Læsetid: 4 min.

Somalias terrorister har ryggen mod muren

Den islamistiske Al-Shabaab-bevægelse er hårdt presset i Somalia og griber derfor til stadig mere desperate metoder for at skabe opmærksomhed, vurderer eksperter oven på påskens massakre på 147 kenyanske studerende
8. april 2015

Dette er en operation mod de vantro. Den kristne regering i Kenya har invaderet vores land. Universitetet er en del af Kenyas plan om udbrede kristendom og hedenskab.«

Ordene er Ali Mohammed Raghes, talsmand for den somaliske terrororganisation Al-Shabaab, der skærtorsdag tog ansvaret for nedslagtningen af 147, primært kristne universitetsstuderende i den kenyanske storby Garissa. Massakren er det seneste trin i Al-Shabaabs stadig mere desperate kampagne for at vende krigslykken. Siden 2011 har den somaliske terrororganisation mistet territorium, indtægter, indflydelse, lederskab og tusindvis af rekrutter. Til gengæld har den kastet sig ud i en stadig mere blodig bølge af kidnapninger og mord på civile kenyanere, hvoraf den seneste massakre i Garissa markerer et foreløbigt klimaks.

»Al-Shabaab har lidt store tab på alle fronter de seneste tre-fire år,« siger den norske professor Stig Jarle Hansen, forfatter til bogen Al-Shabaab in Somalia. Fra at have været snublende tæt på at regere landet har Al-Shabaab ifølge den amerikanske terrortænketank Jamestown i dag kun kontrol over tre mindre landområder og under end en tredjedel af de rekrutter, som bevægelsen kunne mønstre i sine velmagtsdage.

Ny og billigere strategi

Ifølge eksperter lider Al-Shabaabs af akut pengemangel. Siden bevægelsen mistede kontrollen med Somalias største havneby Kishmayo i 2012 og en række andre, mindre havnebyer, er indtægtskilderne svundet drastisk ind. Og det har bl.a. tvunget bevægelsen til at ændre taktik. Fra konventionelle angreb og dyre bilbomber er Al-Shabaab nu gået over til at udføre mere simple aktioner, gennemført af nogle få, letbevæbnede mænd, siger den canadiske forsker Matt Bryden til New York Times. »De har mistet deres vigtigste indtægtskilder, men har formået at overleve de magre år, bl.a. ved at minimere udgifterne til deres terroraktioner, forklarer Bryden, der har beskæftiget sig med Somalia de seneste 20 år. De fleste af de tilbageværende rekrutter lever desuden et udmattende liv, hvor de flytter fra den ene fattige landsby til den anden og undervejs tvinger de lokale til at forsørge dem. Stig Jarle Hansen peger på, at Al-Shabaab også går efter civile mål af propagandamæssige årsager. »Det giver jo helt anderledes genlyd i medierne, når de angriber et indkøbscenter eller et universitet. Hvis de satte 600 mand ind mod en kenyansk bataljon i Somalia, er der ingen, der ville interessere sig synderligt for det,« siger han.

I krig mod de vantro

Når Al-Shabaab kan bruge angreb på civile til at fremme deres sag, skyldes det, at de fremstiller krigen om Somalia som en religionsopgør mellem muslimer og de vantro.

Både i Westgate-centret og på universitetet i Garissa brugte Al-Shabaab tid på at skille muslimer og kristne ved hjælp af spørgsmål som; Hvad hed Profetens mor? De, der ikke umiddelbart kunne svare, blev skudt, mens resten fik lov at flygte. Selv Al-Qaedas ledelse, som i 2013 anerkendte Al-Shabaab som en del af det globale terrornetværk, har taget afstand fra bevægelsens drab på civile muslimer. Siden da har Al-Shabaab forsøgt at minimerede muslimske tab. Og retfærdiggøre det, når det alligevel sker.

Ifølge et internt dokument, som det amerikanske nyhedsbureau Associated Press har offentliggjort, er det muslimernes egen skyld, hvis de kommer i skudlinjen.

»Alle muslimer må holde sig langt væk fra fjenden og deres installationer for at undgå at blive menneskelige skjolde for dem,« hedder det bl.a. »Der er ingen undskyldning for dem, de lever eller mænger sig med fjenden.«

Trods den seneste Shabaab-massakre, vurderer eksperterne imidlertid, at det går den rigtige vej i Somalia. Regeringen får stadig mere kontrol over landet, men det går meget langsomt, siger professor Stig Jarle Hansen, bl.a. på grund af manglende resurser. Hvis Al-Shabaab for alvor skal nedkæmpes, kræver det ifølge ham, at den somaliske hær og dens allierede er i stand til at beskytte civilbefolkningen i de landsbyer, som Al-Shabaab stadig har kontrol over.

»I dag er shabaab til stede i de landsbyer, de kontrollerer, seks ud af ugens syv dage, mens den somaliske hær kun kommer forbi om søndagen. Og det duer ikke,« siger han. Selvom den somaliske hær er nået op på cirka 30.000 mand, den Afrikanske Unions fredsstyrke tæller 21.000 mand og nabolandene Kenya, Etiopien og Uganda hver bidrager med cirka 5.000 mand, er det ikke nok til at sikre landsbybeboerne.

»Shabaab har reelt frie hænder uden for de større byer, og det kræver enten oprettelsen af lokale militser eller en effektiv politistyrke at vende den udvikling,« siger Stig Jarle Hansen og understreger, at den udbredte korruption blandt sikkerhedsstyrkerne også må bekæmpes, hvis det skal lykkes. Ellers er det alt for let for Al-Shabaab at bestikke sig igennem. Af samme grund mener han ikke, at Kenyas idé om at bygge en høj mur mellem de to lande vil øge sikkerheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anton Gammelgaard
Anton Gammelgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu