Læsetid: 2 min.

’Danmark bør følge USA’s eksempel’

Forskere og tidligere efterretningsanalytikere opfordrer Danmark til at offentliggøre det danske krigsgrundlag.
10. april 2015

De danske myndigheder bør følge i USA’s fodspor og offentliggøre det efterretningsmæssige grundlag for Danmarks deltagelse i den 12 år gamle Irak-krig. Det siger en række forskere og tidligere efterretningsanalytikere, efter at USA har offentliggjort det amerikanske krigsgrundlag.

»Ud fra en demokratisk tankegang og af hensyn til den offentlige indsigt i, hvad grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen var, bør Danmark følge i USA’s fodspor,« siger lektor i international politik, Tonny Brems Knudsen fra Aarhus Universitet. »Hvis USA kan offentliggøre grundlaget for Irak-krigen, så burde Danmark også kunne.«

Samme mening har hans kollega, professor Ole Wæver fra Københavns Universitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Petersen
  • Carsten Søndergaard
  • Bjarne Andersen
  • Gert Selmer Jensen
  • Torben R. Jensen
  • Slettet Bruger
  • Torben Selch
  • Espen Bøgh
  • Torben Nielsen
  • Holger Madsen
  • Anne Eriksen
  • Marianne Rasmussen
  • Jens Falkesgaard
  • Laust Persson
  • lars abildgaard
Rune Petersen, Carsten Søndergaard, Bjarne Andersen, Gert Selmer Jensen, Torben R. Jensen, Slettet Bruger, Torben Selch, Espen Bøgh, Torben Nielsen, Holger Madsen, Anne Eriksen, Marianne Rasmussen, Jens Falkesgaard, Laust Persson og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Porthos:
[On riding with D'artagnan to recover the Queen's diamonds] May one ask -- delicately -- the cause in which we're expected to die?
Aramis:
When you go on a campaign, does the King give his reasons? He says, "Porthos, fight!" and you fight.
Porthos:
Oh, I do, I do!
Aramis:
Then let's go and be killed where we're told to! Is life worth so many questions?

Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Nic Pedersen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Torben Selch, Karsten Aaen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Danske politikere - både i og udenfor regeringen er totalt idéforladte og fuldstændig visionsløse, så al politik relaterer til personlig prestiges overfor dem, man gerne vil imponere. Så grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse står simpelthen i overskriften: "Danmark bør følge USA’s eksempel".

Mads Berg, Janus Agerbo, Rune Petersen, Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, lars abildgaard, Claus Jensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Det er jo netop begrundelsen.

Danmark har helt ukritisk fulgt USA, men ikke engang det vil de indrømme.

Men en eller anden halvforkølet forklaring skal nok dukke op.

Janus Agerbo, Rune Petersen, erling jensen, Thorbjørn Thiesen, lars abildgaard, Peter Ole Kvint, Gert Selmer Jensen, Nic Pedersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Skrev flg. kommentar til Informations artikel ”Tidligere formand: FE involveret i forsinkelse af Irak-kommission” 16. marts 2015:

Lad os antage at de amerikanske interesser med krigene i Afghanistan og Irak var rent ud imperialistiske. Altså at deres mål var at etablere sig militært i disse lande samt at skaffe kontrol over olieressourcerne i Irak samt for efterretningstjenesternes vedkommende kontrol over opiumsproduktionen i Afghanistan.

Lad os videre antage at amerikanerne rigtig gerne ville have europæiske lande med på disse operationer, fordi deltagelsen af europæiske lande ville forlene de påståede motiver om terrorbekæmpelse og indførelse af demokrati et skær af troværdighed.

På baggrund af disse antagelser er der umiddelbart to forklaringer på de danske politikeres beslutning om at følge amerikanerne på disse operationer:

1. De danske politikere var under stærk påvirkning af og således underlagt de samme magtfuldkommenhedsfølelser og kyniske motiver som drev den amerikanske ledelse. Den danske holdning ville i givet fald være en kombination af hovmod overfor de irakiske og afghanske folk og servilitet overfor det amerikanske overherredømme.

2. De danske politikere var så naive at de troede på de amerikanske lederes officielle begrundelser for at iværksætte disse krige. Disse officielle begrundelser var så på deres side nærmest udelukkende funderede i analyser af de amerikanske efterretningstjenester. Og de danske efterretningstjenester stod formentlig i direkte forbindelse med de amerikanske og således orienterede de danske politikere på basis af de amerikanske efterretningsoplysninger, oplysninger som siden i flere henseender har fremstået ikke bare som fejlbehæftede men som fabrikerede.

Hvis disse antagelser har hold i realiteterne, så taler vi om en grad af arrogance og/eller ignorance i den samfundsmæssige ledelse som så graverende, at en blotlæggelse vil være forbundet med stor skam. Og skam er jo mørkets hjerte, og derfor vil ingen midler blive skyet i retning af forhindre en sådan blotlæggelse.

For at renses for mistankerne om denne arrogance/ignorance overfor befolkningen kunne politikerne sådan set have en interesse i at blotlægge efterretningstjenesternes vildførelse af Folketinget. Og for at renses for mistankerne om overlagt vildførelse af befolkningen kunne efterretningstjenesterne sådan set have en interesse i at blotlægge politikernes forhippethed på at tjene amerikanerne og dermed deres forhippethed på at gå i krig.

Men sandsynligvis har ingen af parterne rent mel i posen, og derfor har de en fælles interesse i at forhale, obstruere og udtynde ethvert initiativ i retning af blotlæggelse af forløbene der førte til disse krige.

Hvis vi vil have sandheden frem, skal vi nok nærmere satse på at skabe en form for Wikileaks-institution, hvor whistleblowere fra alle afsnit af samfundet kan bidrage til at den almindelige befolkning bliver orienteret om, hvordan magten reelt udøves. Det siger sig selv at det ikke kan være magtens egne organer, der skal sætte rammerne for undersøgelser af samme organers adfærd.

Mads Berg, Rune Petersen, erling jensen, Carsten Søndergaard, Peter Ole Kvint, peter fonnesbech og jens rasmussen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Ved nærmere eftertanke vil dog tillade mig at være uenig med mig selv. Hvad vi i endnu højere grad skulle satse på end sådanne institutioner til at udlevere magthaverne, var et samfund med helt åbne og offentlige institutioner til at reflektere over problematiske og konfliktfyldte samfundsmæssige dispositioner og udviklingsforløb.

Det helt store forbillede er Sydafrikas Sandhedskommissioner, som formåede at bygge bro over den måske mest dybtgående og lidelsesfyldte kløft noget samfund har gennemlevet. Vi taler selvfølgelig om Sydafrikas fredelige overkommelse af apartheid-samfundet. Og jeg er udmærket klar over, at Sandhedskommissionerne kun var et første skridt, og at det sydafrikanske samfund fortsat kæmper med dybe sociale skel. Ikke desto mindre var den politiske strategi og den politiske sejr uden fortilfælde i menneskehedens historie. Hvis sydafrikanerne var i stand til at bygge bro over så dybe kløfter, så må vi sgu da for pokker også være i stand til at gennemføre en tilbundsgående selvransagelse af den splittelse i det danske samfund, som førte til Danmarks engagement i nu 4 krige and still counting..

Samme institution kunne også bringes i anvendelse til at klarlægge, hvad det var for forryktheder der besatte finansverdenen, som fik vores økonomier til at gå i overdrive for efterfølgende med finanskrisen at gå ind i en krisetilstand som nu har varet i snart 7 år, og som uanset de seneste positive krusninger på overfladen sandsynligvis snarere vil opleve den endelige markedskorrektion, som vil revaluere samtlige samfundsmæssige aktiver kloden over.

Lammet fulgte vædderen - undersøgelse er overflødig.
Det var, hvad vi fik - og det kan ikke laves om.
Og vi gør det igen igen alligevel.

Søren Kristensen

Jeg husker tydeligt at jeg tænkte: det her kommer vi til at fortryde. Men der er ikke noget vi og derfor er der heller ikke noget at fortryde.

Mads Berg, Rune Petersen, Carsten Søndergaard, lars abildgaard, Peter Ole Kvint og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

der er visse, der i disse 9. april-tider, i øvrigt som hvert år, kommer i tanke om, at der vist var danskere, der deltog på tysk side under 2. verdenskrig på østfronten og der de personer aldrig blev straffet, men det er vel mindst lige så relevant om ikke mere, at få straffet krigsforbryderne fra irak-skandalen.

Mads Berg, Rune Petersen, erling jensen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar

Man kan ikke straffe folketingets flertal. Men falske oplysninger, givet til folketinget, kan giveren straffes for.

Holger Madsen, Peter Ole Kvint, Espen Bøgh og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

@Søren Bro

"der er visse, der i disse 9. april-tider, i øvrigt som hvert år, kommer i tanke om, at der vist var danskere, der deltog på tysk side under 2. verdenskrig på østfronten og der de personer aldrig blev straffet, men det er vel mindst lige så relevant om ikke mere, at få straffet krigsforbryderne fra irak-skandalen."

Slap af for en sammenligning!, og straffe dem for hvad?. At melde sig til frikorps Danmark, med billigelse fra SR regeringen som vi havde på det tidspunkt?.

Hvis man melde sig til frikorpset, blev man fritaget fra sin danske værnepligt. De radikale og socialdemokraterne billigede dette, FØJ! . Senere blev frikorpset opløst, og de der blev i øst, kæmpede nu i waffen SS regimenter. De blev så senere smidt i vestre fængsel da de kom hjem. En del hippofolk, som var tidligere SS mænd blev desuden henrettet.

jens peter hansen

De tre musketerer citeres på engelsk, hvor internationalt. Hvorfor ikke på dansk ?

@ernst, næ jeg fik vist ikke udtrykt mig tydeligt: den "forbrydelse" det måtte være at følge sin overbevisning eller what, der for enenkeltperson til at tage til Spanien, østfronten, israel, syrien eller hvad ved jeg, er dog intet mod den forbrydelse det er, når såkaldte folkevalgte sender os som nation i ulovlige konflikter, der intet, INTET, har med os som nation at skaffe, men kun får os til at miste vores uskyld i forhold til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden at gøre.

erling jensen, Carsten Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
georg christensen

Min kommentar, kan kun blive, et håb om, at "danskeren" ved det kommende valg samlet sender de gamle partier på af skuds rampen og trykker på knappen, så de i en periode for tid til reorganisering, vi LIVET i Danmark, tør springe ud og stem på alle dem som i dag står udenfor og undertrygt af parti diktatorenes enevælde.

Luk op politikere, kom tilbage til folketinget til åbenhed og offentlig diskussion med åbenhed og så få styr på jeres partier, inden de i fællesskab lander i totalitær stats systemer, og fuldstændig ombygger folketings salen til en cirkus manege.

Åbenhed?, hvorfor?. Besvarelsen er ganske enkelt og logisk, når åbenheden systematisk benyttes af en part til eget forsvar, og ingen aner hvem dirigenten er, så giver det ingen mening, at den anden part benytter sig af lukkethed.

Flemming Scheel Andersen

Meget skidt kan man sige om USA uden at overdrive det mindste.
Men en tilsvarende åbenhed vil ALDRIG komme til at opleve i Danmark, uden det er tvingende nødvendigt, hvilket vil sige kort før rigsrettens dom.
Og da demokrati ikke kan eksistere uden åbenhed, såe..........

Mads Berg, Rune Petersen, erling jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Med Amerikas offentliggørelse af grundlaget for Irak-krigen trækkes tæppet væk under Anders Fogh Rasmussens regering med V, K og DF, som snævert flertal, og dens ivrighed for at deltage i dette krigseventyr , der alene var baseret på løgne fabrikeret til lejligheden.

Kritikken i offentligheden fik undervejs regeringen til at skifte retorik om årsagen til krigsdeltagelsen, der blev ikke længere lagt vægt på "Masseødelæggelsesvåben", men derimod at Saddam Hussein var en tyran overfor sit folk og ikke ville efterkomme FN resolutioner, hvilket indikerer, at man udmærket vidste at der ingen "masseødelæggelsesvåben" fandtes i Irak, og dermed også var bevidste om usandheden fra Amerikansk side.

Major Frank Grevil fra efterretningstjenesten, blev siden dømt ved både by- og landsretten, men uden retterne så materialet, men alene på udsagn fra ledelsen i FE!

Lederen af FE udtalte dengang tilfredshed med dommen, og begrundede det med; "Problemet er først og fremmest, at en sådan lækage sender et signal om, at her er en efterretningstjeneste, der ikke har styr på sine informationer, og det betyder, at vores samarbejdspartnere ikke kan have tillid til os".

Et udsagn der i dag står helt tomt tilbage, for det netop var os, der ikke kunne have tillid til vores samarbejdspartnere ikke havde styr på deres informationer om Irak og "masseødelæggelses-våbnene"(!), hvilket de så alligevel havde, - men løj om dem offentligt overfor hele verden, så vi kunne blive lokket med ind i krigen.

Tilliden og troværdigheden er altså tosidig, - men åbenbart ikke for FE, og med regeringens handlinger for at deltage i krigen, blev den endnu mere ensidig.

Krigen kostede 8 danske soldater livet, der tog ud for at "gøre en forskel", men forskellen var begravet i politisk løgn fra start, og man fristes til at tilføje, en ambition om en international stilling sidenhen.

Med Amerikas offentliggørelse af krigsgrundlaget, skal danske efterladte, mødre, fædre, søskende, kærester eller ægtefæller og evt. børn uden fædre, nu forlige sig med en helt anden virkelighed og sandhed om, hvorfor deres kære skulle drage i krig og blive dræbt.

Det er så tragisk at tænke på at man næsten ikke kan overkomme det, trods det man ikke selv er berørt direkte eller indirekte af det, men kun på afstand kan sørge over tabene og deres årsag.

Vist er det en stor tragedie, men desværre er der en endnu større tragedie ved sagen, og det handler om vort demokratis tilstand, det moral, etik og politiske virkelighed efter afsløringen.

- For hvem er vi blevet(?), der sådan rejser ud i verden og overfaldet fremmede lande, når vores politikeres beslutninger hviler på erkendte løgne, og dermed en viden om at grundlaget for krigen vi nu skal deltage i er falsk, og vi så alligevel udsender danske soldater til krige hvor de bliver slået ihjel?

Er vi da i virkeligheden ikke meget bedre end forrige århundredes krigsmagere i Europa, når vi sådan fører os frem med løgn i vort eget demokrati, for krigshungrende politikere, der ved deres handlinger undergraver netop demokratiets bærende piller om oprigtig og ærlig oplysning til parlamentet valgte politikere, men i stedet bruger politiske slagsord i deres propaganda for at fremme deres krigslængsel.

Hvor lang vil dagens politikere gå for at følge "løgnens Imperium"(Amerika) i fremtiden, og vil vi lære af fortiden, og erkende, at samarbejdspartnere skal kunne stole på hinanden begge veje, eller er der intet at tro på, og dermed ingen troværdighed, sådan som vi ser det udfolde sig i dag.

Vil vi også i fremtiden tilslutte os "løgnens akse" med Amerika som koalitionsleder, og vil vi også lade os lede til at gå udenom FN, sådan som vi har hørt vor statsminister udtrykte sin tilslutning til.

Hvor er verdens demokratier på vej hen, når de forfalder til politisk løgne propaganda overfor deres egne vælgere.

Vi har ikke efterladt os et demokratisk Irak i fremgang, men derimod et sønderbombet Irakmed 100,000 dræbte eller mere, og med et konstrueret demokrati, der ikke fungerer men er en kaostilstand, og ikke kan forsvare sig selv overfor IS, som også blev skabt grundet vestens krigsoverfald på landet.

I Afghanistan er historien nærmest den helt samme, men masser af dræbte danske soldater, et korrupt demokrati, og hvor kvinder i dag behandles endnu mere nedladende end tidligere fordi vesten har ført sin krig i landet, og alt hvad der bare lugter lidt af vesten og dens ideer om ligeberettigelse skal nulstilles og fjernes.

Ingen steder vandt de vestlige koalitioner, hverken krigen, demokratiet, ligeberettigelse, uddannelse, men alligevel traf man i stedet, i erkendelse af nederlaget for vestens ideologiske krigsliderlighed, den arrogante politiske salomoniske beslutning, at "nu kunne disse lande klare sig selv, og opgaven var løst"!

- Hvem er vi blevet til, uhyrer, der fører krig for vores krigsliderligheds skyld, uden hensyn til hvad der er ret og vrang, hvad befolkningerne har brug for, ikke hvad vi vil, og som vi ikke forstår i disse fremmede egne, men i komplet ligegyldighed med borgerne i fremmede lande fordi de reelt intet betyder når de går klædt i lagner og sandaler og turban, er vores moral og etik så lav i dagen politiske optik, at de derfor er os socialt underlegne og ikke har retten til et liv de selv bestemmer uden vores indblanding, og hvor den tager deres liv som var det på udsalg og derfor billigt at tage fra dem.

- Det kan vi ikke tillade os, og samtidig gøre krav på at være demokratier, der arbejder for mennesker og deres liv og velfærd!

Mads Berg, Rune Petersen, Karsten Kølliker, erling jensen, Carsten Søndergaard og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Danskerne elskede Irakkrigen. ja, vi vil ha' krig! Vi elsker krig! råbte danskerne, der havde stor appetit efter at få del i rovet. I TV-avisen averterede man efter danske firmaer, der skulle henvende sig til udenrigsministeriet for at få del I de lukrative krigskontrakter. Danmark blev en krigsgal nation. Danskerne elskede Irakkrigen så meget at de genvalgte Fogh, som tak for hans personlige indsats for Danmarks medvirken til overfaldet mod Irak

Flemming Scheel Andersen, Ture Nilsson og erling jensen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Tankevækkende, at ingen danske journalister eller medier, tør drage de danske politikere til ansvar for deres løgne.!

Mads Berg, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Espen Bøgh, Marianne Rasmussen, erling jensen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Tankevækkende, at ingen danske journalister eller medier, tør drage de danske politikere til ansvar for deres løgne.!

Karsten Kølliker

En historisk skitse: Der findes to former for magtudøvelse, den stærkes dominans overfor udøvelsen af en almen ret. Den stærkes dominans forekommer at findes overalt i naturen såvel som den findes som nogle helt oprindelige impulser i hvert enkelt menneske i form af ’flygt eller kæmp’-reflekser og i den fortsatte kamp for at styrke sig selv og sin status.

Heroverfor forekommer udøvelsen af en almen ret at være noget der gradvist har udkrystalliseret sig igennem menneskehedens udvikling. Udvikling af forestillingerne om en almen ret kan spores i udviklingen af menneskets gudsbegreber samt i den generelle udvikling af lovgivningen. Det helt store gennembrud kom med Oplysningstiden og formuleringen af menneskerettighederne, ophævelse af slaveriet mv.

Hvor vi står i dag er formentlig på tærsklen til et nyt stort gennembrud, hvor vi mennesker indser, at ikke bare har alle mennesker en ret i sig selv, alle livsformer har en ret i sig selv, og mennesket er betroet med opgaven at forvalte disse rettigheder på egne og alle de øvrige livsformers vegne. Vi taler om et så grundlæggende skift i vores måde at orientere os i verden, at det er en virkelig svær fødsel med masser af modstand fra sindet, fordi vi hermed samtidig skal give slip på så mange etablerede forestillinger og adfærdsformer.

Men uanset det store gennembrud vi sandsynligvis i realiteten arbejder på, så har de forløbne fire årtiers samfundsudvikling været bemærkelsesværdig set i optikken magtudøvelse gennem ’den stærkes dominans’ overfor ’udøvelsen af en almen ret’. I tilbageblik forekommer perioden i den grad præget af magtudøvelse gennem den stærkes dominans. Magten er blevet mere og mere koncentreret, mere og mere fordækt og mere og mere rå i sin udfoldelse. Det ville ikke være urimeligt at sige, at de stærke har konspireret mod de svage igennem årtier.

Det har været i de evindelige win-win-tankegange, hvor der alligevel altid har været tabende part. Det har været i alle de eksklusive medlemsordninger, i tendenserne til at holde sine motiver og reelle planer skjult og i forlængelse heraf tendenserne til at professionalisere sin kommunikation. Det har været i tendenserne til opbygningen af informationshierakier, herunder opbygningen af herre/tjener-relationer gennem den omhyggelige indvielse til klassificeret information.

Men det er ikke en stabil udvikling. I samme øjeblik den samfundsmæssige ledelse slipper forankringen i ’en almen ret’, begynder korruptionen af brede sig. Og som magtudøvelsen gennem den stærkes dominans breder sig, således breder korruptionen sig.

På et tidspunkt bliver korruptionen dog så åbenlys, at den almindelige befolkning begynder at spørge: Hvad blev der egentlig af ’den almene ret’? Og efterhånden som bevidstheden om ’den almene ret’ vinder frem, begynder den almindelige befolkning at reflektere på magtudøvelsen, som den sker og som den er sket i den forudgående periode, og således kommer omfanget af den samfundsmæssige korruption frem i lyset.

Det er en proces magthaverne ikke kan standse. Alle de politiske handlinger der er foretaget af hensyn til ’den stærkes dominans’ og uden hensyn til ’den almene ret’, vidner jo netop om denne indstilling, og handlingerne kan ikke efterfølgende gøres ugjorte. Og det er muligt at med tilstrækkelig hårdhændet tankekontrol kan befolkningens vågnende bevidsthed om ’den almene ret’ udsættes og udsættes, men jo længere tid den udsættes desto stærkere vil bevidstheden bryde igennem og brede sig når det endelig sker.

Vi befinder os formentlig midt i et sådant mægtigt tidevandsskift i historien.

Holger Madsen

I Danmark er det domstolene, der drager folk til ansvar ikke journalister eller medierne.
Hvis man ville drage politikere til ansvar hos domstolene, skulle det ske ved rigsretten, men vi savner en relevant lovgivning, der kan bruges i et sådant tilfælde.
Hvem skulle anlægge sagen ?
Hvem skulle ophæve politikernes imunitet ?
Man kan ikke få politiske modstanere dømt, fordi at man er uenige med dem, heller ikke hvis man kalder dem krigsforbrydere, med dette sprogbrug risikerer man bare en injuriesag.

Per Dørup Jensen

Ja. Og skal ikke også grundlaget for Nato´s og Danmarks krig mod Libyen: "Gaddafi´s forestående massakre i Benghazi,", evalueres og offentliggøres?

Espen Bøgh og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar