Læsetid 5 min.

Frihandelsaftale møder stadig kritik

Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA går i den kommende uge ind i sin niende forhandlingsrunde. Kritikere frygter stadig, at aftalen vil overdrage magt fra nationale regeringer til multinationale selskaber. EU afviser kritikken
Der var i alt omtrent 30 aktivister fra gruppen TTIP-netværket, der stod klar med skilte og løbesedler ved et debatarrangement om den omdiskuterede frihandelsaftale mellem EU og USA.

Der var i alt omtrent 30 aktivister fra gruppen TTIP-netværket, der stod klar med skilte og løbesedler ved et debatarrangement om den omdiskuterede frihandelsaftale mellem EU og USA.

Ulrik Hasemann
18. april 2015

Det var en noget alternativ velkomstkomité, der i torsdags tog imod deltagerne ved en forretningsfrokost i Hellerup. Omtrent 30 aktivister fra gruppen TTIP-netværket stod klar med skilte og løbesedler, der takkede de fremmødte topforhandlere, diplomater og lobbyister, for at ville »undergrave demokratiet«. Mødet var et debatarrangement om den frihandelsaftale mellem EU og USA, forkortet TTIP, som i den kommende uge går ind i sin niende forhandlingsrunde. Årsagen til protesterne er en såkaldt Investor-State Despute Settlement (ISDS), der ser ud til at blive en del af frihandelsaftalen. ISDS er en mekanisme kendt fra tusindvis af andre handelsaftaler, som afgør stridigheder mellem stater og udenlandske investorer.

Mekanismen er kontroversiel, fordi den voldgiftstribunal, der afgør sagerne, opererer uden for og over de nationale domstole. Virksomheder kan kræve store beløb i erstatning fra en stat, uden at staten har mulighed for at anke dommen.

En af de fremmødte demonstranter var Anders Bruun, der til daglig studerer til socialrådgiver.

»Vi giver allerede megen magt til politikere og bureaukrater i EU,« sagde han til Information.

»Og de vil så give den videre til multinationale selskaber. Magten kommer længere og længere væk fra folket.«

ISDS-mekanismen skal forhindre forskelsbehandling mellem lokale og udenlandske virksomheder. Hvis et land gennemfører love, som på urimelig vis fratager virksomheder et forventet udbytte, kan virksomheden få prøvet sagen ved en såkaldt voldgiftstribunal. Men der findes også eksempler på sager, hvor udenlandske virksomheder har lagt sag an på grund af lovgivning, der tilsyneladende er foretaget ud fra almene politiske hensyn. Eksempelvis lagde den svenske energivirksomhed Vattenfall sag an mod Tyskland i 2009. Tvisten drejede sig om nogle forhøjede krav til vandkvalitet, som angiveligt gjorde Vattenfalls nye kulkraftværk ved Elben »urentabelt«. I 2011 besluttede den tyske stat at lempe miljøkravet og undgik dermed et erstatningskrav på 1,4 milliarder euro.

En glidebane

Det er sager som dén, kritikere frygter vil følge med, hvis ISDS bliver en del af frihandelsaftalen mellem EU og USA. Antallet af sager anlagt af virksomheder mod stater er steget støt i de senere år. Det viser en rapport fra FN’s konference for handel og udvikling. I 2013 var der således 57 kendte sager på verdensplan, kun overgået af 59 sager det forgående år. Næsten halvdelen af sagerne bliver anlagt mod udviklede stater, hvoraf størstedelen er medlemmer af EU.

Årsagen til stigningen er ifølge Poul Hauch Fenger, der er advokat og tidligere Associate Expert ved FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder, at der er sket en magtforskydning mellem stater og virksomheder.

»Stater bliver mindre og mindre, mens virksomheder bliver større og større. Virksomhederne har fået en stor politisk magt, som de kan bruge til at tilgodese egne interesser på bekostning af borgernes rettigheder,« siger han.

»Og hvis staten ikke gider høre på dem, lægger de bare sag an.«

Ifølge Poul Hauch Fenger kan virksomheder bruge truslen om et sagsanlæg til at presse små stater til at indrette lovgivning på en måde, der tækkes investorer frem for at beskytte borgeres rettigheder, klima eller miljø. Han tøver derfor ikke med at kalde udsigten til en ISDS-mekanisme i en frihandelsaftale med USA for en »overdragelse af suverænitet«.

»Man risikerer, at virksomheder får lov at bestemme hvad der skal reguleres og hvordan. Det er en glidebane, hvor virksomhederne får ganske megen magt over staterne,« siger han.

EU-Kommissionens talsperson for handel, Daniel Rosario, er ikke enig i den udlægning.

»Det er ikke underbygget af fakta. I de 40 år, ISDS er blevet anvendt, har stater uanset størrelse været i stand til at udvikle noget af verdens mest vidtrækkende lovgivning om miljø, forbrugerbeskyttelse og helbred, til tider i direkte modstrid med producenternes kommercielle interesser,« skriver han i en mail til Information.

Stor modstand

EU-Kommissionen, der forhandler med USA på EU’s vegne, har fastholdt, at voldgiftsmekanismen i TTIP vil blive af en helt anden type, end man kender fra andre frihandelsaftaler. Kommissionen vil sikre, at det i aftalen bliver tydeligt, hvornår virksomheder har og ikke har gjort sig fortjent til erstatning fra et land. I stil med frihandelsaftalen mellem EU og Canada, CETA, som i disse dage venter på underskrivelse.

Samme argument har genlydt i den danske regering. Udviklings- og handelsminister Mogens Jensen (S) kaldte i januar den kommende aftale for »en progressiv løftestang«, der skal tjene til inspiration for fremtidige frihandelsaftaler i resten af verden. Kenneth Haar, der er researcher i den TTIP-kritiske organisation Corporate Europe Observatory, tvivler dog på, det er muligt at formulere en aftaletekst, der ikke giver plads til misbrug og brede fortolkninger. Han forventer, at aftalen kommer til at minde om CETA, som i hans øjne ikke er særligt ambitiøs.

»Den aftale er ikke væsensforskellig fra andre aftaler, jeg har set gennem mange år. Der er de samme brede formulereinger med et stort rum for fortolkning,« siger Kenneth Haar. Poul Hauch Fenger mener heller ikke, det er muligt at forestille sig en aftale, hvor der ikke vil kunne opstå tvister om, hvordan teksten skal fortolkes.

»Man kan ikke lukke øjnene for, at de her konflikter vil opstå. Selvom en tekst er meget præcis, kan der stadig være forskellige muligheder for fortolkning, så snart der er mange lande inde over med hver deres retstraditioner. FN-pagten er et levende eksempel,« siger han. Daniel Rosario anerkender, at de gældende ISDS-klausuler har brug for fornyelse. Derfor har EU-Kommissionen udarbejdet nogle meget klare retningslinjer for fortolkning af reglerne.

»Desuden vil vi yderligere specificere retten til at regulere, så der ikke er tvivl om, at investeringsregler ikke må stå i vejen for vores politiske mål,« skriver han. Både tyske og franske regeringsmedlemmer har udtrykt modstand mod ISDS-mekanismen.

Sidste år underskrev en kreds på mere end 100 videnskabelige fagfolk en bekymring over ISDS som en del af TTIP, og formanden for europaparlamentets handelsudvalg har ønsket ISDS strøget fra aftalen. En høring sidste år resulterede i 150.000 svar fra borgere og organisationer, hvoraf størstedelen udtrykte modstand mod ISDS.

I modsætning til en almindelig domstol er der ingen dommere i et ISDS-tribunal. I stedet er det typisk tre erhvervsjurister, der vurderer sagerne. Juristerne kommer ofte fra større advokatvirksomheder og skifter mellem at agere dommere og føre sager på vegne af virksomheder. En konstruktion, som ifølge advokat Poul Hauch Fenger er dybt kritisabel.

»Det er ikke foreneligt med europæiske retsplejelove at gøre det på den måde. Dommerne er ikke habile, og dommene kan ikke ankes,« siger han.

Daniel Rosario forklarer imidlertid, at Kommissionen ønsker at reformere tribunalerne i TTIP, så de kommer til at minde mere om en uvildig domstol. Desuden er det et klart mål for Kommissionen at få indført en international appelmekanisme, så domme kan ankes.

Senest har en gruppe af advokatfirmaer samlet sig i en lobbygruppe kaldet EFILA. Gruppen har ifølge eget udsagn til hensigt at fordre en »objektiv debat« om ISDS, men udgøres af store advokathuse, der tjener mange penge på at føre sager ved internationale voldgiftstribunaler.

Daniel Rosario forklarer, at det er nødvendigt at indføre en ISDS som del af en frihandelsaftale med USA som et middel til at håndtere konflikter, hvis den ene part ikke respekterer aftalens regler.

»Den (ISDS, red.) er begrænset til at løse investeringskonflikter, hvilket i de fleste tilfælde kun involverer en bestemt investor i modsætning til en hel gruppe af økonomiske operatører. Hvis ikke vi sikrer den (handlen, red.) den nødvendige beskyttelse, vil det stille europæiske investorer i en ringere position end investorer fra andre lande,« skriver han.

I dag mødes TTIP-kritikere i Kulturhuset KraftWerket i Valby samt i storbyer i hele Europa og USA under parolen ’Global Day of Action against TTIP’. Hvis ikke ISDS skal blive en del af den endelige aftale, kræver det, at alle 28 medlemslande sammen formulerer et nyt forhandlingsmandat til Kommissionen. Når aftalen er færdigforhandlet, skal den godkendes af medlemslandene og stemmes igennem i europaparlamentet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Anne Eriksen, Steen Sohn og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Jensen

"Kritikere frygter stadig, at aftalen vil overdrage magt fra nationale regeringer til multinationale selskaber. EU afviser kritikken"

Hvis man blot læser, hvad der rent faktsik står, i almindelig sprogbrug som dette, bliver det indlysende, at EU og befolkningerne i EU er to helt forskellige ting. Illusionen om demokrati er opgivet.

Marchen-Lise Madsen, Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Nille Torsen, Lise Lotte Rahbek, Herman Hansen, Torben Nielsen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Kan det blive tydligere?
http://rt.com/business/250497-obama-economy-china-trade/

Problemet er ofte - at når man er nødt til at afsløre sin slet skjulte planer offentligt - så er det fordi man er på vej til at miste terræn. USA i panik?

Tænk at det hjælpeløse EU - gang på gang lader sig diktere som USA skødehund.

Bjarne Andersen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Karla F. Fontane, Herman Hansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Absurd argument i Danmark, hvor de knap 300 journalister på Christiansborg sjældent fortæller om, hvem ministre, partier og udvalg påvirkes af. Det er også absurd på den måde, at mange af de, der tidligere var imod såkaldte toldmure, nu er imod frihandel. Det minder om tidligere tiders halvhjertede modvilje mod USA.

Brugerbillede for Jes Christian Børlum
Jes Christian Børlum

I formiddags i programmet Bagklog (18. April 2015), hørte jeg Bjarne Corydon sige: "Der er ingen over, eller ved siden af folketinget." Jeg ska' love for, at der er en med kikkerten for det blinde øje.

Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon-Matti Hørlyck Campbell
Simon-Matti Hørlyck Campbell

Det er utroligt at Information stadig er det eneste medie i Danmark der dækker emnet. Jeg har i hvert fald aldrig hørt et pip på DR eller Politiken. Er det vores indspiste elite der er på spil?

Marchen-Lise Madsen, Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Lars Jørgensen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Karla F. Fontane, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ulrik Hermann
Ulrik Hermann

Den frihandelsaftale skal indgås så hurtigt som muligt, og vi skal ikke kræve nogen begrænsninger overhovedet, for så kan Amerikanerne også kræve særordninger. For alle særkrav giver mindre frihandel, og så vil aftalen ikke give den vækst og de arbejdspladser, som der ellers er lagt op til.

EU kan her lave en aftale på et område der må være kernen i EU. Ellers har EU udviklet sig til en socialistisk regulerings organisation, som koster arbejdspladser og vækst. Men her har EU sin berettigelse, så gå efter en aftale hurtigst muligt.

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Ja, ja, Daniel Rosario, EU-Kommissionens talsperson for handel: »Det er ikke underbygget af fakta. I de 40 år, ISDS er blevet anvendt, har stater uanset størrelse været i stand til at udvikle noget af verdens mest vidtrækkende lovgivning om miljø, forbrugerbeskyttelse og helbred, til tider i direkte modstrid med producenternes kommercielle interesser,«

Ud over det nævnte eksempel med Vattenfalls sag mod Tyskland er der stadig en anden, der endnu ikke er afgjort: 'Vattenfall kræver en erstatning på over 20 mia. kroner af tyskerne på grund af en politisk beslutning om at neddrosle atomkraft som energiressource efter katastrofen i 2011 i Fukushima, Japan.' (Bortset fra, at beløbet er ca. det dobbelte, nemlig 4,7 milliarder Euro.)

http://www.politiko.dk/nyheder/s-folk-advarer-mod-dele-af-frihandelsafta...

Og Tyskland er ikke ligefrem en 'lille stat', som også anføres i artiklen.

Også Naomi Klein beskriver de ulykkelige udviklinger pga. disse handelsaftaler i forbindelse med decideret store stater, såsom Canada.

Så hvis Rosario roser udviklingen til trods for voldgiftsdomstolene, så spørger jeg mig selv, hvor verden stod i dag, hvis ikke de eksisterede!!

Janus Agerbo, Torben Selch, Torben Nielsen, Karla F. Fontane og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Ulrik Hermann: den forudsagte, ja lovede vækst er langt fra sikker - tværtimod. Til dels bliver den regnet over et årti, til dels er der stemmer, der tværtimod forudser, at flere arbejdspladser går fløjten. Og selveste Karel de Grucht, formanden TTIP-forhandlingsgruppen for kan ikke huske at væksten vil blive på 0,049% (!!!) (se med fra minut 14.39). Sådan står det i den studie, han selv har bestilt: https://www.youtube.com/watch?v=aSnAK4Ez37M

Det hele er ikke andet end lokkemad for de udmattede befolkninger (såfremt de overhovedet interesserer sig for emnet...).

Janus Agerbo, Torben Selch, Torben Nielsen, Karla F. Fontane og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

TTIP er en katastrofe for særligt befolkningen i EU. EU vil i realiteten være underkastet det amerikanske marked, arbejdsbetingelser og miljøregler. Gensplejsede fødevare vil vælte ukontrolabelt ind over EU's grænser. TTIP har udelukkende til formål at styrke USA's magt i en verden, hvor deres magt er truet.

Skal EU og Danmark virkelig betale prisen for det?

Bjørn Jørnvig, Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen og Karla F. Fontane anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karla F. Fontane
Karla F. Fontane

EU er en antidemokratisk højborg. Demokrati (græsk: δημοκρατία, kommer af δήμος, démos – folk og κρατος, krátos – styre, herredømme), oversat: folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. Ifølge diverse studier vil folket - eller faktisk alle folk i EU - ikke have frihandel med USA. Og alligevel skal frihandelsaftalen gennemføres? Hvor bliver så folkestyret? Og en stor part af forhandlingerne foregår bag lukkede døre!

Ikke blot vores standarder indenfor mad og patentret bliver kastet over styr, nej, nu skal vi også betale industrien, hvis de ikke kan lide statens love. Det giver jo ikke nogen som helst mening! Der skal indføres en handelsaftale som vi a) ikke vil have b) ikke har nogen nytte og c) sørger for at vi som betaler SKAT, bliver nødt til at betale industrien. Det er noget af det mest antidemokratieske og ulogiske jeg nogensinde har hørt!

Findes der sådan en handelsaftale? Ja! Australien har sådan en handelsaftale - og er lige under anklage. Det er et cigaretfirma som vil have milliarder - fordi man i Australien skal skrive på pakkerne, at ryge kan medføre døden, samt et billede af en rygerlunge. Altså faktisk ligner cigarretpakkerne dem som vi har i Europa. Så snart den aftale er kommet i hus - imod Europæernes vilje - skal vi snart betale til lobbyisterne.

Sikke dog en fin ny verden vi lever i!

Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen, Torben Selch, Britta Hansen, Torben Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Det er da underligt, at det officielle Danmark har kæmpet hård for at holde denne aftales indhold hemmeligt for danskerne, medens EU til gengæld har været indstillet på åbenhed, for at opnå Good Will for aftalen.

I denne konflikt tabte Danmark altså overfor den svenske kommissær. Og trods dette, mangler danske medier klar og dybtgående journalistik om både forhandlingerne, parternes forhandlingsstyrke, forhandlingsresultatet og konsekvenserne. Aktive og kritiske journalister er faktisk en del af et velfungerende demokrati.
- Har Danmark virkelig ikke mere aktive og uafhængige journalister, der tør og vil lave rigtigt journalistisk arbejde?

Så kan man slå fast, at denne aftale er så omfattende afgivelse af suverænitet, at den i Danmark kræver en folkeafstemning.
- Men kan man forvente, at den nuværende regering, der har forsøgt at holde aftalen hemmelig, frivilligt vil byde på dette?
- Og man kan nok slet ikke forvente, at en evt. "sort regering" vil gøre det. De vil formentlig forsøge alle krumspring for at undgå det, som vi også så ved Lissabon-aftalen og Nice-traktaten.

Og hvad vil der egentlig ske, hvis Danmark stemmer nej til denne traktat, medens resten af EU, som ikke har disse afstemninger, siger ja? Dette spørgsmål er interessant, for det er faktisk realistisk. Som en såkaldt "lille åben økonomi" har Danmark stort behov for at samarbejde med andre lande, men vil Danmark fortsætte i EU´s indre marked efter et nej? Og vil de andre EU-landes godkendelse ikke betyde, at Danmark uden egen drift kan blive tvunget ind i dette frihandelssamarbejde?

Preben Haagensen, Janus Agerbo og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jes Christian Børlum
Jes Christian Børlum

Citat; John Hilary.
"As officials from both sides acknowledge, the primary aim of TTIP is not
to stimulate trade through removing tariffs between the EU and USA,
as these are already at minimal levels. The main goal of TTIP is, by their
own admission, to remove regulatory ‘barriers’ which restrict the poten-
tial profits to be made by transnational corporations on both sides of the
Atlantic. Yet these ‘barriers’ are in reality some of our most prized social
standards and environmental regulations, such as labour rights, food
safety rules (including restrictions on GMOs), regulations on the use of
toxic chemicals, digital privacy laws and even new banking safeguards
introduced to prevent a repeat of the 2008 financial crisis. The stakes, in
other words, could not be higher."

Kilde: http://www.waronwant.org/attachments/HILARY_LONDON_FINAL_WEB.pdf

Torben Arendal, Bjarne Andersen, Janus Agerbo, Lars Jørgensen, Torben Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen
Torben Nielsen

Der var noget med et sagsanlæg mod Costa Rica, der ville forhindre minedrift i et naturreservat??

Der er efterhånden så mange eksempler på disse dårligdomme, at jeg ikke kan huske dem.

Måske kan vi i fællesskab remse dem op her i tråden?
F.eks.

https://secure.avaaz.org/en/uruguay_vs_big_tobacco_wa_tst/?fvvVOab&pv=110

http://action.sumofus.org/a/newmont-mining-peru/?akid=9980.2860633.6YHDR...

Bjarne Andersen, Janus Agerbo, Lars Jørgensen, Torben Selch og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Nielsen
Torben Nielsen

Kampen for reel oplysning om TTIP og TPP må intensiveres. Kampen mod TTIP er det vigtigste demokratiske græsrodsprojekt pt. Tabes den er alt tabt!

Så kære Information og andre aviser. Kom nu i omdrejninger.

Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Beklager, Gert Romme, men det du skriver: ''Det er da underligt, at det officielle Danmark har kæmpet hård for at holde denne aftales indhold hemmeligt for danskerne, medens EU til gengæld har været indstillet på åbenhed, for at opnå Good Will for aftalen.' er ganske enkelt ikke korrekt.

Ingen - jeg gentager - ingen kender indholdet af aftalen. Det er først for absolut nyligt, at nogle oplæg er blevet offentliggjort overhovedet. Hverken regeringsledere og koalitionspartnere (fx Sigmar Gabriel i Tyskland) eller mere jævne parlamentarikere kendte indholdet af forhandlingspapirerne. For slet ikke at tale om NGO's eller andre interesserede. Se eller gense dokumentationen om forhandlingerne https://www.youtube.com/watch?v=aSnAK4Ez37M.

Lars Jørgensen, Torben Selch, Torben Nielsen, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

"Die Kommmision lassen sich nicht beirren"

Tak Britta Hansen, for dit link til ARD-dokumentaren.

Hvad er det, der gør, at så mange tyskere bekymrer sig om TTIP, når næsten ingen danskere skænker aftalen en tanke? Er vi virkelig så meget mere hjernevaskede af medierne end tyskerne?

Britta Hansen, Thorbjørn Thiesen, Torben Nielsen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Man behøver vist ikke frygte at Danmark som de eneste i Europa kommer til at stå alene uden for en TTIP aftale - Som det ser ud nu, er de danske politikere inkl. handelsministeren nogle af de sidste der skal sparkes ud af forhandlingerne.

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Som vi alle sammen jo godt ved tåler vi borgere ikke sandheden efter højtidelige politikers opfattelse.

Eller er sandheden nærmere, at politikerne ikke selv begriber den?

Brugerbillede for Lars Jørgensen
Lars Jørgensen

Jeg forsøger at skrive en artikel om perspektiverne i TTIP.

Hvis du har flere links til interessante artikler om TTP eller TTIP mv. - meget gerne internationale (nærmest nødvendigvis da TTIP er næsten udækket i DK, så vidt jeg ved).

Jeg har selv listet en stak links på min hjemmeside, hvis du er interesseret, kære læser ...

http://homosociologicus.com/europe---us---tradedeal-2015

Britta Hansen, Thorbjørn Thiesen, Niels Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jes Christian Børlum
Jes Christian Børlum

@Lars Jørgensen
18. april, 2015 - 13:17 smækkede jeg link op til Dan Carlins 'Common Sense' podcast Ep. 190. Her diskutere han magtstruktur, med særlig fokus på handelsaftaler. Hans Show noter består af links, til de artikler han har brugt.
Her er link til Dan Carlins Wikipedia side: http://en.wikipedia.org/wiki/Dan_Carlin

Brugerbillede for georg christensen
georg christensen

Det er på tide, at Europafolket´s valgte politikere endelig opfører sig, som folket vil, bevist eller ubevist.

Et Europa uden Russere og Tyrkere, er så ufuldstændig, som "EUROPA" tankegangen kan blive, og som kun kan beskrives ved hjælp af ORDET "IDIOT", hvor ordet idiot ikke hentyder til "Eu folket", men ene og alene til deres valgte "politikere" , som skjuler sig i deres eget "hemmeligheds kræmmeri". og Propagandistiske modelbeskrivelser af disse. I grunden, et kræmmeri, som et veloplyst "Europafolk", ikke længere burde sætte sine " X " ved.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hele tankegangen er afsporet: selvfølgelig skal en lokal virksomhed favoriseres.

Brugerbillede for Gert Romme

@Britta Hansen,

Jeg syntes, du bør undersøge sagen endnu en gang. For selv om ingen kender aftalen, - den er jo ikke forhandlet færdig endnu, så er der faktisk mange fragmenter fremme, som en aktiv og uafhængig journalist kan borer i, og det er der fortsat især i USA.

På den ene side toner Tyskland og SPD aftalens betydning ned: www.bmwi.de/EN/Topics/Foreign-trade/TTIP/what-is-ttip.html
Medens EU-handelskommissionær Cecilia Malmström mener, den vil få stor betydning: www.theguardian.com/commentisfree/2015/feb/16/ttip-transatlantic-trade-d....
Og midt i mellem fremkommer der rapporter og konklusioner fra uafhængige organisationer, men ikke fra Danske journalister. Her er blot en enkelt: http://cogito.nu/sites/default/files/ifrihandelns_ny.pdf

Men mit budskab gik faktisk også mere, hvad Danmark vil gøre, og hvordan Danmark vil stå i et EU, hvor andre medlemslande er inde i aftalen, medens Danmark vil stå udenfor.

Brugerbillede for curt jensen

Politisk mag til virksomheder kan kun ske på bekostning af demokratiet. Det er grotesk at demokratiske regeringer skal bøje sig for koncerners krav, hvilket allerede sker i stigende grad.

Endnu mere grotesk bliver det når EU embedsmænd forhandler aftaler der vil give endnu mere magt til virksomheder. Disse embedsmænd repræsenterer IKKE demokratiet, men bestemte økonomiske eller teknokratiske interesser. Godt nok skal disse aftaler godkendes af de nationale parlamenter, men der kan vel ikke være tvivl om at dette kun er en formalitet.

Hvilken minister, hvilket kabinet mon ville, kunne, turde, stå op imod disse monstrøse koncerners magt og gør sig selv til måskive for deres vrede ved at takke nej til disse kontrakter?

Mod og hæderlighed er i forvejen ikke ligefrem karakteristika for nutidens levebrødsparlamentarikere. Kampen er derfor mellem befolkningen og koncernerne og denne kamp er på forhånd nærmest håbløs. Selv om vi vinder den ene runde efter den anden, så giver koncernerne aldrig op. Dette kan ses ved den udmattelseskrig om Internettet der p.t. foregår hovedsageligt i USA hvor de store teleselskaber i samarbejde med film- og musikproducenterne forsøger at vinde kontrol over Internettet. Sker dette, vil det frie, anarkistiske Internet som vi kender det i dag, forsvinde og blive erstattet af en Facebook/Google/Time-Warner-Telekom.... kontrolleret facade hvor vi kun får adgang til de links disse giganter vil give os lov til.

TTIP, TPP og lignende initiativer vokser frem som svampe efter sommerregn og er den største trussel mod de sørgelige rester af demokratiet siden Reagan/Thatchers konterrevolution tog magten fra demokratisk valgte politikere til fordel for finans-mafiaen.

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Gert Romme, beklager, men det er netop ét af de største kritikpunkter internationalt, at TTIP-forhandlingerne er så lukkede, og at ikke engang politikerne har nogen indsigt. Og hvorfor skulle DK stå udenfor? Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og en række EU-kolleger skrev i efteråret 2014 et brev til Malmström, hvori de trygler om at måtte bibeholde ISDS-systemet. Så DK er vist det sidste land, der står af for noget som helst (især så længe USA er involveret!).

http://www.information.dk/513982

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Lars Jørgensen: har nu også klikket mig ind i Machtergreifung... Googlede så efter Felbermayer TTIP (leder af EU-kommissionens TTIP-studier ved Ifo-Institut).

Hans navn dukkede op i sammenhæng med en masse engelske artikler også.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Det mærkelige i denne sag er, at modstanderne vil have mere information i sagen, nu hvor man går ind i den 9'ende runde.

citat: "Dabei hat die EU-Kommission auf die Vorwürfe reagiert und seit Anfang des Jahres neun EU-Verhandlungstexte ins Internet gestellt. Drei Monate später zeigt sich jedoch: Die Öffentlichkeit hat daran offenbar gar kein Interesse."

Altså - der protesteres, og så reageres der. Men efter 3 måneder viser det sig, at ingen har læst de frigivne dokumenter. Sådan noget kan måles med hvor mange "hits" de får ..

Jeg må indrømme, at jeg ikke selv har fulgt med - men omvendt har jeg heller ikke protesteret
Her er de imidlertid:
http://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=1230

Brugerbillede for Bill Atkins

I følge almindelige demokratiske spilleregler skal papirer fra EU oversættes til dansk, men i Regeringen er der absolut ingen der ønsker en demokratisk debat...

Hvilke elendige produkter - GMO, hormon- og vækstfremmer, og E-numre - er vi i fremtiden nød til at æde for at undgå at:
Virksomheder kan kræve store beløb i erstatning fra en stat, uden at staten har mulighed for at anke dommen.

Det er muligt at det bredde flertal i DK er ligeglade, men de skeptiske har ret til en demokratisk debat.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Mener du så, at private firmaer bare skal finde sig i alt, hvad en offentlig myndighed eller Staten finder på?
Mig bekendt har vi i Danmark en 2-deling - ca. 50% stat og ca. 50% privat (det rimer)
Hvis en virksomhed bryder en lov, så kan den retsforfølges.
Hvis staten bryder en traktat (næppe en lov), og en privat virksomhed lider tab, hvad så?