Læsetid 7 min.

Deleøkonomien er blevet voksen – og mindre uskyldig

Det har været et begivenhedsrigt år i deleøkonomien. Ved OuiShare Fest 2015 i Paris i sidste uge samledes folk fra det meste af verden til årets vigtigste konference om den ny økonomi. Det, som for bare et år siden var præget af forestillinger om gaveøkonomi og nye fællesskaber af hjælpsomme naboer, er nu blevet big business
En stor del af diskussionerne på OuiShare Fest handlede om, at deleøkonomien skifter karakter, når den vokser fra at være nabotjenester til at blive en væsentlig del af den ’rigtige’, professionelle økonomi.

En stor del af diskussionerne på OuiShare Fest handlede om, at deleøkonomien skifter karakter, når den vokser fra at være nabotjenester til at blive en væsentlig del af den ’rigtige’, professionelle økonomi.

Peter Hesseldahl
27. maj 2015

Ingen tvivl om, at noget vigtigt er i gang, og at endnu mere er under opsejling.

The collaborative economy – samarbejdets økonomi – som deleøkonomien oftere kaldes, bygger på, at vi ikke behøver at eje alting selv. I stedet kan vi ved hjælp af de nye digitale platforme lynhurtigt finde frem til nogen, der kan låne eller leje os det, vi har brug for. Det er blevet muligt at koordinere selv små og spredte ressourcer som ledige bilsæder eller værktøj og at matche amatører og professionelle på kryds og tværs, så vi bedre kan udnytte grej, plads og viden, som ellers ville gå tabt.

Det er en smuk tanke, der på mange måder rummer præcis det, verden har brug for. Men the collaborative economy skifter karakter, når den vokser fra at være nabotjenester til at blive en væsentlig del af den ’rigtige’, professionelle økonomi. Faktisk kan det, som i det små skaber tættere fællesskaber og større værdi for deltagerne, i nogle tilfælde begynde at ligne en økonomi, hvor nogle få giganter skummer fløden ved at erstatte faste jobs og forpligtelser med en ny klasse af daglejere, der underbyder hinanden på et globalt marked for on demand-ydelser.

Fantasi-milliarder

Deleøkonomien er tydeligvis en effektiv metode til at skabe mere værdi for færre penge og ressourcer – så effektiv, at det har tiltrukket meget store investeringer. Investeringer, der naturligvis gerne skal føre til et solidt afkast.

Det er især i tre sektorer, at deleøkonomien for alvor er begyndt at udfordre de konventionelle virksomheder: delebiler og taxikørsel, udlejning af værelser og hjem samt udlån og finansiering. Det sidste har vi ikke mærket meget til i Danmark endnu, men i bl.a. USA og Storbritannien er crowdfunding og peer-to-peer lending blevet meget omfattende. Google har eksempelvis investeret over en milliard kroner i The Lending Club, en amerikansk tjeneste, der formidler lån direkte mellem lånere og låntagere.

De to helt dominerende spillere er fortsat Uber og Airbnb. Ubers værdi skønnes at ligge et sted mellem 40 og 50 milliarder dollars – højere end værdien af it-giganter som LinkedIn eller Twitter. Airbnb værdisættes til mellem 13 og 20 milliarder dollars.

Det virker absurd, at en taxitjeneste kan være mellem 270 og 340 milliarder danske kroner værd, og det er en nærliggende tanke, at det er et tegn på en alvorlig boble af spekulation. Men det er også en antydning af, at investorerne tror, at digitale platforme som Uber kan blive en langt større faktor i fremtidens økonomi.

Det geniale ved de digitale platforme er, at de kan vokse så hurtigt og massivt – de kan skalere, som det kaldes. Airbnb og Uber har meget få ansatte, og de har ikke noget tungt produktionsapparat. De ejer ikke selv de lejligheder eller biler, som de formidler adgang til. Når først de har skabt systemet til at koordinere deres udbydere og efterspørgere, gælder det om at vokse sig så store som muligt. Dels for at kunne få del i flere transaktioner, dels fordi det i ekstrem grad er afgørende at være størst. Kunderne bruger den platform, hvor udbuddet er størst, og de, der har noget at udbyde, bruger den platform, der har flest kunder.

Deleøkonomien ejes af de rige

En forretningsmodel, der er baseret på it og data, og som lynhurtigt kan udbredes til et globalt marked, er præcist det, investormiljøet i Silicon Valley drømmer om.

Jeremy Owyang, hvis konsulentfirma i San Francisco rådgiver investorer om the collaborative economy, har opgjort, at der blev investeret over 12 milliarder dollar i deleøkonomien sidste år, fordelt på 232 tjenester.

Som Owyang konkluderede på OuiShare Fest, er den ironiske realitet, at deleøkonomien er ejet af de rigeste investorer – de forhadte one percent.

Deleøkonomiens dilemma er, at mange af de tjenester, der egentlig blev stiftet for at støtte et netværk af brugere i at skabe værdi ved at hjælpe hinanden, nu først og fremmest skal tjene penge til dem, der har investeret i platformen. Sådan er det jo i business – men i the collaborative economy er det et stort skifte, at der er kommet så stort et fokus på penge og finansiering.

Tømmermændene er begyndt at melde sig efter festen, fordi den mere idealistiske forestilling om deleøkonomi udfordres af kravet om store afkast. For hvem skal betale? Det skal brugerne selvfølgelig.

Mange af talerne på OuiShare kritiserede, at der hentes enorme værdier ud af platforme, der dybest set er skabt af brugerne. Det er muligt, at stifterne af Uber tjener fantastiske summer, men den kolossale gevinst får chaufførerne ikke del i.

Det gør det ikke mere sympatisk, at investorerne typisk er særdeles ferme til at sende deres gevinster i skattely.

Platformen – en ny slags spiller

Særligt kritisk var englænderen Indy Johar, som selv har oprettet en række samarbejdsnetværk. Ved en af OuiShare Fests mest interessante sessions langede han hårdt ud efter de store platforme:

»Platformene er en helt ny slags spillere i økonomien. De er ikke bundet af de begrænsninger og forpligtelser, som normale selskaber har. De ansætter ikke dem, der arbejder for dem. De trives, fordi de overlader hele risikoen og ansvaret til andre, og fordi de forstår at undgå de krav, som andre skal opfylde,« sagde Indy Johar.

Han mener, at platformene underminerer rettigheder, som vi har brugt årtier på at opbygge. Som eksempel nævner han, at der er udbredt racediskrimination på Airbnb:

»Hvis du har et fremmedartet navn eller mørk hud, er dine chancer for at leje eller udleje væsentligt mindre. I årevis har vi som samfund forsøgt at fjerne forskelsbehandling, men platformene er uden for kontrol. Vi skal være opmærksomme på, at vi er på vej ind i en økonomi, hvor de store spillere ikke føler, at reglerne gælder for dem,« sagde Indy Johar.

Fleksibilitet eller fast arbejde

Man kunne fortolke betydningen af ordet ’deleøkonomi’ på den måde, at man sammensætter løsninger ud fra meget små dele. Man kan købe sig adgang til at bruge noget af en bil eller noget af et hus. Eller man kan finde folk, der vil udføre småopgaver – f.eks. hundeluftning, håndværk eller design og programmering – gennem services som Upwork, TaskRabbit eller Fiverr.

Som brugere af tjenesterne får vi større fleksibilitet. Vi kan sammensætte de løsninger, vi har brug for nu og her. Men omvendt betyder det også, at flere må arbejde på en mindre fast og formel måde som freelancere/ løsarbejdere. Designere, hotelreceptionister eller taxichauffører går fra fast ansættelse til at udbyde deres tjenester fra minut til minut på en digital platform.

På den måde er the collaborative economy med til skubbe i retning af, at flere vil arbejde som freelancere eller micro-entrepreneurs. I USA er det gået hastigt i den retning. Undersøgelser tyder på, at knap hver tredje amerikaner arbejder uden fast ansættelse.

For mange er platforme som Uber og Upwork en mulighed for at skabe sig et job, og de sætter pris på fleksibiliteten og friheden ved at være selvstændig.

Problemet er, at man som freelancer ikke har sygeforsikring, feriepenge, pension og andre rettigheder. I takt med at freelancere overtager arbejdet fra fastansatte, bliver mange mennesker meget sårbare.

Det rejser spørgsmålet om, hvor fagforeningerne er henne i det her? De var i hvert fald ikke med på OuiShare. Det var derimod det amerikanske selskab Peers.com, der forsøger at placere sig som en service for folk, der arbejder i den ny økonomi.

»Vi prøver at identificere de områder, hvor folk bliver sårbare, og skabe løsninger, som vi udbyder på markedspræmisser,« forklarer direktøren Shelby Clark.

Et af Peers’ produkter er en forsikring til chauffører, der kører for selskaber som Uber eller Lyft. Hvis deres bil skal på værksted, får de en erstatningsbil, så de kan fortsætte med at tjene penge, mens bilen bliver repareret.

Overskudsdeling?

Selv om OuiShare Fest i høj grad kom til at handle om de muligheder og konsekvenser, som kommercialiseringen af deleøkonomien fører med sig, er der dog stadig også mere ideologiske forhåbninger. Grundlæggende er spørgsmålet, om det kan lade sig gøre at finde modeller, der gør det muligt at nyde godt af platformenes evne til at inddrage flere ressourcer og flere mennesker produktivt – uden at det fører til større ulighed og underminering af tryghed og rettigheder.

Et par inspirerende eksempler er to af de største platforme, Etsy og Reddit, som for nylig har været igennem investeringsrunder, og som valgte at dele udbyttet med deres brugere. Etsy, som formidler kunsthåndværk, udbød fem pct. af aktierne til deres brugere til en lavere pris. Reddit, et socialt netværk, vil uddele 10 pct. af aktierne til deres brugere, baseret på hvor meget de har bidraget til indholdet på sitet.

I begge tilfælde er det ud fra en erkendelse af, at platformens værdi er fuldstændig afhængig af, at der er et engageret fællesskab af brugere, der har lyst til at bidrage til aktiviteterne.

Peter Hesseldahl er projektleder på WE-economy.net

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Carsten  Svendsen
    Carsten Svendsen
  • Brugerbillede for Biblioteket Roskilde Handelsskole
    Biblioteket Roskilde Handelsskole
Carsten Svendsen og Biblioteket Roskilde Handelsskole anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Skytte
Claus Skytte

Vi skal finde en dansk måde at navigere i deleøkonomien. Det har jeg skrevet en bog om: "Skal vi dele" hedder den. Jeg var i øvrigt med Peter til Ouishare sammen med ca. ti andre danskere ud af de ca. 1.000, der gæstede konferencen. Jeg er helt enig i Peters betragtninger. Fra euforien sidste år over, at verden nu endelig har fundet et alternativ til kapitalismen, var der i år en slukøret stemning over, at kapitalismen i den grad har fået øje på og fingrene i deleøkonomien. Vi skal finde en dansk måde at navigere i deleøkonomien med respekt for rettigheder, mindsteløn og forsikringer.