Nyhed
Læsetid: 2 min.

Presset Obama sender atomaftale til afstemning i Kongressen

Mens Barack Obama og Hassan Rouhani arbejder på at neutralisere deres hjemmefronter antyder ayatollah Ali Khamenei, at en aftale om Irans atomprogram kan resultere i en ny USA-allieret i Mellemøsten
Udland
18. april 2015

Presset af Republikanernes flertal i kongressens to kamre, suppleret med nervøse demokrater, har Obama modstræbende underskrevet en ny lov, der skal godkende en endelig atomaftale, som ifølge planen skal være færdigforhandlet 30. juni.

Kongressen kan forkaste loven, men Obama vil i så fald nedlægge veto, hvorefter det vil kræve to tredjedeles flertal plus én stemme i begge kamre at hindre lovens vedtagelse. Obama skal kun mobilisere 34 senatorer eller 146 medlemmer af Repræsentanternes Hus, for at sikre dens gennemførelse, og det ventes ikke at blive noget problem. Der er dog stadig knaster i forhold til iranerne: Præsidenten kan ophæve de sanktioner, han selv har iværksat, 12 dage efter underskrivelsen, mens han kun kan suspendere kongressens sanktioner. Kongressens sanktioner kan et flertal i de to kamre sløjfe endeligt.

Netop varigheden af sanktionernes afvikling er et problem for Irans præsident, Hassan Rouhanis ambition om at få en aftale i hus. Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har erklæret, at »alle sanktioner skal ophøre i det øjeblik, en aftale indgås«.

Khamenei har dog også sagt, at han »hverken er for eller imod« rammeaftalen i Lausanne – et signal til Rouhani om at holde sig inden for den røde linje, den åndelige leder har afstukket. Men også et signal til Rouhanis konservative opposition, der hidsigt har kritiseret rammeaftalen som knæfald for ’den store satan’, om, at Khamenei fortsat har tillid til Rouhani.

Den vigtigste nyhed

Et andet kernepunkt, der kan blokere for et resultat, er uenigheden om inspektion af Irans militære anlæg. De er på listen over de krav, USA og de øvrige i 5+1-gruppen har stillet for at sikre, at Iran ikke i hemmelighed udvikler ballistiske missiler, der i givet fald kan påmonteres atomsprænghoveder, ligeledes fremstillet i hemmelighed parallelt med, FN’s atomvagthund, IAEA, inspicerer de civile atomanlæg.

Ali Khamenei har instrueret de iranske forhandlere om at afvise enhver tale om FN-inspektion af Irans missilprogram og at afbryde forhandlingerne, hvis Vesten insisterer, idet accept vil være en »krænkelse af den iranske nations værdighed«.

Og selvom det er nogenlunde lige så vanskeligt at afkode meldingerne fra Teheran, som det under Den Kolde Krig var en nærmest videnskabelig disciplin at afkode Kreml, er der en ny tendens i Khameneis ordvalg. Ganske vist repeterer han med jævne mellemrum, at USA hverken er til at stole på eller ønskværdig at samarbejde med, men han siger også, at »atomforhandlingerne kan levere en erfaring, der gør det muligt at forhandle om andre emner, hvis Washington fjerner forhindringer« – for fortsat dialog er det underforståede budskab.

Set fra Teheran er der nok at tage fat på af ’andre emner’: Syrien, Irak, Yemen og en regional atomaftale, der ikke kan undgå at involvere Israel.

Khameneis invitation er ifølge iagttagere den vigtigste nyhed fra Lausanne-forhandlingerne om den rammeaftale, der skal føre til en endelig aftale mellem Iran og gruppen ’5+1’, USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Kina og Tyskland.

»Vesten har mere brug for en aftale end Iran,« sagde præsident Hassan Rouhani torsdag med henvisning til, at USA ikke fremover vil ikke være i stand til at opretholde det nuværende pres på Iran, da både Rusland og Kina ventes at ville blæse på sanktionerne, hvis en endelig aftale falder på gulvet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Hvilken verden lever disse politikere i?" Er de lykkeligt uvidende om realiteterne i den verden, de tilfældigvis bebor?
Det grimme spille gennem de seneste uger mellem Det Hvide Hus og den amerikanske Kongres om en sandsynlig Iran deal efterlader en med det indtryk, at den eneste amerikanske politiker, som ser fornuftigt ud i alt dette, er præsident Barack Obama. Den eneste vej frem er at bygge videre på rammeaftalen i en konstruktiv ånd.
Hvor efterlader det de amerikanske politikere, der er imod Obama i alt dette? Vil de bede ham om at gå i krig med Iran, hvis de ikke er tilfredse med den aftale, han forhandler? Vil de lade Israel bombe? Vurderer de, at med flere sanktioner vil de opnå noget?
Rusland netop signaleret, at det allerede har kigger ud over sanktionerne inden den 1. juli og planlægger et fuldgyldigt strategisk partnerskab med Iran - med et politisk, økonomisk og et militært indhold.
Iran forhandler om etableringen af en række kernekraftværker af Kina.
John Wayne er død, oppositionen har haft sit spil for galleriet og USA har vel ikke længere kapacitet til at diktere en politik til andre lande.