Læsetid: 3 min.

Menneske version 2.0

Også i Danmark vækker de kinesiske forsøg med genmodifikation af menneskefostre bekymring for, at forskningen kan føre til genetisk hygiejne, som vi ikke kender konsekvenserne af. Det kalder på politisk debat også internationalt, mener politiker og genforsker
4. maj 2015

I Danmark er det forbudt at genmanipulere menneskelige kønsceller ligesom i de fleste andre vesteuropæiske lande. Årsagen er, at gensplejsning af fostre, som kineserne i øjeblikket arbejder med, også vil ændre på fremtidige generationer, uden at vi kender konsekvenserne. Men de igangværende kinesiske forsøg sætter spørgsmålstegn ved vores etiske grænser. Vil vi kunne sige nej til den kontroversielle forskning, hvis den om få år viser sig at kunne kurere alvorlige kroniske sygdomme, lyder spørgsmålet.

Lektor Jacob Giehm Mikkelsen, der forsker i genterapi på Aarhus Universitet, forklarer, at den vestlige kritik og modstand mod de kinesiske forsøg handler om, at genetiske ændringer på fostre også ændrer på de børn og børnebørn, det menneske sætter i verden.

»Du indfører en ændring for evigt, og det er uforudsigeligt, hvad den ændring vil betyde for udviklingen af det barn og de kommende generationer,« siger Jacob Giehm Mikkelsen.

Og de kinesiske forsøg på at reparere en genfejl, der fører til en dødelig blodsygdom, har da også ført til andre ’uventede mutationer.’

Mens de kinesiske forskere betragter forskningen som naturlig i forhold til at kurere alvorlige sygdomme, vil de færreste forskere i den vestlige verden røre ved den type forskning, mener Jacob Giehm Mikkelsen:

»Hvis du begynder at ændre på fejl i arvemassen, er der åbnet for en form for genetisk hygiejne, som måske nok først er fokuseret på at kurere sygdomme, men som også på lang sigt kunne ændre andre træk, som vi ønsker hos vores børn.«

Der er penge i det

Når forskningen alligevel finder sted i Kina, skyldes det ifølge den danske genforsker, at teknologien bag, CRISPR/Cas9, efterhånden er så udbredt, at genforskere i de fleste lande vil kunne lave denne type eksperimenter med det menneskelige dna. Desuden er der benhård konkurrence om opmærksomhed blandt de mange kinesiske forskere, og så kan der være store penge i den type forskning. Men det er en glidebane, mener Jacob Giehm Mikkelsen:

»Hvis vi begynder at pille ved den måde, vi genetisk har tilpasset os gennem årtusinder, og tjene penge på den slags, har det helt uoverskuelige konsekvenser, fordi vi går ind og ændrer på, hvad vi grundlæggende består af, uden at vide, hvilke konsekvenser det har at fjerne en genfejl om tre generationer. Derfor er det et meget voldsomt skridt at tage at åbne for den type forskning,« siger Jacob Giehm Mikkelsen.

Det eneste positive ved de kinesiske forsøg er for ham at se, at de etiske spørgsmål kan føre til en større politisk diskussion også på internationalt plan.

Medlem af Etisk Råd Mickey Gjerris mener ikke, at man fra Vestens side kan gøre det store for at forhindre kineserne i at forske i genmanipulation af fostre.

»Det, vi kan, er at vælge, om vi vil forske på samme måde og håbe på, at resultaterne måske  kan bruges til at gøre livet bedre. Men spørgsmålet er, hvad vi vil gøre, hvis kineserne en dag står med en eller anden form for behandling af en alvorlig sygdom. Vil vi så sige nej?« lyder spørgsmålet fra Mickey Gjerris, der også er lektor i bioetik på Københavns Universitet.

Forældre vil gå langt

Formand for Folketingets Sundhedsudvalg Karen Klint (S) er enig i, at vi kun selv kan påtage os ansvaret for at sige nej til den type forskning i Danmark eller til at sende danske borgere i behandling i Kina med henblik på at få ændret deres kommende barns dna.

»Jeg tror desværre, fremtidens forældre vil gå langt i ønsket om det perfekte og raske barn. Derfor skal vi politisk turde drøfte disse scenarier nu – både politisk, økonomisk og etisk. Det nytter ikke, at vi overlader det til forskerne, medicinalindustrien og andre,« siger Karen Klint, der forudser en årelang debat – forhåbentlig også på internationalt plan:

»Argumentet for den type forskning er, at hvis ingen forsker i det, får vi heller ikke afprøvet tvivlen. Det taler for en global enighed om, hvor langt man må gå med eksperimenterne med kunstigt at skabe levedygtige fostre med modificerede arveanlæg. Det kunne være et FN-anliggende, men det vil næppe hindre nogle lande i at tillade en sådan forskning.«

Mickey Gjerris mener dog, at debatten lægger op til større spørgsmål, da mennesker jo er skabt af lige dele arv og miljø:

»Hvis vi anser teknologien, der kan føre til menneske version 2.0, som etisk og socialt forkert, hvorfor er det så mere forkert, når det handler om biologi end om miljø. Der er jo ingen kritik af, at jeg gennem valg af bopæl i et velstillet område og privatskole til mine børn er med til at opretholde en social skævhed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

En lønmodtager med firearme er det næste naturlige skridt for konkurrence staten. Tænk, hvor effektiv sådan en kan arbejde.

Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

For et årti eller halvanden tilbage var der en diskussion om hvorvidt man skule gen udvikle grisen uden øje, da den forholder sig mere rolig i stalden.

Vor herre bevares.

Anne-Marie Krogsbøll

Det kom frem i sidste uge, at man fra statens side har planer om på sigt at oprette genbanker for samtlige borgere - til brug for forskning etc. Man vil starte med 100.000 borgeres gener.

I lyset af DAMD-skandalen og afsløringen af, i hvor mange sammenhænge disse data - ulovlig eller lovlige - allerede er brugt uden vores viden og samtykke, kan man mon så frygte, at denne genbank på sigt vil blive brugt til forskning i denne type "genmodificering" uden borgerne (og måske også politikernes) viden og samtykke?

Forhåbentligt bare en overdreven bekymring, men efterhånden er der ikke meget, der vil komme bag på mig indenfor sundhedsforskning og ulovlig udnyttelse af databaser.

Herman Hansen

Genbanker for samtlige borgere vil i teorien ende med vi alle er sigtede af ordensmagten ligesom det vil være "gefundenes Fressen" for forsikringsselskaberne. Særligt i Løkkes forsikringssamfund.

Good life, bad life bliver med en genbank over alle borgere en realitet. Hvis ikke Google da allerede har regnet dine gener ud :-(

Peter Jensen

"»Hvis vi anser teknologien, der kan føre til menneske version 2.0, som etisk og socialt forkert, hvorfor er det så mere forkert, når det handler om biologi end om miljø. Der er jo ingen kritik af, at jeg gennem valg af bopæl i et velstillet område og privatskole til mine børn er med til at opretholde en social skævhed.«"

Måske kunne man sige at de brede befolkninger i den såkaldt oplyste verden, qua en mangesidig intens indsats, er modnet til at se gennem fingre med social skævhed og ignorere omverdenens nærmere tilstand - men endnu er for utrygge til at forstå at der også kan være god gavn og nytte i at frasortere det uønskelige meget tidligt. Måske før end vi aner det.

Anne Eriksen

Kritik bliver sjældent ophav til ændringer - at frasortere det uønskelige?
Har nogen gennemtænkt det? Altså efter 2. verdenskrig...

Lise Lotte Rahbek

Peter jensen

Ikke forstået: "at der også kan være god gavn og nytte i at frasortere det uønskelige meget tidligt. Måske før end vi aner det."

Hvad mener du mere konkret med det?

Peter Jensen

Lise-Lotte, hvis jeg nøjes med at oplyse om at sætningen skal forstås sarkastisk, behøver jeg vel næppe at uddybe?

uffe hellum

@Herman: Du og en del andre betragter det som "uretfærdigt", at forsikringsselskaber kan "diskriminere".

Jeg mener, at det er en sammenblanding af "forsikring", hvor jeg sælger min risiko til en privatkapitalistisk aktør, i modsætning til "socialisme", hvor fællesskabet solidarisk tager sig af mit problem for mig.

Det er vanvid at forvente socialisme af et forsikringsselskab. Naturligvis skal et forsikringsselskab da risikovurdere, og prisen afhænger af risikoen. Naturligvis skal et socialistisk system tage sig af os "defekte" med en genetisk betinget risiko.

Det er mennesker, som gerne vil have liberalistisk håndtering af fattige, men som gerne vil have socialistisk dækning af vores egne skavanker. Det er en kujonagtig og asocial indstilling.

Hvis du gerne vil have socialisme, så sig det dog, og hold op med at snakke om forsikringsselskaber...

Herman Hansen

uffe hellum. Hvis du hellere vil have et system, hvor jungleloven hersker frem for civilisation så sig det dog. Hvis du mener et liv er en del af markedsmekanismen og kun har ret til at leve hvis det kan så sig det dog frem for at snakke uden om.

Det er vist ikke lige en som dig man skal henvende sig til om hjælp - Man risikere jo du køre en ned med fuldt overlæg mens du griner.