Læsetid: 8 min.

Afghanere fraskrev sig retten til at sagsøge Danmark

Afghanske Abdul Ghani mistede sin datter og en arm, da danske soldater skulle fjerne en vejsidebombe på Highway One. Som andre civile ofre for danskernes krig i Helmand gav han afkald på retten til at sagsøge Danmark eller nogen anden myndighed for sit tab. Jurister er dog usikre på, om den slags løfter er gyldige
Afghaneren Abdul Ghani skrev under på en Claims Settlement Form og fik udbetalt et beløb, der ifølge det danske forsvars udregninger svarede til, hvad han kunne tjene på syv år som glarmester. Men han blev aldrig fuldt arbejdsdygtig igen, da han havde mistet en arm oppe ved skulderen. Pigerne, der gynger, har ingen forbindelse til den nævnte familie.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

19. maj 2015

Mandag den 23. januar 2012 var glarmester Abdul Ghani, hans kone og parrets nyfødte datter på vej i bil ad Highway One, Afghanistans store asfalterede ringvej, der forbinder alle landets større byer, da de bliver stoppet af de danske styrker, cirka seks kilometer uden for Gereskh.

Abdul Ghani parkerer bilen og venter. De danske soldater har fundet en vejsidebombe og forbereder en »kontrolleret bortsprængning.« Da eksplosionen endelig sker, forvandles bilens kabine til et blodigt inferno med afrevne lemmer og et dræbt spædbarn.

Efter ulykken konkluderer Forsvarets Auditørkorps, at den lille familie blev ramt af et fragment fra bomben, selv om de befandt sig 300 meter borte.

Abdul Ghani og hans kone overlevede, men det gjorde hverken datteren eller Abdul Ghanis venstre arm, som han ellers har hårdt brug for i sin glarmesterforretning.

Fru Ghani slap med skader på højre knæ og lår, men kom aldrig til at gå normalt igen.

Afskrev alle yderligere krav

Den tragiske ulykke på Highway One er beskrevet i detaljer i en aktindsigt, som Information har fået i de mange hundrede sager, hvor Danmark udbetalte kompensation til lokale afghanere, som havde mistet ejendom, husdyr eller pårørende i forbindelse med krigen mod Taliban. Glarmester Ghani og frue fik i alt 113.700 kr. i kompensation. Heriblandt 23.000 kr. for »amputering af venstre arm under skulderen«, 23.000 for »skader på knæ og lår«, 14.500 kr. for »nedsat førlighed« og 11.500 kr. for »baby/datter afgået ved døden« samt 4.500 kr. til en fin begravelse i storbyen Herat i det vestlige Afghanistan.

Ligesom alle andre, der modtog større beløb fra danskerne, skrev Abdul Ghani fire uger senere under på en såkaldt Claims Settlement Form og fik udbetalt pengene, der ifølge det danske forsvars udregninger svarede til, hvad han kunne tjene på syv år som glarmester.

Men samtidig skrev han også under på, at han aldrig ville »rejse sag eller på anden måde kræve kompensation fra DANCON (de danske styrker, red.), den danske regering, nogen anden dansk myndighed, noget medlem af DANCON eller ISAF, NATO, de lande der bidrager med styrker, deres styrker, repræsentanter eller ansatte eller nogen anden privatperson eller foretagende med forbindelse til sagen.« Og lovede, at han derudover ville »holde alle parter skadesfri for alle fremtidige krav i forbindelse med sagen«.

 

 

Som Information skrev for nylig, mistede mindst 18 civile afghanere livet på grund af danskernes krig. Og ifølge dokumenterne, der er underskrevet eller blot markeret med et fingeraftryk af de berørte afghanere, gik flere af dem samtidig med til, at de ikke ville stille yderligere krav eller forsøge at rejse en erstatningssag mod Danmark.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet, var formålet med aftalerne at undgå nye krav og evt. retssager i Danmark.

»Det var et forsøg på at undgå, at en eller anden advokat i Danmark bagefter gik rundt og samlede klienter til at rejse en sag ved domstolene i Danmark,« siger han og henviser til bl.a. den såkaldte Green Desert-sag, hvor den danske advokat Christian Harlang rejste en samlet erstatningssag på vegne af en stor gruppe irakiske fanger, der mente, at Danmark bar et ansvar for at have udleveret dem til mishandling og tortur hos det irakiske politi.

Claus Juul, juridisk konsulent ved Amnesty International mener også, at aftalen ligner et forsøg på at lave et forlig, der lukker sagen en gang for alle. Men forbeholdet om at frede Danmark for yderligere retssager er »usympatisk,« mener Amnesty International.

»Man kan diskutere, om det er kønt, når den ene part er en afghansk bjergbonde, og den anden part er det danske forsvar. Det kan være rigtigt svært for en afghansk bonde at overskue konsekvenserne ved at give afkald på et eventuelt senere erstatningskrav,« siger Claus Juul.

En lang kamp

Allerede fire uger efter Abdul Ghani har skrevet under på aftalen og hentet de 1,137.000 i den lokale møntfod afghani i den danske hovedlejr MOB Price, fortryder han og ringer til lejren.

Han ønsker en større erstatning, fremgår det af en mailveksling mellem det danske kontingent i Helmand og hærledelsen hjemme i Danmark, som Information har fået udleveret. Abdul Ghani siger, at han ikke kan forsørge sin familie, nu hvor han kun har én arm, og kræver desuden, at danskerne sørger for, at han kan komme til den danske ambassade i Kabul og fremføre sin sag.

Det afviser kaptajn Henrik Lehmann Madsen, der er ansvarlig for CIMIC-afdelingen hos de danske styrker. Det er ham, der står for forholdet til den afghanske civilbefolkning.

Ifølge en melding til Hærens Operative Kommando orienterer han i stedet den enarmede glarmester om, hvad der står i den aftale, han har skrevet under på. Men Abdul Ghani fastholder, at han vil rejse til Kabul og tale med den danske ambassade.

Egentlig havde familien Ghani håbet at få væsentlig mere i kompensation for datteren, for manglende arbejdsevne og for fru Ghanis førlighed. Fra starten krævede de i alt 150.000 dollar eller 862.500 kr., fremgår det af sagsakterne, men det beløb lå langt over det niveau, som danskerne normalt fulgte i forbindelse med civile tab.

Ifølge en prisliste, som Information er i besiddelse af, lå den maksimale kompensation for at forårsage »død eller permanent vegetativt stadie« på 55.000 kr. og prisen for en venstrearm lå på 13.750 kr., hvis ofret var højrehåndet. Hvis han var venstrehåndet, steg prisen til 27.500 kr.

I de kommende måneder genvender Abdul Ghani sig flere gange til den danske ambassade i Kabul for at tale sin sag og søge visum, så han kan tage til Danmark og rejse en erstatningssag. Men uden held.

På ambassaden får han at vide, at det er de danske styrker i Helmand, der afgør kompensationssager, og da han i juli måned drager til Helmand og henvender sig i Price, får han igen at vide, at han har afskrevet retten til yderligere erstatningskrav, at sagen er afsluttet og at »der ikke var mere DANCON kan gøre«.

Om Abdul Ghani ville blive afvist, hvis det var lykkedes ham at komme til Danmark og sagsøge den danske stat, er uklart. Flere jurister, som Information har talt med, siger, at der ikke findes retspraksis på området, og at det derfor er svært at sige, om det reelt ville kunne stoppe en retssag i Danmark. Men folkeretsprofessor Frederik Harhoff fra Syddansk Universitet mener, at afghanerne, der har skrevet under på Claims Settlement Forms med denne slags klausuler, vil få meget svært ved at anlægge en retssag i Danmark.

»Jeg vil tro, at det vil forhindre en sag ved en domstol – det er i hvert fald klart det, der er meningen med disse kulancer,« siger Harhoff, der dog understreger, at han ikke kender det retslige grundlag, erstatningerne er udbetalt på.

Intet ansvar

Kulancer er det udtryk, Forsvaret bruger om de udbetalte kompensationer – og det er et udtryk, som er valgt meget bevidst. For selv om Abdul Ghani og hans kone fik 113.700 kr. i kulancemæssig kompensation er der ikke tale om en erstatning i juridisk forstand. Og der er derfor heller ikke tale om, at forsvaret erkender noget ansvar for hverken datterens død eller Abdul Ghanis manglende arm.

»Danmark giver penge til folk, fordi de har været udsat for noget ubehageligt, men det betyder ikke, at Danmark anerkender, at nogen regler er blevet brudt,« forklarer Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

I en e-mail til Information har chefen for indsættelsesafdelingen i Værnsfælles Forsvarskommando, oberstløjtnant Jens Lønborg, tidligere oplyst, at »kulance er ikke det samme som erstatning. Det er en form for kompensation, der eventuelt kan betales i de tilfælde, hvor der ikke er et juridisk erstatningsansvar«.

I Abdul Ghanis tilfælde vurderer Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor, FAEK, i første omgang, at de danske styrker havde brudt reglerne og dermed var erstatningspligtige. Men efter at have undersøgt sagen nærmere, når de frem til, at de danske styrker har overholdt alle gældende sikkerhedsbestemmelser ved bortsprængningen af vejsidebomben, og at der derfor er tale om et hændeligt uheld, som Danmark ikke skal betale for.

Forsvarets Auditørkorps er også inde i sagen, men indstiller den 3. april 2012 sine undersøgelser, da »der ikke var rimelig formodning om, at et strafbart forhold … var begået,« skriver Auditørkorpset i sin årsberetning for 2012. Som begrundelse henviser auditørerne til, at sikkerhedsafstanden til sprængningen endda var sat til det dobbelte af den anbefalede.

Folkeretten gælder

Tilbage i Afghanistan lever en enarmet glarmester med en kone, der halter, et spædbarn, der ligger på en gravplads i Herat samt forsørgeransvar for en bror eller svoger, sin gamle mor og to svigerforældre.

Om familien Ghani nogensinde har tilgivet danskerne det, der skete på Highway One mandag den 23. januar 2012, er uvist, da det ikke har været muligt for Information at lokalisere dem.

Af Informations aktindsigt fremgår det heller ikke, om Abdul Ghani forstod, hvad det var, han skrev under på den dag i Price. Men ifølge de retningslinjer, som de danske soldater var forpligtede til at følge i kulancesager, skulle »aftalen udfærdiges i et sprog, som beløbsmodtager forstår, og såfremt denne ikke kan læse, skal aftalen oplæses forud for underskrift«. Det fremgår af de retningslinjer, avisen MetroXpress har offentliggjort.

Information ville gerne have spurgt Forsvarsministeriet, om de aftaler, som ofre og pårørende måtte underskrive i Helmand, reelt forhindrer dem i at rejse en erstatningssag i Danmark. Men det afviser ministeriet at svare på i en e-mail den 13. maj 2015 og henviser i stedet til Værnsfælles Forsvarskommando. Ved redaktionens slutning var det endnu ikke lykkedes at få et svar.

Folkeretsjurist Anders Henriksen, der er leder af Centre for International Law and Justice ved Københavns Universitet, er ikke sikker på, om forbeholdet, som Abdul Ghani og de andre afghanere skrev under på, vil stoppe en eventuel sag i Danmark.

»Jeg er i tvivl om, hvordan en dansk domstol vil forholde sig til det her, fordi det er så særlig en situation,« siger han.

»Forsvaret kan have tilføjet det for en sikkerheds skyld. Spørgsmålet er så, om det holder, og om det vil kunne forhindre en retssag i Danmark,« siger Anders Henriksen.

Peter Otken, ekstern lektor i Folkeret ved Københavns Universitet og tidligere militær jurist i Forsvaret, understreger imidlertid, at »i dansk ret udbetaler man normalt kun erstatning, hvis man netop er erstatningsansvarlig for en skade«.

I en krigssituation er det imidlertid ikek dansk ret, der gælder, det er den humanitære folkeret.

»Og her er de såkaldt utilsigtede følgeskader på civile eller civil ejendom – selv når civile bliver dræbt – som udgangspunkt ikke en overtrædelse af reglerne i den humanitære folkeret, og derfor medfører de heller ikke erstatningsansvar,« siger Peter Otken.

I efteråret 2012 henvender Abdul Ghani sig igen på ambassaden i Kabul og den 17. oktober igen hos danskerne i Price. Han kan ikke forsørge sin familie, hans kone er gravid og har mange problemer, siger han ifølge aktindsigten. Han har brug for yderligere hjælp, men svaret lyder nok en gang, at »sagen er afsluttet«.

 

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Selch

300 meter - hvad er forsvaret egne regler for afstand. og 11.500 kr for mistet datter - er det der springer mig i øjnene.

Hvis jeg ikke husker helt forkert, er krigsreglerne for sprængning i grus (og lignende materiale) et sted der omkring. Specielt hvis det er fordæmmet, hvilket jeg vil tro, at det var.
Noget helt andet er, rent faktisk at kunne komme til at få den afstand på. Afghanerne har, modsat danskere, ikke tradition for bare at acceptere at blive standset på den måde, og jeg har selv prøvet, at vi igen og igen måtte udskyde en sprængning fordi, at de blev ved med at køre udenom vores afspærringer og ind i fareområdet.

Jeg kan godt huske den pågældende sag. Det var lige inden, at jeg kom derned. Og jeg husker, at de involverede danske soldater var ret berørte af det. Det er tragisk, men det var på alle måder et uheld. Den slags ting sker både i en krigszone og herhjemme.

Rasmus Raun Westh, Torben Selch og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Skattekroner er misbrugt til at presse forurettede borgere til at medvirke til at dække over som udgangs strafskyldige forhold, som afpresserne er medansvarlige for.
Svarende til overtrædelser af Straffelovens §§ 150 og 155 som udgangspunkt.
Forhold, som kendte minister og embedsmænd står bag.
Dette viser fakta på fakta og kernen af gældende stafferet, der er enkel.

Henrik L Nielsen

Rådnet forlig.
Men om forliget er bindende kommer vel an på hvilken jurisdiktion der er aftalt?. Er der noget der gør at dansk lov gælder? Fremgår det af forliget at dansk lov er det som uenighed skal behandles på baggrund af?
Hvis ikke, så må det være gældende afghansk ret der afgør om sådan en klausul gælder. Og det er min forståelse, at afghansk aftalelov er ret åben for begrænsninger modsat dansk aftalelov, der er relativt beskyttende over for den lille part. Det forstår jeg ikke de interviewede experter ikke har påpeget.

Egon Maltzon

Endnu et bevis på at vi skal lade disse folk rode med deres egne sager.
Det klarer de meget bedre uden os.
Der vil ikke gå lang tid før der vil opstå krav om en 'humanitær' indsats i Syrien/Irak,
men læren er at ligegyldigt hvad der sker, så er det vestens skyld, og hele venstrefløjen
vil svælge i den død og ødelæggelse som altid er en følge af krig.

Martin Hansen

Et erstatningskrav burde rimeligvis rettet med dem, der har udlagt bomben ved vejen, der anvendes af civile, ikke dem, der forsøgte at fjerne bomben og beskytte civile mod den. Det er sært, at det danske forsvar udbetaler penge til folk, der har lidt tab eller skade som følge af fjendens virksomhed.

Martin Hansen

Emil,

erstatning skal ikke hentes fra dem der vil betale, men fra de ansvarlige. Når danske styrker udbetaler erstatning, selvom det er per kulance, så påtager dansker styrker sig ansvaret for de tab og skader civile lider som følge af talibans virksomhed. Det forekommer umiddelbart hul i hovedet, og sker tilsyneladende af misforstået hensyn til "hearts and minds", men man vinder næppe afghanske hjerter og sind ved at optræde på den måde.

At dele penge ud i Afghanistan tror visse vesterlændinge muligvis vil udløse taknemlighed, mens det meget vel i den lokale kultur nærmere tolkes som udtryk for dårskab eller udbetaling af beskyttelsespenge, hvad i begge tilfælde ikke er fremmende for at vinde hjerter og sind for den afghanske centralregering og dets myndigheder eller det internationale samfund i Afghanistan.

Henrik L Nielsen

Martin Hansen.

Taleban og al-queda udbetaler faktisk erstatninger. Især til ofre for droneangreb. For det giver opbakning når man ses som en der kærer sig om uskyldige ofre. Og det er en af grundene til at de danske styrker betaler hvor de er involveret. Nogle gange ovenikøbet selvom skadevolderen er ukendt eller tvivlsom. Også selvom der er tale om fjernelse af fjendens bombe.

For det første var den danske sikkerhedszone åbenbart ikke god nok og danskernes handling var årsag til glarmesterens skade da de kunne have stoppet ham længere væk. Altså er de danske styrker ansvarlige, da de ikke gjorde nok for at undgå skader ved den kontrollerede bortsprængning (jeg siger ikke de begik en moralsk fejl eller burde føle sig "skyldige", men noget gik jo galt). Herhjemme ville du også få erstatning hvis team Rullemarie begik en fejl og du blev såret når de bortsprængte en terrorists bombe. Du ville ikke skule sagsøge terroristen. For det andet betaler man for ikke at tabe for mange "hjerter".
Det underminerer Talebans propaganda og kan mindske fjendens hvervegrundlag og støtte i lokalområdet at man betaler. Så kynisk er krig. Det handler ikke om taknemmelighed, men respekt for en kultur hvor dette er kutyme samt ikke at hjælpe Taleban med deres propaganda. Og det virker siger støvlerne på jorden selvom der også er nogen svindel. De får flere efterretninger fra de lokale når de betaler for deres fejl. For sådan er kulturen.

Henrik L Nielsen

Det er interessant at når briterne betaler kompensation afskærer de ikke modtageren fra at anlægge et søgsmål.

Peter Hansen

Martin Hansen

Du har helt ret i at man bør stille de ansvarlige til ansvar, i dette tilfælde de danske soldater.

Jeg har læst mig til, at man i Fremmedlegionen ikke har noget problem med at stille den enkelte soldat til ansvar, også hvad angår erstatning.

Martin Hansen

Nej, Henrik L. Nielsen,

Taliban og al Qaida udbetaler ikke erstatninger til civile ofre, hverken for deres egne terrorangreb eller utilsigtede følgeskader ved vestlige styrkers antiterroroperationer, de giver sommetider islamiske almisser til (dem de opfatter som) værdigt trængende.

Og nej, skadevolderen er ikke de danske styrker, der forsøgte at udskadeliggøre bomben, men dem der havde udlagt bomben. Danske styrker pådrager sig ikke noget erstatningsansvar herved, uagtet om dansker styrker har eller ikke har sikret sig, at der ikke befandt sig folk i eller at folk bevægede sig ind i området.

Og man ville ikke få erstatning, hvis man blev ramt af en bombe i København, som EOD var ved at uskadeliggør, uagtet om EOD-holdet ikke havde fulgt alle sikkerhedsdirektiver. Og jeg ville netop kunne få erstatning fra terroristen, eller erstatningsnævnet, hvis terroristen ikke kunne betale. Det i fredstid.

I krigstid er der ingen erstatningsret for skader som følge af kamphandlinger eller forsvarsforberedelser. I den humanitære folkeret er der ingen erstatning til civile tab eller skader som følge af kamphandlinger eller militært nødvendige foranstaltninger. Under krig eller undtagelsestilstand er en række alment gældende love ikke gældende. Herunder erstatningsret. I Afghanistan havde danske styrker, som alle øvrige internationale styrker, endvidere immunitet.

Når danske styrker udbetaler penge til folk, der har lidt tab eller skader, er det ikke fordi danske styrker har optrådt ansvarspådragende eller på nogen måde er retlig forpligtet til dette, men alene af hensyn til "hearts and minds" og/eller blodpengeforlig, så man håber man slipper for blodhævn, sagen er blot den, at det næppe virker efter hensigten, at afghanerne ikke bliver venligere stemt over for fremmede styrker eller deres centralregering ved at fremmede styrker stikker penge ud til skadelidte. Tværtom kan man derved fremstå tosset eller svag i de lokales øjne. Næppe noget man vinder venner på i Afghanistan.

Martin Hansen

Og briterne gør det på samme måde. Man har desuden ikke afskåret nogen i at anlægge et søgsmål med ordningen. Problemet der, at de ved et søgsmål ikke vil få tilkendt erstatning, da de ikke er berettiget til nogen erstatning under dansk ret eller anden relevant ret. Det samme vil gøre sig gældende i UK.

Martin Hansen

Det er forøvrigt en meget vinklet artikel, fx:

"Som Information skrev for nylig, mistede mindst 18 civile afghanere livet på grund af danskernes krig."

På grund af danskernes krig? Hvabehar? Det danske styrkebidrag er i Afghanistan med et klart FN-mandat og efter aftale med den lovlige afghanske regering for at bistå den afghanske regering og dens myndigheder med at opbygge landet og forsvare sig mod væbnede oprøregrupper.

Det er således ikke danskernes krig, men primært en konflikt mellem den lovlige afghanske regering støttet af den internationel samfund, herunder Danmark, og så ulovlige væbnede oprøregrupper, der blandt andet udlægger vejsidebomber, hvad er en af de største kilder til civile tab i Afghanistan.

Men selv hvis man, ganske snævert, vil kalde konflikten i Afghanistan for danskernes krig, så omkom de nævnte 18 civile under kamphandlinger mellem danske styrker og oprørsstyrker, hvorved det bliver noget talibansk at give danskerne skylden for civile omkomne under kamphandlinger mellem danske styrker (der udøver lovlig myndighed) og oprørerne (som ulovligt angriber afghanske myndigheder, civile eller det internationale samfund) men åbenbart, ifølge Dagbladet Information, ikke har haft noget med de civile tab at gøre. Dagbladet Information mener jo de omkom på grund af danskernes krig.

Henrik L Nielsen

Martin Hansen.

Den danske aftale som de skadeslidte skal skrive under på siger jo klart at de efter udbetaling af denne kompensation ikke kan sagsøge nogen som helst i den danske stat, forsvaret eller nogen som helst andre. Hvis erstatningen viser sig at være for lille er det bare sur r... Det kan du jo se tydeligt i den aftale som der er lagt ind i artiklen. Det relevante afsnit er ovenikøbet fremhævet med gult. Desuden er det jo blandt andet det som eksperterne i artiklen diskuterer. Om det holder kommer blandt andet an på hvilket lands retssytem og love som har jurisdiktion.

Og Briterne afskærer ikke dem de betaler kompensation til fra at sagsøge ligesom Danmark gør. Det fremgår af syvende afsnit i denne text. http://www.exaronews.com/articles/4304/uk-pays-2300-per-afghan-victim-of...

Og, jo terroristerne betaler blodpenge. Senest i denne. http://mobile.nytimes.com/2013/12/23/world/middleeast/al-qaeda-branch-in...

Det er de mange gange nødt til for at bevare en vis støtte i befolkningen.

Det var faktisk derfor Amerikanerne så sig nødtvungen til at give en stor sum penge til Yemens regering til at udbetale til civile ofre for droneangreb. For det gjorde terroristerne, selvom det var amerikanerne der bombede. På den måde fik al-Queda et propaganda boost og højere rekruttering som Amerikanerne kun kunne imødegå ved selv at betale.

Og omkring erstatningsansvaret så tager du fejl. Ja, du kan sagsøge terroristen i Danmark, men også dem som jeg nævner.

Og ja, der er en aftale om at udenlandske styrker i Afghanistan ikke behøver dække. Men de fleste dækker efter samme regler, men lavere satser, som de ville gøre i deres hjemlande. I nedenstående link kan du også se at mit rullemarie eksempel ville være ansvarspådragende i lande med ens regler som Danmark. Det fremgår også af denne tekst at de deltagende landes millitær anser effekten af blodpenge som værende stor. Faktisk er det største problem i den sammenhæng, ifølge den millitære ledelse, at ikke alle civile Afghanere har adgang til muligheden. Så effekten er ikke tvivlsom. Den er bevist i praksis. Ellers havde der jo ikke vist sig at være en bedre effekt efter man påbegyndte dette. For de betalte ikke i starten.

Omkring de erstatningsretlige regler i Afghanistan for udenlandske soldater og effekten heraf kan du læse mere her: http://civiliansinconflict.org/uploads/files/publications/Addressing_civ...

Martin Hansen

Nej, de er ikke afskåret fra at sagsøge blot fordi de har underskrevet et forlig, det følger bl.a. af aftaleloven, hvor sådanne aftaler kan ophæves af retten. Hvis en afghaner sagsøgte den danske stat om erstatning ved en dansk domstol, da ville domstolen tage stilling til om, hvorvidt modtagelsen af kulance og underskriften udgør en bindeled aftale eller om den skal ophæves.

Hverken DK eller UK afskærer skadelidte fra at sagsøge om yderligere erstatning efter kvitteret udbetaling af kulance - i begge lande vil retten skulle tage stilling til spørgsmålet.

At terrorister i visse tilfælde betale blodpenge var ikke den påstand jeg afviste, hvis du har glemt din påstand, så lød den:"Taleban og al-queda udbetaler faktisk erstatninger. Især til ofre for droneangreb" - hvad er noget ganske andet end blodpenge eller almisser.

Og nej, jeg tager ikke fejl om erstatning ved myndighedernes demontering af bomber i Danmark. Sikkerhedsmyndigheder er ikke erstatningsansvarlige for skade som følge af deres myndighedsudøvelse. Heller ikke hvis direktiver ikke er blevet overholdt. Og slet ikke under krigs- eller undtagelsestilstand.

Og nej, det internationale samfund i Afghanistan anvender ikke deres respektive nationale erstatningslove med lavere satser ved udbetaling af kulance i Afghanistan - hvis det var væbnet konflikt i Danmark (eller noget andet ISAF-land) ville den danske stat sgu ikke udbetale penge til civile skadelidte, ligegyldigt om det var danske styrker eller fjendtlige styrkers ild, der havde forrettet skaden. Det sker i Afghanistan alene af hensyn operationelle hensyn, ikke juridiske.

Og effekten er tvivlsom, blodpenge i mindre grad end kulance til folk, der er blevet ramt af fjenden, især på den lange bane.

Og sagen med somaliske pirater handlede om noget helt andet, nemlig uberettiget frihedsberøvelse i en straffesag, det er ikke tilfældet i Afghanistan, hvor der er tale om utilsigtet følgeskader under kamphandlinger og under den humanitære folkeret, mens operationen udfra Somalia ikke opererer under den humanitære folkeret, da her ikke er tale om væbnet konflikt i modsætning til situationen i Afghanistan.