Læsetid: 5 min.

’Der er ingen stemmer i medmenneskelighed’

Den politiske vilje til at komme de druknende asylansøgere og migrantarbejdere i Middelhavet til hjælp er ikke stor. Der er simpelthen ikke længere stemmer i medmenneskelighed, vurderer to eksperter. Udenrigsminister Martin Lidegaard (RV) mener dog, at både EU og Danmark kan og skal gøre mere for at hjælpe
Trods en omfattende redningsindsats søndagen igennem, lykkedes det kun at redde omkring 50 af de op mod 700 ombordværende i den flygtningebåd, som kæntrede syd for Italien. Det er anden gang i løbet af få dage, at hundredvis af migrantarbejdere og asylansøgere drukner i Middelhavets bølger under forsøget på at nå det forjættede Europa. På billedet er det flygtninge i Sicilien tidligere sidste uge.

Trods en omfattende redningsindsats søndagen igennem, lykkedes det kun at redde omkring 50 af de op mod 700 ombordværende i den flygtningebåd, som kæntrede syd for Italien. Det er anden gang i løbet af få dage, at hundredvis af migrantarbejdere og asylansøgere drukner i Middelhavets bølger under forsøget på at nå det forjættede Europa. På billedet er det flygtninge i Sicilien tidligere sidste uge.

AFP

20. april 2015

»De er mænd og kvinder som os – de er vores brødre, de søger et bedre liv; de er sultende, forfulgte, sårede, udnyttede, de er krigens ofre.« Sådan lød Pavens appel til europæernes hjerter i går på Peterspladsen oven på weekendens sørgelige nyhed om endnu en kæntret flygtningebåd med op mod 700 mænd, kvinder og børn om bord. I titusindvis søger ludfattige afrikanske migrantarbejdere og desperate flygtninge fra borgerkrigens Syrien og Libyen i øjeblikket mod Europas kyster om bord på overlæssede gummibåde og udrangerede fiskefartøjer.

Og det eneste, politikerne i EU er optaget af, er, hvordan de kan sætte en stopper for flygtningestrømmen.

»Kynismen har sejret, både i europæisk politik og i de enkelte EU-lande,« lyder dommen fra Marlene Wind, professor i EU-politik ved Københavns Universitet.

»Der er simpelthen ikke længere politisk vilje i EU’s medlemslande til at hjælpe folk i nød.«

Samme melding kommer fra Jesper Bjarnesen, migrant- og konfliktforsker ved Nordiske Afrika Instituttet i Uppsala.

»EU-landene har valgte den mest kyniske, ineffektive og populistiske måde at løse problemet med bådflygtningene på,« siger han og forudser, at flere tusinde flygtninge og immigranter vil få lov at drukne i de kommende uger og måneder uden at politikerne i EU for alvor griber ind.

De to forskere begrunder deres barske vurdering med EU-landenes optagethed af at patruljere og overvåge EU’s sydlige grænse i stedet for at tackle årsagerne til, at så mange mennesker sætter livet på spil for at nå det forjættede Europa. F.eks. afviste EU i oktober sidste år at overtage Italiens store redningsoperation Mare Nostrum af frygt for, at det ville få endnu flere til at forsøge at krydse Middelhavet, hvis de kunne forvente, at EU-skibe samlede dem op på halvvejen.

»Der var ikke politisk opbakning til at gå ind i en storstilet redningsoperation, og det ser vi nu konsekvenserne af,« siger Marlene Wind. Hun tror derfor heller ikke, at EU’s udenrigsministre, der mødes i morgen i Luxembourg for bl.a. at diskutere bådflygtningene, vil tage markante initiativer.

»Der er enkelte politikere, som mener EU bør gøre noget langsigtet for at tackle årsagerne til masseflugten over Middelhavet, men det er ikke noget, der er flertal for,« siger hun.

Marlene Wind regner derfor med at EU vil nøjes med »at lægge ansigtet i meget alvorlige folder og understrege, at det handler om at stabilisere situationen i Libyen«.

Jesper Bjarnesen er helt enig.

»Alle de tiltag, EU er kommet med de senere år for at løse problemet har handlet om at holde flygtningene ude af syne, øge patruljeringen, overvågningen og skabe en bufferzone i Nordafrika, så flygtninge og migranter ikke når frem til selve Europa,« siger han og forventer flere af netop den slags initiativer i de kommende uger.

Tragedie preller af

En af dem, der trods alt taler for en ny tilgang til bådflygtningeproblemet er EU’s migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, der i går opfordrede EU-landene til at åbne for asylansøgninger fra landenes ambassader i Afrika. Men indtil videre er det ikke en idé, der fænger i de europæiske hovedstæder, mener de to forskere.

»Der er simpelthen ingen stemmer i at øge mulighederne for at søge asyl. Og da slet ikke, når det er valgår i flere af de europæiske lande,« siger Marlene Wind.

Der er ikke lavet deciderede undersøgelser, som viser, hvad de europæiske vælgere mener om EU’s pligt til at hjælpe bådflygtningene, men den generelle tilstrømning til højreradikale partier i flere europæiske lande får ifølge Marlene Wind de fleste regeringer til at konkludere, at der ikke er stemning for at hjælpe dem.

»Det virker, som om bådflygtningenes skæbne preller af, både på politikere og vælgere,« siger hun.

Jesper Bjarnesen peger på, at langt størstedelen af dem, der desperat forsøger at komme over »Den blå Ørken« er vestafrikanske migrantarbejdere, som ikke har nogen mulighed for at komme til Europa på legal vis.

»Jeg har selv set de lange køer foran de europæiske ambassader i Mali, Senegal og andre lande i Vestafrika. Det er fattige, ufaglærte mænd, der søger visum for at komme til at arbejde i Europa, men det er kun ganske få, der får et visum. De allerfleste må enten opgive eller forsøge at komme over Middelhavet,« siger han. Og det er der i øjeblikket masser af mellemmænd, som hellere end gerne vil arrangere mod betaling.

Ifølge den danske migrantforsker ville det løse en stor del af problemet med bådflygtningene, hvis EU-landene tillod en kontrolleret indvandring af ufaglært arbejdskraft til »de mange jobs, som europæerne alligevel ikke selv vil have.«

Af de 170.000 bådflygtninge, som kom til Italien sidste år var to tredjedele migrantarbejdere, mens 65.000 var asylansøgere, primært fra Syrien og Libyen.

Og han tror ikke på, at det vil udløse den migrations-bølge, som mange politikere frygter.

»De migrantarbejdere, jeg har talt med, siger alle sammen, at de helst vil blive hjemme i deres eget land, men de har ikke noget at leve af. De vil til Europa for at arbejde og tjene penge, som de kan sende hjem til familien i nogle år, og så rejser de hjem igen,« siger han og peget på at pengeoverførsler fra den vestlige verdens mange afrikanske migrantarbejdere er så opfattende, at det overgår den samlende ulandsbistand til Afrika.

»Migrationen er der altså alligevel, så hvorfor ikke lovliggøre den og redde tusindvis af menneskeliv,« spørger han.

Danmark kan gøre mere

Herhjemme er udenrigsminister Martin Lidegaard (R) overbevist om, at EU vil reagere på den »katastrofale situation, vi er vidne til i Middelhavet.«

»Der er brug for en fælles EU-indsats. Det her er ikke noget de enkelte lande kan løse,« siger han. Konkret mener ministeren, at EU skal afsætte flere ressourcer til overvågning og patruljering.

»Det er det, der er brug for på den korte bane. Og så er der brug for at slå hårdt ned på de menneskesmuglere, som organiserer de her overfarter,« siger Lidegaard.

På den længere bane er der brug for, at »alle 28 EU-lande løfter denne historiske flygtningekrise, vi står over for.«
Flere af de østeuropæiske EU-lande tager stort set ikke imod flygtninge i øjeblikket, og det er ikke holdbart, understreger han.

Udenrigsministeren understreger desuden, at EU må øge sin indsats for at hjælpe den libyske regering med at stabilisere landet for på den måde at fjerne eller mindste flygtningestrømmen, både fra og vis Libyen.

Og i øvrigt øge ulandsbistanden til de fattigste lande i Afrika for at på den måde at bidrage til at mindske migrantstrømmen.

Ideen om at erstatte den nuværende illegale indvandring med en kontrolleret import af ufaglært arbejdskraft, som Bjarnesen foreslår, er Martin Lidegaard ikke fuldstændig afvisende over for:

»Tyve procent af den tyske arbejdsstyrke er jo allerede migrantarbejdere i dag,« som han siger.

»Og Europa får jo i de kommende år brug for at importere udenlandsk, veluddannet arbejdskraft.«

At størstedelen af bådflygtningene er ufaglærte afrikanere ændrer ikke ministerens synspunkt.

»Det er meget blandet skare, der søger over Middelhavet. Mange af syrerne er jo f.eks. meget veluddannede.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Hanne Ribens
  • Britta Hansen
  • Birgitte D Pedersen
  • Marianne Rasmussen
  • Sally Ingvorsen
  • Michael Bruus
  • Thorbjørn Thiesen
  • Jes Christian Børlum
  • Michael Kongstad Nielsen
Carsten Mortensen, Hanne Ribens, Britta Hansen, Birgitte D Pedersen, Marianne Rasmussen, Sally Ingvorsen, Michael Bruus, Thorbjørn Thiesen, Jes Christian Børlum og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jes Christian Børlum

"Ifølge den danske migrantforsker ville det løse en stor del af problemet med bådflygtningene, hvis EU-landene tillod en kontrolleret indvandring af ufaglært arbejdskraft til »de mange jobs, som europæerne alligevel ikke selv vil have.«"

Jeg forstår ikke hvilke ufaglærte jobs, manden taler om.

Jan Hansen, Per Torbensen, uffe hellum, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Kaj Spangenberg, Benjamin Bach, Jakob Overgaard, Maibritt søvsø Carstens, Peter Hansen, Anne Eriksen, Jan Mogensen, Egon Maltzon, Niels Duus Nielsen, Morten Dreyer, Mikkel Madsen, Kjeld Smed, Thorbjørn Thiesen, Henrik Nielsen, Preben Haagensen, Herman Hansen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Harald Johansen

Men som sømand har jeg det svært med ikke at kunne få alle ombord igen efter et skibbrud.

Man må lade det fare og acceptere, at nogle må dø, for at andre kan overleve. Hvilket evolutionært giver mening; At vi skal være tilstede i milliardvis, så der er nogle at tage af, når faunaen om lidt inddriver menneskeartens gæld til planetens biologiske regnskab.

Kunne lige så godt være en flok københavnere, som en flok afrikanere.

Jes Christian Børlum

Græsk myte, citat:
"Det bedste for et menneske er ikke at være født, det næstbedste er en hurtig død."

Herman Hansen

"Ifølge den danske migrantforsker ville det løse en stor del af problemet med bådflygtningene, hvis EU-landene tillod en kontrolleret indvandring af ufaglært arbejdskraft til »de mange jobs, som europæerne alligevel ikke selv vil have."

Med andre ord er der i høj grad tale om økonomiske flygtning og ikke reelle flygtninge.

Kim Houmøller, Britt Kristensen, Lars F. Jensen, Kaj Spangenberg, Espen Bøgh, Maibritt søvsø Carstens, Felix Austin, Mikkel Madsen, Henrik Nielsen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Jes Christian Børlum

Som jeg husker det, og min hukommelse er hullet som si, så jeg kan tage fuldstændig fejl. Var den oprindelig tanke med asyl, at hjælpe mennesker fra østblokken der var personlig forfulgte. Meningen var ikke, at en milliard mennesker skulle komme, og skabe sig en ny tilværelse her, fordi de var utilfredse med at være, der hvor de kom fra.

Hvordan skal der nogensinde blive skabt solide civilsamfund, på det Afrikanskes kontinent. Når alle den med vilje og resurser flytter væk.

Britt Kristensen, Kaj Spangenberg, Maibritt søvsø Carstens, Herman Hansen, Anne Eriksen, Egon Maltzon, Felix Austin, Steffen Gliese, Mikkel Madsen, Henrik Nielsen, Gustav Alexander og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

"Der er ingen stemmer i medmenneskelighed"

"medmenneskelighed" ?
Helt ærligt. Hvor kommer det perverterede udtryk fra?
Det er simpelthen et fesent ord, opfundet af tilbagelænede retorikere ligesom "menneskesyn" og andre ekskluderende udtryk som alle tror at de forstår men som ingen i virkeligheden ved hvad betyder.

Lars F. Jensen, Jakob Overgaard, Mikkel Madsen og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar

En af de uheldige konsekvense af, at være spændt for USA's destabliserende politik i mellemøsten som hindre en udvikling mod bedre sociale og økonomiske forhold. Martin Lidegaard burde kende det gamle ordsprog "man høster, hvad man sår". Men nu er han jo ikke den skarpest kniv i køkkenskuffen.

Anders Graae, Espen Bøgh, Henrik Nielsen, Anne Eriksen, Per Torbensen, curt jensen, Felix Austin, Mikkel Madsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det er desværre en rigtig konklusion, som artiklen kommer med, der er ikke vælger stemmer i medmenneskelighed mere. mange journalister er frustreret, sådan en begivenhed burde give seer/læser men folk zapper videre, snart vil medierne ikke bringe disse katastrofer mere, altså når det bare er under-mennesker der dør, det vil blive til statistik, som ingen hører noget om. Kun når et flygtninge lig skyller i land på en turist stand i middelhavet, vil vi høre det.
Hvordan er denne umenneskelige indstilling indsneget sig i den vest europæiske kultur, og kan velfærdsamfundet holde til det, vil den umenneskelige indstilling ikke bare rykke tættere og tættere på. Lige nu er det langt væk for de fleste, men det er blevet acceptabelt med en umenneskelig indstilling, så samme indstilling kan også blive acceptabel for folk tættere på, andre udsatte mennesker. Hvor er de politikere eller andre personligheder, kulturelle mm der tør stå op og sige befolkningen imod?

Britt Kristensen, Britta Hansen, Birgitte D Pedersen, Marianne Rasmussen, Niels Duus Nielsen, curt jensen, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Alt hvad der er kommet frem om de ulykkelige menneske skæbner, der forsøger at komme væk fra de lidelser de oplever i deres hjemlande er ikke tilstrækkeligt. Det man siger man vil gøre, er symptom behandling.
Vi skal skabe menneskelige forhold for dem i deres hjemlande. Det kan man gøre ved at stoppe udpiningen af deres ressourcer og dermed stjæle deres muligheder for at skabe stabile samfund hos dem selv, som de ønsker at leve i. Et stort mineselskab som Glencore rager mere til sig end det samlede BNP i Afrika og skat betaler de heller ikke. Det ville være et medmenneskeligt træk at det internationale samfund gik igang med at bekæmpe udnyttelsen af de svage og råstofrige nationer i Afrika. De korrupte ledere der sidder på magten, som de er blevet hjulpet stil af store internationale firmaer, skal også væk fra magten. Dette er årsagsbehandling som kan stoppe udvandringen fra disse lande.

Dorthe Jørgensen, Anders Graae, Flemming Berger, Britt Kristensen, Kirsten Svejgaard, Espen Bøgh, Anders Kristensen, Hanne Ribens, Henrik Nielsen, Maibritt søvsø Carstens, Britta Hansen, Birgitte D Pedersen, Mads Popowitz, Sally Ingvorsen, Anne Eriksen, Henrik Leffers, Jes Christian Børlum, Trine Schmidt Nielsen, curt jensen, Rasmus Knus, Felix Austin, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

"Ifølge den danske migrantforsker ville det løse en stor del af problemet med bådflygtningene, hvis EU-landene tillod en kontrolleret indvandring af ufaglært arbejdskraft til »de mange jobs, som europæerne alligevel ikke selv vil have."

I et Europa, hvor op imod halvdelen af en spansk ungdomsårgang er arbejdsløs, hvor der er mange østeuropæere, der også tripper for at komme til Vesteuropa, og hvor der stadig er alt for mange "gamle" indvandrere uden arbejde, så er sådan en bemærkning simpelthen bare vand på DF's, Front Nationals og lignende partiers mølle!!

Ud over det, så er det bare på alle mulige måder en arrogant holdning at have. Hvad er det han ser for sig - et Europa, der skal ligne en art Oversize-Dubai eller -Qatar, komplet med lejre af udenlandske arbejdere, der slider sig selv halvt ihjel.

Det er simpelthen ikke behov for massiv indvandring af ufaglært arbejdskraft i Europa anno 2015. Det er faktum.

At de stakkels mennesker så bør hjælpes på anden vis, er en anden sag.

Elisabeth Andersen, Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Britt Kristensen, Lars F. Jensen, ellen nielsen, Kaj Spangenberg, Henrik Nielsen, Maibritt søvsø Carstens, Per Torbensen, Trine Schmidt Nielsen, curt jensen, Steffen Gliese, Felix Austin og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Der er helt klart brug for at nytænke; som tingene er nu kommer der stadig støre flygtninge strømme, men det er intet i forhold til hvad der kommer til at ske, når der ikke længer er vand nok i de lande hvor flygtningene kommer fra.

Verden mangler vand:
http://www.b.dk/globalt/verden-mangler-vand

Man kan så undre sig over at Danmark som en gammel søfartsnation, som sender søværnets helikoptere i luften når en tysk turist flyder for langt ud på sin luftmadras ved Vesterhavet, ikke taler med støre bogstaver i denne sag.

Man kan i det hele taget undre sig over den voksende kynisme, og personligt er jeg helt overbevist om at det vender tilbage til os selv.

Dorthe Jørgensen, Britt Kristensen, Henrik Nielsen, Britta Hansen, Birgitte D Pedersen, Marianne Rasmussen, curt jensen, Christel Gruner-Olesen og Per Langholz anbefalede denne kommentar

Per Langholz
Krige, naturkatastrofer, forfølgelser, fjendtligheder mod andre ja, selv en bilulykke et eller andet sted på jorden ligger som nyhed på nettet sekundet efter.
Det var ikke tilfældet for bare 20 år siden. Vi stopfodres med død og ulykke hver dag af mediernes underholdningsafdelinger.
Ingen kan kapere alle ulykker i hele verden. Selv ikke den europæiske kultur eller den danske befolkning.
Det er vel logisk, at det påvirker mest i et menneskes nære omgivelser.
Ingen i Kina eller Australien ville påvirkes væsentligt af en stor katastrofe i DK.

Mener du at "personligheder" politikere eller kulturelle? er bedre mennesker.

Men det er en sikkert rar følelse at angribe andre for umenneskelighed.

ellen nielsen, Maibritt søvsø Carstens og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Morten Dreyer

Der er flere slags "flygtninge".
Er der tale om Lykkeriddere, som finder græsset grønnere på den anden side af hegnet?
Er det ofre for en befolkningstilvækst helt uden for begrænsning. Så sønnerne nummer 3, 4, 5 og 6 er tvunget til at rejse.
Er det stadige muslimske angreb ?
Eller er det almindelige muslimer klemt i den 1400 årige krig imellem sunnier og shiitere.

"»De migrantarbejdere, jeg har talt med, siger alle sammen, at de helst vil blive hjemme i deres eget land, men de har ikke noget at leve af. De vil til Europa for at arbejde og tjene penge, som de kan sende hjem til familien i nogle år, og så rejser de hjem igen,« siger han..."
Et lille kig ud over Europa ville kunne overbevise den kloge forsker om at det han lukker ud er varm luft, og iøvrigt ude af trit med virkeligheden.
Hvor mange tyrkere, pakistanere og marokkanere er det lige der er rejst hjem ?
Ind imellem undrer jeg mig over hvad der kan få sådan en fyr til at sige sådan noget vås, der for os andre er i lodret modsætning til al efaring fra virkeligheden.

ellen nielsen, Preben Haagensen og Jakob Overgaard anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Vi bruger milliarder og atter milliarder på at smide bomber i hoved på den muslimske verden, for de samme penge kunne vi plante Spansk Sahra og Mauretanien til med dadel og kokos palmer: altså skabe Livsvilkår hvor der i dag kun er sand.

Men i stedet forvandler vi eksisterende samfundstrukturer til aske, og destabiliser hele Mellemøsten, og himler op om, at vi ikke har plads til alle de flygtninge som vores absurde strategi har skabt.

Der er brug for nytænkning.

Dorthe Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Flemming Berger, Kirsten Svejgaard, Espen Bøgh, curt jensen, Christel Gruner-Olesen, Britta Hansen, Peter Hansen, Mads Popowitz, Toke Andersen, Jes Christian Børlum og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Jes Christian Børlum

@Bruus
"Man kan så undre sig over at Danmark som en gammel søfartsnation, som sender søværnets helikoptere i luften når en tysk turist flyder for langt ud på sin luftmadras ved Vesterhavet,"

Kan så hilse at sige, at den tyske turist, får en regning for sin uforsvarlig tåbelighed.

@Rasmus Knus
Så træder Godwins lov vist i kraft, og dermed er samtale slut.

Jakob Overgaard, Mikkel Madsen og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Herman Hansen
"Ifølge den danske migrantforsker ville det løse en stor del af problemet med bådflygtningene, hvis EU-landene tillod en kontrolleret indvandring af ufaglært arbejdskraft til »de mange jobs, som europæerne alligevel ikke selv vil have."
Med andre ord er der i høj grad tale om økonomiske flygtning og ikke reelle flygtninge.

Der er tale om migrantarbejdere, i lighed med de mexicanere der sniger sig ind i USA, for at få et arbejde, med en løn de kan sende hjem; der er ikke tale om flygtninge, selvom de benævnes sådan, de ønsker at vende tilbage til familien.

@Egon Maltzon
"Hvor mange tyrkere, pakistanere og marokkanere er det lige der er rejst hjem ?"
Har du en opgørelse ? - vi ved det ikke.

Jens Thaarup Nyberg

@Claus E. Petersen
"Der er ingen stemmer i medmenneskelighed"
"medmenneskelighed" ?
Helt ærligt. Hvor kommer det perverterede udtryk fra?

Det kommer ikke fra dig, men indebærer såmænd blot at vi indser, andre mennesker har de samme fundamentale behov for mad, sikkerhed og familie etc, som vi.

Man behøve jo bare læse kommentarerne her for at sande hvad der gemmer sig i befolkningen. Spørgsmålet kan så være hvordan en nation der var kendt for deres storsind, humanistiske og sociale holdninger og tolereance på ganske få år har kunnet blive til en flok kvababrende xenofobiske jammernationalister som åbenbart flertallet af Danskerne er blevet.

Man flygter fra realiteten ved at fordybe sig i pladderromantisk nationalisme, kigger ned og træder på alle der sidder lavere på den kulturelle hakkeorden (dvs. hele resten af verden) mens man selvfølgelig ved alt bedre end alle andre tilsammen.
Når der er problemer i en af de notoriske underhund-områder sender vi ikke længere ungdomsbrigader med felthospital og gitarmusik men kampfly der brænder folk levende, ikke enkeltvis som de udyr vi "bekæmper" har vane for, men i flokke.

Folk der flygter fra områder med sult, vandmangel, despotisme, katastrofale miljøødelæggelser, sammenbrud og opløsning af alt der kunne minde om civilisation kalder vi "bekvemmelighedsflygtninge" eller "lykkeriddere" og med et glas rødvin i hånden finder vi os selv ikke for gode til at holde forlæsninger over et bid dejlig fransk importeret skimmelost, om hvad der er gode og hvad der er dårlige flygtninge - underforstået: muligvis værd at redde, bare de ikke slå sig ned hos os, eller slet ikke værd at røre en finger for - lad dem dø som et afskrækkende eksempel for de horder der ellers kunne fristes.
De er jo bare selv skyld i at deres hjemegn er et ørken man ikke længere kan overleve i fordi de er jo dovne, dumme og anmassende.

Hvis ikke det er flertallet der er blevet sådan, så spørger jeg mig: hvor bliver flertallet af?

Hvor er ramaskriget mod disse forbrydelser mod menneskeligheden?

Hvorfor bliver politikere der lyver, stjæler, dræber, vanærer os allesammen ved ikke at gøre noget ved de virkelige problemer og deres årsager, stadig valgt - igen og igen?
Fordi vi ikke kan finde nogle der er bedre?

Åbenbart.

Problemet er så bare at de horder der ellers kunne fristes IKKE bliver afskrækket af de mange døde. Ét, fordi de aldrig får at vide hvad der er sket dem, de kommer bare ikke tilbage og bliver kun savnet af deres nærmeste.
To, fordi livet i Sahel zonen, i Libyen, Irak, Somaliland, Mali, og hvad de mange steder måtte hedde, er så forfærdeligt at ALT andet vil virke fristende, og situationen i disse områder ser ud til kun at blive værre.
Tre, der bliver stadig flere og flere mennesker i disse områder. Befolkninge vokser hurtigst der hvor det går skidt som presser miljøet endnu mere. Og når det sker, begynder folk at søge efter bedre græsgange. Sådan har det altid været, og sådan var det også da VI kom herop i det kølige Norden.

Det surrealistiske er at vi HAR både evnerne og ressourcerne for at hjælpe dem hvor de er.
For en brøkdel af hvad det koster at bygge mure, hegn, koncentrationslejre, asylcentre og en falanks af sofistikerede high-tec specialstyrker ville vi kunne gøre ørkener grønne og frugtbare, høste fri energi, bygge skoler og sygehuse, bygge civilisationer og endda langt grønnere end vores egne og gøre disse områder hvor folk nu flygter fra til oaser hvor folk helst ville flygte TIL.

Det eneste vi mangler, det er viljen.

Hvis jeg skulle sætte religiøse briller på, så er det helt afskyeligt vi gør. Vi, som kalder os kristne, er som herbergsfolkene der lukker dørene for Jesu familien, bare 1000 gange værre.
Og sådan set diskvalificerer vi os selv fra at have en fremtid.
Hvis gud skulle gå om på jorden for at teste menneskeheden, vil det være i skikkelse af en afrikansk "lykkeridder"
Og vi ville dumpe med et brag.

Godt for mig at jeg er ateist.
Men ak og ve for jer andre der ikke er det, I gode kristne, muslimer, jøder, i må jo lide helvedeskvaler over jeres egne mangler.

Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Anders Thomsen, Flemming Berger, Kirsten Svejgaard, Per Langholz, Jørn Vilvig, Hans Larsen, Curt Sørensen, Christel Gruner-Olesen, Britta Hansen, Jes Christian Børlum, Birgitte D Pedersen, Sally Ingvorsen, Anne-Marie Krogsbøll, Peter Hansen, Niels Duus Nielsen, Laust Persson, Toke Andersen, Rasmus Knus og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Det mest humane var at lukke permanent for asyl fra Nordafrika. Det vil stoppe de ubærlige forsøg på at krydse vandet, hvis man ved at konsekvensen er at man ikke under nogen omstændigheder kan få asyl.
At hjælpe en lille bitte brøkdel som har råd til at betale smuglere er jo reelt ingen hjælp og når det medfører efterfølgende strømme som EUlandene enten ikke kan integrere eller som går til bunds i middelhavet
Det burde være olierige lande som SaudiArabien, Iran, m.m. som påtog sig opgaven. Europa har taget rigtig rigtig mange ind i de seneste 3 årtier. Vi er nødt til at stoppe nu.

Især hvis vi nogensinde skal lykkes med at få dem der allerede er her til at fungere godt(altså i det store perspektiv, der er selvfølgelig adskillige der klarer sig godt. Der er bare alt for mange der ikke gør)

Per Torbensen, ellen nielsen, Preben Haagensen, Jakob Overgaard, Maibritt søvsø Carstens og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

curt jensen: Billige letkøbte points, hvor mange gange har man ikke forsøgt sig med opbygning i Afrika og så har endnu en borgerkrig smadret alt og hvordan vil du som udefrakommende bygge civilisationer i andres lande?

Jakob Overgaard, ellen nielsen, Morten Pedersen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget sjovt med den dér tyrkertro på, at man har gjort, hvad man kan. Men der er en ret stensikker metode til at vurdere, om man virkelig har gjort, hvad man kan: er problemet løst? Hvis det ikke er tilfældet, har man ikke gjort tilstrækkeligt.

Rasmus Kongshøj, Christel Gruner-Olesen, Birgitte D Pedersen, Peter Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Jan Mogensen
"curt jensen: Billige letkøbte points, hvor mange gange har man ikke forsøgt sig med opbygning i Afrika og så har endnu en borgerkrig smadret alt og hvordan vil du som udefrakommende bygge civilisationer i andres lande?"

Hvor mange gange er Afrika blevet hegemoniseret og udplyndret, af de civiliserede lande.

Elisabeth Andersen, Christel Gruner-Olesen, Britta Hansen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen: Jamen hvis i mener at en genbesættelse af Afrika og administration af kontingentet vil løse problemet, så er der ingen grund til at skjule det, for i forventer vel ikke at man kan foretage Curts tiltag uden at have løst sikkerhedsproblematikken?

Per Dørup Jensen

EU og størstedelen dets befolkninger vil ikke erkende, at de bærer det fulde ansvar for den desperate situation i Libyen. De tror tværtimod, at det er godt, at de har hjulpet libyerne med at slippe af med deres "diktator". Og at de gennem deres vedvarende seks måneder lange Nato-bombardementer af landet i 2011 og 12, har skabt "ramme-betingelserne" for indførsel af demokrati i landet.
Men som virkeligheden dokumenterer, har de - som i Irak - skabt ramme-betingelserne for elendighed, kaos, islamisme og terrorisme i mange år fremover i Libyen (og Syrien)
Men da de ikke lever i virkeligheden, kommer mødet i Luxembourg til at handle om alt andet end deres ansvar for situationen i Libyen. Ikke ét ord herom, men en masse om kyniske menneskesmuglere og andet udenoms-snak!

Per Torbensen, curt jensen, Mikkel Madsen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Politik en d. 14.10.14: Mette Frederiksen, over 140.000 bådflygtninge er reddet gennem Mare Nostrum – det er vel en strålende succes, som bør videreføres?

Mette Frederiksen: »Mare Nostrum er ikke et dansk anliggende. Det er et italiensk anliggende. Det er en mærkelig diskussion at have i Danmark, for det er et italiensk initiativ. Derfor er det også italienernes ansvar og beslutning, hvis man ikke ønsker at fortsætte med det. Det er et italiensk anliggende«, siger justitsministeren.

Spørgsmålet er så om DK støtter Mare Nostrum eller Triton, der ikke alene er en yderst skrabet version af Mare Nostrum, og smider ansvaret i rum sø over på handelsskibene.
Med den holdning, som regeringen indtil nu har lagt for dagen, så er svart ja, det gør den.
Og den vil heller ikke genforhanle Dublin-konventionen, for at skabe en ligelig fordeling af flygtningene i EU. Her siger Helle Thorning, at det er Italien (og Spanien og Grækenland), der alene skal løfte ansvaret.
Sikke et sammenhold, og sikke da en solidaritet af en socialdemokrat.

curt jensen, Per Langholz, Christel Gruner-Olesen, Britta Hansen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Curt Jensen.

"Spørgsmålet kan så være hvordan en nation der var kendt for deres storsind, humanistiske og sociale holdninger og tolereance"

Fordi det drejede sig mest om danskere og andre der ligner os selv.

En arbejder fra Mali eller Nigeria ville da græde tørre tårer, hvis du skvattede ned fra et stillads så han kunne overtage dit job.
Gør ikke andre mere menneskelige, det er de ikke.

Godt for mig at jeg er ateist.
Ja, du er en perfekt ateistisk helvedesprædikant.
Men du kommer garanteret ikke i helvede for du er det gode menneske.

"vi kunne gøre ørkener grønne og frugtbare, høste fri energi, bygge skoler og sygehuse, bygge civilisationer og endda langt grønnere end vores egne og gøre disse områder hvor folk nu flygter fra til oaser hvor folk helst ville flygte TIL."

Det har du absolut ret i og det ville være fristende og måske rigtigt at gøre.
Det ville give teknisk udvikling så det basker.
I så fald en opgave foretaget i FN´s regi.

Hvad nu hvis afrikanerne og andre ikke ønsker at leve som du/vi ønsker.

Skal det trækkes ned over hovedet på afrikanerne. De har da egne ideer om deres samfundsudvikling. Der er IKKE tale om "primitive" uvidende, dumme mennesker.

Hvad ville der ske med den højt besungne kulturelle mangfoldighed.

En gentagen White Mans Burden.?
Hvor vi i vesten om 50-100 år atter vil få får skyld for al dårligdom.

Bliver vi enige om at gennemføre et sådant projekt,skal vi være klar over at der kan opstå
konsekvenser der ikke er taget højde for. Se på Palæstina/Israel. Grænsedragninger osv.

En ting ved vi. Det "aggressive menneske" med de "rigtige" ideer uddør aldrig.

Britt Kristensen, Jakob Overgaard, Mikkel Madsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Jes Christian Børlum

Per Jensen, citat:
"EU og størstedelen dets befolkninger vil ikke erkende, at de bærer det fulde ansvar for den desperate situation i Libyen."

Ja, vi er forbandet, hvis vi griber ind, ligesom vi gjorde i Libyen.
Vi er forbandet, hvis vi ikke griber ind, ligesom vi ikke gjorde i Syrien.

Det bedste ville måske være, at vi stak hænderne langt ned i lommerne, og blandede os helt uden om, mens lokalbefolkningerne tog sig sammen, og fik løst deres problemer.

Preben Haagensen, Jakob Overgaard og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Per Jensen: Det er ikke Libyere der flygter , det ville du se hvis du læste artiklen, det er ikke engang irakere og syrere der er de primære, men tværtimod er 2/3 fra Eritrea, Asien og Vestafrika, ikke lige områder du kan give NATO skylden for...

Maibritt søvsø Carstens, Mikkel Madsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Jes Christian Børlum

@Curt Jensen, citat:
"For en brøkdel af hvad det koster at bygge mure, hegn, koncentrationslejre, asylcentre og en falanks af sofistikerede high-tec specialstyrker ville vi kunne gøre ørkener grønne og frugtbare, høste fri energi, bygge skoler og sygehuse, bygge civilisationer og endda langt grønnere end vores egne og gøre disse områder hvor folk nu flygter fra til oaser hvor folk helst ville flygte TIL."

Vil det ikke kræve, at vi indsætter et overformynderi. Vil dispoterne der styre nu, frivilligt afgive magt, til en overordnet institution.

Mikkel Madsen, ellen nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Jakob Overgaard

Afrikas befolkning vil ifølge FN vokse fra 1,1 mia. i 2013 til 2,4 mia i 2050 og til 4,2 mia. i år 2100.
Syriens befolkning vil være fordoblet, og Iraks tredoblet i 2100.
Skal alle disse til Europa og dermed fortsætte udviklingen af Ghettoer, som vi ser i Frankrig? Europa vil ligeså stille udvikle sig til et kaos, og det vil på ingen måde hjælpe Afrika eller Mellemøsten til at blive mere velfungerende områder.
Hvis man ønsker at stoppe at folk drukner i middelhavet, behøver man blot konsekvent at sende bådflygtningene tilbage til de lande, de sejlede ud fra. Når man ophører med at stille Afrika og Mellemøstens befolkning opholdstilladelse eller illegal tilstedeværelse i udsigt, vil de ret hurtigt ophøre med at tage den risiko, det er at forsøge at krydse Middelhavet i upålidelige både.

Per Torbensen, Preben Haagensen, Maibritt søvsø Carstens, Mikkel Madsen og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

65.000 asyl-ansøgere, primært fra Libyen og Syrien - ud af 170.000 bådflygtninge. Er det ikke en betragtelig andel, Jan Mogensen?
Og Jes Børlum: ""Vi er forbandet, hvis vi griber ind, ligesom vi gjorde i Libyen."
"Vi er forbandet, hvis vi ikke griber ind i Syrien, ligesom vi ikke gjorde i Syrien."
Nej, i Syrien greb vi/ Nato ikke direkte ind militært, men vi/ primært USA, Saudi-Arabien og Tyrkiet har så sandelig grebet ind og rekrutteret 100.000´er af jihadister til at holde "borgerkrigen" og flygtninge-katastrofen i kog på fjerde år!

Jes Christian Børlum

Vi havde cirka 300år med krig i Europa, før vi byggede det Europa vi kender i dag, med stærke civilinstitutionerne. Der dødede cirka 10 millioner soldater i Første Verdenskrig, og omkring 30 millioner blev såret. Efter det eventyr kom den spanske syge, der tog livet af cirka 50 millioner.
Det var faktisk først efter anden verdens krig, at Europa blev stabilt.

ellen nielsen, Preben Haagensen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Det er meget sjovt med den dér tyrkertro på, at man har gjort, hvad man kan. Men der er en ret stensikker metode til at vurdere, om man virkelig har gjort, hvad man kan: er problemet løst? Hvis det ikke er tilfældet, har man ikke gjort tilstrækkeligt.

Peter Hansen.
Og hvordan ser det løste problem ud, når det er løst - efter din vurdering?

Kjeld Smed, Jakob Overgaard og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

FN, de fleste I-lande, privatpersoner og -organisationer har siden de afrikansske landes selvstændighed for 50-60 år siden, postet rigtig mange penge i udviklingsprojekter, nødhjælp,
sundhedsprogrammer, Aids og Ebola i Afrika - uden nogen effekt, ser det ud til!
Dét er da for dårligt og umenneskeligt,
så måske skulle vi standse alle disse tiltag, når de tilsyneladende er uden betydning og effekt,
og hjælpe andre steder i Verden og DK.

Britta Hansen

Herman Hansen
19. april, 2015 - 23:48

"Ifølge den danske migrantforsker ville det løse en stor del af problemet med bådflygtningene, hvis EU-landene tillod en kontrolleret indvandring af ufaglært arbejdskraft til »de mange jobs, som europæerne alligevel ikke selv vil have."

Med andre ord er der i høj grad tale om økonomiske flygtning og ikke reelle flygtninge.'

Betyder det med andre ord, at du ikke engang har læst artiklen hvori der tydeligt står: 'Af de 170.000 bådflygtninge, som kom til Italien sidste år var to tredjedele migrantarbejdere, mens 65.000 var asylansøgere, primært fra Syrien og Libyen.'?

Lars Bundesen

Det centrale i artiklen er for mig at se dette:

"Jesper Bjarnesen peger på, at langt størstedelen af dem, der desperat forsøger at komme over »Den blå Ørken« er vestafrikanske migrantarbejdere, som ikke har nogen mulighed for at komme til Europa på legal vis.

»Jeg har selv set de lange køer foran de europæiske ambassader i Mali, Senegal og andre lande i Vestafrika. Det er fattige, ufaglærte mænd, der søger visum for at komme til at arbejde i Europa, men det er kun ganske få, der får et visum. De allerfleste må enten opgive eller forsøge at komme over Middelhavet,« siger han. Og det er der i øjeblikket masser af mellemmænd, som hellere end gerne vil arrangere mod betaling."

Størstedelen af "bådflygtningene" er altså økonomiske flygtninge, som forståeligt nok søger en bedre tilværelse i Europa fra deres hjemlande i Afrika, hvor udviklingen hæmmes af ikke mindst en enorm befolkningstilvækst. Der er således ikke tale om reelle flygtninge, der har krav på asyl.

ellen nielsen, Preben Haagensen og Maibritt søvsø Carstens anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

"Rasmus Knus
20. april, 2015 - 09:42
Der er vist en del af kommentarerne som bevidst eller ubevidst fejrer Hitlers fødselsdag/menneskesyn.
Tillykke med ligheden."

Kan vi da aldrig diskutere noget, uden at Hitler absolut skal deltage i debatten?!

Britta Hansen

Stemmerne her i forum afspejler nok stemningen ude i det vide land - og det er vist kun den mere 'dannede' del af stemmerne her.

Een ting er sikkert: vi vil aldrig kunne sige at vi 'ikke vidste' noget. Så som tyskerne mere eller mindre sandfærdigt sagde om KZ i sin tid. Vi ved det!

Flygtningeproblematikken er enormt komplekst, og der er ingen enkle løsninger. Men her mine tanker:

Selv de mest konservative stemmer giver udtryk for, at forfulgte krigsflygtninge skal have asyl. Men den eneste vej for overhovedet at bede om asyl ER at flygte via Middelhavet. Alle landegrænser er lukket. For at forhindre, at mange flere hundreder og tusinder mennesker drukner i Middelhavet, ville være en nødvendigt, at lade flygtninge søge om asyl på ambassaderne!

Det er også, hvad Maya Alkhechen giver udtryk for hos Günther Jauch (ARD) i går: Hun kom fra Syrien til Tyskland som 6-årig, afsluttede studentereksamen og blev derefter sendt tilbage til Syrien, hvorfra hun så flygtede med sin mand og sine to børn. Via Middelhavet. Hun havde forsøgt at opnå asyl ved den tyske ambassade i Kairo - afvist. KUN hvis man sætter foden på tysk jord må man søge om asyl! Hun tog dødsruten og familien overlevede.

http://www.ardmediathek.de/tv/G%C3%BCnther-Jauch/Das-Fl%C3%BCchtlingsdra... (bl.a. fra min. 33.28 og frem).

Muligheden for at søge om asyl ved ambassaderne, sammen med en international form for Mare Nostrum må være de allerførste midler, der skal tages i brug for at redde mennesker fra druknedøden og bevare os for at se fotos af børnekister med små bamser på...

Dernæst må EU (gerne solidarisk for en gangs skyld - det KAN simpelthen ikke passe at tørre det hele af på Italien og sydlandene!) finde svar på spørgsmål som evt. kontrolleret indvandring, strukturhjælp og andre tiltag for at muliggøre at mennesker ser en fremtid i deres lande. Alt dette er langtidsprojekter, derfor skal der sættes ind nu og her for at redde de mennesker, der er undervejs allerede.

Rasmus Kongshøj, Christel Gruner-Olesen og Per Langholz anbefalede denne kommentar

Nogle flygtninge, imigranter har måske et kommerciel flot billede af storbyen hvor mulighederne er til stede, hvis de ikke har et billede af hvordan et slumkvarter ser ud, så finder de nok ud af det.
Sådan er international politik endnu en gang.

Jakob Overgaard

@Britta Hansen
Dine forslag vil jo blot åbne endnu mere op for indvandringen, der som sagt er uendelig. Skal 3 milliarder afrikanere og 300 millioner arabere bo i Europa, som i øjeblikket har en befolkning på 742 millioner? Kærer du dig egentlig om din familie, når du vil udsætte dem for dette mareridt, og gør det dig ikke nærmere til et umoralsk menneske, selvom du gerne vil promovere dig selv som det modsatte?

ellen nielsen, Preben Haagensen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brian Pedersen

jeg vil gerne hjælpe dem i deres hjemlande.

Morten Pedersen, Maibritt søvsø Carstens, Jakob Overgaard og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

"Britta Hansen
20. april, 2015 - 13:54

Een ting er sikkert: vi vil aldrig kunne sige at vi 'ikke vidste' noget. Så som tyskerne mere eller mindre sandfærdigt sagde om KZ i sin tid. Vi ved det!"

Med fare for at gentage mig selv: Kan vi da aldrig diskutere noget, uden at Hitler absolut skal deltage i debatten?!

Hvis det var krigsskibe fra EU, der aktivt skød bådene i sænk, så ville der - marginalt - være en parallel til KZ-lejrene. Rent faktisk gør EU (i form af Italien, Portugal og andre lande) aktivt det modsatte: Redder de folk, de er opmærksomme på.

Men nu er det netop ikke EU, Italien, Tyskland, eller Grækenland, der sender bådene afsted, og det er ikke dem, der tvinger folk om bord på dem. Det er iskolde menneskesmuglere, der kynisk udnytter fattige menneskers drømme om en bedre tilværelse og bevidst overlaster skrøbelige både. Så vi må lægge skylden der hvor den hører til.

Som jeg skrev i begyndelsen af tråden, så er der intet behov i EU-27 for en massiv ufaglært indvandring. Idet der allerede ER mange arbejdsløse i Vesteuropa, og der allerede ER mange østeuropæere, der står på dørtrinnet og tripper for at komme til Vesteuropa.

Derfor må der findes andre løsninger.
En af dem må være øget udviklingsbistand. Danmark yder allerede op til FN's målsætninger, men andre lande (jeg kigger på jer, Japan og USA!!) kan sagtens spytte mere i kassen.
-Arbejdskraftindvandring kan kun i begrænset omfang løse problemerne. Selv hvis man tillod ufaglært arbejdskraftindvandring, så ville de (givet en uændret situation i emigrant-landene) aldrig kunne løse problemerne.
Selv USA lukkede i øvrigt ned for masse-immigration i næsten to generationer; fra tyverne og indtil midt i tresserne.

Preben Haagensen, Jakob Overgaard og Jes Christian Børlum anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Mikkel Madsen.

Nej, det kan vi desværre ikke. Jeg kan i hvert fald ikke, selvom det irriterer dig.

Ikke at forlænge Mare Nostrum, velvidende, at hundrede eller tusinde af mennesker dør på vej over er at sende disse mennesker i døden kan enten kaldes for undladt førstehjælp eller det der er værre. Lige så kynisk.

Ingen ønsker flygtninge i deres land. Men vi, de rige nationer kan ikke både blæse og have mel i munden. Blive ved med at bidrage til krig og ødelæggelse og så ikke ville redde flygtninge fra de samme steder. Blive ved med at bidrage til global opvarmning og andre miljøkatastrofer, bidrage til ødelæggelse af lokale økonomier (fx ved at sende vores kyllingeaffald til Afrika, hvor det ødelægger lokales kyllingeopdræt, for bare at nævne én enkel ting her) og så ikke ville have med fattigdomsflygtninge at gøre.

Vi må forstå, at tingene også hænger sammen. Og prøve at finde holdbare løsninger. Og indtil da redde de mennesker, der flygter fra helvedet.

Rasmus Kongshøj, Christel Gruner-Olesen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Her linket til en artikel fra Zeit online, jeg lige faldt over (beklager, at den kun foreligger på tysk).

I den opremses der 6 skridt for at sætte en stopper for denne elendighed. Og jeg er da ikke ked af at sige, at flere af de forslag, jeg nævnte i min kommentar 13.54 findes blandt de i Zeit nævnte forslag.

http://www.zeit.de/politik/ausland/2015-04/fluechtlinge-mittelmeer-eu-au...

Birgitte D Pedersen

Genlæs første 3 linjer af artiklen -
Fortæller alt -
Har vi mere ret til vores del af kloden, end enhver anden..
Jeg mener det ikke...
Hvad ville vi selv gøre i sådan en situation
At være priviligeret har - ved Gud - sine ulemper

Christel Gruner-Olesen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Sider