Baggrund
Læsetid: 4 min.

Nepals jordskælvsofre tilhører landets fattigste

’Hvis vi havde haft penge, kunne vi have bygget os et mere solidt hus’, siger en kvinde, der som titusinder af andre nepalesere er blevet hjemløs
Evakuerede ofre for søndagens jordskælv hviler sig i en redningshelikopter. Langt de fleste af ofrene for jordskælvet er fattige og mange af dem er nu også hjemløse

Evakuerede ofre for søndagens jordskælv hviler sig i en redningshelikopter. Langt de fleste af ofrene for jordskælvet er fattige og mange af dem er nu også hjemløse

Reuters

Udland
29. april 2015

Efter over 36 timer i bedøvelsens mørke vågner Garima Saha på 12 år mandag formiddag på en improviseret ortopædkirurgisk afdeling på et hospital i det centrale Kathmandu.

Da hun slår øjnene op og omsider genvinder bevidstheden, kan hun konstatere, at hun er i live og i sikkerhed.

Men hun skal også forholde sig til den frygtelige nyhed, at både hendes mor og storebror er omkommet. I ni timer var hun begravet i murbrokker, før hun blev fundet.

Hendes hulkende bedstemor, der i al hast er ankommet til hovedstaden fra en fjerntliggende landsby, hæver hende forsigtigt op i halvt oprejst stilling i den seng, hvori hun har ligget, siden hun i lørdags blev opereret for det brud på skulderen, hun fik, da hun blev begravet i murbrokkerne.

I lyset fra flimrende lysstofrør kigger Garima på en halv snes udmattede læger, hvoraf mange har arbejdet i døgndrift siden jordskælvet, og en snes hvidkitlede sygeplejersker, hvis ansigter er tomme af træthed. En vestlig turist, der har meldt sig som frivillig hjælpearbejder, fumler med at vikle bandager ud.

Hun ser også rækkerne med de andre patienter, der ligger i de gamle senge, på bårer eller på gulvet. Lige over for hende ligger Chirim Baby Sahi, en 55-årig avissælger og en eneforsørger til en familie på fem. Han blev ramt af nedfaldende murværk fra et tempel og er nu lammet.

På den anden side ligger Anusha Khatry, en 16-årig skolepige fra det hårdt ramte Sindhulpalchowk-distrikt, der ligger fem timers kørsel fra Kathmandu. Klos op af Khatrys seng står et røntgenapparat. Det viser ifølge professor Gopal Raman Shama, at hun har alvorlige rygskader, der betyder, at hun formentlig næppe kommer til at gå igen. »Det ved hun endnu ikke,« hvisker hendes mor.

Telte ved Gorkha, tæt ved jordskælvets epicenter.

Telte ved Gorkha, tæt ved jordskælvets epicenter.

Scanpix

Fattigdom

Hvad alle disse ofre har og havde til fælles med næsten af de 3.729 omkomne og resten af de næsten 7.000 sårede, er fattigdom. Selv om mange havde forudsagt, at et jordskælv i Kathmandu kunne få byens nyopførte betonblokke til at styrte i grus, var det den ældre boligmasse af træ og mursten, der blev hårdest ramt. Fælles for dem, der boede her, var, at de ikke havde råd til andet.

»I Kathmandu bor de fattigste i ældre, usikre boliger. Det er indlysende: Jo rigere man er, jo mere solidt er ens hus,« siger Bhaskar Gautam, en lokal sociolog. De billige familieboliger har længe har været berygtet for deres faldefærdige tilstand. Garima boede i et sådant hus.

Garimas bror, der er tjener i en nudelrestaurant, siger, at familiens hjem var deres »store uheld«.

»Vi skulle være flyttet for 20 år siden,« tilføjer han. Hustruen til Sahi, den lammede avissælger, er vred og desperat. Oven i deres eksisterende forarmelse skal de nu se i øjnene, at ikke blot er familiens hjem kollapset – som hundredtusinder af andre over hele Nepal er de også blevet hjemløse.

AFP Photo

»Hvis vi havde haft penge, kunne vi have bygget os et modstandsdygtigt hus. Men vi havde ingen. Og nu har vi ikke noget sted at tage hen. Der er ingen til at tage sig os. Livet var svært nok allerede. Jeg vil ikke leve mere,« siger hun.

Dele af Kathmandu er ved at vende tilbage til tiden før jordskævlet. Handlende sælger limefrugter og kålhoveder fra boder på fortove.

En eller to butikker er åbne, selv en bank. Byens berygtede trafik er stadig langt fra sit vanlige niveau, men er på vej tilbage til sin kaotiske, overbelastede normalitet. Alligevel foretrækker mange tusinder stadig at campere på åbne pladser, fordi de er bange for at vende tilbage til deres hjem.

Nogle siger, at de vil vente, indtil der er gået 72 timer, for de fortsatte efterskælv vækker ny frygt.

Mange søger også behandling for kvæstelser og må vente uden for hospitalerne. Lighuset ved Bir Hospital, byens største, er overfyldt, og endnu flere lig ligger udenfor.

Presenninger af plast

I den landlige provinsby Dhulikhel bliver patienter behandlet i under interimistiske presenninger af plast. Under en af disse – afdelingen for »simple kvæstelser« – græder en ældre mand i smerte, da et sår på hans ben bliver forbundet. Den hvide knogle er synlig.

Som andre steder i Nepal, et af de fattigste lande i Asien med et statsapparat, der længe har været kendt for sin begrænsede administrative kapacitet, afhænger meget nu af et lille antal centrale bureaukrater.

En af disse er Sudarshan Parshad Dhakal, der fra sin bopæl på en bakketop i Dhulikhel, skal yde hjælp til 80.000 husstande i Kabrédistriktet ved hjælp af en håndfuld mobiltelefoner.

»Vi kan konstatere, at titusindvis af boliger er ødelagt og endnu flere gjort ubeboelige. Jeg vurderer, at vi står med 100.000 mennesker, der savner logi. Vi har brug for mindst 3000 familietelte, tæpper og tørkost til tre dage,« siger Sudarshan Parshad Dhakal.

Indbyggere går rundt blandt ødelagte bygninger i Nepals hovedstad Katmandu.

Indbyggere går rundt blandt ødelagte bygninger i Nepals hovedstad Katmandu.

AFP Photo

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fra mit hotelværelse i Kathmandu, så jeg engang tre mand godt i gang med at bygge en havemur ved deres hus. Næste dag var de færdige, og jeg stod tilfældigvis igen ved vinduet, og så, hvorledes de stod og betragtede deres værk. Pludselig væltede hele muren, og lagde sig langsomt ned, men ingen kom dog til skade.

Det undrer mig således ikke hvad der sker ved et større jordskælv på de kanter. Men uendelig sørgeligt er det, for de mestendels fattige, og yderst sympatiske, mennesker.

Claus Nielsen og Maibritt søvsø Carstens anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Hvornår er katastrofer ikke gået ud over de fattige?

Claus Nielsen, Flemming Berger og Maibritt søvsø Carstens anbefalede denne kommentar
Maibritt søvsø Carstens

Ja, de' med deres på det tørre har nok sørget for sig og sine, omend ofte for korupte midler. Kun den lille, der ikke kunne flygte/bygge stabilt må bukke uder, mens resten af verden støtter de som har midler til at hævde sig i forhold til de, som i forvejen ligger ned.
Vi ser det herhjemme, hvor de økonomisk stærkeste kommer til Danmar/Sverige og får mere end de havde drømt om, mens de som måtte blive tilbage, må nøjes med en hjælp, der højest rækker til netop at overleve.
Det er egoisme og begærlighed der er styrende i verden.
Såvel for de velfærdsflygtninge der kommer hertil, som de korrupte ude i verden, der rager til sig og lader dem som de tog fra, gå endnu mere til grunde i elendighederne.

Tinne Stubbe Østergaard

Man kan støtte lokalt og direkte i Nepal her http://shedrub.org/news.php?nid=116
Klostrene er vante til at organisere - både forplejning, hygiejne, genopbygning og psykisk hjælp - da de gennem årtier har modtaget tibetanske flygtninge og har et internationalt netværk.

Chokyi Nyima Rinpoche kommer ofte til Danmark http://gomde.dk/