Læsetid: 5 min.

Kan Norge på én gang være grønt foregangsland og storproducent af olie?

Norge står over for at beslutte, om landets stenrige Oliefond skal afvikle sine sorte investeringer i kul. Men debatten udfordrer nordmændenes selvopfattelse. For hvordan kan man med den ene hånd agere foregangsland for klimaet, mens man med den anden hånd pumper fossile brændsler op?
De fleste norske politikere argumenterer for, at man kan skabe vækst med olien og være socialt ansvarlig samtidig

De fleste norske politikere argumenterer for, at man kan skabe vækst med olien og være socialt ansvarlig samtidig

Getty Images

6. maj 2015

Akershus Fæstning i Oslo centrum er omringet af elbiler. Oslo kommune har stillet gratis ladestationer op foran de massive kampestensmure, og stedet fremstår som en manifestation af Norges status som elbil-foregangsland. 200 meter derfra ligger en anden fæstning. Den manifesterer til gengæld Norges status som et af verdens største olieproducerende lande. Skærmet af tonede ruder, tykke granitmure, skinnende bronzedøre og overvågningskameraer ligger Oliefonden, Europas største pensionsfond, på Bankplassen 2. Lige nu er den store pengetank centrum for en følsom debat, som handler om, at Norge måske ikke er så stor en ven af klimaet, som nordmændene godt kunne tænke sig.

Den 5. juni skal de norske politikere beslutte, om Oliefonden skal være næste led i den bølge af sort afvikling, som det seneste par år er skyllet ind over Norge, og som har fået både Oslo kommune og KLP, de norske kommuners fælles pensionsfond, til at sælge ud af deres investeringer i kul. Men kun kul vel og mærke. For mens den globale bevægelse for sort afvikling handler om at få byer, universiteter, pensionsfonde og andre aktører til at afvikle deres investeringer i fossile brændsler generelt, taler man i Norge ikke om fossile brændsler som en samlet gruppe. Der er den store klimasynder, kul, og så er der olie og gas, som, forstår man, er en ganske anden sag.

Ubehageligt at se i øjnene

»I norsk politik har norsk olie- og gasvirksomhed været elefanten – eller nærmere dinosauren – i rummet, som ingen taler om,« siger Rasmus Hansson, Miljøpartiet De Grønnes eneste repræsentant i Stortinget, da Information møder ham i vandrehallen i den gamle gule bygning i Oslo centrum.

»Alle ved jo, at olie og gas bidrager til den globale opvarmning. Men det er jo frygtelig ubehageligt at se i øjnene, når vi har det så godt på grund af olien,« siger Rasmus Hansson og forklarer, at nordmændene lægger stor vægt på, at kul er mere skadeligt for klimaet end olie, og at det derfor er godt, at Norge producerer olie og gas.

»Man har konstrueret en argumentation om, at norsk olie- og gasvirksomhed er så ren og pæn, at den er en slags gave til verden, så man kan stoppe med den farlige kul,« siger Rasmus Hansson, som bakkes op af Gisle Andersen, lektor i sociologi på Bergen Universitet. Han påpeger, at kun et politisk mindretal er enig i, at der overhovedet eksisterer et dilemma. De fleste politikere argumenterer nemlig for, at man kan skabe vækst med olien og være socialt ansvarlig samtidig.

»De argumenterer simpelthen for, at den mængde CO2, der slippes ud pr. liter norsk olie er mindre end olie fra andre lande,« siger Gisle Andersen.

Et andet dominerende argument er, at Norge har et ansvar for at forsyne verdens fattigste med energi.

»Men olien bliver jo solgt til højestbydende. Vi eksporterer den jo ikke ligefrem gratis til verdens fattige lande,« siger Gisle Andersen.

I konflikt med selvopfattelsen

Dilemmaet har ifølge Gisle Andersen udfordret nordmændene siden olieeventyrets begyndelse. For de norske politikere har anerkendt klimaforandringerne siden slutningen 1980’erne. Og Norge har sendt store summer efter elbiler, klimatopmøder og regnskovsprojekter.

»Nordmændene mener, at det er helt uacceptabelt at bidrage til alvorlige klimaforandringer. Man har store ambitioner på klimaområdet. Men når vi fortsat har petroleum, så er det fordi, at emnet har været så vanskeligt for de norske politikere, at de har gjort, hvad de kunne, for at slippe for at diskutere det. Det er meget vanskeligt at legitimere inkonsistens i politikken,« siger Gisle Andersen.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ekstern lektor på Københavns Universitet, hænger den nuværende konflikt sammen med et grundlæggende norsk dilemma mellem hensynet til naturen og indtægten fra olien.

»Der er traditionelt en meget stor bevidsthed i Norge om at leve i samspil med naturen, og at det er noget, nordmændene er stolte af og opfatter som noget særligt norsk. Så det støder simpelthen sammen med den norske selvopfattelse, at man pumper de her oliemilliarder op,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Oven i købet kolliderer den protestantiske arbejdsetik, som handler om, at man tjener sine penge ved ærligt og hårdt arbejde, også med olierigdommen.

»Med olieeventyret tjener man pludselig en masse penge, som man ikke har gjort ret meget for. Man er bare heldig, at man tilfældigvis i Norge har olie i undergrunden og bare kan pumpe milliarder op år efter år,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Klima som politisk skillelinje

Konflikten om klimaet er aktualiseret af den parlamentariske situation i Norge, hvor de to klimabevidste partier Venstre og Kristelig Folkeparti er støttepartier for regeringen, som består af Høyre og Fremskrittspartiet, der har et helt andet syn på klima og miljø.

For et år siden fik regeringen de to støttepartier med på at udskyde beslutningen om sort afvikling i Oliefonden. Som et kompromis blev der nedsat et ekspertudvalg, som skulle se på to ting: For det første om det var bedst for klimaet at påvirke kul- og olieselskaberne indefra med aktivt ejerskab eller ved at sælge ud af Oliefondens investeringer. For det andet hvordan en plan for sort afvikling kunne se ud. For et par uger siden kom ekspertudvalget så med sin konklusion: Det vil være bedst for klimaet, at Oliefonden beholder sine investeringer i kul for med aktivt ejerskab at forsøge at påvirke kulselskaberne til en mere klimavenlig kurs. Konklusionen har mødt massiv kritik og er blevet kaldt bestilt arbejde. Blandt andet fordi ekspertudvalget ikke leverer bud på, hvordan Oliefonden kunne gennemføre sort afvikling. Men også fordi den ikke har fremlagt beviser for sin konklusion om, at aktivt medlemskab er bedre for klimaet end sort afvikling. Derfor godtager Venstre ikke konklusionen. Partiet truer derimod med at indgå en aftale om sort afvikling uden om regeringen. Heller ikke Rasmus Hansson er begejstret for ekspertudvalgets konklusion.

»Hvis et selskab producerer kul, så producerer det ganske enkelt kul. Det er frygteligt vanskeligt at forandre de fysiske egenskaber for kul. Også selv om nordmænd er meget venlige. Problemet med kul er, at det er svært at tro, at kul slipper mindre CO2 ud, fordi jeg ejer den i stedet for dig,« siger han.

Grønne organisationer og lobbyister har haft travlt med at lægge pres på de norske politikere. Sidste år rejste præsidenten for den internationale kul-union sågar til Norge for at overbevise politikerne på Stortinget om ikke at sælge ud af Oliefondens investeringer i kul.

»Noget stærkere bevis på effekten af sort afvikling kan man ikke få. Finansdepartementet i Norge påstår, at det ikke spiller en rolle, hvad Norge gør, men at han kommer til Norge er jo beviset på det modsatte. Når man har verdens største statslige investeringsfond, så spiller det en rolle, hvad man gør.«

Selv hvis Rasmus Hansson og hans kolleger på Stortinget kun kan blive enige om at afvikle Oliefondens investeringer i kulselskaber, er han overbevist om, at det vil sætte gang i en bevægelse, som på sigt også vil udfordre den norske olie- og gasproduktion.

»Nu, hvor spørgsmålet med investeringer i kul er kommet på dagsordenen, revner ballonen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Gullev
Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

erik mørk thomsen

Hvis man sælger signe aktier i kul, køber andre dem vel bare, så hvad er fidusen i at sælge dem?

Jørn Boye, Frank Hansen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Den samme som at sælge sine aktier i våbenindustrien. Aktier er en måde virksomheder låner penge på og ved at købe aktierne er du med til at financiere forretningen. Hvis der er få købere til en bestemt aktie, falder den i værdi, så når virksomheden skal ud at refinanciere nye investeringer, kan det blive så dyrt, at det ikke er rentabelt og aktiviteten må indstilles.

Christian Hviid

Plus, den uempatiske økonomsike fidus hvis 'doing the right thing' ikke er nok: At se skriften på væggen. Aktier i kul er styrtdykket de senere år, dvs. jo længere tid man holder på dem, jo mere vil man tabe. Det er en uansvarligt økonomisk investering at holde fast i kul, det går med overvejende sandsynlighed kun ned efterhånden som den her bevægelse sætter i gang. At den er i gang kan man allerede se på kurserne. Dvs. der er både en moralsk og en økonomisk grund til at komme væk med kullet. At man alligevel tøver skyldes lobbyisme, sær-interesser (nogle beslutningsgivere får noget ud af det) og god gammeldags konservativ inerti/uvilje mod det man ser som utidig venstre-orienteret indblanding.

Men man kan være nok så stædig, kul er på vej ud, olie kommer til at tage længere tid. Jeg ville personligt ikke vove at have aktier i noget af det. Ud over det moralske aspekt, der gør det uansvarligt.

Touhami Bennour

Hvis jeg havde financielle ressourcer, ville jeg investere I olie og ikke I kul. Kul forurener nr. 1 så skal man begynder I rækkefølge,1,2,3 osv. at nogen finder argumentation for at forsvare production og endda investering I production af kul, går ud over min fantasi. Så foreløbig siger jeg "leve Olie".

Søren Jessen

"...hvordan kan man med den ene hånd agere foregangsland for klimaet, mens man med den anden hånd pumper fossile brændsler op?"
Det kan man heller ikke. At nordmændene udvinder olie skyldes grådighed. Hvis de lod den være i undergrunden ville prisen på olie stige til gavn for verdens klima og grøn energi.

Søren Jessen

@Touhami Bennour,
Hvis du i sidste ende vil af med olien, hvorfor så investere i den nu, og endda udråbe et "leve olie"? Jeg forstår ikke din argumentation om nr. 1, 2... Hvorfor ikke investere i det du vil have. Elbiler (nr. 4?) med det samme. Det må da fremme elbiler nu istedet for at du med dine penge vil gøre olie billigere indtil kullet er taget ud af brug, og derefter købe aktier i Gazprom (nr. 3).

Nordmændene er vist traditionelt temmelig religiøse, men det er tilsyneladende ikke klimatroen, de abonnerer på.

Frank Hansen

Kristian Jensen,

Det er en misforståelse. Aktier er ikke et lån, men er betaling for at eje en del af firmaet. Beløbet skal aldrig betales tilbage, men kan via børsen udveksles mellem forskellige investorer, der så kan skiftes til at være medejere.

Lån derimod, kan optages i pengeinstitutter eller ved at udstede firmaobligationer.

Touhami Bennour

Søren Jessen
Jeg er interesseret I at man gøre verden fri for klima ødelæggelse, og der kræves at man stopper kulproduktion fordi den forurener meget, så få Jorden et - CO2, min pointe er ikke hvilke trasnsport middel , den er en sag for fabrikanter. problemet er CO2.

Kristian Jensen.
Det er jo en misforståelse, at kul kun tjener til opvarmning og elproduktion.
Stålindustrien er afhængig af kul til højovnene, så de kan omdanne jernmalm til råjern.
Ved de videre forarbejdninger, kan man bruge elovne, men den primære omdannelse fra jernmalm til råjern, foregår endnu i kulfyrede højovne, og uden kul vil stålproduktionen gå i stå.

Herman Hansen

Danmark burde invadere Norge, da den fede gevinst fra mega oliefeltet Ekofisk i virkeligheden tilhører Danmark. Vi taler trods alt om flere tusind milliarder kr. Ha ha ha

Jens Colding

Dette er en hyldest til kul. Kul er træ og planter, som er blevet gammelt, ca. 65 millioner år. Kul har revet den vestlige civilisation ud af udsigtsløs fattigdom. Omkring 1800-tallet begyndte massefremstillingen af varer til en overkommelig pris, så også fattige kunne få del i den. Dette alene på grund af maskiner med kul som drivmiddel. Det kaldes den industrielle revolution, som ville være utænkeligt uden kul. Samtidig var kul en helt nødvendig kilde til opvarmning og madlavning i millioner af hjem. Kullets sejrsmarch bredte sig til transportsektoren med udbygningen af tognettet til den lokale transport og vareudbringning, og dampskibene bragte sikkert og hurtigt varer over oceanerne. Det betød en hidtil uset vareudveksling og velstand. Kul er selve grundlaget for vores velstand. Kul udleder CO2, yes, men træpiller udleder sammenlagt 15% mere! Ja, det er som at bande i kirken. Men det bekymrer meget mere, at afbrænding af kul udleder dødsensfarlige stoffer som svovl, kvælstof, kulilte, tjærestoffer og ozon for at nævne nogle eksempler. I Danmark er vi eksperter i at rense disse dødsensfarlige udledninger, hvorfor vi da også har tænkt os at nedlægge kulkraftværkerne i ærbødig reverens for CO2-guden, som altså bare udleder mere CO2.

Touhami Bennour

Ja var det dampmaskine era I Europa uden tvivl.Transport har altid spillet en stor rolle I civilisationer; Fønikerne har takket være maritimtransport har gjort en storhandel netværk I middelhavet rund om. Araberne har også brugt transport til at kende verden og gøre sig til kende I verden takket være heste og kameler, og de berømte silke rute der går fra Kina til Marocco, helevejen igennem Europa. Grekærne var, modsat de andre, temmelige overtroisk. De var hemmet af Mytologi, de troede at Gibraltar strædet var lukket af nogle guder,(verden´s ende) og derfor kunne ikke sejle derfra, Føniker kunne faktisk sejle uden problemer idet de havde en stor handel med England på det tidspunkt. Det sjoste er føniker vidste det og havde ikke tænkt sig at gøre Grækerne klogere. Efter Araberne og hesten (og jeg vil næsten sige Korstogene)kom endelig Europa og dampmaskinen.

Robert Kroll

Norge er et velfungerende nordisk demokrati, og man bør da foretrække at købe den nødvendige olie og gas i et demokratisk land fremfor hos usympatiske regimer, der bruger olieindtægterne til bl a at finansierer terror og krænker menneskerettighederne.

Arabiske olieproducenter m fl ville være henrykte, hvis f eks Norge, UK, Danmark og andre demokratier lukkede deres olie og gasproduktion .

Kul er vel et specielt problem, men hvis der er nødvendige produktioner, hvor kul er afgørende, så hellere købe i kulfirmaer ejet af "pæne mennesker" end af "skumle typer".

Philip B. Johnsen

Kan Norge på én gang være grønt foregangsland og storproducent af olie?

NEJ!

ingen tør slås, derfor taber alle, verdens ledere i dag, er menneskelighedens største kujoner, aldrig har befolkningerne, haft mere at mindste.

Nu er det er ved, at være sidste chance, for et opgør med den økonomisk og politiske ledede, internationale organiserede kriminalitet.

Touhami Bennour

Mærkeligt måde at blande polititik og handel med psykologi. Du elsker kineser derfor du handler med dem.