Læsetid: 4 min.

Fossile brændselsgiganter forøger deres kulstofreserver

Verdens 200 største private energiselskaber råder i deres stadig ekspanderende reserver over potentielle udledninger, der er tæt på den globale faregrænse, men netop det forhold gør dem til oplagte mål for frasalg, siger investeringsrådgivere
Indere læsser kul på en lastbil 20 km fra Jammu i Kashmir. Indien er verdens tredjestørste producent af kul, og det statsejede Coal India Ltd nyder nærmest monopolstatus, idet det står for over 81 pct. af landets produktion. Det gør selskabet til et af verdens mægtigste inden for kulbranchen.

Jaipal Singh

28. april 2015

Mængden af kulstof bundet i de kul, olie og gasreserver, som ejes af verdens største fossile brændstofsvirksomheder, er gennem de seneste fem år svulmet op med 10 procent. Og dette er sket trods advarsler fra Verdensbanken og andre om, at hovedparten af de eksisterende reserver ikke kan afbrændes, hvis verden skal reddes fra ukontrollable og destruktive klimaforandringer.

De 200 af verdens største børsnoterede kul-, olie- og gasvirksomheder sidder i dag på brændstofsreserver, der rummer 555 gigaton CO2 – et tal, der hele tiden vokser i kraft af deres fortsatte bestræbelser på at finde og udvikle nye reserver. Dette tal kommer i sig selv tæt på den samlede mængde, som verden på noget tidspunkt må have udledt i atmosfæren, dersom den den globale opvarmning skal holdes under faregrænsen på to grader.

Ganske vist ejes langt flere fossile brændstoffer – godt 2.650 gigaton – af statsejede selskaber, hvilket betyder, at der i alt findes over fire til fem gange flere fossile brændstoffer i de eksisterende reserver, end vi kan tillade os at afbrænde.

Men når det gælder adgang til udnyttelse af ​​de dyre fossile brændstoffer i Arktis, i tjæresand og på store havdybder, som forskerne siger skal holdes i jorden, spiller de førnævnte 200 kommercielle virksomheder en dominerende rolle.

De 200 virksomheder, som stadig bruger milliarder af dollar om året på at søge efter nye reserver, står i fokus for en frasalgskampagne, der vinder stadig større fremdrift. Kampagnen, der støttes af FN, som går ud på at overtale investorer til at frasælge deres fossile brændstofsaktier.

The Guardian, der kører sin egen sideløbende kampagne, har i den forbindelse tilskyndet verdens to største velgørenhedsfonde, Bill og Melinda Gates Foundation og Wellcome Trust, til at afvikle alle deres investeringer i fossil brændstofsproduktion.

Udledningerne stiger fortsat

Stigningen i mængden af kulstofsreserver fremgår af en liste over henholdsvis de mest 100 handlede kulselskaber og de mest handlede 100 olie- og gasselskaber, som er opstillet af den amerikanske investeringsrådgiver Fossil Free Indexes (FFI). Coal India Ltd. topper listen over kulvirksomheder, mens Gazprom er førende inden for olie og gas. De vestlige fossile brændstofsgiganter, herunder ExxonMobil, Shell, BP, BHP Billiton og Anglo American, figurerer dog alle i top 10.

»Mens verdens kulstofbudget år for år snævres ind, i takt med at endnu mere CO2 spys ud i atmosfæren, stiger de potentielle emissioner hos de 200 største,« siger Stuart Braman, grundlægger og administrerende direktør for FFI og med en 20 år lang karriere i den finansielle sektor hos Standard og Poors bag sig.

MSCI og FTSE, begge store udbydere af finansielle indekstjenester, har også opstillet indekser over fossilfrie eller kulstoffattige investeringsmuligheder for at imødekomme efterspørgsel fra investorer.

FFI’s data viser, at de 10 største kulvirksomheder alene ejer over halvdelen af ​alt ​kulstof på listen, mens de største 10 olie- og gasselskaber ejer to tredjedele af kulstofsmængden i disse brændstoffer. Braman pointerer også, at kulstofmængden koncentreret hos de største selskaber er vokset yderligere i takt med den seneste tids afmatning på kul- og oliemarkederne.

Både Verdensbanken og Bank of England har advaret om, at den internationale indsats mod klimaforandringer kan medføre betydelig værdiforringelse af mange investeringer i fossile brændstofsvirksomheder. Investorer kan potentielt miste billioner af dollar, anslår de. James Leaton fra Carbon Tracker Initiative, som opstillede den første liste over de 200 største, siger, at anfægtede investorer vil kunne nøjes med at fokusere på et stadig mindre antal virksomheder.

»Listerne viser, at investeringer i fossilenergi faktisk er tilbøjelige til at blive koncentreret omkring et lille antal virksomheder«, siger Leaton.

»At finde ud af, hvordan denne kapital bliver brugt, må nødvendigvis være et vigtigt anliggende for investorerne. I modsat fald risikerer de at spilde masser af kapital i de kommende år, for så vidt at den går til at udvikle fossile brændstofreserver, der ikke kan afbrændes.«

Ifølge Braman viser FFI’s analyse, at hvis investorerne havde frasolgt aktier i fossile brændstofsvirksomheder i de seneste år, ville de ikke have tabt penge.

»Der trives den forestilling, at man her kommer til at ofre et afkast, men det holder ikke,« siger han.

»Ser vi på de daglige afkast på Standard & Poor’s liste over de 500 største selskaber fra 2004 til 2014 så er der ikke statistisk synlige forskelle mellem de fossile brændstofselskaber og de øvrige selskaber.«

Det samme gør sig gældende for analyse af perioderne før, under og efter finanskrisen i 2008. En separat analyse fra MSCI viser, at investorer, der har dumpet deres porteføljer af aktier i fossile brændstofvirksomheder i løbet af de seneste fem år, faktisk har tjent 1,2 procent mere om året, mere end dem, der fastholdt investeringer i i kul, olie og gas.

Braman siger, at FFI’s top 200-liste er en god guide for dem, der overvejer frasalg, eftersom den indeholder over 97 procent af det kulstof, der ejes af handlede selskaber, hvilket svarer til omkring 17 procent af kulstof i alle fossile brændstofsreserver.

»De nationale fossile brændstofsselskaber ejer alt det nemt tilgængelige som f.eks. den saudiske olie,« siger han. »Det er selskaberne i FFI’s Carbon Underground 200-liste, der går efter de ekstreme ting, som nødvendigvis må forblive i jorden.«

Braman grundlagde sin virksomhed efter at have set Bill McKibben, en kampagneleder for frasalg, holde et foredrag i 2012. Inspireret af dette ønskede Braman straks at trække sine egne investeringer ud af fossile brændstoffer: »Jeg kiggede efter at finde en fossilfri version af Standard & Poor’s 500, men jeg kunne ikke finde nogen.«

Han ser en energisk støtte af frasalg som et redskab til at bekæmpe klimafarlige udledninger. Braman pointerer i den forbindelse:

»Der er behov for mange, mange tiltag for at nå frem til en kulstoffattig verden, men en af disse ting er klart at holde flere fossile brændstoffer i jorden. Frasalg er dog ikke et argument mod en skat på kulstof eller nogen af de andre tiltag, vi kunne tænke os.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Sort afvikling

En global bevægelse har taget fart for at afvikle investeringer i fossile brændsler – kul, olie og gas. Videnskaben viser, at mindst to tredjedele af alle kendte forekomster af olie, kul og gas skal blive i undergrunden, hvis den globale opvarmning skal holdes under to grader celsius.

I det lys hævder aktivisterne, at investeringer i fortsat udvinding af sort energi er medvirkende til at ødelægge kloden og vores fælles livsgrundlag. Omvendt argumenterer kritikerne af afviklingb for, at andre investorer blot vil tage over, hvis man sælger sine sorte investeringer, og det derfor er bedre at søge at påvirke industrien indefra.

Information sætter i den kommende tid fokus på kampen for at afvikle investeringer i fossile brændsler.

Seneste artikler

  • Den norske oliefond afvikler investeringer i kul

    29. maj 2015
    Det norske parlament har besluttet, at landets oliefond skal afvikle investeringer i en række kulselskaber. Oliefonden er verdens største statslige investeringsfond og en af verdens største investorer i kulindustrien. En sejr for miljøet, siger grønne organisationer
  • Bliver danske pensionskroner grønnere?

    16. maj 2015
    Medlemmerne i tre danske pensionskasser har stemt ja til et forslag om at afvikle pensionsopsparinger i verdens 100 største kulselskaber og i højrisikable olie- og gasprojekter. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at pensionskasserne ender med at afvikle de sorte investeringer
  • Grønne investeringer? Kun hvis det er en god forretning

    12. maj 2015
    Brancheforeningen Forsikring & Pension brugte deres årsmøde på at diskutere grønne investeringer. Trods pæne ord om at gøre sit blev det understreget, at det ikke må koste, når pensionskasser og forsikringsselskaber fravælger enkelte sektorer af etiske hensyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det giver vel sig selv at man ikke løser noget ved at fravælge billig kul, som så opkøbes af andre. Især udviklingslandene ville ikke tøve med at købe jeres andel, fordi det er den eneste måde de kan hæve deres levestandard og mindske luftforurening fra brænde og trækul i deres hjem.
Hvis man virkelig ville blokere for brugen af kul skulle man i stedet opkøbe det og lade det ligge ubrugt, men det ville skade udviklingslandene ved at presse prisen op.
I stedet burdet man sætte sine penge i R&D, fordi der skal en fundamentalt ny teknologi til for at vi kan droppe fossil energi. Fusion er pt. det eneste bud på en energirevolution, men ironisk nok ligger det langt ude i fremtiden fordi der bliver brugt latterligt få midler på forskning.

Herman Hansen

Desperation for en industri før lukketid. Om få år kan du købe reservelagerne af fossile brændstoffer for 1 kr..