Derfor virker den australske løsning ikke i EU

Nikolas Feith Tan forsker i flygtningeret, og forklarer her til Information, hvorfor den australske løsning på bådflygtninge ikke kan kopieres i EU
En dreng bliver reddet, men tre dør og omkring 40 personer savnes, efter at en båd med asylansøgere på vej mod Australien forulykkede i 2013 .

En dreng bliver reddet, men tre dør og omkring 40 personer savnes, efter at en båd med asylansøgere på vej mod Australien forulykkede i 2013 .

Andra Subhan
25. april 2015

Dansk Folkeparti er blevet forelskede i den såkaldt australske løsning, hvor bådflygtninge nægtes adgang til australsk landjord. Australien har nedbragt antallet af bådflygtninge med 90 procent, og derfor er det en mere »human løsning«, mener Dansk Folkeparti, der ønsker, at EU tager lignede skridt. Men det hverken kan eller bør EU, siger Nikolas Feith Tan, der tidligere har arbejdet med menneskerettigheder for det australske udenrigsministerium og som i dag er ansat på et ph.d.-stipendiat ved Institut for Menneskerettigheder og Aarhus Universitet.

Han peger på, at der er flere grunde til, at løsningen hverken juridisk eller praktisk kan kopieres af EU.

»For det første er det i strid med både de internationale konventioner om flygtninges krav på beskyttelse samt med det europæiske charter for menneskerettigheder,« siger Nikolas Feith Tan. Han pointerer, at EU-landene juridisk set har en langt stærkere beskyttelse af individers rettigheder – også flygtninges – end Australien.

»Det australske program betyder jo, at de sender bådene tilbage til eksempelvis Indonesien eller andre lande, der ikke har ratificeret flygtningekonventionen, og derfor er der ingen garanti for, at man i disse lande ikke bare sender de flygtede tilbage til deres hjemlande, hvor de sagens natur er i fare.«

Det italienske eksempel

Siden 2013 har Australien ført en politik, hvor ingen flygtninge, der ankommer med båd, kan få ophold i Australien. Bådene tvinges enten til at vende om på åbent hav eller i havn i såkaldte tredjepartslande, som Australien har indgået aftaler med om at huse flygtningene, mens deres sager behandles. Skulle de endelig få australsk asyl, venter der dem ikke en billet til Australien, men derimod til eksempelvis Cambodja, som den australske regering har indgået en aftale med om at modtage de flygtninge, der ender med at få en opholdstilladelse. Og det er en anden grund til, at EU ikke bare kan gøre som Australien.

»Den australske løsning er kun mulig, fordi deres økonomisk trængte nabolande, som afhænger af australsk udviklingsbistand og handel, accepterer det som en løsning. Men i Danmarks tilfælde, hvem skulle vi samarbejde med,« spørger Nikolas feith Tan.

–Men for EU som helhed kunne det vel være muligt at finde villige samarbejdslande?

»Korrekt, og det er er sådan set allerede prøvet. Italien indgik en aftale med Libyen under Gaddafis lederskab, som gav italienske flådefartøjer lov til at presse både med flygtninge tilbage til Libyens kyster. Den aftale endte ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, der konkluderede, at aftalen var i strid med det europæiske charter for menneskerettigheder,« siger Nikolas Feith Tan, der samtidig pointerer, at det italienske program ikke var nær så vidtgående som det australske.

»Det handlede ikke om, at andre lande skulle huse europæiske flygtninge, mens deres sager behandles – eller tage imod dem i tilfælde af asyl. Kun om retten til at tvinge bådene tilbage til de afrikanske kyster.«

En dyr affære

Samtidig er der store problemer med de lejre, der huser bådflygtningene, mens de venter på at deres asylansøgninger behandles. Der har været flere tilfælde af seksuelle overfald, og mindst to dødsfald er registreret siden programmets opstart i 2013. En blev dræbt af lejrvagterne efter optøjer, mens en anden døde på grund af mangelfuld lægebehandling.

»Lejrene er svært bevogtede og processen for at få behandlet sin asylansøgning er ret lang,« forklarer Nikolas Feith Tan om forholdene i de australske flygtningelejre, der altså ikke længere ligger i Australien, men er placeret i nabolandene Papua Ny Guinea og i Nauru.

Dertil kommer, at den australske løsning er en kostelig affære. At opretholde lejre i tredjepartslande og betale samme lande for at indgå en samarbejdsaftale har nemlig vist sig at være en dyr omgang for Australien.

»Det er en meget dyr løsning. Sidste år kostede det Australien, hvad der svarer til 6,5 mia. kroner at huse 2.200 flygtninge i lejre i henholdsvis Papua Ny Guinea og i den lille ønation Nauru.«

»Og det viste det italienske forsøg også. Den italienske regering måtte betale Gaddafi fem mia. dollar for bare at få lov til at presse bådene tilbage til de afrikanske kyster.«

»Men,« siger Nikolas Feith Tan, »her taler vi kun om udgifter og konventionsbrud. Ikke om dem, der rammes.«

For nok har Australien nedbragt antallet af flygtninge betragteligt. Men det betyder ikke, at deres behov for beskyttelse er løst.

Mange af de flygtede er fra Sri Lanka, der netop er kommet ud af lang tids borgerkrig. Fra 2012 til 2013 var 52 procent af alle bådflygtninge fra Sri Lanka berettiget til politisk asyl i Australien, men nu kommer de ikke længere i land.

De ender enten i en flygtningelejr i eksempelvis Papua Ny Guinea eller risikerer at blive presset tilbage til deres udgangspunkt.

»Og det er problemet. Derefter ved vi ikke, hvad der så sker med dem. Ender de tilbage i Sri Lanka? Hvem ved,« siger Nikolas Feith Tan.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for curt jensen

Argumenterne er gennemhullet som en Schweitzer ost.
Ang. flygninge fra Sri Lanka så er det ufatteligt for mig at et Land som Sri Lanka ikke kan tvinges til at behandle deres borgere anstændigt og i overensstemmelse med menneskerettigheder. De er i den grad afhængig af turister fra vestlige lande at vi sagtens ville kunne stille krav. Ligeledes burde man kunne presse Indien til at spille en mere fremtrædende rolle i humanismens tjeneste, hvis det altså passer at de ikke allerede gør det.
Det næste er, at ingen af de Asiatiske lande kan sammenlignes med de kollapsede stater som Libyen (kollapset under vores bomber) Syrien, Irak, og de lande som er brudt sammen pga pres på miljøet. De fleste Afrikanere flygter for livet, enten af politiske eller miljømæssige årsager, det gør vel de færreste Asiatiske flygtninge. De Afrikanske flygtninge kommer enten fra krigszoner eller fra områder med miljøkatastrofer og deres liv er truet, selv om mange af vores medier stadig prøver at fremstille dem som "bekvemlighedsflygtninge" og vil derfor ikke finde sig i at blive sendt tilbage, de vil modsætte sig og prøve igen og igen, fordi alternativet er ikke være at leve for alligevel.

Og hvor vil man også sende dem "hjem" til? De som kommer fra Sahelzonen har krydset ørken for at komme til middelhavet, har ofte hverken pas eller andre dokumenter og skal så sendes - hvortil?

Der findes ingen nemme og billige løsninger udover at sænke bådene - med alle menneskerne på.

Er det det DF vil? Hvis vores medier var lidt mere socialt engageret ville de konfrontere DF med netop dette spørgsmål. Men hvor Australien foretrækker at vende bugen på bådene med 180 grader, så har vi Europæere valgt at vende noget andet med 180 grader: vores hoveder.

Kun når stanken fra ligene forstyrrer vores badeferier føler vi os presset til at tage stilling til problemet og når frem til erkendelsen: Vi ved godt hvad vi burde gøre, men vil ikke af med de penge dette ville koste. For så har vi måske ikke længere råd til badeferierne alligevel?

Brugerbillede for Torben R. Jensen

Man kunne jo flytte midler fra landbrugsstøtten til flygtningestøtte, således at de lande, som huser anerkendte flygtninge, får støtte til integration og underhold. Det vil med den nuværende fordeling af flygtninge betyde støtte til bl.a. Sverige, Tyskland og Danmark.

Lande som Italien, Spanien og Portugal er selv med til at tiltrække flygtninge med et stort illegalt arbejdsmarked, som presser lønningerne. I ny-liberal tankegang kan de illegale derfor opfattes som et positivt bidrag til samfundsøkonomien, hvilket givetvis også er grunden til, at man ignorerer illegale i landbruget, i serviceerhverv og hjemmepleje i de pågældende lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Boye

Torben R. Jensen

Jeg troede nu ellers at det var Italien, Spaniens og Portugals geografiske placering der tilytak flygtningene, - der kan man bare se, - man bliver aldrig for gammel til at lære noget.
Hvis vi i Nordeuropa havde et stort illegalt arbejdsmarked, så ville bådflygtningene sejle gennem Gibraltarstrædet, ud i Atlanterhavet, kurs stik nord, gennem den engelske kanal, over Nordsøen (Vesterhavet), gennem Skagerak og Kattegat til Sverige. - der kan man bare se.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Kolby

Den australske "løsning"?
Lyder lidt som nazisternes "løsning"!
Husk ca 99% af australiere er indvandrere, børn af, eller afkom af deporterede straffefanger, og at de oprindelige beboere først blev opgraderet fra skadedyr til "mennesker" i begyndelsen af 60'erne!
Og folkemordet på de oprindelige Tasmanske borgere fylder mig med væmmelse, der er NUL tilbage!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Preben Haagensen

Der er ingen grund til bådflygtningene sejler ud i Atlanterhavet og nord på. Vi har jo Italien som har den mest konstruktive løsning for flygtninge og indvandrere. Italien registrerer ikke disse mennesker, som de skal ifølge aftalerne. I stedet forsyner de dem med et tre måneders Schengen visa og giver mange gange penge til billetten nordpå, så hænger Tyskland og de nordiske lande på disse mennesker når de dukker op. Meget konstruktivt for Italien, men på grund af dette er systemet brudt sammen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Oersted

Kun vanetænkning hindre den australske løsning - og dybt forældede konventioner, som burde opsiges aldeles omgående! Gør som Australien: Saml flygtningene op i Middelhavet, men landsæt dem så syd for Middelhavet i det land de er kommet fra. Her kan man oprette midlertidige lejr og i øvrigt hjælpe de pgl med at komme hjem igen, eller til et sikkert land i nærområdet. Europa er dårligt rustet til at modtage 1 million analfabeter, men i Afrika og Levanten, hvor de kan arbejde som bønder og fårehyrder, er et meget bedre match. Vi kan se vores naboland, den humanitære supermagt Sverige, er ved at segne under deres flygtningebyrde.