Læsetid: 6 min.

Harvard fortsætter investeringer i fossil energi

Det er et langt og sejt træk for studenteraktivister i divestment-bevægelsen i USA at overbevise universiteter om at afvikle investeringer i den fossile energiindustri. En blokade mod flere bygninger på Harvard University i hele sidste uge endte uden et konkret resultat. På det nærliggende M.I.T.-universitet er rektor mere åben over for ideen
Rektoren for Harvard Universitet, Drew Faust, har nægtet at imødekomme demonstranter og droppe universitetets investeringer i fossil energi. I stedet har universitetets ledelse fremhævet, at universitetets fond ikke må benytte sine investeringet til politiske eller sociale formål. Noget der dog ikke tidligere har hindret universitetet i at droppe investeringer i Sydafrika under apartheid.

Rektoren for Harvard Universitet, Drew Faust, har nægtet at imødekomme demonstranter og droppe universitetets investeringer i fossil energi. I stedet har universitetets ledelse fremhævet, at universitetets fond ikke må benytte sine investeringet til politiske eller sociale formål. Noget der dog ikke tidligere har hindret universitetet i at droppe investeringer i Sydafrika under apartheid.

Erik Jacobs

21. april 2015

Det var med smil på læberne og en standhaftig optimisme, at en gruppe studerende på Harvard University sidste mandag blokerede adgangen til rektor Drew Fausts kontorbygning, Massachusetts Hall, i protest mod hendes afvisning af at afvikle det verdenskendte private universitets investeringer i olie-, gas- og kul-industrien.

Blokaden fortsatte hele ugen ud og blev ekspanderet til flere bygninger. Dag og nat holdt de studerende vagt foran indgangsdørene. Universitetspolitiet greb aldrig ind. Torsdag blev der afholdt en happening ved statuen af universitetets grundlægger med deltagelse af 200 studerende. De lavede en menneskemur omkring Massachusetts Hall, et historisk palæ.

Lige meget hjalp det. Universitets ledelse gav sig ikke en tomme og stod fast ved sit snart to år gamle standpunkt, at Harvards investeringsfond på 34 mia. dollar ikke må benyttes til »politiske eller sociale formål«.

»Vi er ikke overraskede over afvisningen,« siger Jasmine Opie, der er med i ledelsen af gruppen Harvard Divestment.

»Det afgørende for os er, at vi fører kampagnen videre på nationalt og internationalt plan. Delegationer fra flere universiteter har besøgt os i denne uge, og vi vil tage kontakt med aktivistgrupper på andre universiteter for at dele erfaringer. Hvilke metoder duer? Hvilke fører ind i blindgyder? Det er nogle af de ting, vi skal snakke om.«

Kampagnen på Harvard er nu to år gammel. Fordi universitetet er det rigeste og mest velansete i USA, har både studerende og klimaaktivister som forfatteren Bill McKibben, grundlægger af 350.org, satset stort på at overbevise rektor såvel som bestyrelsen om at trække investeringer ud af fossile energiselskaber.

Det er offentlig viden, at universitetets aktier i fossile selskaber er 79 mio. dollar værd – altså et lille beløb i forhold til en samlet investeringssum på 34 mia. dollar. Men beløbet kan meget vel være langt større, idet Harvard også bruger indeksfonde, der investerer i mange forskellige selskaber. Universitetet har ikke oplysningspligt om selskaber, indeksfonde investerer i.

Træning i ulydighed

McKibben deltog personligt i lanceringen af de studerendes blokade sidste mandag. Hans gruppe har hver eftermiddag arrangeret træning i ikke-voldelige metoder og civil ulydighed i en nærliggende kirke.

»Vi er alle trænet i at benytte ikke-voldelige metoder. Vores hensigt er ikke at starte optøjer eller skabe uorden. Vi er her, fordi klimaopvarmning ikke er noget, vi i den unge generation kan ignorere,« siger studenteraktivist Sophie Seymour, der også står vagt foran rektors kontorbygning.

Lige inden blokaden startede på Harvard, beskyldte McKibben i en kronik i The Boston Globe Harvards investeringsfond for at have syvdoblet sine investeringer i olieindustrien i løbet af de to år, kampagnen for sort afvikling har stået på.

»Kan det virkelig passe, at Harvard for nylig sænkede 57,5 mio. dollar ned i Anadarko Petroleum – et selskab, der beskæftiger sig med at udforske oliereserver,« spurgte han forundret.

McKibben tilføjede:

»Siden 1990 har Anadarko ydet fem mio. dollar i kampagnebidrag til kongrespolitikere, herunder til klimabenægtere som senator James Inhofe.«

I et læserbrev næste dag tog rektor Faust til genmæle og understregede, at Harvard er fuldstændig enig i McKibbens og de studerendes synspunkt, at klimaforandring »udgør én af de største trusler mod verden i dag.«

Men hun tilføjede, at universitetet ikke er enig i McKibbens metoder.

»At vi ikke tilslutter os McKibbens foretrukne taktik betyder ikke, at Harvard ikke føler sig forpligtet til at bekæmpe klimaopvarmning. Det er simpelthen beviseligt forkert,« skrev Harvards rektor.

For at demonstrere sin gode vilje og engagement i sagen arrangerede Harvard ugen inden de studerendes blokade en såkaldt ’Climate Week’, hvor nogle af de godt 200 professorer og forskere, der beskæftiger sig med klimaopvarmning, talte om deres arbejde.

Debatpanel om klima

Den dag, studenterne begyndte blokaden af administrative bygninger, organiserede rektor Faust endda en offentlig debat om universitetets engagement i klimaforskning, hvor bl.a. præsident Barack Obamas klimarådgiver John Holdren deltog. Han er professor på Harvard.

Ordstyrer var Charlie Rosen, én af USA’s bedst kendte tv-journalister. Overraskende bragte Rosen i den to timer lange samtale imidlertid ikke divestment op.

Det gjorde derimod Harvard-professor i videnskabshistorie, Naomi Oreskes. Hun er medforfatter til bogen, Merchants of Doubt, der bl.a. fortæller historien om den fossile industris rundhåndede finansiering gennem 20 år af forskere og politikere, der afviser FN’s klimapanels rapporter om den globale opvarmning.

»Nogle af disse olieselskaber har med den ene hånd doneret penge til Harvard og med anden hånd søgt at undergrave vores klimaforskeres troværdighed ved at finansiere klimabenægtere i Kongressen. Det er uholdbart. Vi bør trække vores penge ud af industrien,« sagde Oreskes til stort bifald fra en fyldt sal.

Men ingen af de seks andre debattører i panelet, hvoraf fem er ansat på Harvard University, delte Oreskes opfattelse.

»Jeg synes, det ville være mere konstruktivt, hvis de studerende rettede deres vrede mod politikerne i Kongressen fremfor mod universitetet,« bemærkede Joseph Aldy, lektor i statskundskab på Harvards Kennedy School of Government.

Richard Newell, professor i energi og miljøøkonomi fra Duke University, anførte, at hverken aktivister eller andre kan overleve uden fossil energi og tilføjede:

»Vi kan ikke bare ignorere behovet for elektricitet i de fattige udviklingslande, endsige vores egen afhængighed af fossil brændsel. Lad os søge en midtervej fremfor konfrontation.«

Professor Newell og andre i debatpanelet tog desuden afstand fra de studerendes sammenligning af deres klimakamp med divestment-kampagnen mod apartheidsystemet i Sydafrika.

»Der er milevid forskel mellem apartheid og at afbrænde fossil energi,« mente Newell.

Harvard University deltog i divestment-kampagnen mod Sydafrika i 1980’erne, om end det skete tøvende og halvhjertet. Først i 1990 var alle universitetets investeringer i fonde og selskaber, der gjorde forretninger med Sydafrika, afviklet.

M.I.T. tør

Harvards klimadebat gjorde ikke særligt indtryk på studenter- aktivisterne.

»Divestment var ikke det centrale tema i debatten. Det er da mærkeligt. For en uge siden arrangerede rektor på M.I.T. en debat mellem tilhængere og modstandere om afvikling af fossile investeringer,« siger Harvard-studerende Anna Riley-Shepard, mens hun holder vagt foran rektorens kontorbygning.

Massachusetts Institute of Technology, USA’s førende tekniske universitet, ligger ligesom Harvard i Boston-forstaden Cambridge. M.I.T.s fondsformue er på 12 mia. dollar og universitetet modtaget store donationer fra privat industri til forskning.

M.I.T.-rektor Rafael Reif har indtaget en mere åben og tolerant linje end Harvards Drew Faust over for studenteraktivisters krav om at afhænde investeringer i sort industri.

Loyal over for opfattelsen af et universitet som et frit forum for udveksling af ideer indbød Reif tre tilhængere og tre modstandere af divestment til en debat, om hvad M.I.T. bør gøre. Det skal have været den første af sin slags på et amerikansk universitet. I juni vil universitetsledelsen tage endelig stilling til spørgsmålet.

Ingen store og velkendte amerikanske private universiteter bortset fra Stanford University syd for San Francisco har indtil videre valgt at opgive deres portefølje i fossile selskaber. Og på Stanford er det ydermere kun investering i kulkraftværker, der er blevet afviklet. Universitetet beholder aktier i olie- og naturgasindustrien.

Medlemmer af Harvard Divest-gruppen er udmærket godt klar over, at selv en afhændelse af alle universitetets investeringer i al sort industri næppe vil gøre fra eller til på kort sigt i kampen mod klimaopvarmning.

»Vi tror ikke, man kan ruinere industrien på den måde. Andre investorer vil opsnappe Harvards aktier,« siger Anna Riley-Shepard, der læser neurovidenskab.

»Men Harvard har enorm meget prestige hele verden rundt. Det tjener som rollemodel for andre universiteter; folk andre steder ser op til os, så hvis vi går i spidsen for denne kampagne, vil andre følge trop. Det er vores mål,« understreger hun.

Happening

Torsdag eftermiddag arrangerede Harvard Divest-bevægelsen en happening foran statuen af universitets grundlægger, John Harvard, der i de sidste årtier er blevet et trækplaster for turister i hele verden.

Den ærværdige hr. Harvard fik redningsveste puttet om halsen til beskyttelse mod en stigende havstand og en plakat på brystet, hvorpå aktivisterne lod ham erklære sin støtte til Harvard-fondens investeringer i den fossile industri.

»Jeg grundlagde dette universitet for at hjælpe studerende med at skabe en fremtid, ikke for at ødelægge deres fremtid,« lod de John Harvard sige fra sin piedestal. Han levede fra 1607 til 1638.

På væggen bag den berømte statue havde aktivister opklæbet orange stykker papir med hver deres begrundelse for at medvirke i divestment-kampagnen.

»Jeg støtter divestment, fordi uretfærdighed ikke er en god investering,« stod der på et papir.

En anden studerende skrev: »Jeg vil ikke lade mine børn læse på Harvard, medmindre I afvikler sorte investeringer«.

Serie

Sort afvikling

En global bevægelse har taget fart for at afvikle investeringer i fossile brændsler – kul, olie og gas. Videnskaben viser, at mindst to tredjedele af alle kendte forekomster af olie, kul og gas skal blive i undergrunden, hvis den globale opvarmning skal holdes under to grader celsius.

I det lys hævder aktivisterne, at investeringer i fortsat udvinding af sort energi er medvirkende til at ødelægge kloden og vores fælles livsgrundlag. Omvendt argumenterer kritikerne af afviklingb for, at andre investorer blot vil tage over, hvis man sælger sine sorte investeringer, og det derfor er bedre at søge at påvirke industrien indefra.

Information sætter i den kommende tid fokus på kampen for at afvikle investeringer i fossile brændsler.

Seneste artikler

  • Den norske oliefond afvikler investeringer i kul

    29. maj 2015
    Det norske parlament har besluttet, at landets oliefond skal afvikle investeringer i en række kulselskaber. Oliefonden er verdens største statslige investeringsfond og en af verdens største investorer i kulindustrien. En sejr for miljøet, siger grønne organisationer
  • Bliver danske pensionskroner grønnere?

    16. maj 2015
    Medlemmerne i tre danske pensionskasser har stemt ja til et forslag om at afvikle pensionsopsparinger i verdens 100 største kulselskaber og i højrisikable olie- og gasprojekter. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at pensionskasserne ender med at afvikle de sorte investeringer
  • Grønne investeringer? Kun hvis det er en god forretning

    12. maj 2015
    Brancheforeningen Forsikring & Pension brugte deres årsmøde på at diskutere grønne investeringer. Trods pæne ord om at gøre sit blev det understreget, at det ikke må koste, når pensionskasser og forsikringsselskaber fravælger enkelte sektorer af etiske hensyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

Skønt at de studerende i USA er ved at vågne op til dåd, der er i den grad brug for det.
Omvendt kan det ikke overraske at en rektor med efternavnet Faust, er pro fossile brændstoffer..