Læsetid: 3 min.

Afghanistan ophæver stop for hjemsendelser

Afghanistans præsident siger personligt god for, at landet igen vil tage imod afviste asylansøgere. Det sker efter besøg fra dansk minister i landet
Tvangshjemsendelser fra Danmark til Afghanistan kan genoptages, har den afghanske præsident forsikret udviklingsminister Mogens Jensen. Her er det en dreng ved en pumpe i en flygtningelejr nær Kabul.

Hedayatullah Amid

10. april 2015

Tvangsudsendelserne af afviste afghanske asylansøgere kan nu igen fortsætte uanfægtet.

Efter at Afghanistan ellers i starten af marts – som beskrevet i Information – bad Danmark om at stoppe udsendelserne af de afviste asylansøgere, har handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) under et besøg i landet fået præsident Ashraf Ghanis ord for, at disse alligevel kan fortsætte.

Løftet faldt under et længe planlagt besøg i Afghanistan, hvor tvangsudsendelserne var et af de spørgsmål, Mogens Jensen tog op under sin samtale den 16. marts med Ashraf Ghani.

»Jeg gjorde opmærksom på, at vi har en aftale omkring udsendelserne, og at jeg forventer, at Afghanistan respekterer aftalen. Og præsidenten svarede klart og tydeligt, at Afghanistan respekterer aftalen, og at han selv vil gå ind i sagen. Så det var den klare besked, jeg fik i samtalen, som jeg selvfølgelig opfatter som en bekræftelse på, at aftalen holder,« fortæller Mogens Jensen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er slet ikke til at fatte når man ved hvorledes både Læger uden Grænser og UNICEF advarer om at omkring ½ million afghanske børn vil bleve ofre for fejlernæring i år, - og når man læser alle de andre nyheder fra Afghanistan.
Læs også Weekendavisens (trykte) artikel om familien Shamsi der blev udviste d. 7. december med tvang.
Journalisten Sune Engel Rasmussen, der er bosiddende i Kabul, og desuden også skriver for the Guardian, om situationen i Afghanistan, skriver bl.a.:
""I december blev familien Shamsi udvist fra Danmark, efter at deres anmodninger om asyl og humanitært ophold var blevet afvist. Siden da har de levet under jorden i Kabul, uden fast bolig, arbejde til faren eller skolegang til børnene.
Da de ankom til Kabul, så de tre yngste børn deres forældres fødeland for første gang. De to ældste var så små, da de flygtede herfra til Iran i 1999, at de intet genkender.
Fire måneder efter at Omreh, Enjila og deres tre søskende kom til Afghanistan, drømmer de stadig på dansk. De to tvillinger, Amir og Maryam på 8, taler dansk sammen, og når 10-årige Zahra snakker i søvne, er det på klingende jysk."