Nyhed
Læsetid: 3 min.

Barrierer giver bagslag

Mens stadig flere er tvunget på flugt af politisk forfølgelse eller ekstrem fattigdom, gør restriktive immigrationspolitikker situationen endnu mere risikabel for såvel migranter som modtagerlande, hævder FN’s eksperter
Udland
23. april 2015

Tirsdag blev 24 omkomne fra den store drukneulykke i Den Sicilianske Kanal begravet i Maltas hovedstad, La Valletta. Den maltesiske ærkebiskop og en imam stod for ceremonien, for bådflygtningenes religion er ofte lige så ukendt som deres nationaliteter og navne.

En af de døde blev inden begravelsen identificeret som en »voksen mand, mellem 20 og 30 år, med sorte øjne, sort hår og brun hud, ingen tatoveringer, ingen særlige kendetegn, ingen dokumenter, iklædt sorte bukser og rød skjorte, ingen sko, sandsynligvis fra det sydlige Afrika«.

På baggrund af interviews med de overlevende fra ulykken – 28 mænd, som er bragt i land på Sicilien – har FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, konkluderet, at den kæntrede fiskerkutter havde omkring 850 passagerer. Den største gruppe var angiveligt fra Eritrea, og derudover var der personer fra Syrien, Somalia, Sierra Leone, Mali, Senegal, Gambia, Elfenbenskysten, Etiopien og Bangladesh ombord, skriver UNHCR.

Der var altså både flygtninge fra krigshærgede lande som Syrien og migranter fra relativt fredelige, men fattige lande som Senegal blandt passagererne – ligesom på de fleste andre fartøjer. Sidste år steg antallet af asylansøgere i EU med 45 procent. Blandt de politiske flygtninge har syrerne siden 2013 udgjort den største gruppe, foran irakere, afghanere, eritreere og pakistanere.

De fleste af de omkring 250.000 syrere, som havde søgt tilflugt i Irak, er nu igen tvunget på flugt af IS. Og de øvrige lande i området er i forvejen overbelastede. Der skønnes at være 1,7 mio. syriske flygtninge i Tyrkiet, 1,2 mio. i Libanon, 747.000 i Jordan og 133.000 i Egypten:

»De er fanget et sted, hvor hverken de eller deres børn har en fremtid,« påpeger FN’s særlige rapportør for migranters rettigheder, canadieren François Crépeau, i The Guardian og foreslår et internationalt fordelingsprogram:

»Vi ved, at et stort antal flygtninge fra især Syrien vil forlade disse lande, og hvis vi ikke tilbyder dem officielle mekanismer til at gøre det, går de til menneskesmuglerne. Det er faktisk Europas handlingslammelse, der skaber et marked for smuglerne.«

Desuden venter borgere fra mange afrikanske lande på at komme til Europa fra det borgerkrigshærgede Libyen. Det er migranter, der forsøger at flygte fra ekstrem fattigdom, men også fordrevne fra en lang række konfliktzoner: Trods en amerikansk intervention og fredsbevarende styrker fra FN og Den Afrikanske Union er situationen i Somalia kun blevet værre siden 1991; i det nordøstlige Nigeria flygter befolkningen fra Boko Haram, mens livsgrundlaget for indbyggerne i den sydlige del af landet er blevet ødelagt af forurening fra olieindustrien; i dele af DR Congo er tilværelsen blevet umuligt for lokalbefolkningen på grund af kampe mellem regeringshæren og militser fra nabolandene om kontrollen med landets enorme mineralreserver; i lande som Mali, Sydsudan, Tchad, Elfenbenskysten, Niger og Den Centralafrikanske Republik lider indbyggerne stadig under følgerne fra mere eller mindre afsluttede konflikter; og i Eritrea, Etiopien, Cameroun og Gambia er der regimer, der undertrykker og forfølger oppositionen.

De faktorer, der får folk til at forlade deres hjemlande, indgår i et samspil med de faktorer, der får dem til at søge mod Europa, påpeger FN’s særlige rapportør for menneskehandel, italieneren Maria Grazia Giammarinaro:

»Øget efterspørgsel på billig arbejdskraft får nogle sektorer til at gøre systematisk brug af arbejdstagere, der er svagt stillede og nemt kan udnyttes, hvilket menneskesmuglerne forstår at udnytte,« siger hun.

Det drejer sig især om landbruget og byggeindustrien, men udsatte grupper ender også med at blive udnyttet i forbindelse med prostitution eller organtransplantationer. Af de mange mindreårige migranter, som er kommet til Italien uden voksne ledsagere, er 3.707 sporløst forsvundet fra landets modtagecentre, har det italienske indenrigsministerium oplyst.

»Stadig mere restriktive og ekskluderende immigrationspolitikker er med til at gøre det mere risikabelt for migranter, der flygter fra konflikter eller søger et job for at forsørge deres familier,« udtaler Giammarinaro.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her