Læsetid: 8 min.

Hammer og segl, Starbucks og korruption

40 år efter krigsafslutningen og genforeningen er Vietnam næsten totalt forandret. Den røde kapitalisme har skabt en million-middelklasse, men afstanden fra rig til fattig er blevet større
Siden 2011 har de vietnamesiske myndigheder beslaglagt 112 billioner dong – omkring 30 milliarder kroner – og inddraget mere end 18.700 hektar ulovligt eksproprieret jord. Lasse Jensen beretter fra landet, her 40 år efter Vietnamkrigens afslutning

Siden 2011 har de vietnamesiske myndigheder beslaglagt 112 billioner dong – omkring 30 milliarder kroner – og inddraget mere end 18.700 hektar ulovligt eksproprieret jord. Lasse Jensen beretter fra landet, her 40 år efter Vietnamkrigens afslutning

Scanpix

30. april 2015

Når man læser en statskontrolleret, censureret avis i et kommunistisk land, skal man læse mellem linjerne. Bag de bureaukratiske overskrifter og det kringlede sprog kan der ligge en stor og alvorlig historie.

Jeg sidder på en café i Ho Chi Minh-byen den 17. marts i år og ser en enspaltet forsiderubrik i Viet Nam News:

»Inspektoratet øger bestræbelserne for at behandle overtrædelser.« Få dage efter på cafeen i kystbyen Quy Nhon læser jeg på forsiden af dagens avis en lille tospalter med overskriften »Partiets ledere opfordrer indtrængende til retfærdige afgørelser.«

Den første artikel refererer, hvordan Partiets generalsekretær Nguyen Phu Trong som formand for Den Centrale Antikorruptions Styrekomité kræver en mere effektiv indsats mod korruption, tyveri af land og svindel. ’Negative fænomener’, som de kryptisk betegnes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Eskild Nielsen
  • Jan Mogensen
  • Kristian Rikard
Espen Bøgh, Robert Ørsted-Jensen, Eskild Nielsen, Jan Mogensen og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

The New York Times har bedt en række mennesker besvare spørgsmålet om, hvad USA har lært, eller ikke lært af Vietnam-krigen. Historikeren og journalisten Nick Turse svarer i teksten - In Vietnam, Callous Use of Power Led to Years of Civilian Misery – bl.a.:

- I also learned that the Vietnam War isn’t over, that hundreds of thousands of tons of American ordinance still litter that country’s landscape. An 8-year-old girl named Pham Thi Hoa taught me this. Her father, mother and brother were killed by an artillery shell left over from that war.

http://www.nytimes.com/roomfordebate/2015/04/29/lessons-40-years-after-t...

Henrik Leffers

Hvis man erindrer over hvordan Vietnam så ud for 40 år siden, og hvor ødelagt landet var, efter det var bombet med 4-5 gange så mange bomber, som der i alt blev brugt i 2. verdenskrig, så er det her den mest utrolige udvikling af et land jeg nogensinde har set! Jeg tror det 2100 århundrede bliver asiens århundrede!

Per Torbensen, ellen nielsen, Preben Haagensen og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Sikke en overskrift; "Hammer og segl, Starbucks og korruption", og tænker på hvordan ville man så skrive overskriften på tiden med vestlig kolonistyre; "Slaveri og undertrykkelse for kapitalen maskeret som demokrati, med statens lejesoldater som jernnæve mod slaverne"?

Selvforherligelsen af vesten i sin egen demokratiske optik med sine egne spilleregler der dækker bordet og vestens egne behov i højsædet, afslører blot slavehandelens modernisering, og borgerskabets glæde ved livets lethed udi det fremmede, hvor løssluppenheden og indtjeningen blev et selvfølgeligt gode der næsten parrede sig med sig selv.

ellen nielsen

Omkring 60.000 Vietnam-veteraner har besøgt landet siden 1990. Jeg har mødt flere af dem. De har svært ved at forstå, hvad de oplever som en venlig, gæstfri tilgivelse.

»Vi var jo ikke i krig med mennesker, men med en regering,« siger vietnameserne. De har ikke været i krig med USA siden i dag for 40 år.

Her er noget at lære
for dem, som bliver hængende i hævn og skyld....

Jeg undrede mig i sin tid over, at USA kunne tabe en krig til folk 1,5 meter høje i 'pyjamas' og med spids stråhat. (Sådan opfattede vi dem, i al fald). Jeg havde sidenhen ikke været længe i Vietnam, før det ved mit første besøg blev klart for mig hvorfor. Det er ikke et folk der lader sig blæse omkuld for noget. Min respekt og sympati voksede med senere besøg.

Kun den ældste generation har idag mindelser fra krigen. De unge ser fremad, og for mange er USA et forbillede på en eftertragtelsesværdig livsstil. Jeg har aldrig sporet et had til USA eller Vesten, selvom den ældre generation ved gud havde god grund til det. Man lever i fremtiden og ikke i fortiden.

Og i småtingsafdelingen; deres baguetter har jeg ikke fået bedre noget steds, og den bedste pizza har jeg fået i Hanoi.

Jeg tør slet ikke tænke på hvad de kunne drive det til, hvis de ellers fik mere frie tøjler.