Først tog hun Skotland

På dagen for den første britiske tv-debat nogensinde, hvor partilederne fra landets mindre partier blev inviteret med, vidste de færreste britiske vælgere, hvem Det Skotske Nationale Partis partileder var. Halvvejs gennem debatten var »Nicola Sturgeon« ifølge Google den mest søgte sætning på nettet. Kort efter trendede sætningen »Kan jeg stemme SNP«. Som med et knips med fingrene havde Storbritannien fået en ny politisk superstjerne.

»Jeg hørte om en meningsmåling foretaget i England, hvor 11 procent sagde, at de ville stemme på SNP, hvis partiet stillede op,« ler Natalie McGarry, der er partiets kandidat for kredsen Glasgow East til Information.

45-årige Nicola Sturgeon er måske nok et nyt ansigt syd for den skotske grænse, men hendes imponerende talegaver har i årevis arbejdet for partiet i Skotland – og med stor succes, fortæller professor John Curtice fra University of Strathclyde i Glasgow:

»Tv-debatterne viste mange, hvor dreven en debattør Sturgeon er, men det vidste dem, der tidligere har set hende reducere Alistair Carmichael (landets liberale Skotland-minister, red.) til hakkekød, allerede.«

Ny på scenen

Årsagen til, at så få syd for den skotske grænse havde hørt om Nicola Sturgeon, er sandsynligvis, at hun først i november sidste år overtog dobbeltjobbet som partileder og skotsk førsteminister fra Alex Salmond, der trak sig efter, at skotterne stemte nej til løsrivelse fra Storbritannien i september. Hendes kroning var det foreløbige højdepunkt i en karriere, der startede mange år tidligere i byen Dreghorn, Ayrshire, hvor hun blev født i 1970 og voksede op i »de mørke dage under Thatcher«, som hun har fortalt talrige britiske medier.

»Jeg hadede det faktum, at hun kunne gøre det, hun gjorde, på trods af at jeg ikke havde kendt nogen i hele mit liv, som havde stemt på hende,« erindrer Sturgeon ifølge Daily Mail.

16 år gammel udfyldte hun derfor en indmeldelsesblanket til SNP i overbevisning om, at Skotland først som selvstændig nation ville kunne udleve sit fulde potentiale. Efter at have studeret jura på Glasgow University og arbejdet som jurist i en årrække gik hun som 29-årig ind i politik på fuld tid, da hun blev valgt til det nyoprettede skotske selvstyreparlament Holyrood i 1999.

Ambitiøs som hun var, stillede hun i 2004 op til kampvalget om partiets formandspost, men trak sig igen, efter at den garvede Alex Salmond besluttede at opstille og tilbød hende at blive næstformand.

Parløbet vendte partiets til tider turbulente udvikling og spillede ifølge iagttagere en væsentlig rolle i SNP’s sejr ved valget til det skotske parlament i 2007. I det efterfølgende valg i 2011 overraskede partiet alle ved at vinde flertal alene. Med flertallet fulgte muligheden for at sikre Skotland en folkeafstemning om uafhængighed, og Sturgeon fik ansvaret for selve kampagnen. På trods af at det blev et nej, beskriver mange iagttagere det som en sejr for SNP i lyset af, hvor mange de formåede at vinde over med deres vision for et mere retfærdigt Skotland.

Kultstatus

Kampagnen blev starten på det, The Scotsman har døbt ’Nicola-kulten’, efter at 12.000 billetter til en efterfølgende foredragsturné blev udsolgt på rekordtid. I dag er hun utvivlsomt landets mest populære partileder – bl.a. fordi hun fremstår som en kvinde af folket med sin arbejderklassebaggrund og afvisning af førsteministerens officielle bolig Bute House. I stedet rejser hun hver dag tilbage til det mere beskedne hjem, hun deler med sin mand, SNP-politikeren Peter Murell, i en forstad til Glasgow. Kritikere mener imidlertid, at det er en facade, hun har opbygget, og afviser, at hun er mindre ’insider’ end alle de andre toppolitikere. Natalie McGarry, der tidligere har ført kampagne for Sturgeon, er uenig.

»Hun meldte sig ind i SNP, dengang partiet ikke var populært, så hun gjorde det ud fra personlig overbevisning og ikke med henblik på en politisk karriere,« påpeger hun.

»Hun var ikke én af dem, der kom direkte ud fra universitetet til et job som researcher for en politiker og blev kastet ind i en sikker kreds. Hun har arbejdet sig hele vejen op,« siger hun. På papiret er jobbet som førsteminister for Skotland det højeste, en skotsk politiker kan opnå. Men Sturgeon ser ud til at være på vej til at bryde den rekord. Får SNP de 50-55 mandater, meningsmålingerne tipper det til, er det sandsynligt, at Sturgeon vil stå med nøglen til Downing Street. Hun har allerede meldt ud, at hun er parat til at gøre Labours Ed Miliband til premierminister ved at agere støtteparti. Det spørgsmål, briterne stiller sig selv, er: Hvad vil hun kræve til gengæld? En ny folkeafstemning om selvstændighed? Eller vil hun – som hun hævder – ’nøjes’ med en afskaffelse af de seneste fem års nedskæringspolitik?