Baggrund
Læsetid: 3 min.

Fadermord for åbent tæppe i Le Pen-klanen

Efter en række kontroversielle udsagn fra Front Nationals grundlægger Jean-Marie Le Pen ser datteren, partilederen Marine Le Pen, sig nødsaget til at gribe ind over for patriarken i kampen om partiets fremtidige linje
Udland
10. april 2015

Er det fadermord,« spørger en tv-journalist Jean-Marie Le Pen på vej til møde med datteren Marine Le Pen om den krise, der den forløbne uge er opstået i det højreekstremistiske franske parti Front National.

Situationens mytologiske status går ikke de franske journalisters næser forbi.

»Det er måske så meget sagt,« svarer Front Nationals grundlægger med sædvanlig kvik punchline. »I al fald bevæger kadaveret sig stadig.«

Men stemmen ryster.

Front National er i disse dage gerådet i en krise, som adskillige politiske kommentatorer kalder historisk. I sidste uge udtalte den nu 86-årige Jean-Marie Le Pen sig så provokerende og kontroversielt til det højreekstremistiske tidsskrift Rivarol, at det er kommet til et åbent opgør med datteren, den nuværende partileder Marine Le Pen.

Tidsskriftet Rivarol er opkaldt efter en af Den Franske Revolutions argeste modstandere og har ofte fungeret som Le Pens talerør. Det synes da også netop at være Front Nationals position i det republikanske landskab, den seneste kamp på liv og død nu står om i et parti, hvor magt nærmest går i arv.

Djævleuddrivelse

Marine Le Pen er Jean-Marie Le Pens yngste datter og har siden 2011 stået ved roret i det parti, som faderen stiftede for 40 år siden. Hun har ved europaparlamentsvalget og det nyligt overståede lokalvalg formået at bringe partiet til nye højder – langt mere end det nogensinde lykkedes faderen. Ved lokalvalget stod det klart, at der tegner sig et nyt politisk landskab i Frankrig med Front National over for de to klassiske partier: Socialistpartiet og det borgerlige UMP.

Marine Le Pens succes skyldes ikke mindst hendes ihærdige arbejde for at ’afdiabolisere’ Front National og gøre det til et normalt ’republikansk’ parti.

Den djævel, som skulle uddrives for at gøre partiet stuerent, var måske netop Jean-Marie Le Pen. I interviewet i Rivarol i sidste uge kom han nærmest systematisk med listen af ’diabolske’ udtalelser, som Marine Le Pen har dømt ude: hele det inventar af antisemitisme, fascisme og revisionisme, der satte Front National uden for republikkens dør, indtil Marine Le Pen overtog partiet.

Antisemitismen blev slået fast ved at bekræfte Jean-Marie Le Pens egne udtalelser om, at Shoah og gaskamrene var en »detalje« i historien om Anden Verdenskrig. Udtalelser, han allerede er dømt for ved franske domstole.

Le Pen gjorde også sin holdning til immigration klar med udfald mod intet mindre end den franske premierminister Manuel Valls, der er af spansk oprindelse:

»Valls har været fransk i 30 år, jeg har været det i 1.000 år. Hvad er hans egentlige tilknytning? Hvad har han bibragt vores land?«

I festfyrværkeriet af tabuemner fik Jean-Marie Le Pen også understreget sin fascisme og racisme. Han udtrykker atter beundring for marskal Pétain og Frankrigs samarbejdspolitik med nazisterne under Anden Verdenskrig:

»Jeg har aldrig betragtet Pétain som forræder,« slår le Pen fast, »og heller ikke folk, der fortsat har respekt for ham.«

Le Pen forklarer også, at der må samarbejdes med russerne for »at redde den hvide verden«.

Lover at gribe ind

Trængt op i en krog af en far, hun indtil nu har beskyttet som æresmedlem af partiet, udeblev reaktionen fra Marine Le Pen da heller ikke.

»Jean-Marie Le Pen synes fanget i en veritabel spiral mellem den brændte jords politik og politisk selvmord,« lød det i en pressemeddelelse fra datteren, der lovede at gribe ind.

Hun vil forhindre sin far i at stille op som spidskandidat for partiet ved det kommende regionsvalg og indrømmer selv over for dagbladet Le Monde, at det er en krise uden fortilfælde.

Selve partiets struktur synes imidlertid at begrænse Marine Le Pens råderum. Med en eventuel eksklusion af sin far risikerer hun at skaffe sig en ny opposition endnu længere ude på det ekstreme højre. Ved ikke at gribe til handling underminerer hun den politik, der så møjsommeligt har ført hende selv og partiet til tops.

Fra modstanderne – som både er socialisterne og UMP – ses der til med skadefryd og udtrykkes håb om, at Front National imploderer i kampen mellem far og datter. At Jean-Marie Le Pens barnebarn Marion Maréchal-Le Pen er udset til at overtage hans post som spidskandidat, krydrer et nærmest shakespearesk drama yderligere.

For de fleste politiske iagttagere er dommen entydig: Det er nu, Marine Le Pen har mulighed for én gang for alle at knockoute sin far – for at bruge en af de kampmetaforer, den gamle bokser Jean-Marie Le Pen selv ynder. Så end ikke kadaveret rører på sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her