Nyhed
Læsetid: 2 min.

240.000 statsløse dominikanere skal udvises

Dominikanere fra Haiti blev i 2013 frakendt deres statsborgerskab. Motivet er racisme
Udland
25. april 2015

Man skulle tro, at lynchninger hørte fortiden til. Ikke i Den Dominikanske Republik. Den 11. februar blev en sort mand fundet hængende i en løkke fra et træ i en park i byen Santiago med hænder og fødder bundet sammen. Ofret var den haitianske skopudser Henry Claude Jean. Politiet afviste, at forbrydelsen skulle være motiveret af racisme. Jean, lød det i en tweet fra talsmanden for Santiagos politi, skulle været blevet myrdet i forbindelse med et »røveri«.

Men fjendtligheden over for 700.000 haitianske indvandrere og dominikanere af haitiansk afstamning er så udbredt i landet, at en lynching ifølge indvandrergrupper er det mest sandsynlige motiv.

Det var trods alt i dette land, at mellem 7.000 og 15.000 haitianere blev myrdet i 1937 med macheter nær den flod, Rio Masacre, der udgør en del af grænsen mellem de to lande.

Haiti og Den Dominikanske Republik (DR) deles om øen Hispaniola. Haitianere er af afrikansk afstamning, mens dominikanere overvejende har spansk blod i årene, endskønt syv pct. er afro-caribiere. I deres forhold til haitianere lægger dominikanere  stor vægt på at have en lysere hud; i USA betragtes dominikanske immigranter dog som sorte.

Animositeten mod haitianere nåede et højdepunkt, da forfatningsdomstolen i 2013 erklærede en lov om indfødsret for børn født af udlændinge i DR ugyldig. Det betød, at 240.000 personer født af haitianske indvandrere i landet med ét slag blev gjort statsløse. Det hjalp dem end ikke at fremvise en dåbsattest. Pludselig var de ikke dominikanere længere.

Kendelsen gjaldt for alle personer født efter 1929. Følgerne var uoverskuelige. De berørte kunne ikke længere arbejde lovligt, indgå ægteskab, stemme, få kørekort, gå i gymnasiet og på universitetet eller rejse, hedder det i en artikel i det seneste nummer af Harper’s Magazine.

FN, OAS’s Menneskeretskommission og Amnesty International protesterede højlydt. Førende dominikanske indvandrere i USA som forfatteren Junot Díaz sammenlignede kendelsen med jødeforfølgelsen i Tyskland i 1930’erne, hvor »det første skridt mod Holocaust var at fratage jøderne deres statsborgerskab«.

Den konservative peruanske forfatter Mario Vargas Llosa, der er yderst populær i DR, kaldte kendelsen »en juridisk excentricitet, der synes at være inspireret af de nazistiske domstole i Tyskland«. Som straf kastede en gruppe i Santiago i protest hans romaner på et bål.

I kølvandet på protesterne i og uden for DR blev loven om indfødsret ændret, således at de 240.000 statsløse kan søge om opholdstilladelse, hvis de kan dokumentere deres tilhørsforhold til det land, de er født i. Men da ansøgningsfristen udløb 15. februar i år, havde kun 8.000 søgt om at blive registreret.

Årsagen til det lave tal kan skyldes krav om dokumentation, mange haitiansk-dominikanere ikke let kan opfylde, lokale myndigheders træghed eller manglende velvilje over for ansøgerne.

Efter den 15. juni vil alle personer, der ikke er i besiddelse af et id-kort, blive deporteret. Regeringen har dog lovet ikke at gennemføre massedeportationer af dominikanere af haitiansk afstamning til et land, de aldrig har sat fod i, og hvis sprog de ikke taler.

burch@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her