Læsetid: 3 min.

’Hamas kæmper en kamp for frihed’

Når Hamas dræber civile israelere, er der ikke tale om terror, fordi alle israelere er soldater og dermed medskyldige i besættelsen af de palæstinensiske områder. Hamas er derimod en modstandsbevægelse, der kæmper for frihed, forklarer højtstående medlem af Hamas og professor ved Gazas Islamiske Universitet, Salam Salameh
To palæstinensiske piger vandrer rundt i ruinerne i går i deres by Jejaiya i Gaza, som blev sønderbombet af israelske præcisionsbomber under 50 dages krig mellem Israel og Hamas i 2014. Mindst 2.510 indbyggere blev dræbt og 11.000 såret i Gaza. 71 israelere blev dræbt.

Thomas Coex

16. april 2015

Hamas på arabisk er et akronym for Harakat al-Muqawamah al-Islamiyah. På dansk: Den Islamiske Modstandsbevægelse. En gren af Det Muslimske Broderskab og den i praksis regerende politiske såvel som militære magt i Gaza.

Da en ung palæstinensisk mand i sidste uge stak to israelske soldater ned i nærheden af den israelske bosættelse Ariel på den besatte palæstinensiske Vestbred, var Hamas kort efter ude at prise angrebet.

Det samme gjorde de, da to palæstinensiske mænd i januar i år dræbte fem jøder i en synagoge i Jerusalem, og selv har Hamas gennem 28 år, to intifadaer og tre krige stået bag overfald, selvmordsangreb og raketbeskydning på israelere med hundredevis af dræbte til følge. Organisationen står på både EU og USA’s terrorliste, og Egypten diskuterer i disse dage, om Hamas også skal på deres.

Der er endnu ikke lykkedes at opnå hverken akademisk eller juridisk enighed om en universel definition af terrorisme, men når lande som for eksempel Danmark alligevel kalder Hamas’ angreb for terrorangreb, er en del af begrundelsen, at Hamas med politiske og religiøse motiver angriber civile.

Men ifølge Hamas selv har deres aktiviteter intet med terror at gøre. Deres ideologi og handlinger bygger udelukkende på en legitim kamp for frihed mod fjenden og besættelsesmagten Israel.

For det højtstående medlem og beslutningstager i Hamas’ politiske såvel som militære gren og professor ved Gazas Islamiske Universitet Salam Salameh handler det om at skelne mellem, hvad der er forsvar mod en fjende, og hvad der kaldes terror.

»Hamas er imod, hvad der skete mod Charlie Hebdo i Paris. Vi er imod, hvad der skete i Danmark. Det er imod vores religion. Vi kæmper fredeligt i Allahs navn, og vi skal kæmpe fredeligt for religion.«

– Men da Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem sidste efterår blev afspærret for palæstinensiske mænd under 50 år, fortalte du mig, at én ting er at krænke palæstinensere som individer, noget andet at krænke jeres profet, og at det skulle hævnes. Krænkede Charlie Hebdo ikke jeres profet?

»Dem på Charlie Hebdo angreb til en vis grad også sig selv, og det samme er gældende i Danmarks tilfælde. De legede med ilden, og de brændte sig.«

– Så det der skete mod Charlie Hebdo er til dels forkert. Men hvordan er det anderledes fra, når to palæstinensiske mænd for et par måneder siden dræbte fem jøder i en synagoge i Jerusalem?

»Du glemmer at differentiere mellem, hvem der er under besættelse og alle andre – i Paris for eksempel. I Paris har du din frihed. I Jerusalem er vi besat. Vi er forment adgang til vores hellige moské, det er os forment at bygge og beholde vores huse i vores eget land.«

– Men det er den israelske regering, der besætter jer. Dem, der bliver dræbt, i hvad der kaldes terrorangreb, er civile.

»Hvem har fortalt dig, de er civile? Der er ingen civile i Israel. Alle israelere er soldater. Selv kvinderne. Glem ikke, at israelere kidnappede og slog en ung palæstinensisk dreng ihjel. De hang for nyligt en palæstinensisk chauffør i en israelsk bus. Det er grunden.«

– Mange såkaldte terrorangreb i Israel sker mod ortodokse jøder. De aftjener ikke værnepligt og er ikke i militæret. Er de så ikke civile?

»Nej! Ortodokse jøder er dem, der er hovedårsag til palæstinensernes problemer. Du skal huske, det er jøderne, der angriber Al-Aqsa (moskeen). Det er dem, der kidnapper palæstinensere.«

»Hvis nogen angriber dig, må du svare igen. Gud siger, at hvis nogen angriber dig, skal du angribe dem på samme måde.«

– Så den primære forskel mellem at være en modstandsbevægelse og en terrorgruppe er, at modstandsbevægelser kun kæmper mod nogen, der har angrebet dem?

»Ja, bestemt. Vi ønsker frihed. Vi kræver frihed. Det er komplet anderledes i dit land. Danmark er et frit land. Men Hamas bliver angrebet i frihedens navn. De angriber folket, og de angriber vores profet Mohammed, fred være med ham.«

– Så du forstår ikke, hvorfor det internationale samfund beskylder Hamas for at dræbe uskyldige mennesker?

»Hvorfor beskylder de ikke Israel, da de ødelagde huse, dræbte flere end 2.500 mennesker, 11.000 sårede? Hvor er bebrejdelserne for det? Fordi der er tale om så høje tal, er det pludselig ikke et angreb på samme måde mere. Vi palæstinensere er flygtninge. Vi vil tilbage til vores hjemland. Men det internationale samfund respekterer kun dem, der har magten.«

»Vi arbejder i Gaza uden at få løn, mens palæstinenserne på Vestbredden sidder i deres stole, har det sjovt og får deres penge fra det internationale samfund – med hjælp fra jer i Danmark, EU og USA. Ingen hjælper Gaza. Men Hamas kæmper for Gaza.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Kun nationalstaten kan garantere vores frihed’

    15. maj 2015
    Den homogene nationalstat er den eneste organisationsform, som kan sikre solidaritet og dermed demokrati. Samtidig er den suveræne nationalstat og stop for ukontrolleret indvandring afgørende, hvis vi skal bevare global mangfoldighed, mener lektor i statskundskab Søren Hviid Pedersen
  • ’Vi køber os fri af det kapitalistiske marked’

    8. maj 2015
    Kampen mod kapitalismen vindes ikke med revolutioner, men ved at bekæmpe kapitalismen indefra og på dens egne præmisser, mener professor Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug
  • Helten er den ledige, der siger nej til et job uden overenskomst

    17. april 2015
    Friheden til at have et arbejde, der giver mening både personligt og økonomisk, er truet, mener bestyrelsesmedlem i 3F’s lærlingeklub og tømrer Helga Mathiassen. Solidaritet er stadig arbejdernes eneste våben, men skal det være effektivt, skal de genopdrages til at stå sammen, understreger hun
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu