Læsetid 6 min.

Lester Brown: ’Jeg er mere optimistisk nu end i 50 år’

I dag udsender den amerikanske miljøpioner sin bog nummer 53, ’The Great Transition’. Samtidig annoncerer han sin tilbagetræden som leder af tænketanken Earth Policy Institute i en alder af 81. Men han har på ingen måde tænkt sig at stoppe sit virke. For netop nu tager omstillingen fart
Nøjagtig som tobaksselskaberne blev brændemærket for en generation siden på grund af cigaretrygningens sundhedsskadelige virkninger, vil de fossile energiformer blive belastet af deres medvirken til at ødelægge Jordens klima, mener Lester Brown.

Nicholas Kamm

15. april 2015

Han blev født i støvets år. 1934. Dengang de amerikanske prærier første gang blev ramt af The Dust Bowl, støvstormene der fulgte en periode med tørke og en tankeløs landbrugspraksis, hvor nymodens traktorer pløjede græsland op for at give plads til hvede, men hvor den blottede muld i stedet blæste bort.

En økologisk katastrofe der hærgede 400.000 kvadratkilometer landbrugsjord, og hvis dystre sociale konsekvenser for landbefolkningen, John Steinbeck skildrede i blandt andet Vredens druer.

Støvskyerne blæste helt til den amerikanske østkyst, hvor Lester Brown blev født, og hvor hans far netop i støvets år, under den amerikanske depressions værste tid, besluttede at blive landmand i New Jersey. Det handlede om at skaffe føden, overleve.

Nu har Lester Brown passeret 80 og netop besluttet at trække sig tilbage og lukke sin tænketank, Earth Policy Institute, efter i mere end et halvt århundrede at have ageret som en af klodens mest indsigtsfulde, indflydelsesrige og respekterede fortalere for en mere nænsom omgang med Jorden, dens natur og miljø. Og som for at slutte cirklen stopper han med en advarsel om nye dust bowls på vej.

»Den ene i det nordvestlige Kina og den anden i Afrika syd for Sahara,« fortæller Lester Brown, i tidernes morgen selv agronomuddannet, i telefonen fra Washington.

I modsætning til 1930’ernes USA er det i Asien og Afrika overgræsning, ikke overpløjning, der fører til jorderosion og støvstorme og dermed truer evnen til at brødføde en stadig større befolkning.

»Disse støvstorme er meget større end dem, vi oplevede i USA i 1930’erne,« siger Brown.

»USA og Kina er faktisk sammenlignelige, hvad angår antallet af køer: I størrelsesorden 100 mio. hver. Men hvor USA har ni mio. får og geder, har Kina 282 mio., og det er problemet. Geder æder som bekendt alt, som er grønt, og dermed rydder de vegetationen og baner vej for erosion.«

Og dette sker i en situation, hvor de globale fødevareforsyninger er under pres fra mange andre sider.

»På efterspørgselssiden af fødevareligningen bidrager befolkningsvækst, øget velstand og omdannelsen af fødevarer til motorbrændstof sammen til rekordstigninger i forbruget. På forsyningssiden gør ekstrem jorderosion, tiltagende vandmangel og Jordens stigende temperatur det sværere at øge produktionen.«

»Verden lever nu fra det ene år til det næste i et stadigt håb om at kunne producere nok til at dække det stigende behov,« skriver Lester Brown på Earth Policy Institutes hjemmeside og minder om, at næsten hvert syvende menneske på Jorden stadig er underernæret.

Bog nr. 53

Men selv om flere har søgt at sætte prædikatet ’dommedagsprofet’ på ham gennem årene, stopper Lester Brown ikke som sortseende skeptiker på menneskehedens vegne. Han benytter tværtimod sin formelle tilbagetræden til at udsende sin bog nr. 53 med den fremadrettede titel The Great Transition og med et budskab om, at den globale økonomi i dag er på vej mod et markant skift, en accelereret omstilling til en grøn energiforsyning.

Bogen udkommer på engelsk i dag og er ifølge Brown planlagt til oversættelse til mindst 20 sprog, heriblandt kinesisk.

»Jeg er mere optimistisk nu end på noget andet tidspunkt det seneste halve århundrede, fordi vi kan begynde at se, hvordan vi skaber en bæredygtig økonomi. Jeg tror, at vi i løbet af det næste årti kommer til at se forandringer svarende til, hvad der plejer at tage et halvt århundrede,« siger han.

»CO2-udledningerne er steget markant gennem mere end et halvt århundrede, men med de teknologier, som nu baner sig vej på markedet, og som kan producere el billigere end kulfyrede kraftværker, kan vi øjne konturerne af en økonomi, der primært forsynes via sol og vind.« I The Great Transition dokumenterer Lester Brown, hvordan teknologiske, økonomiske og sociale kræfter nu »konvergerer mod at fremme denne store omstilling.

I hans optik og formulering fremstår omstillingen som indlysende logisk og uafvendelig:

»Hvor prisen på fossil energi er overvejende råstofafhængig og vil stige over tid i takt med, at brændslerne bliver mere knappe, så er elproduktion med vind og sol overvejende afhængig af teknologi, hvor omkostningerne falder i takt med den forbedrede viden. Hvert land har sin egen forsyning af vedvarende energi – både sol og vind er bredt distribueret og samtidig uudtømmelige. I modsætning til kul og olie vil mængden af sol og vind forbrugt i dag ikke reducere den tilgængelige mængde i morgen.«

Bogen er spækket med informationer og dokumentation for, hvordan det nu rykker i udviklingen og udbredelsen af vedvarende energi. F.eks. fortæller Brown, hvordan de store tyske energiselskaber RWE og E.ON har været hårdt økonomisk trængt, bl.a. fordi stadig flere borgere installerede solpaneler og begyndte at producere elektriciteten selv med fald i både elprisen og selskabernes samlede indtjening til følge. Derfor tilpasser de to selskaber sig nu den nye markedssituation og sætter i stigende grad selv fokus på vedvarende energi. Efter at bogen gik i trykken, er det således kommet frem, at E.ON ud over at søge sine kulkraftværker afhændet nu også vil trække sig fra olie- og gasaktiviterne i Nordsøen.

»I takt med at den offentlige mening om vores energifremtid flytter sig, vil selskaber involveret i kul-, olie- og gasindustrien blive brændemærkede. Nøjagtig som tobaksselskaberne blev brændemærket for en generation siden på grund af cigaretrygningens sundhedsskadelige virkninger, vil de fossile energiformer blive belastet af deres medvirken til at ødelægge Jordens klima.«

Strandede værdier

Brown er overbevist om, at den begyndende investorbevægelse bort fra den fossile energis ’strandede værdier’ – reserver der ikke vil blive kapitaliseret, fordi klimaet ikke kan tåle afbrændingen – er uafvendelig.

»Hele vejen gennem historien har økonomiske omstillinger efterladt strandede værdier i deres kølvand. Tænk på skiftet fra hvalolie til petroleum. Eller fra hest og enspændervogn til bil. Denne energiomstilling er ingen undtagelse. Den vil efterlade sig en hoben strandede værdier.«

I modsætning til visse andre veteraner i miljø- og klimadebatten – som James Hansen, James Lovelock og George Monbiot – finder Lester Brown ikke, at atomkraften kan spille nogen rolle som redningsplanke under klimakrisen.

»Atomkraften, hvis omkostninger også fordrejes af enorme subsidier, kan udelukkes alene af økonomiske grunde. Atomkraftens dårlige økonomi er hovedårsagen til det fald i den globale elproduktion baseret på atomkraft, som begyndte for næsten et årti siden,« skriver han.

Miljøeksperten med den naturvidenskabelige baggrund er formentlig uden sidestykke, når det handler om at indsamle og bearbejde myriader af data om både de økologiske udfordringer og de teknologiske og økonomiske perspektiver i omstillingen. Men i sin nye bog kommer han også ind på vekselvirkningen mellem vores sociale liv og det energisystem, vi lever med.

Samtidig med at sociale kræfter via f.eks. den tiltagende ’divestment’-bevægelse mod fossile investeringer presser på for de grønne løsninger, så former disse også i sig selv måden, vi lever, tænker og handler på.

»I takt med at verden i dette århundrede skifter til sol og vind, bliver energiøkonomien også mere lokal. Vore kilder til elforsyning kommer så tæt på som tagene over vore hoveder. I stedet for at små grupper af selskaber og lande producerer og kontrollerer det meste af verdens energi, vil mennesker overalt blive del af energisektoren og klare deres egne energibehov via solpaneler,« mener Lester Brown.

»Energiomstillingen vil ikke blot forandre måden, vi anskuer verden, men også hvordan vi ser på os selv.«

Som meget ung mand startede Lester Brown i faderens fodspor, som tomatavler. Siden fulgte agronomuddannelsen og studier på bl.a. Harvard University, arbejde som landbrugs- og fødevareekspert for den amerikanske regering, så et mere end 25 år langt virke som stifter og leder af miljøforskningscentret Worldwatch Institute med de årlige State of the World-rapporter og senest, siden 2001, indsatsen med Earth Policy Institute, der formelt lukker og slukker den 1. juli.

– Du er netop fyldt 81. Du startede med at avle tomater – vil du nu slutte cirklen, trække dig tilbage og passe din have efter en livslang indsats for det globale miljø?

»Nej, jeg har ingen have, og selv om jeg trækker mig tilbage som leder af instituttet, og vi lukker aktiviteterne ned, har jeg til hensigt at blive ved at udforske og skrive om disse emner i en overskuelig fremtid. Min interesse er ikke svækket – faktisk oplever jeg denne nye bog som måske den mest spændende bog, jeg nogensinde har arbejdet med. Fordi vi nu omsider begynder at kunne se den store omstilling.«

Før telefonsamtalen over Atlanten slutter, røber Lester Brown, at han er ved at indsamle materiale til sin næste bog, nummer 54. Det er ikke officielt endnu, men den kommer nok til at handle om vand, en ressource under pres overalt på kloden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for John Fredsted
    John Fredsted
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Leo Nygaard
    Leo Nygaard
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
John Fredsted, Steen Sohn, Leo Nygaard, Marianne Rasmussen, Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

'Strandede værdier' - og deres tyvagtige ihændehavere - forhåbentlig den gamle tids sidste krampetrækninger.