Læsetid: 3 min.

Burundi balancerer på kanten af en ny borgerkrig

Præsident Pierre Nkurunziza har afværget et kupforsøg, men hans forsøg på at ignorere forfatningen risikerer at kaste verdens næstfattigste land ud i en ny, blodig borgerkrig, advarer eksperter
Utilfredsheden med Burundis præsident Nkurunziza vokser, og efter at have slået et kupforsøg ned, ventes han at slå hårdere ned på modstand.

Jeniffer Huxta

16. maj 2015

Autoritær, korrupt, nepotistisk, udemokratisk, undertrykkende og uduelig. Skældsordene står i kø, når talen falder på Burundis 51-årige præsident Pierre Nkurunziza, der netop har afværget et kupforsøg fra utilfredse generaler og politifolk. De forsøgte tilsyneladende at forhindre Nkurunziza i at blive siddende på magten fem år mere. Ifølge Burundis forfatning kan en præsident maksimalt sidde i 10 år, men den regel har præsidenten valgt at ignorere. I begyndelsen af april annoncerede Nkurunziza, at han agter at stille op til præsidentvalg den 26. juni.

Pierre Nkurunziza indskriver sig dermed i den lange række af afrikanske ledere, som nægter at afgive magten, når de først har fået den, men ifølge flere eksperter er det blevet vanskeligere at bevare magten end tidligere.

Inspireret af Det Arabiske Forår og folkekravene om frihed og demokrati i en række arabiske og nordafrikanske lande vokser utilfredsheden med Nkurunzizas autoritære etparti-styre dag for dag. Det er især de mere veluddannede, der er utilfredse, fortæller Angela Muvumba Sellström fra Nordiske Afrika Instituttet i Uppsala, der netop er kommet hjem fra Burundi, hvor hun har undersøgt sammenhængen mellem vold og demokratiske valg.

»Mange af dem, der protesterer, er unge under 25 fra byerne, som er inspireret af Det Arabiske Forår,« siger Angela Muvumba Sellström, der har mødt både demonstranter og repræsentanter for oppositionen under sig besøg i Burundi.

Hun understreger, at det både er hutuer og tutsier, der er utilfredse med præsident Nkurunziza.

»De beskylder ham for at være korrupt og koncentrere al magt hos en lille håndfuld af sine nærmeste. Og så er de principielt imod, at han bryder forfatningen,« siger hun.

Forsvar for demokratiet

Og netop Burundis blot 10 år gamle forfatning er et kardinalpunkt for både præsidentens tilhængere og oppositionen. Den blev indført i 2005 som led i den såkaldte Arusha-fredsaftale, der afsluttede Burundis tolv år lange borgerkrig, og sikrer bl.a. en magtdeling mellem landets forskellige etniske grupper. Derudover forhindrer den, at en præsident kan sidde på magten i mere end 10 år, og fastslår, at Burundis tokammer-parlament kun kan vedtage lovændringer med to tredjedeles flertal.

Ifølge Afrika-specialist Thierry Vircoulon fra den ansete tænketank International Crisis Group er Arusha-aftalen afgørende for landets fremtid.

»Arusha-aftalen er grundlaget for fred i Burundi. Den er fundamentet for den magtdeling, som flertallet af burundiere anser for at være den bedste. Det er simpelthen den, der gør det muligt at leve fredeligt sammen efter borgerkrigen,« siger han.

De kupmagere, som tidligere på ugen forsøgte at tage magten, hævder da også, at kuppet var et forsøg på at redde Arusha-aftalen. Men om det er deres reelle intention, vil hverken Thierry Vircoulon eller Angela Muvumba Sellström Vircoulon bekræfte.

Vircoulon understreger dog, at den siddende præsident har forsømt at gennemføre store dele af aftalen.

»Nkurunziza og den regerende elite har bl.a. blokeret for et retsopgør efter borgerkrigen, gennemførelsen af meget nødvendige jordreformer og de har skabt en pro forma opposition, som har gjort det muligt at lade som om, en reel magtdeling har fundet sted,« siger han.

100.000 på flugt

Begge eksperter frygter, at præsident Nkurunziza vil bruge kupforsøget som undskyldning for at stramme grebet om oppositionen og medierne yderligere og bl.a. jagte mulige dissidenter, især inden for militæret.

Frygten for at konflikten med regeringen kan føre til en ny borgerkrig er stor, både blandt burundierne og i nabolandene.

»Det er en overhængende risiko,« bekræfter Angela Muvumba Sellström, men understreger, at oppositionen foreløbig er ubevæbnet. »Det, alle frygter er et syrisk scenarie, hvor regeringen slår hårdt ned på demonstranterne, som så ikke ser anden udvej end væbnet kamp.«

Især landbefolkningen, som led voldsomt under seneste borgerkrig. er bekymret. Ifølge FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, er mere end 105.000 burundiere allerede flygtet, heraf 70.200 til Tanzania, 26.300 til Rwanda og næsten 10.000 til DR Congo. De frygter en ny bølge af undertrykkelse efter flere personer med tilknytning til oppositionen er »forsvundet«, skriver FN-organisationen. Så sent som i sidste uge afleverede lokale NGO’er en liste til FN’s Sikkerhedsråd med mere end 40 navne på fremtrædende dissidenter, der er blevet arresteret eller dræbt de seneste uger. Ifølge det ugandiske dagblad New Vision er der også forlydender om, at unge mænd bliver tvunget ind i den frygtede regeringsmilits Imbonerakure, der bruges til at intimidere præsidentens politiske modstandere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Jensen

Jovist har jeg lært noget, men jeg udtaler mig ikke, for jeg vil ikke udråbes til at være en skør kugle - -