Analyse
Læsetid: 4 min.

Mellemøstens magtbalance ændres

Eksperterne forudser en mere selvstændig og aggressiv udenrigspolitik hos USA’s traditionelle og hidtil loyale allierede, Saudi-Arabien og Israel, efter enigheden om fortsatte forhandlinger om en atomaftale med Iran
Jublende tilhængere af den iranske præsident Rouhani kørte torsdag igennem Teherans gader for at fejre, at der blev taget endnu et skridt mod en løsning på striden om Irans atomanlæg.

Jublende tilhængere af den iranske præsident Rouhani kørte torsdag igennem Teherans gader for at fejre, at der blev taget endnu et skridt mod en løsning på striden om Irans atomanlæg.

ATTA KENARE

Udland
4. april 2015

Magtbalancen i Mellemøsten blev reelt ændret med aftalen mellem Iran og ’5+1’-gruppen (de fem permanente FN-sikkerhedsrådsmedlemmer og Tyskland, men med USA i kuskesædet), der blev limet sammen tidligt torsdag i Lausanne. Aftalen er et oplæg til fortsatte forhandlinger om en løsning på striden om Irans atomanlæg.

Israel er selvsagt imod – allerede inden torsdag tweetede premierminister Benjamin Netanyahu et landkort, der viste Irans ’regionale interventioner’ med teksten: »Stop Irans terrorisme og aggression«. Israel har inden for det seneste år bombet Iran-allierede Hamas i Gaza og Hizbollah-transporter i det sydlige Syrien. Men at Israel indtil videre blot er tilskuer til udviklingen fremgår af, at præsident Barack Obama orienterede Saudi-Arabiens kong Salman telefonisk, før han tog kontakt til Netanyahu.

Libanon er splittet

Libanon er en velegnet prisme på de regionale reaktioner, eftersom de to dominerende poler, det sunnitiske parti al-Mustaqbal (Fremtid) og det shiitiske Hizbollah (Guds parti), finansieres og bevæbnes af henholdsvis Saudi-Arabien og Iran. Så det var ikke overraskende, at den libanesiske sunniindenrigsminister, Nouhad Machnouk, er afventende: »Der er stadig ikke truffet nogen endelig aftale mellem Vesten og Iran,« lød det til tv-kanalen LBC med et hint til den endelige deadline 30. juni. Hizbollahs parlamentsmedlem Walid Sukkarieh var derimod anderledes positiv: »Resultatet er en gevinst for Iran, da den sikrer det iranske atomprograms overlevelse,« hed det. Hizbollahs chef, Hassan Nasrallah, har tidligere sagt, at en iransk-amerikansk atomaftale vil styrke Iran regionalt.

Saudi-Arabiens politik er ændret

Saudi-Arabien har fra dag ét været imod en aftale, og ifølge analytikeren Mustafa Alani fra det saudiske Gulf Research Center har kong Salman allerede taget højde for aftalen med en mere aggressiv udenrigspolitik.

»Interventionen i Yemen er det klare eksempel,« sagde han til det amerikanske magasin Foreign Policy, »den har til formål at sende et klart signal til Teheran og Wash-ington om, at regionen (Saudi-Arabien og de øvrige Golf-monarkier, red.) vil imødegå Irans ekspansionistiske politik. Vi ser en ny kurs, hvor saudiinteresser prioriteres over USA’s henstillinger og sikkerhedsrådsresolutioner.«

Iran beskyldes for at støtte Yemens oprørske houthimilits offensiv mod den saudisk støttede præsident Hadi, og i det saudiske dagblad Arab News skriver kommentatoren Talal Alharbi, at »Irans slogans om ’revolution’, ’død over USA’ og ’død over Israel’ er nu ’død over araberne’, idet de arabiske stater, ikke Israel, er ofre for den iranske politik«.

Afdæmpet tyrkisk reaktion

Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, »bød aftalen velkommen«, som det hed i avisen Zaman, men med den tilføjelse, at han håbede iranerne »vil gå længere, da de stadig er under den linje, der var enighed om i 2010«. Her henviser Cavusoglu til den aftale, Tyrkiet og Brasilien blev enige med den daværende iranske præsident Ahmadinejad om på et topmøde for fem år siden, og som blev torpederet af USA, der ikke ville affinde sig med at se til fra sidelinjen. Aftalen indebar, at Iran forpligtede sig til at sende mere end halvdelen af sin berigede uran til Tyrkiet. Den tyrkiske kommentar er afdæmpet i betragtning af, at forholdet mellem de to lande er køligt, efter at præsident Recep Tayyip Erdogan har beskyldt Iran for at blande sig i Yemens indre anliggender.

Egypten frygter atomkapløb

I Kairo spores der bekymring for, om en atomaftale vil medføre et atomvåbenkapløb i regionen. Egypterne har i årevis argumenteret for et atomvåbenfrit Mellemøsten – møntet på Israels lager af skønsmæssigt 200 atomsprænghoveder, men også med adresse til de formodede ambitioner i Teheran om kernevåben.

»Hvis de arabiske ledere tror, at en atomaftale med Iran åbner for en mulig fremstilling af kernevåben, vil tænkningen være: Hvorfor skal vi så ikke have samme status,« kommenterer direktøren for Al Ahram-tænketanken i Kairo, Abdel Monem Said Aly – og illustrerer dermed den dybe mistro til Iran i de arabiske hovedstæder.

Iran forsøger at overleve

Samme mistro, men med omvendt fortegn, spores hos Irans konservative opposition, for mens præsident Hassan Rouhanis tilhængere kørte jublende gennem Teherans gader, og – hidtil helt utænkeligt – præsident Obamas annoncering af aftalen blev transmitteret på iransk tv, kaldte Hossein Shariatmadari, som er rådgiver for den øverste åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, aftalen for »at bytte en formstærk galophest med et ubrugeligt bidsel«. En anden konservativ, Mahdi Mohammad, erklærede, at »en katastrofe er indtruffet i Fordo« – Fordo er et underjordisk anlæg til berigelse af uran, der ifølge aftale omdannes til forskningscenter a la det tidligere danske atomcenter Risø ved Roskilde.

Sammenfattende er det karakteristisk, at ingen statsledere ud over Israels Netanyahu indtil nu har kommenteret aftalen, og man kommer nok nærmest på virkelighedens verden i den analyse, Jon B. Alterman fra CSIS, Center for Internationale Strategiske Studier, udsendte torsdag, da han noterede, at »Irans mål med en aftale er at overleve i en fjendtlig verden«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Kjeldgaard

Aftalen betyder en alvorlig svækkelse af den iranske religiøse højrefløj, som surmulende må se til mens den moderate fløj for gennemført den længe ventede lempelse af sanktionerne. Det kan forhåbentlig betyde at Iran på sigt er på vej tilbage som en konstruktiv magt i Mellemøsten. Ærkefjenden Saudi Arabien er i hvertfald ikke noget at samle på for Vesten, og apartheidstaten Israel har med sin destruktive politik sat sig selv helt uden for indflydelse i lang tid fremover.

Thomas Toft, Morten Lind, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Henrik Leffers, Philip B. Johnsen, Ivan Breinholt Leth, Holger Madsen, lars abildgaard, Jacob Jensen, Rune Petersen, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Det er med fornøjelse at se den sidste virkelige mellemøstlige diktator "saudiarabiens" højt ærværdige terroist på flugt til Israel eller usa.

Det er på høje tid, at dette mellemøstlige vandvid finder sin slutning. Det arabiske forår, er kun lige begyndt. Det arabiske folk vil noget andet, og det andet bør vi ikke blande os i, hvis folket ikke ønsker det. At de vil af med deres diktatore, kan jeg som europærer let forstå, vi Europærer kæmper også for at slippe af med vores egne diktatore, i grunden noget lignende, som dem araberne er i gang med kampen imod. Jeg håber at vi engang i en nær fremtid mødes.

Torben Nielsen

Iran som kastede monarkiets åg af sig, er naturligvis de mellemøstlige monarkiers naturlige fjende.

Karsten Aaen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg har betydeligt mere fidus til en ældgammel kultur som den persiske end til nomader uden anden loyalitet end stammehøvdingen.

Thomas Toft, Torben Nielsen, Magnus Bidstrup, Karsten Aaen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I realiteten vil et fjendskab mellem Israel og Iran vel ikke fortsætte ret længe? De har alt for mange fælles interesser, når det kommer dertil (at holde krigeriske sunnier i tømme).

Philip B. Johnsen

Jeg er helt enig Morten Kjeldgaard det er en kærkommen sejer til den, moderate fløj i Iran, det er bare vigtigt at huske på, at apartheidstaten Israel, netop er en apartheidstat på grund af USA, hvilket betyder der er kræfter, der kan blive mere farlige nu, hvad Obama, har aftalt med Iran, er ikke udslagsgivende for, hverken Senatets nuværende holdning, eller en mulig, kommende Republikansk Præsidents, holdning til Iran og atomprogrammet, eller USA's holdning til Gud's ord, hvor Biblen fortæller, om det lovedland, landet Storisrael, som er givet det jødiske folk ifølge Biblen, 'der er optakt til krig i luften', Israel har flertallet i Senatet og formodentlig i USA bag sig, både imod aftalen indgået med Iran og for den totale udryddelse af håbet, om staten Palæstina.

'Esekiel 47,13–20 og fjerde Mosebog 34 løftet om Storisrael.'

Storisrael nutids Libanon, Vestbredden, Gazastriben, Israel, dele af Syrien.

Iran er på vej ind i det gode selskab, hvilket gør det til en forhandlingspartner i Syrien og Irak. Afghanistan er ikke uden betydning og USA får lidt afstand til Israel.

Karsten Aaen, Philip B. Johnsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Stig Bøg Hvor længe vare denne lyst til afstand til Israel, tror du senatet har forandret sig på tre uger, jeg tvivler.

Fra link:
"Benjamin Netanyahu rocked the Capitol. His political stagecraft was unbelievable. He had them cheering, whooping and hollering. And that was before he'd said a word.

He knew every button to press."

Link: http://www.bbc.com/news/31720100

"Standing ovation to benjamin netanyahu after speech to the Senate"
Link: http://www.aljazeera.com/mritems/imagecache/mbdxxlarge/mritems/Images/20...

Er det ikke naivt at tro, at der principielt er forskellige fløje, der vil forskelligt i Iran? Både de ”moderate” (som egentligt er noget vestlige medier har navngivet nogle partier, som er lidt mindre aggressive overfor vestens sanktioner mod landet (tyg over det)), og de ”religiøse”, der følger de politiske retningslinjer, som er sat af regeringen (der har tyrkertro i Islam, og i dette tilfælde, og vi taler om den neutrale, moderate og anti-ekstremistiske form for Islam – Shia overbevisningen) uden at kunne afvige fra det, eller gå imod den spirituelle leders bestemmelser.
Forskellen på fløjene ligger alene i deres indenrigs fokusområder. I princippet kan både den ene fløj så vidt som den anden fløj sidde rundt om bordet med de vestlige nationer, og tilbyde aftaler så de uretfærdige sanktioner mod landet skal fjernes.
Aftalen betyder derfor slet ikke en svækkelse for Iran, for aftalen vil slet ikke godkendes, hvis ikke den spirituelle leder blåstempler aftalen. Hvis han først godkender aftalen, kan vi være sikre på at Iran har vundet på aftalen. Vi ved jo efterhånden at både Khamenei og Nasrallah endnu ikke har fejlet og er kommet med forudsigelser, der får Nostradamus til at vende sig i graven.
Iran får nu officielt godkendt rettigheden til atom energi til et fredeligt formål (stik modsat hvad de danske og vestlige medier indtil videre har promoveret, hvilket igen får os til at betvivle vores kære licensopkrævere, der kræver skillinger for at fylde vores sind med had, frygt og falske informationer).
De får fjernet de uretfærdige sanktioner (uretfærdigheden kommer til udtryk ved at man er gået med til at tillade iranerne at arbejde med nuklear energi, og at man pga. en fejlagtig forestilling har troet på, at iranerne ville bygge atomvåben, og disse tilsammen har været årsagen til sanktioner mod landet i flere årtier) og kan tjene skillinger så det batter.
Den største gevinst ligger dog naturligt i at verdenen nu kan forhandle med Iran, og jeg er mere end sikker på, at den danske finanssektor kan få løst alle landets økonomiske problemer, og give vores sande danske identitet tilbage - den danske velfærd - ved at forhandle med Iran. Så længe vi ikke spilder penge på at ”bombe ISIS” og ”Al Qaeda” eller kaster forsyninger ned til de forkerte i Irak.

Arash Shahr, Michal Bagger og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar