisme.

Dorte Sørensen

Undskyld men jeg kan ikke lade være - kan sådanne beretninger dog ikke få det danske Folketing til at få ændret i Terrorlovene - fx. ophæve Lømmelparken og tilladelsen til forebyggende tilbageholdelser osv.........

"»I EU bør I tage ved lære af fortiden. I støttede de gamle regimer, og I støtter det nye med handelsaftaler. De her aftaler har altid punkter om, at Egypten skal respektere menneskerettighederne, men I taler aldrig om det. I taler om stabilitet, og hvad mener I egentlig med det? Hver dag ser vi i Egypten, at der ikke er nogen menneskerettigheder, ingen kvinderettigheder. I bør i stedet tale med regimet om menneskerettigheder og om at opbygge en velfungerende retsstat,« siger Azza Soliman."

Egypten er vores allierede, der var lige en overgang - da det muslimske broderskab vandt et demokratisk valg for et par år siden ... da var de ikke fine nok ... men efter endnu et militærkup kan vi godt lide dem. Vi, altså Vesten; Danmark, EU og USA. Vi kan i det hele taget bedre lide kupmagere og despoter, end vi kan lide demokratiske samfund. Tæl selv efter i de historiske annaler. Det er smukt; Danmark ér et dejligt land!

Pia Qu, Svend Erik Sokkelund, Torben Selch, Jan Bisp Zarghami, Brian Pedersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Det er en hjerteskærende beskrivelse af et mord.
Men EU er kun en papirtiger og ikke løsningen for den egyptiske opposition.

Det er et inderligt spild af tid at anråbe Bruxelles, om at gribe ind overfor militærdiktaturet - heller ikke med en handelsblokade.

Touhami Bennour

Er der nogen der kan løse den gåde? hvordan et demokratisk samfund og vil eksporterer medellen støtter despoter og kupmager i andre lande, og lukke øjnene for almulige krænkelser af menneske rettigheder? jeg kan ikke selv løse den gåde.

Brian Pedersen

Egon..jeg kan til enhver tid tillade mig ikke at støtte idioter.

Sune Olsen, Svend Erik Sokkelund og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Det Muslimske Broderskab vandt nok et valg, men efter dette begyndte de at afmontere demokratiet. Særligt gik det ud over den koptiske kirke og deres 8 millioner medlemmer. Da militæret godt et år efter tog magten, udstødte mange egyptere et lettelsens suk. Der må ikke glemmes militæret kæmper mod Det Muslimske broderskab som er deres fjende, og samtidig fører de en to fronts krig mod salafister på Sinai halvøen og i Libyen. Så de har sandelig mere end nok at se til.

Touhami Bennour

Artiklen taler om en kvinde der så politiet dræbe en activist, der vil sætte blomster til ofrene af Revolutionen for fire år siden. den vidne står for en dom på 15 år fengsel. Uanset regimet( og det er en anden sag som egypterne selv bør finde en løsning) det drejer sig her om represalier fra regerings side mod retten til at vidne mod politiet.

Claus G. Jørgensen

@Jon Papini
Det er ikke retfærdigt at sammenligne situationen i Egypten med Danmark. I Danmark skal man, hvis det er muligt, anmelde en demonstration indenfor 24 timer. Politiet kan ikke forbyde demonstrationen og skal anvise et rimeligt alternativ, hvis det ikke kan lade sig gøre at afholde den et givent sted af sikkerhedsmæssige eller praktiske grunde. I Egypten kan demonstrationer forbydes at blive afholdt.

Jeg synes faktisk, at vi har en ret god retstilstand herhjemme, når det gælder retten til at demonstrere. Domstolene har den ene gang efter den anden understreget, at retten til at demonstrere skal tages alvorligt. Desværre deler ikke alle indenfor politiet denne opfattelse, og udbetaling af lave erstatninger og ingen tjenstelige konsekvenser for betjente, der beordrer brud på retten, vidner om en ringe politisk vilje til at gennemføre retstilstanden.