Baggrund
Læsetid: 6 min.

Intern konflikt bremser hjælp til Gaza

Beskyldningerne fyger gennem luften mellem de palæstinensiske fraktioner, og det afholder internationale donorer fra at levere den lovede hjælp til genopbygning af Gaza. Det seneste forsøg på forsoning er netop slået fejl
I løbet af forrige sommers kampe i Gaza blev 96.000 huse enten helt eller delvist ødelagt. Yderligere 1.500 af Gazas børn blev gjort forældreløse. Og antallet af personer, der er afhængige af UNRWA’s madprogram, er nu oppe på 868.000. På en efterfølgende donorkonference i Kairo blev Gaza og det palæstinensiske selvstyre lovet 5,4 milliarder dollar til blandt andet genopbygning, men indtil videre er under ti procent af pengene nået frem.

MOHAMMED SABER

Udland
15. april 2015

Æg, tomater og buhråb var hvad den palæstinensiske premierminister Rami Hamdallah fik med hjem til Ramallah efter et besøg i Gaza for nylig. »Forræder!« »Forsvind Hamdallah!«, »Ingen adgang for dem, der belejrede Gaza!« lød protesterne i Gazas gader fra de mange utilfredse lokale, som var udstyret med diverse spiselige kasteskyts.

Siden Fatah og Hamas principielt bilagde deres interne strid og i juni sidste år dannede en palæstinensisk enhedsregering med Hamdallah og præsident Mahmoud Abbas i spidsen, er adskillige Fatah-medlemmer i Gaza blevet udsat for attentatforsøg, og 40.000 offentligt ansatte i Gaza har ikke fået løn.

Regeringen i Ramallah har ansvaret for at punge ud, men så længe Hamas ikke vil løsne grebet om Gaza og overdrage kontrollen af grænserne til Abbas-administrationen, bliver der ikke sendt nogen penge fra Vestbredden til den udpinte palæstinensiske stribe land ved Middelhavskysten, forklarer Fatahs talsmand i Gaza, Ahmad Sawani.

Det var det, Hamdallah og Hamas skulle mødes om for at finde en løsning, men ingen af parterne ville give sig. Fire dages forhandlinger blev kortet ned til to, lønchecken til Gazas offentligt ansatte lyder stadig på nul, og kravene til den internationale nødhjælp stiger yderligere.

»Hamas vil have enhedsregeringen til at være pengeautomat for Gaza, samtidig med de selv indsamler 30 millioner dollar om måneden i skatter og bliver siddende på magten (…) Men Hamas er nødt til at opgive magt for at enhedsregeringen kan sætte gang i genopbygningen, gøre en ende på besættelsen og udskrive valg i Palæstina,« forklarer Ahmad Sawani.

Stridigheder koster dyrt

Men ifølge et højtstående medlem af både Hamas’ politiske og militære gren, som også er professor ved det Islamiske Universitet i Gaza, Salam Salameh, er det palæstinensiske selvstyres snak om forsoning og magtdeling varm luft, for selvstyrets egentlige ønske er at udslette Hamas.

»Ramallah har svigtet os gennem tre krige. Hvorfor skulle de pludselig ville hjælpe os nu,« spørger Hamas-professoren retorisk og uddyber sin pointe med henvisning til Abbas’ kontroversielle udtalelse på Den Arabiske Ligas topmøde i Sharm el-Sheikh den 28. marts, hvor blandt andet den nyetablerede Fælles Arabiske Hærs intervention i Yemen var på dagsordenen.

»Jeg håber, de arabiske stater vil føre samme politik, som de fører i Yemen, i alle de arabiske stater, hvor der er interne konflikter – for eksempel Palæstina, Syrien, Libyen og Irak,« lød det fra præsident Abbas.

»Hvordan skal vi kunne tro på Abu Mazen (præsident Abbas red.), når han direkte beder de arabiske ledere om at angribe os,« spørger Salameh.

En skepsis, som talsmanden for Islamisk Jihad i Gaza, Ahmad Daud, deler, ligesom han og organisationen generelt støtter Hamas’ kamp mod den israelske besættelsesmagt. Den kamp burde de forskellige palæstinensiske organisationer fokusere på i stedet for at slås indbyrdes, mener Daud:

»Islamisk Jihads fokus er på Palæstina og på at hjælpe folket til et godt liv (…) Israel prøver at slå os ihjel, men det palæstinensiske folk betaler også en høj pris for de politiske stridigheder mellem Fatah og Hamas,« lyder det fra talsmanden.

Uvenskabet mellem Fatah og Hamas fik yderligere næring med det palæstinensiske selvstyres henvendelse til den Internationale Domstol, ICC, der netop har godkendt den palæstinensiske ansøgning om medlemskab og dermed givet grønt lys for, at det bliver undersøgt, om der er blevet begået krigsforbrydelser i de palæstinensiske områder.

Ifølge Salam Salameh har appellen til ICC nemlig intet med konfliktløsning at gøre, men er derimod blot endnu et led i selvstyrets plan om at få Hamas ned med nakken. Hvis det bliver undersøgt om Israel har begået krigsforbrydelser, og der bliver rejst anklager mod landet, vil det uden tvivl også ske for Hamas – til mindst lige så stor begejstring for selvstyret som at se Israel blive slæbt for retten, lyder Hamas-lederens analyse.

Hamdallahs seneste besøg i Gaza var kun hans andet siden enhedsregeringens oprettelse i juni. Han skulle også have mødtes med Hamas i november sidste år, men kort før besøget, ramtes adskillige Fatah-medlemmers hjem og biler i Gaza af eksplosioner, og Hamdallah blev hjemme i Ramallah. Selv om Hamas afviser alle anklager, er selvstyret overbevist om, at Hamas stod bag angrebene. Så længe mikrofonen er slukket, synes Gazas lokalbefolkning heller ikke at være i tvivl om, at Hamas ikke er for fin til at kaste med eksplosivt skyts mod Fatah-fjenden.

Siden november har der ifølge Den Uafhængige Kommission for Menneskerettigheder, ICHR, været et stigende antal i bombeangreb, bilafbrændinger og skyderier i Gaza. I februar blev Fatah-lederen Mamoun Sweidan forsøgt myrdet, og ifølge Al Mezan Center for Menneskerettigheder i Gaza »truer den stigende vold og kriminalitet befolkningens sikkerhed og forstærker den generelle følelse af en eskalerende lovløshed især i kraft af den manglende information om, hvem der står bag kriminaliteten, og hvorvidt de skyldige er blevet anholdt og stillet for retten,« oplyser onlinemediet Al Monitor.

Flirt med Iran og Saudi-Arabien

Sideløbende med sit militære engagement i blandt andet Irak, Syrien og Yemen og sin hastigt stigende indflydelse i regionen generelt har Iran de seneste måneder flere gange været ude og ytre ønske om at bevæbne Hamas i Gaza såvel som på Vestbredden. Snakken er gået ivrigt i lokale såvel som internationale kredse om et genoptaget Iran-Hamas-venskab, et venskab, der ellers har været nedfrosset, siden Hamas valgte modsat side af Iran i borgerkrigen i Syrien. Men da Hamas så forleden i en offentlig udtalelse meldte sin opbakning til det sunnimuslimske Saudi-Arabiens militæraktion mod Yemens shiitiske, Iranstøttede huthi-bevægelse, gik der kludder i venskabskabalen. Hamas’ modstridende bejlerier har været anledning til stor forvirring blandt internationale medier og analytikere, og er ny benzin på Fatah-talsmandens vredesbål mod Hamas:

»Hamas hjælper kun Hamas. De er ligeglade med andre og er kun interesserede i penge. (…) De sidder bare og venter på, hvem der kommer styrket ud af Det Arabiske Forår for så at vælge side,« lyder det fra Sawani.

Men ifølge Salam Salameh handler Hamas’ regionale alliancer ikke om at danne front med nogen og mod nogen andre.

»Vi i Gaza er under besættelse. Hamas sælger ikke ud og har ikke noget at sælge. (…) Det er lige meget hvem der støtter os. Om det så er Iran, Saudi-Arabien eller Venezuela, er de velkomne. (…) Vi har brug for alle former for hjælp, økonomisk såvel som militært, for at gøre en ende på besættelsen og få vores frihed.«

Konflikter skader genopbygning

FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Gaza, UNRWA, har siden krigen i sommer været på overarbejde. I løbet af de 51 dage lange kampe blev 96.000 huse enten helt eller delvist ødelagt, yderligere 1.500 af Gazas børn blev gjort forældreløse, og antallet af personer, der er afhængige af UNRWA’s madprogram, er nu oppe på 868.000.

På den efterfølgende donorkonference i Kairo blev Gaza og det palæstinensiske selvstyre lovet 5,4 milliarder dollar til blandt andet genopbygning, men indtil videre er under ti procent af pengene nået frem.

Det er der flere grunde til, men en af årsagerne til den manglende udbetaling er ifølge direktør for UNRWA i Gaza, Robert Turner, at donorerne bliver afskrækket af Gazas ustabilitet.

»Der er en bekymring hos donorne for den politiske situation i Gaza. Der bliver spurgt: ’Bør vi investere i Gaza, hvis alt bare bliver ødelagt igen?’. Ikke at jeg tror, nogen af parterne ønsker en krig lige nu, men Gazas civile bør ikke holdes som gidsler af de politiske stridigheder. Vi (UNRWA, red.) håber især, at den palæstinensiske politiske situation vil bedre sig, og at vi vil se en slagkraftig og effektiv regering i Gaza, hvilket vi bestemt mangler lige nu,« lyder det fra direktøren.

Fatahs Ahmad Sawani er overbevist om, at et mere samarbejdende Hamas vil gavne til Gazas genopbygning:

»Fatah ville gerne have startet genopbygningen af Gaza for lang tid siden. (…) Men der vil ikke ske noget, før Hamas overgiver sig og overlader kontrollen til enhedsregeringen.« Hvis Hamas til gengæld gør det, lover det palæstinensiske selvstyre ikke bare at betale de offentlige lønninger, men også at udskrive valg, lød det fra Hamdallah under det upopulære besøg.

Seneste meningsmålinger har ellers vist, at Hamas har flertal på både Vestbredden og i Gaza, og ifølge analytikerne er faren for at miste magten til Hamas, som det skete i Gaza i 2006, hovedårsagen til, at Abbas nu på tiende år er præsident, selv om han kun blev valgt for fire år.

Men den påstand har ifølge Ahmad Sawani ingenting på sig. At der ikke er blevet afholdt valg skyldes udelukkende Hamas’ uvilje mod at samarbejde, og det palæstinensiske selvstyre er ikke nervøst for et valg.

»Tiden vil vise, hvad folket helst vil, og tro mig, det vil helst Fatah,« lyder det fra talsmanden i Gaza.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ernst Enevoldsen
Lennart Kampmann

De må da sidde i Israel og klaske sig på lårene af grin over dette cirkus.

med venlig hilsen
Lennart

Næsten 70 års besættelse og undertrykkelse har en vis virkning på mennesker. Fantastisk, at palæstinenserne stadig hænger sammen

Rune Petersen, Ditte Jensen og Mikkel Dahl anbefalede denne kommentar

Sommerens brutale massakre på befolkningen i Gaza var jo netop et målrettet indgreb, fra israelsk side, for at ødelægge det gryende fodslag mellem Hamas og Fatah.
Det hedder 'del og hersk' og virker hver gang.
Synd at omverdenen i den grad lider af hukommelsestab og tvivlsom moral.

Rune Petersen, Karen Grue og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar

Golda Meir sagde i 1969: "Palæstinenserne findes ikke". Begin kaldte palæstinenserne for 'tobenede bæster'. Shamir kaldte dem for 'græshopper', der kunne tværes ud. Og blodbadet fortsætter. Kolonialisme forklædt som moderne krigsførelse.
Del og hersk !
Og det er dælme da for dårligt at de ikke stiller sig tilfredse med de krummer, de får og opfører sig som de græshopper og tobenede bæster, de er blevet beskrevet som. Måske er hensigten at de skal tage Golda Meirs ord til efterretning og gøre en reel indsats for ikke at findes ?

Steffen Jørgensen

Æg og tomater - og eksplosiver - er der åbenbart nok af.

Kjeld Smed, Morten Lange og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

Fatah - Hamas konflikten er gammel, og er næppe årsagen til at donorerne ikke betaler. Der er jo heller ingen belæg i artiklen for hvordan den sammenhæng skulle være korrekt. Desuden er det direkte forkert at de nyeste meningsmålinger giver Hamas flertal. Det passede lige efter krigen, men ikke i dag.