Nyhed
Læsetid: 3 min.

Historisk atomaftale er ’win-win’

Aftale skal begrænse Irans atomprogram betragteligt til gengæld for ophævelse af sanktioner. Begge parter har grund til at være tilfredse, vurderer forsker, og det åbner for samarbejde på andre områder
Udland
4. april 2015

Med torsdagens rammeaftale om en begrænsning af Irans kontroversielle atomprogram er det lykkedes Vesten og Teheran at nå et kompromis, som er til begges fordel.

Det vurderer Janne Bjerre Christensen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i Iran: »Der er bestemt grund til begejstring. Man kan ikke sige andet, end at den aftale, hvis den bliver implementeret, nødvendigvis må skabe større sikkerhed og stabilitet i Mellemøsten.«

Aftalen, der kan markere afslutningen på 13 års konflikt om atomprogrammet, vil forpligte Iran til at neddrosle sine nukleare ambitioner på en række parametre over de kommende 15 år. Blandt andet skal antallet af centrifuger til berigelse af uran reduceres fra de nuværende 19.000 til 6.104, ligesom Irans lagre af allerede beriget uran skal reduceres fra 10.000 kilo til 300 kilo.

Samtidig går landet med til at underkaste sig kontrol fra det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). I takt med at IAEA verificerer, at Iran faktisk lever op til disse forpligtelser, vil de internationale sanktioner mod landet blive hævet.

»En historisk aftale«, der afskærer Iran fra at udvikle atomvåben, siger USA’s præsident Obama, mens toprådgiveren for Irans premierminister Rouhani hæfter sig ved, at Vesten nu har anerkendt Irans ret til et atomprogram.

De sidste detaljer mangler

Ifølge Janne Bjerre Christensen har begge parter grund til at være tilfredse. »Det er win-win. Det ser ud til, at der er indgået kompromiser på næsten alle punkter. Man kan ikke påstå, at der er én part, der har skullet kapitulere,« siger hun.

»Iran forpligter sig til at begrænse sit atomprogram ret betragteligt, men bevarer det samtidig i en størrelsesorden, så de med god ret kan sige, at de har fået en værdig aftale. Og så er kontrollen af, om Iran lever op til sine forpligtelser, meget intens. Iranerne tillader virkelig omfattende inspektioner af programmet og viser på den måde deres vilje til at dæmme op for den mistillid, der har været omkring deres intentioner. Til gengæld har de også udsigt til at få ophævet flere sanktioner, end Vesten lagde op til,« siger hun.

Endnu er aftalen dog ikke endeligt vedtaget. De sidste detaljer mangler stadig at falde på plads, og forhandlingerne fortsætter frem mod skæringsdatoen 30. juni. Men ifølge Janne Bjerre Christensen tyder alt nu på, at parterne faktisk ender med at blive enige.

»At aftalen er så konkret og detaljeret, som den er, gør det tydeligt, at de store politiske spørgsmål er blevet løst. Det er ikke bare en løs hensigtserklæring. Det er reelt en aftale, der foreligger,« siger hun.

Der er dog en risiko for, at aftalen kan blive forpurret af republikanerne i den amerikanske kongres. Men bliver den faktisk implementeret, kan det vise sig at få konsekvenser for andet og mere end blot atomprogrammet. På lidt længere sigt kan det føre til en normalisering i forholdet mellem Vesten og Iran, der har været på frysepunktet siden 1979, hvor den amerikanskstøttede Shah blev væltet under den islamiske revolution.

»Det er kæmpestort, for det vil betyde, at man kan have Iran som forhandlingspartner i andre sammenhænge,« siger Janne Bjerre Christensen.

Hun henviser blandt andet til, at USA og Iran har fælles interesser i at skabe stabilitet og sikkerhed i Afghanistan, eftersom Iran lider under konsekvenserne af den nuværende situation i form af narkotrafik og flygtningestrømme. At begge parter har interesse i at bekæmpe Islamisk Stat. Og at et opblødt forhold mellem de to lande også gør vejen mod fred i Syrien en lille smule mindre kompliceret.

»Eftersom Iran spiller en kæmpe rolle i Syrien, hvor landet sammen med Rusland er Assads primære støtte, ville det være vanvittigt ikke at invitere dem med til forhandlinger om en fredsløsning. Men det har hidtil ikke været muligt, fordi atomkonflikten har ligget og spærret for det hele. Nu er den forhindring ryddet af vejen. Så om ikke andet er der nu en åbning for, at man kan få gang i nogle forhandlinger om de spørgsmål, der er i regionen,« siger Janne Bjerre Christensen.

»Selvfølgelig kommer det her ikke til at at løse alle problemer i Mellemøsten. Men det ville se meget sværere ud uden denne aftale.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her