Læsetid: 3 min.

’I kan gøre meget mere for os’

Borgerkrigen rammer Syriens kvinder hårdere, end de fleste ved. De er ofre for Assads tøndebomber, dør i hjemmefødsler og står ofte alene med ansvaret for familiens overlevelse. Den syriske jurist Laila Alodaat mener, Danmark kan gøre meget mere for at hjælpe
’En anden dag forsvandt min onkel i et af Assads mange fængsler, hvor han blev så slemt torteret, at han døde – blot et år efter sin løsladelse,’ siger Laila Alodaat.
1. juni 2015

Laila Alodaat voksede op i et land, gennemsyret af frygt.

»Fra jeg var fem år indprentede min mor mig, at jeg aldrig, aldrig, aldrig måtte tale med nogen om, hvad vi talte om derhjemme. Det var det sidste, hun sagde, før jeg og min bror gik i skole om morgenen. Hver eneste dag, hele min barndom. ’Hvis I fortæller nogen, hvad der bliver sagt herhjemme, kommer de og henter jeres far, og vi får ham aldrig at se igen.’ Det er noget, der gør dybt indtryk på et barn.«

I Lailas Alodaats barndomshjem blev der nemlig ofte sagt kritiske ting om præsident Assad og hans regering. Og det gør man ikke ustraffet i et diktatur.

Selv om hun aldrig sagde et ord til nogen om de hjemlige diskussioner, gik det alligevel galt.

»Pludselig en dag fik mig far forbud mod at undervise. Han var professor på universitetet i Damaskus. Måske havde han sagt noget kritisk om regeringen i en time, jeg ved det ikke. Vi fik aldrig nogen forklaring. En anden dag forsvandt min onkel i et af Assads mange fængsler, hvor han blev så slemt torteret, at han døde – blot et år efter sin løsladelse.«

Den 30-årige syriske jurist fortæller om sin barndoms rædsler uden at blinke. Måske fordi det der senere er sket i Syrien, er så meget værre.

Hårdere ramt

For den velbegavede syriske professordatter var valget imidlertid klart. Hun ville læse jura og kæmpe for menneskerettighederne. Da den syriske befolkning gik på gaden i foråret 2011 med krav om frihed og reformer, satte myndighederne fokus på advokater og andre, der kritiserede menneskeretskrænkelserne i landet. Laila Alodaat så ikke anden mulighed end at blive i Storbritannien, hvor hun var i gang med en masteruddannelse.

I dag kæmper hun for syriske kvinders rettigheder, og det er der hårdt brug for, mener hun.

»Kvinderne i Syrien bliver ramt endnu hårdere end andre befolkningsgrupper. For det første er det meget ofte kvinderne, der bliver ramt, når regimet kaster de frygtede tøndebomber fyldt med sprængstoffer og metalstumper. De bliver især brugt mod beboelsesområder og det er netop der, kvinderne og børnene befinder sig,« fortæller hun og henviser til en undersøgelse, som viser, at 74 procent af de syriske piger, der dør i den syriske borgerkrig, dør på grund af bomber.

For det andet blive kvinderne også ekstra hårdt ramt af manglen på lægehjælp, siger Laila Alodaat. Siden borgerkrigen brød ud, har det syriske styre bombet utallige lægeklinikker og hospitaler, blandt andet med det resultat at kvinderne ikke kan komme til læge og ofte må føde hjemme.

»Man ved fra undersøgelser blandt andet i nabolandet Irak, at risikoen for at dø under fødsel stiger med 80 procent, når der ikke er adgang til lægehjælp, og det er helt sikkert også tilfældet i Syrien,« siger hun.

Og for det tredje bliver kvinderne også meget hårdt ramt økonomisk af krigen.

»Kvinderne står meget ofte alene med familien og forsørgeransvaret, fordi mændene er i krig, og det er et tungt ansvar i et krigshærget land,« siger hun.

Brug for mere hjælp

Der er masser, Danmark kan gøre for at hjælpe de syriske kvinder, mener Laila Alodaat, der under sit besøg i Danmark har mødtes med repræsentanter for både Udenrigsministeriet og Folketingets udenrigsudvalg.

»Danmark givet mad og tæpper, hvilket har været en stor hjælp, men de syriske kvinder har nu været flygtninge i tre år. De har brug for mere langsigtet bistand i form af kurser og hjælp til at klare sig økonomisk.«

Blandt de behov, Laila Alodaat mener, Danmarks kunne hjælpe med, er f.eks. registrering af fødsler, ægteskaber og død. I øjeblikket registreres disse ting ikke med det resultat, at en masse mennesker ikke har bevis på, at de eksisterer og dermed heller ikke ret til hjælp fra f.eks. FN.

Danmark kunne også støtte lokale og kvindeorganisationer, som tilbyder f.eks. psykosocial rådgivning, både i Syrien og nabolandene.

»I det hele taget burde Danmark levere en mere kønsspecifik hjælp,« mener hun.

Derudover mener hun, at den danske regering kunne gøre væsentligt mere for at få bragt de ansvarlige for krigsforbrydelserne i Syrien for retten.

»Danmark har jo international jurisdiktion på det her område, og den bør I udnytte til at retsforfølge krigsforbryderne,« siger hun og mener, at det også har en effekt, selv om de anklagede ikke indfinder sig personligt i retten.

»Det har en afskrækkende effekt og vil desuden sætte et godt eksempel til efterfølgelse,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Peter Günther
Pia Qu og Peter Günther anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Madsen

Fint nok, at et land 3000 km væk hjælper. Det vil jeg gerne, og det er jeg glad for at Danmark gør som stat.

Jeg savner dog, at Saudi Arabien, Golfstaterne og Iran stempler ind med noget konstruktivt i denne konflikt. Ikke bare støtte til hver deres yndlingsside.

Det er faktisk forstemmende hvor lidt visse nabolande bidrager til en løsning af konflikten.
Tyrkiet, Libanon og Jordan undtaget, da de rent faktisk har åbner deres grænser for mange flygtninge.

Peter Günther

Mon ikke Laila stilfærdigt prøver at fortælle os at humanitær hjælp er bedre end bomber for civil-befolkningen midt i en meget kompliceret borgerkrig?

leif voetmand

Måske det er skudt over målet, men der kan være meget hjælp at hente i ny teknologi som fx blockchain med hensyn til registrering af identitet og ejerskab. Mulighederene er der, men jeg har desværre ikke nok viden til anvise hvordan.
Blockchain teknologi er den teknologi som ligger under Bitcoin.

Peter Andersen

Jeg har fået en ny ven, som kommer fra Syrien. Maher er druser og dermed i fare.
Snart kommer hans hustru, som underviser på universitet, med 6 børn. Jeg glæder mig.
Sjældent har jeg mødt et mere overskudsmenneske, selvom han hverken kan dansk eller engelsk.
Det skal nok gå godt og blive en gevinst for Danmark.