Læsetid: 4 min.

Irans opbringning af Mærsk-skib truer atomaftale

Irans udenrigsminister kunne onsdag på et møde i New York ikke blive enig med sig selv om, hvad motivet var for hans lands boarding af et cargoskib i internationalt farvand. Episoden er allerede blevet taget op af republikanere i Kongressen, der modsætter sig en atomaftale.
Den iranske udenrigsminister Mohammad Javad Zarif talte i går på the New York University (NYU) Center on International Cooperation. Men han formåede ikke at give en forklaring på årsagen til Irans opbringning af et Mærsk-skib i internationalt farvand.

Lucas Jackson

30. april 2015

Den iranske revolutionære gardes opbringning af containerskibet Maersk Tigris tirsdag risikerer at lægge en tidsindstillet bombe under den atomaftale, USA og P5-landene plus Tyskland søger at indgå med Iran inden 30. juni.

Efter offentliggørelsen af en foreløbig rammeaftale i Lausanne i marts starter drøftelserne mellem en amerikansk og iransk delegation her til morgen i New York og vil fortsætte i næste uge i Europa.

Men allerede onsdag blev der slået på trommer i USA’s Kongres, hvor modstanden mod en aftale med Iran er udbredt.

»Opbringningen er en alvorlig og bevidst provokation mod USA,« udtalte den republikanske senator John McCain i en tweet.

Obama-regeringen havde onsdag ingen kommentarer til den dramatiske episode, der ifølge skibets kaptajn skal have fundet sted i en smal international korridor i det strategisk vigtige Hormuz-stræde, som er reserveret til international skibstransport. Farvandet uden for korridoren er iransk.

Kaptajnen udsendte nødsignaler, da et iransk krigsskib affyrede varselsskud over cargoskibets bov. Men en amerikansk destroyer, der lå 60 km borte, nåede ikke frem i tide til at hindre opbringningen af skibet.

Bataljen er en penibel sag, fordi USA’s flåde er forpligtet til at komme Maersk Tigris til undsætning, idet det sejler under flag for det amerikanske protektorat, Marshall-øerne.

Irans modsigelsesfyldte og tågede forklaringer på episoden antyder da også, at der kan være tale om en operation iværksat af den revolutionære garde uden om det politiske lederskab. Formålet kunne i værste fald være at sabotere en atomaftale.

De tågede omstændigheder antydes af skiftende forklaringer fra officiel iransk hold.

Først forlød det, at containerskibet var blevet opbragt af sikkerhedsgrunde. Dernæst hed det, at Maersk skyldte Iran told.

Den seneste forklaring fremlagde Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif onsdag, da han under en time lang samtale med en amerikansk journalist på et møde ved New York University pegede på en 10 år gammel gældstvist mellem shippingkoncernen Mærsk og det iranske selskab Pars Talaie.

Intet historisk fortilfælde

Men selv udenrigsministeren, der øjensynligt var blevet briefet af det iranske selskabs advokater inden sin optræden på det amerikanske universitet, var ikke helt sikker på, hvad den egentlige grund til episoden skulle være.

»Skibet foretog nogle mærkelig manøvrer,« sagde udenrigsministeren først. I nogle efterfølgende sætninger fortsatte den normalt klart tænkende og velformulerede minister med at hævde, at »det er et juridisk anliggende, det har intet at gøre med (Irans, red.) sikkerhed«.

Zarif kunne altså ikke blive enig med sig selv om den egentlige begrundelse til at opbringe et cargoskib. Var det et sikkerhedsspørgsmål eller et juridisk anliggende? Denne skelnen er vigtig, fordi den amerikanske flåde formentlig ikke vil føle sig forpligtet til at gribe ind, hvis der er tale om en retslig tvist.

Ifølge eksperter fra U.S. Naval Institute, der udtaler sig til instituttets nyhedsagentur USNI News, findes der ikke fortilfælde i shipping- industriens historie.

Og til Wall Street Journal skrev Mærsk-talsmand Michael Storgård onsdag i en mail: »Vi skal helt tilbage til Anden Verdenskrig for at finde et eksempel på opbringning af et af Mærsks cargoskibe.«

Ifølge Zarifs oplysninger, der blev bekræftet i en pressemeddelelse fra Irans ambassade i Danmark onsdag aften, skal selskabet Pars Talaie have bestilt en cargo, der skulle transporteres af Mærsk-gruppen til Iran. Men den skal aldrig været kommet frem, selv om varerne var blevet betalt af selskabet.

»Sagførerne fortæller mig, at der nu er gået 14 år med denne tvist, og at en domstol tidligere i år beordrede cargoskibets ejere til at betale erstatning til det iranske selskab for dets økonomiske tab. Og den kendelse blev simpelthen ført ud i livet af vores styrker,« sagde udenrigsministeren.

I den iranske ambassades pressemeddelelse hedder det, at domstolens kendelse om at beslaglægge Mærsks ejendom er i fuld overensstemmelse med internationale lov og normer.

Men i FN’s havretskonvention er suveræne stater kun bemyndiget til at boarde og opbringe skibe i internationalt farvand, såfremt de mistænkes for at være pirater eller for anden kriminel virksomhed. Irans regering har indtil videre ikke hævdet, at besætningen på Maersk Tigris skal have været involveret i kriminelle aktiviteter.

Ifølge flådeeksperten Erci Wertheim ved U.S. Naval Institute er det muligt, at Irans formål med at opbringe cargoskibet ganske enkelt er at demonstrere over for sin befolkning og verden udenfor, at man »trods atomforhandlingerne stadig har en hær og en flåde, der er i stand til at sabotere international skibsfart i regionen«.

I sin samtale med David Ignatius fra The Washington Post gav udenrigsminister Javar Zarif udtryk for optimisme om en snarlig færdiggørelse af en vidtspændende atomaftale.

Han oplyste, at den første kladde – der vil omfatte parenteser om uenigheder – vil ligge klar om nogle dage. Han forudsagde, at aftalen kunne være på plads i god tid, inden tidsfristen udløber 30. juni. Aftalen ville sikre den største gennemsigtighed nogensinde om et lands atomprogram og give mulighed for inspektion i hele Iran.

Tidspunktet for hævelsen af sanktionerne mod Iran synes dog stadig at være én af de store hurdler i forhandlingerne, fremgik det af Zarifs kommentarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Mon ikke Mærsk er kendt for at sejle for USA´s militær som en ivrig villig.

Morten Kjeldgaard

Revolutionsgarden forsøger tilsyneladende at sabotere aftalen på samme måde som republikanerne i den amerikanske kongres. Ekstremister i alle lande, foren eder!

Peter Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Lars Lund, Anne Eriksen, curt jensen, Jan Mogensen, Søren Jessen, Preben Haagensen, uffe hellum og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Først "satellit" overvågningen kan let klargøre handlingsforløbet.

Så lad os få denne overvågning på bordet inden vi diskuterer videre i uvidenheden.

Når satellit og antenne overvågningen let kan bevise, hvor min mobiltelefon befinder sig , forstår jeg ikke, at satellit overvågningen melder "pas", når et fly forsvinder eller et lige så stort ikke registreres skib måske, pludselig lander i "intet"?. Så kan min opfattelse kun være uviljen til åbenheden, vel nok underbygget af magtbegærets manglende kontrolmuligheder, eller måske bare ganske enkelt "DUMHED" i magtbegærets navn og ond..

Niels Engelsted

Amerikanernes problem i 11 punkter ifølge min geo-strategiske ven:

1. Hvis den forbandede Mærsk-båd ikke slippes fri, kan amerikanerne ikke lave en atomaftale med Iran.
2. Hvis amerikanerne ikke kan lave en atomaftale med Iran, kan sanktionerne ikke ophæves.
3. Hvis sanktionerne ikke kan ophæves, kan de kæmpestore iranske gasreserver ikke eksporteres.
4. Hvis de kæmpestore iranske gasreserver ikke kan eksporteres, har Europa intet alternativ til den russiske gas.
5. Hvis Europa intet alternativ har til den russiske gas, bliver europæerne mindre villige til at risikere en krig mod Rusland.
6. Hvis europæerne bliver mindre villige til at risikere en krig mod Rusland, må amerikanerne skrue ned for aggressiviteten.
7. Hvis amerikanerne må skrue ned for aggressiviteten, risikerer de at der bliver fred på østfronten.
8. Hvis der bliver fred på østfronten, risikerer USA at Europa og Rusland finder hinanden omkring fælles interesser.
9. Hvis Europa og Rusland finder hinanden omkring fælles interesser, er den amerikanske euro-asiatiske strategi slået fejl.
10. Hvis den amerikanske euro-asiatiske strategi er slået fejl, er det snart nat med USA's globale overherredømme.
11. Hvis det snart er nat med USA's globale overherredømme, er bare røvsurt!

Peter Hansen, Anders Graae, Mads Kjærgård, Erik Jensen , Claus Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, peter fonnesbech, erling jensen, Sandru Surendran, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg, curt jensen, Peter Poulsen, Grethe Preisler og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Hvis opbringningen af containerskibet - tilsyneladende imod FN’s havretskonvention -
skal løses hurtigt og fredeligt,
bør alle parter og pressen ikke blande den mulige atomaftale ind i sagen!

Peter Hansen, Niels Engelsted og curt jensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Niels Engelsted
Jamen, så må det jo være et russisk komplot ?

Peter Hansen, Sandru Surendran, Niels Duus Nielsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Det kunne jo også være en banal sag om penge... Hvorfor blev varene ikke leveret? Hvor meget skylder Maersk for den manglende levering? Hvorfor har Maersk ikke reageret på det iranske krav før nu? Er det "bare" en "byretsdommer" som synes, at nu er der gået så lanfg tid, at Maersk havde brug for en "opmuntring" til at få det betalt? -Men selvfølgeligt er det en bedre historie, hvis man kan få atomvåben blandet ind i det...

Peter Hansen, curt jensen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Niels Engelsted: Ja de er smarte de amerikanere, de har selv kunne overtage Revolutionsgarden til kapre skivet og give Iran dårligt omdømme, spørgsmålet er så om det er Chemical Trails eller HAARP der er brugt

Grethe Preisler

@Niels Engelsted:
"Den sten, som falder fra den enes hjerte, den får den anden over sine tæer"

12. Hvis EU og Rusland finder hinanden omkring fælles interesser, og der bliver våbenstilstand på østfronten, får det danske forsvarsministerium et problem med at finde anvendelse for alle de sports-bh'er, vi har liggende på i hærens forsyningsdepot i Hjørring.

13. Måske er der plads til et skønsomt udvalg af sports-bh'er og skridtbeskyttere på Tøjhusmuseet i Købehavn. Men det bliver røvsurt for aktionærerne og de ansatte på JBS i Herning.

Henrik Leffers:

Det er vel ikke godtgjort, at det er Mærsk der angiveligt skylder nogle iranere penge?

Skibet er ejet af et rederi der hedder Rickmers, og er på time-charter til Maersk. Det kan ikke udelukkes, at det er Rickmers, og ikke Mærsk, der angiveligt skylder penge til nogle iranere.

Niels Engelsted

Jan,
argumentet var netop, at kapringen ikke var i amerikanernes interesse.

Undtagen måske i nogle neo-konservatives interesse, selvfølgelig. Vi husker, hvordan Reagans hold lavede hemmelige aftaler med præstestyret for at forhindre præsident Carters genvalg. Var det det, du tænkte på?

Henrik Leffers

Jeg har egentligt ikke nogen holdning til det her, men for mig ligner det en typisk penge-sag! Maersk er altså ikke en "dansk helte virksomhed" som Iran er ude efter! Det er en multinational koncern som har et mål: At tjene penge! -Og hvis nogen er i tvivl, så se på hvor mange kartelsager AP Møller (& Maersk) har været blandet ind i (og dømt for!), både internationalt og i DK! Sagen, det drejer sig om, er 10 år gammel og Iran (vist dommeren) siger, at sagsøgeren mange gange har forsøgt at kontakte Maersk, men at de ikke har svaret. -Men hvis det hele ikke bliver forkludret af politik, så bliver vi allesammen nok klogere over de næste dage. Mit bud er, at det løses i stilhed af Maersk og sagsøgeren...

Henrik Leffers

Nu så jeg lige på DR.dk (http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/04/30/094126.htm), at Maersk faktisk har kendt til sagen længe, og har accepteret at betale 163.000$ til sagsøgeren, som dog ikke var tilfreds med beløbet, og appelerede sagen. Det nye er altså, at dommeren hævede beløbet til 4 mill. $, og det vil Maersk ikke umiddelbart betale! Så det meste af det vi har hørt om sagen, er altså forkert! -Maersk vidste godt, at de kom til at betale erstatning for den manglende levering, så deres påstande om at de aldrig havde hørt om det før, var altså misinformation!

Peter Hansen, Erik Jensen , Michael Kongstad Nielsen, Grethe Preisler og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Ifølge forlydender skulle amerikanerne og saudierne for nylig forhindret Iran i at sejle forsyninger til det konfliktplagede Yemen. Om de har stoppet de iranske skibe i internationalt farvand, ved jeg ikke.

Åbenbart er der nogen i pentagon der mener noget andet end de herre der mener at skibet er taget i "internationale farvande".

http://www.bloomberg.com/news/articles/2015-04-28/ship-seized-by-iran-wa...

Det er en farce og det er til grin hvor ondt visse politiske segmenter i vesten har det. De har i de sidste 10+ år brugt al deres energi på at dæmonisere Iran ved at gentage løgne omkring Irans atom faciliteter. Det går op for folk at det alt sammen har været en farce, propaganda, en journalistisk falliterklæring.

Anders Sørensen

Hvilken tragikomisk illustration af, hvad det revolutionære regime udsætter det iranske samfund for. Et tilsyneladende mindre - i disse sammenhæng - økonomiske udestående behandles af det civile retssystem i Iran. Der falder afgørelse i sagen og Mærsk idømmes at betale en økonomisk kompensation til det iranske firma. I stedet for at færdigbehandle sagen i det civile retssystem, tages sagen så op i regimets revolutionære domstol. En domstol, der ikke har tradition for at huse juridisk ekspertise eller blot gennemsnitligt lærde personer. Og her går sagen helt agurk. Det økonomisk krav mangedobles og revolutionsdomstolens nærtbeslægtede militære gren sendes ud for at kapre et skib og tage en besætning som gidsler. Der ses stort på den civile lovgivning i Iran og på landets forpligtelser for internationale konventioner. Det iranske firma skal nu nok få sin løsesum fra Mærsk. Men prisen er dyr. Endnu engang er de internationale firmaer, der står med overvejelser om at investere i Iran, når sanktionerne lettes, blevet mindet om forretningsforholdene i Iran. Hvor korruption er udbredt, lov og konventioner ikke respekteres og hvor regimet ikke er blege for at tage gidsler i selv mindre sager.

Slettet Bruger, Jan Mogensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Arash Shahr.
"Åbenbart er der nogen i pentagon der mener noget andet end de herre der mener at skibet er taget i "internationale farvande"."
Jeg forstår ikke hvad du vil med dit indlæg ?
At opbringe et skib i internationalt farvand, er pirateri og selvtægt, nationer der befatter sig med sligt, må betragtes som utroværdige og uvederhæftige.
Dit indlæg prøver kun på at nedgøre vesten, men undgår omhyggeligt at forholde sig til den aktuelle sag, - uden på det mest primitive plan.
Endnu en gang, hvorfor skrev du dit indlæg ?

Arash Shahr

Jørn Boye

Det er fordi du ikke gik ind på linket og hørte hvad damen siger. Hvis du gør det går det op for dig hvad jeg mener.

Man kan derfor konkludere præcist det du konkludere af min tekst. DU, Jørn Boye, prøver at nedgør ALLE med den mindste intelligens, og undgår at forholde DIG til den aktuelle sag, - uden på det det mest primitive plan. Endnu engang, hvorfor skriver du dit indlæg?

Hvis du ikke gider at gå ind på bloomberg og se linket jeg kommer med, kan jeg fortælle dig at Pentagon rapporterede kort efter hændelsen at skibet FAKTISK var inde på iranske farvande. Altså at Iran med god grund har opbragt skibet. Når du når samme konklusion som jeg må du gerne svare mig hvorfor nu hvor du ikke forstod pointen af mit tekst valgte at skrive dit indlæg?

a Rash

Arash Shahr

Anders Sørensen

Velkommen til vestlige tilstande. Mener du virkelig at det forholder sig anderledes i vesten? Illusionerne er stærkest lige her hvor vi lever kære Anders. Det kræver ikke engang en Google søgning og du vil opdage hvordan vesten og dets latterlige domstole kæmper krige mod hinanden. Joken må være hvordan i disse dage Frankrig brød sin aftale med Russland omkring nogle skibe. Joken må være når amerikanske domstole beslutter at stjæle fra Argentina. ohh jeg kunne blive ved. Hvad end det er er det en joke!

Arash Shahr

Anders Sørensen

Velkommen til vestlige tilstande. Mener du virkelig at det forholder sig anderledes i vesten? Illusionerne er stærkest lige her hvor vi lever kære Anders. Det kræver ikke engang en Google søgning og du vil opdage hvordan vesten og dets latterlige domstole kæmper krige mod hinanden. Joken må være hvordan i disse dage Frankrig brød sin aftale med Rusland omkring nogle skibe. Joken må være når amerikanske domstole beslutter at stjæle fra Argentina. ohh jeg kunne blive ved. Hvad end det er er det en joke!

Henrik L Nielsen

Tilsyneladende har Iran haft lidt for travlt. Skibet tilhører antageligt ikke Mærsk, besætningen arbejder ikke for Mærsk og lasten tilhører ikke Mærsk uanset navnet på skibet er Maersk. Skibet er lejet og indregistreret i et andet selskab på Marshall Øerne. Så uagtet hvor skibet befandt sig, hvis dette er korrekt, så kan Iran ikke lovligt gøre udlæg i hverken skib eller last for den gæld Mærsk har. Der kan ikke gøres udlæg i lejede værdier efter international lovgivning, hvilket heller ikke ville give mening hvis der kunnes.

Arash Shahr

Er lasten ikke Maersks ejendom? Who cares btw?? Det er en privat anliggende...

Sagen er komisk fordi det bliver sammenkoblet til atom forhandlingerne, og man må spørge sig selv hvad har episoden med atom forhandlingerne at gøre? Med hvilken "lov" og arrogance vælger man at sanktionere lande?

Henrik L Nielsen

Nej lasten er ikke Mærsks ejendom selv hvis skibet skulle være deres. Når et postbud bringer en pakke fra sælger til køber så ejer Post Danmark heller ikke pakken selvom de nogen gange opfører sig som om de gør. Mærsk kan ikke sælge lasten til nogen som helst, Mærsk har ikke købt lasten, de kan kun levere den dertil hvor de er hyret til at bringe den hen.

I bund og grund er det ikke helt dumt at koble handlingen sammen med atomforhandæingerne. De amerikanske republikanere har allerede gjort det. Og de har pt. magt nok til at besværliggøre forhandlingerne. Og vinder de præsidentvalget kan de helt stoppe dem. Da flere af Irans ledere har udtrykt modvilje mod samme forhandlinger er det vel heller ikke utænkeligt at de har tænkt at en opbringning af et US venligt skib kunne smide grus i forhandlingerne. Jeg siger ikke det er baggrunden, blot at ihvertfald medlemmer af det amerikanske parlament allerede har koblet tingene sammen og de kan måske smadre forhandlingerne.

Henrik L Nielsen

Arash Shahr

Du behøver ikke sætte lov i situationstegn.
Det er en international lov, nemlig hele FNs charter kapitel VII som alle medlemslande, inklusive Iran, har skrevet under på.
Om det så er rimelig at benytte loven som man gør er en anden diskussion. Men loven findes og er blevet skrever under af Iran.

Arash Shahr

Henrik L Nielsen

Du giver mening og jeg er enig med dig. No doubt! Der hvor jeg er uenig er din sammenkobling af at bare fordi nogle skøre mennesker i USA vælger at gøre noget så er det i orden, og at derfor giver mening.

Eller at du mener nogen i Iran ikke ønsker en aftale og ophør af sanktionerne. Du skriver: "Da flere af Irans ledere har udtrykt modvilje..." Her må du meget gerne linke mig til tekster jeg åbenbart ikke har fået læst endnu.

Men sagen for mig er hyklerisk. Det er en politisk sag og vores medier om det så er informationen eller de andre dagblade behandler sagen på en yderst suspekt og uærlig måde.
Hvis det er et spørgsmål om international lov som du gør det til, hvorfor overholder man så ikke selv de samme internationale love? Og hvorfor når vi begår lovovertrædelser at det ikke bliver gjort til så stort et emne?

Hvis det handler om politik og man mener at det er politiske overvejelser, hvorfor blev det ikke blæst op at skibet sejler fra Jeddah Saudi Arabien og sikkert med saudiarabisk last til Dubai, og at hvis Saudi Arabien ikke vil overholde international ret og morale, hvorfor skal Iran?

Hvis det handler om anstændighed og sundfornuft hvorfor er det at man i disse dage vil bruge mere krudt og sensations rubrikker i aviserne og nyhederne for at forsvar Saudi Arabiens / amerikanernes interesser end man vil bruge på de grove overtrædelser af enhver etisk forsvarligt, international lov, national lov, FN lov, hvilket selv DK har skrevet under på ikke bliver taget op på samme måde?

Det er her man konkludere at det er bs. Det bliver forventet at lande der ikke har militær og økonomisk magt der kan terrorisere og true andre lande skal følge loven de terroriserende lande har skrevet, mens de selv kan gå frit omkring og gøre hvad de vil.

Joken er at Maersk for år siden skrev kontrakt med Iran at de ville sejle varer fra Dubai til Iran, men da nogle amerikanske politikkere ikke syntes om det, brød Maersk aftalen. Dengang var undskyldningen noget vagt, og det var klart at Maersk bare havde "ombestemt" sig. (du kan finde telegrammer om det her på informationen.dk)

Arash Shahr

Og ja jeg skriver om Yemen og om hvordan de mest basale internationale love bliver overtrådt og ingen i dette danske land synes at have noget i mod det. Men at Iran stopper et skib der sejler Saudi Arabiens containere lejet af Maersk som selv er den største kontrakter til Pentagon, der sejler amerikanernes militær maskine rundt i alverden og forurener kloden med alle deres skibe, så er det åbenbart et problem. Ikke fordi nogen vil stille de samme juridiske spørgsmål om lovligheden af de sanktioner man indfører mod andre lande. Eller at man vil straffe dem der begår lovovertrædelser af international ret? Det er derfor en farce at starte sine tanker ud fra en ide om at international ret har noget at skulle have sagt i disse sager, når disse love bliver udvasket fordi VI, vesten, overtræder dem så tit er det klart at andre vil begynde at gøre det samme.

Henrik L Nielsen

Arash Shahr

Først skal jeg beklage at da jeg skriver fra min telefon har jeg ikke mit ordblinde korrektionsprogram til at hjælpe med retstavningen. Da de her indlæg er lange håber auto korrekt fanger de fleste fejl uden at ændre meningen.

Her er en navngivet højtrangerende person der udtaler sig negativt. http://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-32174258

Og her er en hvor den øverste åndelige leder siger han ikke har taget endelig stilling omend han kalder USAs intentioner djævelske hvilket ikke er et godt tegn. http://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-32479436

Og jeg siger ikke, at Iran har gjort dette med sabotage af forhandlingerne for øje. Jeg siger blot, at det ikke ville være utænkeligt, for de ved udemærket godt at republikanerne leder efter enhver stråmand, som de kan bruge til at afbryde forhandlingerne med. Og da der er Iranske hardlinere, der ikke er helt lune på forhandlingerne, så er det da en mulighed der ikke skal afvises per refleks.

Og du har da helt ret i, at de internationale love følges efter smag og behag. Som jeg skrev, så kan brugen af dem sagtens diskuteres. Både i Iran, Yemen og alle andre steder, hvor der er penge involveret.

Men dit argument om, at når Saudi Arabien ikke overholder international ret (eller USA eller Danmark for den sags skyld) så behøver Iran heller ikke, er jeg ikke enig i. Der er ingen, der kan tvinge dem, men hvis nu nogen begyndte at følge reglerne, så ville det blive sværere for USA, Danmark og alle de andre, der prædiker høj moral at få folkelig opbakning til at overtræde reglerne gang på gang. Vi vil skulle se en hel del bedre beviser før de kan gå ind i Syrien og Ukraine fordi vi ved vi blev løjet for så mange gange omkring årtusindeskiftet, men problemet for os er at alle sider her er kendte løgnere, så modbeviser er ikke stærkere end Saddams ord som ingen troede på med hans generalieblad. Bare der dog var en part, vi kunne regne med fulgte reglerne. Var Iran en sådan så ville vi jo kunne afvise ovenstående konspirationsteorier per refleks.

Eller mere hjemmeligt: Blot fordi naboen tæver konen, behøver jeg jo ikke at begynde. Faktisk bør jeg melde ham. Også selvom nogle betjente gør det samme. Alt i alt så er Whataboutery sjældent en god begrundelse.

Anders Sørensen

@ Shahr: du spørger om jeg mener, det forholder sig anerledes med domstole i Vesten. Ja! Ikke bare i vesten, i langt de fleste andre lande. Parallelle retssystemer, som de iranske revolutionsdomstole, findes typisk kun i de værste diktaturer. Et system hvor ellers fuldstændigt arbitrære kendelser sættes i system for at holde befolkningen under kontrol. Hvor regimet ikke skal gøre sig større anstrengelser for at skaffe folk af vejen med dødsdomme eller langvarige fængselsdomme i kafkaske processer. Et system, hvor en forbryder som Salavati kan herske og ødelægge almindelige iraneres liv.

Revolutionsdomstole har man historisk set i flere lande netop når der er gennemført en større omvæltning, ja revolution, i samfundet. Disse er typisk efterfølgende afløst af almindelige civile domstole, når revolutionen har bundfæstet sig og der er genoprettet ro i landet. Så langt er man tydligevis ikke nået i Iran. I stedet har revolutionsdomstolen vedvarende udvidet sit virke med pseudo-rettergange og manifesterer dagligt diktaturets sørgelige tilstand her 36 år efter revolutionen.

Arash Shahr

Jeg er overrasket at du disker BBC artikler op. Ham gutten Hossein Shariatmadari dr bliver nævnt har ingenting med den siddende regering eller som sådan noget at skulle have sagt. "Højtrangerende" er han i hvert fald ikke! Det godtager jeg simpelthen ikke. Han ejer en avis og selvfølgelig er der mange der læser hans avis, men at give ham mere magt end det er simpelthen uærligt.
Det er et forsøg fra vestlig side at tegne et billede af at man er delt i Iran, hvilket hvis man følger i deres aviser og nyhederne, så er de ikke det. Selv oppositionen også dem man mener er "hardlineres" er alle for at man fjerner sanktionerne. Irans øverste leder Khamenei har som sådan tegnet de røde linjer for hvad Iran vil gå med til og det ville være til grin at mene nogen i Iran, især "hardlinere" skulle modsige Khamenie?!
En anden argumentation mod den tanke du lufter er at der er da ingen med den mindste tvivl tror på at bare fordi man dropper sanktionerne at Iran har tænkt sig at blive endnu en vestlig lakaj. Så længe Iran ikke følger vores interesser har vi da tænkt os at dæmonisere dem og gøre livet hårdt for dem, hvis man som en iransk "hardliner" endnu ikke er kommet til en sådan konklusion må man sige at man er en ret dårlig "hardliner". Altså det er en joke.

Dit andet pointe mht internationale love og at Iran burde være "the better man" er bare ikke holdbart. Hvor meget skal et land finde sig i at blive behandlet forkert? Selve sammenligningen af vesten med Iran er allerede et "win" for Iran, hvis man nu kendte lidt til historie og tal. Om det er økonomiske tal, befolknings tal, eller andet historisk viden.

Ja, kald det piracy the iranian way, i det mindste tør Iran da at stå imod bøllerne og give dem lidt af deres egen medicin. Åbenbart gør det ondt at være i den modtagende ende... Og for hvad? For at Iran stopper en super rig firmas container ind til siden i et par dage, mens det Iran råber vagt i gevær over er yemessiske børn der dør pga vores "politisk beskyttende vinger"! Relativt banalt de stakkels danskere der ikke har sat sig ind i sagen...

Arash Shahr

Anders Sørensen

I 35 år har man i vesten ligesom dig drømt om at man lagde revolutionen til side i Iran. Det er bare ikke helt lykkes og tro mig det vil iranerne bare ikke gøre. Realiteten er at det ligger i iranernes DNA at kæmpe imod tyranni. Så længe der findes tyranni vil Iran altså beholde sine revolution. Det må selvfølgelig gør ondt for typer som dig at erkende en så simpel fakta. Men jeg synes nu at dine tanker omkring retssikkerheden i vesten mht internationale love er komiske. Hvis man ikke vidste bedrer skulle man tro at du ikke vidste noget som helst om USA. :)

Læs du bare feks denne her: http://www.reuters.com/article/2015/01/22/iran-nuclear-eu-sanctions-idUS...

Du kan også finde ud af at senere vælger man igen ulovligt at sanktionere disse banker. Altså at selv EU's domstole ikke har noget at skulle have sagt hvis man bare politisk ikke vil have det til at ske. Men hey i know you already knew this, but dont want to admit it, its okay. Live and let live.

Anders Sørensen

@ Shahr: naivitetet er i hvert blevet indgroet i visses DNA. Diktaturet holder "revolutionen" og hele dens voldsapparat kørende på 36. år alene for at opretholde sit eget tyranni over befolkningen. Alle præstestyrets idealer er korrumperet ned til at bevare egen magtposition og privilegier i det iranske samfund. Revolutionsdomstolene og revolutionsgarden bruger jo langt sin største energi på at fastholde magten og med al magt bekæmpe afvigende ideer eller tanker i Iran.

Henrik Leffers

Jeg har absolut ingen sympati for religiøse diktaturer som Iran og Saudi Arabien, og jeg ved godt, at folk som mig, der ikke tror på guder, virkeligt skal holde kæft hvis vi skulle være nødt til at besøge landene (og vi er de første til at miste hovedet hvis IS får fat på os!). Men debatten her er lidt ensidig, fordi "vi" jo ikke har problemer med, at opbringe skibe i internationalt farvand (spørg Nord Korea...) eller tvinge fly ned for at undersøge dem (spørg Bolivias præsident og Snowden...), som er lige så ulovligt!