Læsetid: 8 min.

Afghanere fraskrev sig retten til at sagsøge Danmark

Afghanske Abdul Ghani mistede sin datter og en arm, da danske soldater skulle fjerne en vejsidebombe på Highway One. Som andre civile ofre for danskernes krig i Helmand gav han afkald på retten til at sagsøge Danmark eller nogen anden myndighed for sit tab. Jurister er dog usikre på, om den slags løfter er gyldige
Afghaneren Abdul Ghani skrev under på en Claims Settlement Form og fik udbetalt et beløb, der ifølge det danske forsvars udregninger svarede til, hvad han kunne tjene på syv år som glarmester. Men han blev aldrig fuldt arbejdsdygtig igen, da han havde mistet en arm oppe ved skulderen. Pigerne, der gynger, har ingen forbindelse til den nævnte familie.

Mads Nissen

19. maj 2015

Mandag den 23. januar 2012 var glarmester Abdul Ghani, hans kone og parrets nyfødte datter på vej i bil ad Highway One, Afghanistans store asfalterede ringvej, der forbinder alle landets større byer, da de bliver stoppet af de danske styrker, cirka seks kilometer uden for Gereskh.

Abdul Ghani parkerer bilen og venter. De danske soldater har fundet en vejsidebombe og forbereder en »kontrolleret bortsprængning.« Da eksplosionen endelig sker, forvandles bilens kabine til et blodigt inferno med afrevne lemmer og et dræbt spædbarn.

Efter ulykken konkluderer Forsvarets Auditørkorps, at den lille familie blev ramt af et fragment fra bomben, selv om de befandt sig 300 meter borte.

Abdul Ghani og hans kone overlevede, men det gjorde hverken datteren eller Abdul Ghanis venstre arm, som han ellers har hårdt brug for i sin glarmesterforretning.

Fru Ghani slap med skader på højre knæ og lår, men kom aldrig til at gå normalt igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Selch

300 meter - hvad er forsvaret egne regler for afstand. og 11.500 kr for mistet datter - er det der springer mig i øjnene.

Hvis jeg ikke husker helt forkert, er krigsreglerne for sprængning i grus (og lignende materiale) et sted der omkring. Specielt hvis det er fordæmmet, hvilket jeg vil tro, at det var.
Noget helt andet er, rent faktisk at kunne komme til at få den afstand på. Afghanerne har, modsat danskere, ikke tradition for bare at acceptere at blive standset på den måde, og jeg har selv prøvet, at vi igen og igen måtte udskyde en sprængning fordi, at de blev ved med at køre udenom vores afspærringer og ind i fareområdet.

Jeg kan godt huske den pågældende sag. Det var lige inden, at jeg kom derned. Og jeg husker, at de involverede danske soldater var ret berørte af det. Det er tragisk, men det var på alle måder et uheld. Den slags ting sker både i en krigszone og herhjemme.

Rasmus Raun Westh, Torben Selch og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Skattekroner er misbrugt til at presse forurettede borgere til at medvirke til at dække over som udgangs strafskyldige forhold, som afpresserne er medansvarlige for.
Svarende til overtrædelser af Straffelovens §§ 150 og 155 som udgangspunkt.
Forhold, som kendte minister og embedsmænd står bag.
Dette viser fakta på fakta og kernen af gældende stafferet, der er enkel.

Henrik L Nielsen

Rådnet forlig.
Men om forliget er bindende kommer vel an på hvilken jurisdiktion der er aftalt?. Er der noget der gør at dansk lov gælder? Fremgår det af forliget at dansk lov er det som uenighed skal behandles på baggrund af?
Hvis ikke, så må det være gældende afghansk ret der afgør om sådan en klausul gælder. Og det er min forståelse, at afghansk aftalelov er ret åben for begrænsninger modsat dansk aftalelov, der er relativt beskyttende over for den lille part. Det forstår jeg ikke de interviewede experter ikke har påpeget.

Egon Maltzon

Endnu et bevis på at vi skal lade disse folk rode med deres egne sager.
Det klarer de meget bedre uden os.
Der vil ikke gå lang tid før der vil opstå krav om en 'humanitær' indsats i Syrien/Irak,
men læren er at ligegyldigt hvad der sker, så er det vestens skyld, og hele venstrefløjen
vil svælge i den død og ødelæggelse som altid er en følge af krig.

Martin Hansen

Et erstatningskrav burde rimeligvis rettet med dem, der har udlagt bomben ved vejen, der anvendes af civile, ikke dem, der forsøgte at fjerne bomben og beskytte civile mod den. Det er sært, at det danske forsvar udbetaler penge til folk, der har lidt tab eller skade som følge af fjendens virksomhed.

Martin Hansen

Emil,

erstatning skal ikke hentes fra dem der vil betale, men fra de ansvarlige. Når danske styrker udbetaler erstatning, selvom det er per kulance, så påtager dansker styrker sig ansvaret for de tab og skader civile lider som følge af talibans virksomhed. Det forekommer umiddelbart hul i hovedet, og sker tilsyneladende af misforstået hensyn til "hearts and minds", men man vinder næppe afghanske hjerter og sind ved at optræde på den måde.

At dele penge ud i Afghanistan tror visse vesterlændinge muligvis vil udløse taknemlighed, mens det meget vel i den lokale kultur nærmere tolkes som udtryk for dårskab eller udbetaling af beskyttelsespenge, hvad i begge tilfælde ikke er fremmende for at vinde hjerter og sind for den afghanske centralregering og dets myndigheder eller det internationale samfund i Afghanistan.

Henrik L Nielsen

Martin Hansen.

Taleban og al-queda udbetaler faktisk erstatninger. Især til ofre for droneangreb. For det giver opbakning når man ses som en der kærer sig om uskyldige ofre. Og det er en af grundene til at de danske styrker betaler hvor de er involveret. Nogle gange ovenikøbet selvom skadevolderen er ukendt eller tvivlsom. Også selvom der er tale om fjernelse af fjendens bombe.

For det første var den danske sikkerhedszone åbenbart ikke god nok og danskernes handling var årsag til glarmesterens skade da de kunne have stoppet ham længere væk. Altså er de danske styrker ansvarlige, da de ikke gjorde nok for at undgå skader ved den kontrollerede bortsprængning (jeg siger ikke de begik en moralsk fejl eller burde føle sig "skyldige", men noget gik jo galt). Herhjemme ville du også få erstatning hvis team Rullemarie begik en fejl og du blev såret når de bortsprængte en terrorists bombe. Du ville ikke skule sagsøge terroristen. For det andet betaler man for ikke at tabe for mange "hjerter".
Det underminerer Talebans propaganda og kan mindske fjendens hvervegrundlag og støtte i lokalområdet at man betaler. Så kynisk er krig. Det handler ikke om taknemmelighed, men respekt for en kultur hvor dette er kutyme samt ikke at hjælpe Taleban med deres propaganda. Og det virker siger støvlerne på jorden selvom der også er nogen svindel. De får flere efterretninger fra de lokale når de betaler for deres fejl. For sådan er kulturen.

Henrik L Nielsen

Det er interessant at når briterne betaler kompensation afskærer de ikke modtageren fra at anlægge et søgsmål.

Peter Hansen

Martin Hansen

Du har helt ret i at man bør stille de ansvarlige til ansvar, i dette tilfælde de danske soldater.

Jeg har læst mig til, at man i Fremmedlegionen ikke har noget problem med at stille den enkelte soldat til ansvar, også hvad angår erstatning.

Martin Hansen

Nej, Henrik L. Nielsen,

Taliban og al Qaida udbetaler ikke erstatninger til civile ofre, hverken for deres egne terrorangreb eller utilsigtede følgeskader ved vestlige styrkers antiterroroperationer, de giver sommetider islamiske almisser til (dem de opfatter som) værdigt trængende.

Og nej, skadevolderen er ikke de danske styrker, der forsøgte at udskadeliggøre bomben, men dem der havde udlagt bomben. Danske styrker pådrager sig ikke noget erstatningsansvar herved, uagtet om dansker styrker har eller ikke har sikret sig, at der ikke befandt sig folk i eller at folk bevægede sig ind i området.

Og man ville ikke få erstatning, hvis man blev ramt af en bombe i København, som EOD var ved at uskadeliggør, uagtet om EOD-holdet ikke havde fulgt alle sikkerhedsdirektiver. Og jeg ville netop kunne få erstatning fra terroristen, eller erstatningsnævnet, hvis terroristen ikke kunne betale. Det i fredstid.

I krigstid er der ingen erstatningsret for skader som følge af kamphandlinger eller forsvarsforberedelser. I den humanitære folkeret er der ingen erstatning til civile tab eller skader som følge af kamphandlinger eller militært nødvendige foranstaltninger. Under krig eller undtagelsestilstand er en række alment gældende love ikke gældende. Herunder erstatningsret. I Afghanistan havde danske styrker, som alle øvrige internationale styrker, endvidere immunitet.

Når danske styrker udbetaler penge til folk, der har lidt tab eller skader, er det ikke fordi danske styrker har optrådt ansvarspådragende eller på nogen måde er retlig forpligtet til dette, men alene af hensyn til "hearts and minds" og/eller blodpengeforlig, så man håber man slipper for blodhævn, sagen er blot den, at det næppe virker efter hensigten, at afghanerne ikke bliver venligere stemt over for fremmede styrker eller deres centralregering ved at fremmede styrker stikker penge ud til skadelidte. Tværtom kan man derved fremstå tosset eller svag i de lokales øjne. Næppe noget man vinder venner på i Afghanistan.

Martin Hansen

Og briterne gør det på samme måde. Man har desuden ikke afskåret nogen i at anlægge et søgsmål med ordningen. Problemet der, at de ved et søgsmål ikke vil få tilkendt erstatning, da de ikke er berettiget til nogen erstatning under dansk ret eller anden relevant ret. Det samme vil gøre sig gældende i UK.

Martin Hansen

Det er forøvrigt en meget vinklet artikel, fx:

"Som Information skrev for nylig, mistede mindst 18 civile afghanere livet på grund af danskernes krig."

På grund af danskernes krig? Hvabehar? Det danske styrkebidrag er i Afghanistan med et klart FN-mandat og efter aftale med den lovlige afghanske regering for at bistå den afghanske regering og dens myndigheder med at opbygge landet og forsvare sig mod væbnede oprøregrupper.

Det er således ikke danskernes krig, men primært en konflikt mellem den lovlige afghanske regering støttet af den internationel samfund, herunder Danmark, og så ulovlige væbnede oprøregrupper, der blandt andet udlægger vejsidebomber, hvad er en af de største kilder til civile tab i Afghanistan.

Men selv hvis man, ganske snævert, vil kalde konflikten i Afghanistan for danskernes krig, så omkom de nævnte 18 civile under kamphandlinger mellem danske styrker og oprørsstyrker, hvorved det bliver noget talibansk at give danskerne skylden for civile omkomne under kamphandlinger mellem danske styrker (der udøver lovlig myndighed) og oprørerne (som ulovligt angriber afghanske myndigheder, civile eller det internationale samfund) men åbenbart, ifølge Dagbladet Information, ikke har haft noget med de civile tab at gøre. Dagbladet Information mener jo de omkom på grund af danskernes krig.

Henrik L Nielsen

Martin Hansen.

Den danske aftale som de skadeslidte skal skrive under på siger jo klart at de efter udbetaling af denne kompensation ikke kan sagsøge nogen som helst i den danske stat, forsvaret eller nogen som helst andre. Hvis erstatningen viser sig at være for lille er det bare sur r... Det kan du jo se tydeligt i den aftale som der er lagt ind i artiklen. Det relevante afsnit er ovenikøbet fremhævet med gult. Desuden er det jo blandt andet det som eksperterne i artiklen diskuterer. Om det holder kommer blandt andet an på hvilket lands retssytem og love som har jurisdiktion.

Og Briterne afskærer ikke dem de betaler kompensation til fra at sagsøge ligesom Danmark gør. Det fremgår af syvende afsnit i denne text. http://www.exaronews.com/articles/4304/uk-pays-2300-per-afghan-victim-of...

Og, jo terroristerne betaler blodpenge. Senest i denne. http://mobile.nytimes.com/2013/12/23/world/middleeast/al-qaeda-branch-in...

Det er de mange gange nødt til for at bevare en vis støtte i befolkningen.

Det var faktisk derfor Amerikanerne så sig nødtvungen til at give en stor sum penge til Yemens regering til at udbetale til civile ofre for droneangreb. For det gjorde terroristerne, selvom det var amerikanerne der bombede. På den måde fik al-Queda et propaganda boost og højere rekruttering som Amerikanerne kun kunne imødegå ved selv at betale.

Og omkring erstatningsansvaret så tager du fejl. Ja, du kan sagsøge terroristen i Danmark, men også dem som jeg nævner.

Og ja, der er en aftale om at udenlandske styrker i Afghanistan ikke behøver dække. Men de fleste dækker efter samme regler, men lavere satser, som de ville gøre i deres hjemlande. I nedenstående link kan du også se at mit rullemarie eksempel ville være ansvarspådragende i lande med ens regler som Danmark. Det fremgår også af denne tekst at de deltagende landes millitær anser effekten af blodpenge som værende stor. Faktisk er det største problem i den sammenhæng, ifølge den millitære ledelse, at ikke alle civile Afghanere har adgang til muligheden. Så effekten er ikke tvivlsom. Den er bevist i praksis. Ellers havde der jo ikke vist sig at være en bedre effekt efter man påbegyndte dette. For de betalte ikke i starten.

Omkring de erstatningsretlige regler i Afghanistan for udenlandske soldater og effekten heraf kan du læse mere her: http://civiliansinconflict.org/uploads/files/publications/Addressing_civ...

Martin Hansen

Nej, de er ikke afskåret fra at sagsøge blot fordi de har underskrevet et forlig, det følger bl.a. af aftaleloven, hvor sådanne aftaler kan ophæves af retten. Hvis en afghaner sagsøgte den danske stat om erstatning ved en dansk domstol, da ville domstolen tage stilling til om, hvorvidt modtagelsen af kulance og underskriften udgør en bindeled aftale eller om den skal ophæves.

Hverken DK eller UK afskærer skadelidte fra at sagsøge om yderligere erstatning efter kvitteret udbetaling af kulance - i begge lande vil retten skulle tage stilling til spørgsmålet.

At terrorister i visse tilfælde betale blodpenge var ikke den påstand jeg afviste, hvis du har glemt din påstand, så lød den:"Taleban og al-queda udbetaler faktisk erstatninger. Især til ofre for droneangreb" - hvad er noget ganske andet end blodpenge eller almisser.

Og nej, jeg tager ikke fejl om erstatning ved myndighedernes demontering af bomber i Danmark. Sikkerhedsmyndigheder er ikke erstatningsansvarlige for skade som følge af deres myndighedsudøvelse. Heller ikke hvis direktiver ikke er blevet overholdt. Og slet ikke under krigs- eller undtagelsestilstand.

Og nej, det internationale samfund i Afghanistan anvender ikke deres respektive nationale erstatningslove med lavere satser ved udbetaling af kulance i Afghanistan - hvis det var væbnet konflikt i Danmark (eller noget andet ISAF-land) ville den danske stat sgu ikke udbetale penge til civile skadelidte, ligegyldigt om det var danske styrker eller fjendtlige styrkers ild, der havde forrettet skaden. Det sker i Afghanistan alene af hensyn operationelle hensyn, ikke juridiske.

Og effekten er tvivlsom, blodpenge i mindre grad end kulance til folk, der er blevet ramt af fjenden, især på den lange bane.

Og sagen med somaliske pirater handlede om noget helt andet, nemlig uberettiget frihedsberøvelse i en straffesag, det er ikke tilfældet i Afghanistan, hvor der er tale om utilsigtet følgeskader under kamphandlinger og under den humanitære folkeret, mens operationen udfra Somalia ikke opererer under den humanitære folkeret, da her ikke er tale om væbnet konflikt i modsætning til situationen i Afghanistan.