Baggrund
Læsetid: 5 min.

Sort afvikling – også for økonomiens skyld

Når investorer i stigende grad bliver nervøse over at have investeret i olie, kul og gas, handler det ikke kun om hensyn til klimaet, men snarere om kolde kalkuler af morgendagens markeder. I sidste ende er det et spørgsmål om troen på klimapolitisk handling
For første gang i historien blev 2013 året, hvor der blev investeret mere i rene energikilder end i fossile brændsler.

Jakob Dall

Udland
22. april 2015

Hvad gør investorer, når de opdager, at det selskab, de har investeret i, sandsynligvis vil opleve, at af en stor del af deres aktiver bliver værdiløse, fordi de ikke er forenelige med fremtidens klimapolitik?

De bliver naturligvis i stigende grad nervøse. Og det er da også reaktionen fra 98 procent af det britiske energiselskab BP’s investorer, der i sidste uge tvang en resolution igennem over for bestyrelsen, der skal sikre mere gennemsigtighed omkring selskabets robusthed over for en ny klimapolitisk virkelighed.

Investorerne kræver således, at BP i fremtiden skal oplyse mere klart omkring selskabets aktiviteter og de risici, de udgør for klimaet, ligesom energiselskabet skal oplyse om de aktiviteter, der sættes i gang med henblik på at gå en tid i møde med meget lavere CO2-udslip.

Den større åbenhed skal gøre investorer i stand til »at vurdere, om BP er i gang med at positionere sig selv som en bæredygtig spiller i fremtidens energisystemer eller ej,« hvad mange investorer i stadig stigende grad kræver.

Samme krav lyder fra en gruppe af 62 europæiske og amerikanske såkaldte institutionelle investorer, altså forsikringsselskaber, fonde og pensionskasser, der tilsammen har investeringer for næsten 2.000 mia. dollar (14 billioner kr.). Fredag i sidste uge opfordrede de i et brev den øverste leder af det amerikanske finanstilsyn Securities and Exchange Commission, SEC, Mary Jo White, til at ændre spillereglerne for offentlighed omkring investeringer. De ønsker i lighed med BP’s investorer, at der kommer klarhed over, hvem der investerer i klimarisikable aktiviteter som eksempelvis olieudvinding i Arktis eller fra tjæresand.

»Vi er bekymrede over, at olie- og gasselskaber ikke tilbyder tilstrækkelig information omkring flere sammenhængende faktorer, der – til sammen – i høj grad vil påvirke industriens økonomiske formåen.«

I det mere end seks sider lange brev til Mary Jo White, der blandt andet er underskrevet af Stephen B. Heintz, præsident for Rockefeller Brothers Fund, samt en lang række private og offentlige fonde og pensionskasser, står, at underskriverne er bekymrede for om, »at olie- og gasindustriens nuværende og fremtidige reserver og ressourcer ender som stranded assets,« altså værdiløse investeringer.

Bank advarer imod systemfejl

At det kan ende med et kæmpe brag på aktiemarkedet, frygter blandt andre Bank of England. I marts i år udsendte bankens finansielle tilsyn en advarsel om, at forsikringsbranchen og andre investeringstunge foretagender kan risikere at lide »et hårdt slag«, hvis der kommer en global klimapolitisk handlingsplan, der vil begrænse udledningen af CO2 markant og dermed ramme deres kunders investeringer i kul, olie og gas.

Banken udarbejder i øjeblikket en analyse af ’kulstof-boblen’ bestilt af den britiske regering, som forventes færdig i løbet af foråret 2015. Til det britiske dagblad The Guardian forklarer Paul Fisher, der er leder af bankens finansielle tilsyn:

 

»Lige nu er der en risiko for, at forsikringsselskaber investerer deres penge i aktiver, der ender med at være værdiløse.«

Paul Fisher og bankens finansielle tilsyn har netop til opgave at holde et vågent øje med potentielle ’systemfejl’, og overvurdering af investeringer i kul, olie og gas er én af de risici, der vurderes som en systemtrussel.

»I takt med at verden i tiltagende grad begrænser udledningen af CO2 og bevæger sig mod alternative energikilder, kan investeringer i fossile brændsler – der har været et voksende marked over de seneste årtier – risikere at blive ramt hårdt,« lød således Paul Fishers formaning under en konference med forsikringsbranchen i starten af marts.

Et spørgsmål om tro

Når der alligevel er stor skepsis fra den fossile energiindustris side, skyldes det, at der fortsat er mange, der ikke tror, at klodens politikere i sidste ende vil lykkes med at indgå en bindende klimaaftale, der markant vil reducere udslippet af CO2. Det forklarer Roger Harrabin, BBC’s klimaanalytiker.

»Nogle observatører mener, at energisektoren står over for et tipping point,« skriver han på BBC’s hjemmeside, hvor han også løfter sløret for, hvad i hvert fald nogle kilder i industrien også tænker.

»Selv om industrien lytter til de spørgsmål, der stilles, fortæller en kilde fra industrien mig, at de store olieselskaber simpelthen ikke tror, at verdens regeringer holder deres løfte om at reducere CO2-udslippet nævneværdigt. De planlægger derfor at fortsætte med at lede efter nye forekomster i den forventning, at de også vil blive brugt.«

Energisektorens tvivl står i skarp kontrast til en lang række økonomiske institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), der allerede tager en ny energipolitisk tid for givet. Både Verdensbanken og IMF foreslår officielt, at der lægges skat på udledning af CO2 for derigennem at reducere den og fremme alternative energikilder.

På det netop afholdte forårsmøde i IMF sagde fondens direktør, Christine Lagarde, at »det er nødvendigt at fastsætte den rigtige pris.«

»Det er et simpelt budskab, og det er rettet mod dig og din regering. Skal vi bekæmpe klimaforandringerne er CO2-beskatning eller andre tilsvarende skattesystemer en nødvendighed.«

De første tegn på, at markedet for fossile brændsler rammes, ses inden for kulindustrien.

Kul allerede hårdt ramt

Kul er det mest CO2-forurenende af de fossile brændsler og samtidig det brændsel, der nemmest kan erstattes af andre energikilder. Derfor er det også kulindustrien, den nye virkelighed rammer først.

For selv om de fleste analytikere for blot få år siden spåede kulindustrien en lys fremtid, ser billedet i 2015 anderledes ud.

Således er der i løbet af de sidste to år sket en markant omvæltning til etablering af ny kulkraft globalt, så der i dag droppes flere planlagte kulkraftværker end der gennemføres. Samtidig falder kursværdien på aktier i kulindustrien. Tal fra organisationen Carbon Tracker Initiative viser, at mens det amerikanske Dow Jones’ industriindeks steg med 69 procent fra 2009 til 2014, faldt Dow Jones’ kulindeks med 76 procent i samme periode.

Og selv i Kina, der i en lang årrække har holdt hånden under det faldende kulforbrug i Europa og USA med tilsvarende konstante stigninger i det kinesiske forbrug, er kulindustrien trængt. I 2014 faldt Kinas forbrug af kul for første gang nogensinde med hele 2,9 procent. På et mere overordnet plan ses også et skifte. En nylig analyse fra det finansmediet Bloomberg New Energy Finance viser, at for første gang i historien blev 2013 året, hvor der blev investeret mere i rene energikilder end i fossile brændsler. Og en fremskrivning viser, at der i 2030 vil blive investeret fire gange så meget i vedvarende energikilder som i kul, olie og gas.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Herman Hansen

Hele verden kører den vej vi alle sammen i kollektiv bevisthed for besked på at løbe hen. Snart er det olie og kul, snart er det vindmøller og solenergi. Snart er det velfærd, snart er det sig selv nok.

Nu mangler vi bare et sæt politikere, som evner at få fremhævet det bedste. Mere vind- og solenergi kombineret med velfærd og borgerløn til alle.

Projektionen for USAs kulforbrug i år 2040 er ellers 34%.
Ganske vist er det en reduktion fra deres nuværende 39%, men det er vel næppe nok til at få folk til at droppe investeringer i kul (med mindre der indføres kommunistiske restriktioner og kunstig CO2-beskatning):
http://3.bp.blogspot.com/-OsiRHeLDL5I/VS6pzUI6oBI/AAAAAAAA87Y/SfbZf5PrVG...

Hele rapporten kan downloades her (154 sider!):
http://www.eia.gov/forecasts/AEO/pdf/0383%282015%29.pdf

En helt anden ting er at Kina, Indien og hele Afrika står overfor en enorm vækst de kommende årtier som kun kan bæres af billig elektricitet fra kul.
Det er skåret ud i pap af Bill Gates Notes her:
https://www.youtube.com/watch?v=v15q6M_z13Q

Mærsk-koncernen har som bekendt massive investeringer i fossil energi.
Alligevel har koncernen klaret sig strålende - det seneste årsregnskab var vistnok det bedste i koncernens historie.
Så aktionærerne må være ekstremt tilfredse med deres fossile investering.

Men økonomi og erhvervsliv har jo heller aldrig været blandt Informations spidskompetencer!

Ivan Breinholt Leth

Peter Madsen
"Kommunistiske restriktioner." Er det sådan nogen som Sovjetunionen pålagde CO2 udledninger? Eller er det sådanne restriktioner, som vi i den vestlige verden pålægger markederne? Som f.eks, forbud mod børnearbejde, menneskehandel og handel med narkotika. Eller restriktioner overfor handel med våben, handel med ikke-bæredygtigt træ og immigration. Jeg spørger bare: Hvilke restriktioner er kommunistiske, og hvilke er ikke-kommunistiske? Hvis restriktioner på CO2 udledninger er kommunistiske, er så 97% af verdens klimaforskere kommunister? Og IPCC, Verdensbanken og IMF, som foreslår skat på CO2 udledninger, er de også kommunister? Jeg vil bare gerne vide, hvor jeg skal lede, hvis jeg vil finde kommunisterne.

Morten Lind, Bent Gregersen, Kim Houmøller og curt jensen anbefalede denne kommentar