Læsetid: 5 min.

Muhammed i metroen

Metroselskabet i Washington DC har forbudt alle ideologiske reklamer året ud for at stoppe en planlagt kampagne, der havde vinderen af en tegneseriekonkurrence om profeten Muhammed på plakaten. Fortalere er lettede, men Pamela Geller fra foreningen Freedom Defense Initiative ser det som en knægtelse af ytringsfrihed og retten til satire i USA
I Washington DC er der en lang tradition for politiske reklamer på både busser og metrostationer.

Gary Cameron

30. maj 2015

Berigtigelse

»Information bragte 30. maj 2015 en artikel under overskriften »Muhammed i metroen«.

Ved en fejl fremgik det ikke klart fra artiklens begyndelse, at Washington Post to dage tidligere havde bragt en lignende historie under en lignende overskrift. Tværtimod efterlod en kildehenvisning det indtryk, at Washington Post alene var kilde til nogle uddybende bemærkninger fra en kilde.

Det strider imod Informations retningslinjer, og der burde være kildeangivet. 

Information beklager fejlen.« 

---

 

Ledelsen af den amerikanske hovedstads metrosystem – The DC Transit Authority – har indført et øjeblikkeligt stop for såkaldt ’emneorienterede’ reklamer i byens metrosystem, der dækker både busser og tog. Beslutningen, der blev taget torsdag i denne uge, dækker ifølge formanden for metroselskabet Mort Downey både »ideologiske, politiske og religiøse emner«.

Beslutningen kom efter, at metroselskabet havde modtaget en anmodning fra foreningen Freedom Defense Initiative om at køre annoncer, der viser profeten Muhammed.

Annoncerne skulle vise den vindende satiriske tegning fra en udstilling og konkurrence afholdt i byen Garland i Texas i starten af maj. I forbindelse med udstillingen, der havde titlen, ’Jihad Watch Muhammad Art Exhibit og Cartoon Contest’ blev to mænd dræbt, da de affyrede skud mod en sikkerhedsvagt på en parkeringsplads uden for bygningen, hvor karikaturtegningerne af profeten Muhammed var udstillet. Myndighederne afdækkede senere, at de to mænds aktion var politisk og religiøst motiveret af deres ønske om at stoppe tegningernes offentliggørelse.

Satire og ytringsfrihed

Den vindende tegning af kunstneren Bosch Fawstin viser profeten, der med et sværd i hånden siger: »Du må ikke tegne mig.« Som svar siger kunstneren, hvis hænder er vist med en blyant i hånden: »Det er derfor, jeg tegner dig.«

DC Transit Authoritys talsmand Michael Tolbert siger, at metroselskabet i de kommende måneder »vil arbejde på at få skabt et fuldt dækkende overblik over alle konsekvenserne for samfundet ved et forbud mod emneorienterede reklamer. Vi vil indsamle input fra vore passagerer, fra lokale samfundsgrupper og deres repræsentanter (…) vi vil også nøje undersøge de juridiske betænkeligheder med hensyn til beslutningen om at offentliggøre eller ikke offentliggøre sådanne reklamer. Ved udgangen af ​​året, vil bestyrelsen beslutte, om vi vil fortsætte eller aflyse forbuddet«.

Beslutningen blev taget prompte – blot to dage efter at Pamela Geller fra foreningen Freedom Defense Initiative indsendte den vindende tegning som forslag til en annonce med overskriften ’Support Free Speech’ (’Støt Ytringsfriheden’, red), der dels skulle vises på hovedstadens busser, dels på fem metrostationer omkring Washington og i nabostaten Maryland. Hvis ikke selskabet havde ændret reglerne, ville det være blevet tvunget til at bringe plakaterne eller blive sagsøgt for brud på den amerikanske forfatning. Geller stod i 2012 bag en proisraelsk plakatkampagne i Chicago, Philadelphia og New York, der blandt andet kritiserede Hamas for at »dræbe jøder«. Efter den kampagne, der blev bragt efter et retsligt påbud, besluttede transportmyndighederne i New York sig i april for et modtræk i form af et generelt forbud mod politiske kampagner i storbyens undergrundssystem.

I Washington DC er der imidlertid en lang tradition for politiske reklamer på både busser og metrostationer.

’Knæfald for vold og Sharia’

Pamela Geller kalder beslutningen i Washington for en hån over for ytringsfriheden og satiren i USA samt et knæfald for vold, ekstremisme og Sharia. Over for tv-stationen NBC understreger hun, at »intet ved denne tegning, tilskynder til vold. Den er hverken blasfemisk eller stødende, men placerer sig solidt inden for den amerikanske tradition for politisk satire. Hvis Amerika overgiver sig på dette punkt, er ytringsfriheden blot et historisk levn. Tegningen opfordrer jo til at gå op imod, snarere end at ligge under for, tvang og voldelig intimidering (…) At tegne Muhammed er ikke ulovligt i henhold til amerikansk lov – kun under Sharia«.

I et interview med hovedstadens førende avis, The Washington Post fra fredag, udbygger hun sine bemærkninger og drager også en parallel til Danmark:

»Et fejt metroselskab har reelt givet lejemordere ret til veto. Hvor er det ironisk. Dette udgør begyndelsen på enden for den forfatningssikrede ytringsfrihed,« lyder det blandt andet.

»Disse kujoner kan hævde, at de gør folk mere sikre, men jeg siger dig, vi taler om det stik modsatte. Deres beslutning gør livet langt farligere for amerikanerne. Vi belønner terror ved at meddele vort absolutte og fuldstændige nederlag. Vi vil nu se flere lignende krav, og mere vold vil følge med sikkerhed. Budskabet er, at terror virker.«

Om parallellen til Danmark siger hun, at hendes mål er »det samme«, som Jyllands-Postens redaktør Flemming Roses var i sin tid, da han bestilte karikaturtegninger af profeten til JP tilbage i 2005: »Ikke at modarbejde muslimer, men at vænne dem til de friheder, der karakteriserer vort land.«

Fra ytringsfrihed til fanatisme

Metroselskabets beslutning har vakt opsigt i brede kredse i USA. Mange støtter Geller i princippet, uagtet at hendes organisation er kategoriseret som en »hadgruppering« af den anerkendte private organisation Southern Poverty Law Center, der blandt andet har påtaget sig at registrere foreninger efter om de systematisk prædiker had mod visse grupper – i dette tilfælde muslimer.

Den anerkendte tegner Garry Trudeau, der er manden bag tegneserien Doonesbury – en serie Information har bragt i årevis – er kritisk over for Geller. Han siger også til Washington Post, at satire bør være »ansvarlig«, og at »ytringsfrihed kan ende som en anden form for fanatisme«. Trudeau er også kritisk over for den satire, som det franske magasin Charlie Hebdo bedrev og bedriver. »Den slår på de svageste,« vurderer han. Den kritik giver værdikrigeriske Geller ikke overraskende nul og niks for: »Til Trudeau vil jeg sige, at han undskylder for og bedriver selvcensur i lyset af voldelig intimidering. Han talte, så vidt jeg ved, aldrig om at opføre sig ’ansvarligt’, da vi stod med kunst, der anbragte krucifikser i urin eller andre udtryk for foragt over for kristendommen. Han taler kun på den måde om tegninger, der er kritiske over for profeten Muhammed, og det gør han indlysende og udelukkende, fordi visse muslimer er klar til at dræbe af den grund.«

»Hans videre påstand om, at muslimer i Frankrig er en foragtet og undertrykt minoritet, er en venstreorienteret fantasi. I virkeligheden var Charlie Hebdo-morderne en del af et velfinansieret, globalt netværk af højtuddannede jihadister, der er opsat på at myrde enhver, der vover at stå i vejen for deres mål. Men de ville ikke behøve at myrde Trudeau. Han ligger allerede på knæ.«

Ifølge International Business Times vil et permanent forbud mod politiske, religiøse eller ideologiske reklamer koste the DC Metro Au-thority op imod tre millioner dollar (ca. 18 millioner kroner) i tabte annonceindtægter årligt. En talsmand for metroselskabet siger til IBT, at tabet imidlertid skal vejes op imod »vores frygt for, at vi og vore passagerer kan ende som terrormål«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Nogen har lykkes med at få malet os op i et hjørne med dette - og konfliktniveauet eskalerer. Jeg synes debatørerne skulle tilslutte sig en sædvane om man søger at undgå at fornærme religiøse følelser - det meste af tiden. Til gengæld markeres enkelte dage eller begivenheder - som 9/11, den spanske inkvisition etc. med satire bigtime som f.eks. - hvor profeten elsker med en hund og Jesus bliver betjent af en stribe glædespiger. Det er vigtigt at understrege at vi gerne viser respekt - men hånlatteren kan så sandelig også bryde ud - med eller uden begrundelse.

erik mørk thomsen

Af frygt er vi ved at afskaffe grundstenen i vores demokrati, hvor vi har lov til at sige og mene, hvad vi vil, uanset hvor tåbeligt, det er.
At vi i Danmark endda gå videre, hvor et offentligt betalt busselskab, nægter at bringe sober reklamer, der ligger inden for den linie, den danske regering, som EU har, viser hvor dårlig vilkår, demokratiet har.
Kun dem, med de "rette" meninger må komme til ordet i dag.

Mads Kjærgård, Robert Ørsted-Jensen, Anne Eriksen og Kristian Kolby anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum:

Du er lidt uklar.

Hvem er 'nogen'?

Hvorfor mener du, at man skal 'undgå at fornærme religiøse følelser - det meste af tiden'? Hvem skal afgøre, hvornår retten til ikke at fornærme overskrides?

Hvornår, og hvem, skal man vise 'respekt'? Hitler og Stalin gjorde krav på respekt. Hvis den ikke blev vist, gjorde de kort proces ved at 'eliminere' vedkommende.

Kan det overhovedet blive legitimt at gå imod politiske eller religiøse retninger, der vil tvinge folk til at overholde deres diktatoriske dogmer, ellers...?

Robert Ørsted-Jensen, Britt Kristensen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg sætter en ære i ikke at fornærme andres følelser.
Jeg ville ønske, at andre ville undlade at fornærme min forstand!

Torben Selch

Satire kan være ligeså sylespids og effektiv som en bombe - man bør nøje overveje hvem "bomben" rammer. Er det klogt at håne ti skøre jihad eller imamer i mellemøsten og samtidig såre 10 millioner muslimske borgere i Europa - som har det ualmindeligt svært i forvejen?

Har en muslimsk, jødisk eller kristen familie i Paris, København eller London ret til at være bange for deres børns sikkerhed eller liv - eller er der bare frit slag i ytringsfrihedens "hellige navn".

Gustav Alexander

Et brud på ytringsfriheden? Vi kan da ytre os som vi vel. Vi kan blot ikke få garanti for at en metro vil smække det op på plakater. Det kan jeg ikke se et problem i.

Jeg er iøvrigt enig angående Charlie Hebdo. De havde ulidelig dårlig underklasse humor. Den største tragedie omkring Hebdo er, at publikationen nu har fået martyr status og vi derfor er tvunget til at kunne lide den. Man kunne da ønske sig at der - uden opfordringer i øvrigt! - blev gjort martyr status over publikationer, der er mindre ulidelige end Frankrigs Ekstra Blad for vapid håndværker humor.

Britt Kristensen

For 15-16 år siden, da jeg var på strøgtur med en veninde kom en cyklende reklame for McDonalds gennem gaden. Desuden gik der også en masse tildækkede kvinder. Jeg udbrød højt og spontant: "Jeg ved snart ikke, hvad der er værst: amerikaniseringen eller islamiseringen". Min veninde stirrede på mig og tyssede forskrækket". Jeg tror ikke, hun var bange for reklamefolkene, men allerede dengang var der åbenbart visse tabuer, som det kunne være farligt at bryde. Jeg var på det tidspunkt alt for naiv til at tro den slags.

Robert Ørsted-Jensen

Bolden ruller og tryk avler modtryk. Muhammed tegninger og satire over hans rabiater mest tilhængeres udskejelse - er kommet for at eskalere - og det er igrunden ikke så galt

Rikke Nielsen

Et Metroselskab har ansvaret for at transportere folk på en sikker måde. Dette har intet med ytringsfrihed at gøre. Ytringsfriheden tager ikke spor skade af at reklamer med politisk og religiøst indhold ikke er velkomment i Metroen.

Robert Ørsted-Jensen

Ja vi skulle have retsforfulgt Jens Jørgen Thorsen også - for sådan at genere folk i myldretiden med hans religøst provokrende kunst på en S-togstation - ikke sandt Rikke? :)