Læsetid: 3 min.

Yemen nærmer sig reel opsplitning

Yemens detroniserede præsident har udråbt havnebyen Aden til landets midlertidige hovedstad, og en række arabiske og vestlige landes ambassadører er flyttet med. Imens orienterer landets de facto-ledere, houthierne, sig mod Iran, og ingen af parterne kan blive enige om et sted at holde fredsmøde
11. marts 2015

Da Yemens FN-repræsentation i sidste uge annoncerede, at det lille arabiske land vil sidde i formandsstolen for FN’s Asien-/Stillehavsgruppe i marts måned, tweetede den britiske journalist Iona Craig, at »Så får de vist brug for to stole«.

For der er grundliggende forvirring over tingenes tilstand i Yemen, som de seneste måneder har bevæget sig fra en tilstand af relativt anarki til noget, der ligner total opløsning – med foruroligende regionale konsekvenser til følge. Ingen er længere i stand til objektivt at sige, hvad der er landets hovedstad eller dets øverste leder. Og om det i det hele taget længere udgør ét land.

Først afsatte den shiitiske houthi-milits regeringen og satte præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi i husarrest, hvorfra han trak sig som præsident. Dermed synes den engang marginaliserede milits at have smidt identiteten som facilitator for en ny national dialog på tværs af Yemens sekteriske, regionale og politiske grupper.

Men spørgsmålet er, hvad gruppen helt præcist regerer over. For siden er Hadi flyttet i eksil i havnebyen Aden, hvorfra den afsatte præsident har trukket sin opsigelse tilbage og erklæret byen for Yemens »midlertidige hovedstad«. En handling, der har øget bekymringen for en ny borgerkrig, eller for at Sydyemen vil rive sig løs – området var selvstændigt indtil 1990.

Vægtige allierede

Hadi – som ifølge FN’s Sikkerhedsråd stadig er Yemens retmæssige præsident – er langtfra den eneste, der har taget rejsen mod syd til Aden. Mens Hadi kan regne med opbakning fra store dele af Syd- og Østyemens elite, er en række vigtige regionale aktører også fulgt med. USA har flyttet sin ambassade til Aden, det samme har den tidligere kolonimagt Storbritannien og ambassadørerne fra de omkringliggende arabiske golflande, først og fremmest naboen Saudi-Arabien, der traditionelt spiller en stor rolle i yemenitisk politik og i vid udstrækning har holdt økonomien kørende med store tilskud i de seneste år.

Den eneste store regionale aktør, der har ageret lidt anderledes, er det shiitiske Iran. Mens andre lande har vist deres tilslutning til den afsatte præsident, har Teheran taget imod en officiel delegation fra houthi-styret og åbnet en direkte flylinje mellem Teheran og Sanaa med 14 ugentlige afgange.

Den ildsprudlende iranske avis Kayhan, der ofte fungerer som en uofficiel kanal for – dele – af præstestyrets synspunkter, var markant i sin leder om forandringerne i Yemen: »Revolutionens sejr i Yemen har igen vækket de reaktionære arabere og fjenderne af modstandskampen i regionen.«

»De seneste udviklinger i Yemen er bestemt ikke ønskværdige for amerikanerne og regionens monarker, der følger dem,« konstaterede avislederen, mens iranske ledere i forskellige medier efterfølgende blev citeret for nu at »kontrollere fire arabiske hovedstæder«.

Beskyldningerne om, at houthierne reelt er en iransk proxyhær, har længe huseret og er på det seneste også blevet luftet af USA’s udenrigsminister John Kerry. Reelt har forbindelsen været lidt sværere at gennemskue. Mens ingen benægter en form for støtte og samarbejde mellem styret i Teheran og trosfællerne i Yemen, har mange ædruelige vurderinger været, at samarbejdet er begrænset i omfang, og at houthi-bevægelsen både har haft begrænset politisk ønske om at lægge sig for tæt op af Teheran og begrænset behov for deres økonomiske og militære støtte. Med den seneste udvikling er de regionale alliancer imidlertid svære at komme udenom. Arabiske og saudisk støttede medier fokuserer på den iranske indflydelse og spiller på den sekteriske frygt. Mens houthiernes egen leder, Abdel-Malek al-Houthi, i en tv-tale for nylig anklagede Saudi-Arabien for at stå bag Yemens problemer og fremmede magter for at lede efter en undskyldning for at gribe militært ind i Yemen. Dermed synes houthi-lederen at have afskåret muligheden for kompromis.

Sammenbrud

Ingen ved, hvordan situationen vil ende, men det er svært at forestille sig en fremtid uden økonomisk nedsmeltning og militær konflikt – med regionens stormagter, Iran og Saudi-Arabien, hængende over hver sit hegn rundt om kamppladsen. Og al-Qaeda på sidelinjen kontrollerende stadig større dele af det yemenitiske territorium. Man kan argumentere for, at konflikten allerede er begyndt i det små med en række terrorangreb og regionale sammenstød mellem houthierne og lokale stammer.

I første omgang er udfordringen at få et fredsmøde på plads. Det skulle efter planen finde sted i denne uge, og begge parter har i princippet erklæret sig indforståede med mødet. Problemet er bare, hvor det skal afholdes. Efter planen skulle det være i hovedstaden Sanaa, men det er ifølge Hadi »fjendtligt besat territorium«. Han har i stedet sammen med de arabiske GCC-lande foreslået Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Men det mener houthi-ledelsen er fjendeterritorium, så den nægter at møde op.

Det er svært at få øje på et sted, hvorfra Yemen kan bevæge sig fremad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer