Sydafrikanske køretøjer, der overdænges med sten i Mozambique. Sydafrikanske virksomheder, der trues med lukning i Nigeria. Protestaktioner mod sydafrikanske ambassader kontinentet over. Repressalierne hober sig op efter den seneste bølge af angreb på udlændinge i Durban, Johannesburg og andre dele af Sydafrika, der foreløbig har ført til drab på mindst seks mennesker, fordrivelser af mindst 5.000 og udplyndringer og ødelæggelser. De fleste af de berørte »er flygtninge og asylansøgere, der blev tvunget til at forlade deres lande på grund af krig og forfølgelse«, oplyser FN’s Højkommissariat for Flygtninge. Præsident Jacob Zuma har aflyst et statsbesøg i Indonesien for at håndtere krisen og besøgt en af lejrene i Chatsworth, hvor over tusind udlændinge bor. I en tale ved et massemøde erklærede Zuma, at de, som ønskede at vende hjem, ville få hjælp til det, men hans budskab til dem, der foretrak at blive, var: »Vi vil først stoppe volden og derefter give dem mulighed for at bo her i fred.«
Den påstand sætter resten af Afrika i stigende grad spørgsmålstegn ved. I forvejen ser mange af dem allerede på Sydafrika, som har kontinentets mest udviklede økonomi, med både misundelse og mistro. De fremmedfjendske voldsudskejelser har skærpet en følelse af ’os og dem’ og vakt forbitrelse blandt nationer, der var værter for tusindvis af sydafrikanske landflygtige under kampen mod apartheid. I Mozambique blokerede en gruppe på omkring 200 demonstranter i sidste uge den sydlige Lebombo-grænse og kastede sten mod sydafrikanske køretøjer, mens Sasol, en kemigigant, har valgt at evakuere 340 sydafrikanere fra Mozambique af frygt for deres sikkerhed, og i Zambia har en privatejet radiostation stoppet med at spille sydafrikanske musik i protest.
I Zimbabwes hovedstad var der i weekenden sammenstød med politiet, da over hundrede mennesker marcherede hen til den sydafrikanske ambassade for at aflevere en anmodning med følgende ordlyd: »Vi, befolkningen i Zimbabwe, vil i solidaritet med vores brødre i Afrika på det kraftigste fordømme og tage afstand fra den grusomme, meningsløse og fremmedfjendske nedslagtning af udenlandske statsborgere og plyndringen af deres ejendomme i Sydafrika.« Og Gilbert Mutubuki, formand for Zimbabwes nationale studenterforening, blev citeret for at sige: »Lige nu har vi sydafrikanske virksomheder, der opererer frit her, mens vores brødre bliver nedslagtet i Sydafrika. Det er på høje tid, vi gør det samme mod alle sydafrikanske virksomheder her, indtil de ophørermed alle disse meningsløsheder.« Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater har ligeledes fordømt »de barbariske mord på uskyldige udlændinge«.
Den sydafrikanske regering har indkaldt sine Afrikaambassadører til hastemøde i et forsøg på at imødekomme deres bekymringer. Men Jeff Radebe, talsmand for det sydafrikanske præsidentkontor , erkender, at landets virksomheder, der opererer i resten af Afrika, risikerer sanktioner. »Konsekvenserne af disse angreb har vidtrækkende konsekvenser for vores økonomiske og sociale forbindelser med kontinentet og i verden,« sagde han. Det seneste udbrud af indvandrefjendsk vold er i nogen grad blevet tilskrevet en tale holdt i sidste måned af kong Goodwill Zwelithini, der er traditionel leder af Sydafrikas etniske zuluer, hvori han knyttede udlændinge sammen med kriminalitet og erklærede, at de skulle »pakke deres sager og gå væk«. Kongen har siden hævdet, at han er blevet misforstået.
© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
