Læsetid: 3 min.

Den norske oliefond afvikler investeringer i kul

Det norske parlament har besluttet, at landets oliefond skal afvikle investeringer i en række kulselskaber. Oliefonden er verdens største statslige investeringsfond og en af verdens største investorer i kulindustrien. En sejr for miljøet, siger grønne organisationer
En boreplatform i Olensvag , Norge.

Kristian Helgesen

29. maj 2015

Investeringer i kulselskaber skal afvikles. Sådan lyder den enstemmige melding fra samtlige partier i det norske parlament, der derved ønsker, at Norge rider med på den globale divestmentbølge. Afviklingen af sorte investeringer bliver formelt stemt igennem i det norske storting den 5. juni og vil betyde, at den norske oliefond frasælger sine investeringer i kul- og energiselskaber, hvor mere end 30 procent af omsætningen stammer fra kulminedrift eller fra kulafbrænding.

Ifølge landets finansminister, Siv Jensen fra Fremskrittstpartiet, vil det betyde, at oliefonden skal afvikle investeringer i 50-75 selskaber til en samlet værdi i omegnen af 35 milliarder norske kroner.

De virksomheder, der står til at ryge ud af oliefondens investeringsportefølje, tæller store internationale selskaber som blandt andre det tyske RWE, Kinas Shenhua, Duke Energy fra USA og det svenske Vattenfall, beretter flere norske medier.

Både norske politikere og diverse grønne ngo’er har udtrykt begejstring over, at nordmændene har kunne nå frem til denne løsning. Torstein Tvedt Solberg fra Arbeiderpartiet kalder afviklingen af de omtalte investeringer en stor sejr for klimaet.

»Jeg er enormt glad for, at alle partier er enige om at trække oliefonden ud af kul. Kul er den ansvarlige kilde til de største udslip af drivhusgasser,« siger han til norske E24.

Og den grønne norske ngo Framtiden i våre hender kalder politikernes udmelding »historisk«. Ngo’en skriver i en pressemeddelelse, at det er »afgørende« for at holde den globale opvarmning på under to grader, at »store investorer tager sin del af ansvaret«. Derfor er det »glædeligt«, at de norske politikere nu vælger at gå foran, lyder det.

De store slipper

Som Information tidligere har beskrevet, har sort afvikling længe været på dagsordenen i Norge, og partierne har været uenige om, hvorvidt det var bedre for miljøet at påvirke sorte virksomheder indefra eller afvikle investeringerne. Men nu skal kulinvesteringerne altså afvikles, og miljøorganisationen Greenpeace kalder det en triumf for miljøet: »Dette er en enorm sejr for divestmentbevægelsen, og det vækker håb om, at investeringsmønstre kan ændres,« siger Truls Gulowsen, leder af Greenpeace i Norge i en pressemeddelelse.

Både Greenpeace, Framtiden i våre hender og den tyske ngo Urgewald har i de seneste uger indsamlet 50.000 underskrifter mod investeringer i kul, og i en rapport fra sidste år opfordrede de den norske regering til ikke at investere i kulselskaber.

Fordi grænsen for, hvilke firmaer der ikke kan investeres i, er sat til en procentdel af omsætning i stedet for en absolut værdi, betyder det, at oliefonden fortsat kan investere i nogle af verdens største kuleksportører. Flere gigantiske kuleksportører som Glencore, Anglo American og BHP Billiton vil fortsat leve op til de norske politikeres krav, fordi de også er store på andre områder end kul, der derved fylder mindre en 30 procent af den samlede omsætning.

Bolden ruller

Lederen af Framtiden i våre hender, Arild Hermstad, siger til Information, at det ville have gjort aftalen stærkere, hvis der også var bestemt en fast grænse for udledning af CO2 for at få de store virksomheder ud. Han påpeger dog, at aftalen giver mulighed for at udvide antallet af virksomheder, som oliefonden ikke skal investere i: »Der er et kriterium, som handler om, at virksomheder, der skader miljøet ved at udlede store mængder CO2, kan blive udelukket fra fondens investeringsportefølje,« siger han med henvisning til, at det bliver en vurderingssag fra firma til firma.

»Så selvom de er store, kan de ikke vide sig sikre,« siger han.

Det er ikke blot i Norge, at der er fokus på sort afvikling. I tirsdags annoncerede University of Edinburgh i Skotland, at man inden for seks måneder vil afvikle investeringer i kul og tjæresand efter protester fra universitetets studerende, over at universitetet ikke tidligere har villet afvikle de sorte investeringer. Og i Frankrig har finansministeren Michel Sapin erklæret, at der er en ny lov på vej, som forpligter institutionelle investorer såsom pensionskasser, forsikringsselskaber og fonde til at offentliggøre, hvor stort et CO2-udslip deres investeringer medfører.

 

 

 

Serie

Sort afvikling

En global bevægelse har taget fart for at afvikle investeringer i fossile brændsler – kul, olie og gas. Videnskaben viser, at mindst to tredjedele af alle kendte forekomster af olie, kul og gas skal blive i undergrunden, hvis den globale opvarmning skal holdes under to grader celsius.

I det lys hævder aktivisterne, at investeringer i fortsat udvinding af sort energi er medvirkende til at ødelægge kloden og vores fælles livsgrundlag. Omvendt argumenterer kritikerne af afviklingb for, at andre investorer blot vil tage over, hvis man sælger sine sorte investeringer, og det derfor er bedre at søge at påvirke industrien indefra.

Information sætter i den kommende tid fokus på kampen for at afvikle investeringer i fossile brændsler.

Seneste artikler

  • Bliver danske pensionskroner grønnere?

    16. maj 2015
    Medlemmerne i tre danske pensionskasser har stemt ja til et forslag om at afvikle pensionsopsparinger i verdens 100 største kulselskaber og i højrisikable olie- og gasprojekter. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at pensionskasserne ender med at afvikle de sorte investeringer
  • Grønne investeringer? Kun hvis det er en god forretning

    12. maj 2015
    Brancheforeningen Forsikring & Pension brugte deres årsmøde på at diskutere grønne investeringer. Trods pæne ord om at gøre sit blev det understreget, at det ikke må koste, når pensionskasser og forsikringsselskaber fravælger enkelte sektorer af etiske hensyn
  • Klimaforskning mangler fokus på politisk handling

    11. maj 2015
    Bæredygtig omstilling handler ikke kun om tekniske landvindinger, men kræver forskning i, hvordan omstillingen konkret føres ud i livet. Og det er en mangelvare. Universiteterne har nemlig fokus rettet mod international og meget specialiseret forskning, lyder kritikken fra en række klimaforskere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Når talen er om sort afvikling, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på en nylig artikel af Guardians George Monbiot, der refererer følgende teori af geologen John Mason.

Den masseekstinktion, der udryddede dinosauerne i slutningen af Kridttiden for 65 millioner år siden, skyldtes alligevel ikke meteornedslaget i den Mexicanske Golf (den der afsatte det tynde lag af Iridium i Stevns Klint), moderne dateringsmetoder viser, at 100.000 år skiller. Årsagen var gasserne fra et gigantisk vulkanudbrud i Indien, der skabte 1500 kilometer lange lavastrømme.

Et tilsvarende men meget større vulkanudbrud i Sibirien havde været årsagen til den endnu voldsommere masseekstinktion i Perm 190 millioner år tidligere, hvor 96 procent af livet i havet og tilsvarende på land gik til grunde.

Beregninger viser imidlertid, at selv om udbruddet i Sibirien producerede enorme mængder af gasser, herunder CO2, kunne det stadig ikke forklare den målte store mængde CO2. Eneste forklaring er, at vulkanudbruddet og lavastrømmen i Sibirien har antændt Sibiriens enorme reservoir af fossile brændstoffer - olie og gas - og det er det,der er afstedkom den kraftige stigning i CO2 med medfølgende økologisk katastrofe og massedød.

Monbiot slutter med at gøre opmærksom på, at beregninger viser, at det årlige udslip af CO2 under udbruddet i Sibirien var ca 2 gigatons. Det årlige udslip af CO2, som vi nu bidrager med er
30 gigatons.

Vi er nok nødt til at beslutte, at den teori må være forkert. Alt andet ville være for skrækindjagende.

http://www.monbiot.com/2015/05/27/a-prehistory-of-violence/

Artiklen (i to dele) som Monbiot henviser til:
http://www.skepticalscience.com/pollution-part-1.html
http://www.skepticalscience.com/pollution-part-2.html

Peter Madsen

@Niels Engelsted
"As well as CO2, the volcanoes there produced sulphur dioxide, chlorides and fluorides, causing acid rain and the depletion of ozone. But because the residence time of carbon dioxide in the atmosphere is greater than that of these other gases, it’s likely to have been the major cause of extinction".

Hvor er det nu lige vi har hørt frasen "likely" før?
Nårh jo, IPCC's rapporter...

Har forfatteren overvejet om den massive produktion af sulfat aerosoler i samme ombæring kunne have betydning for landplanterne i form af atomvintre?

I øvrigt er residenstiden for CO2 i atmosfæren få årtier.

Niels Engelsted

Tak for hjælpen, Peter Madsen.
Det var jo netop det jeg sagde. Vi må afvise den teori som forkert, alt andet ville være alt for skrækindjagende.

Peter Madsen

Med den lave residenstid som CO2 har i atmosfæren, mener jeg helt seriøst at man vil afbrænde fossile brændstoffer selv når vi engang i fremtiden får gratis fusionsenergi.

Det lyder måske skørt nu anno 2015 (al hypen taget i betragtning), men der kræves simpelthen en masse Co2 for at beholde en frodig vegetation på kloden. Når man tager i betragtning at vi er foruroligende tæt på den nedre grænse for hvad planter kræver for at opretholde fotosyntese, så er der faktisk ingen anden vej udenom problemet vdr. karbonatdannelse som isolerer CO2 på lange tidsskalaer:
http://www.skepticalscience.com/images/Phanerozoic_CO2.gif

Michael Kongstad Nielsen

Det kan få aktiekurserne til at falde i de pågældende selskaber, og samlet set gøre kul til en dårlig forretning, til glæde for miljøet. Ikke dårligt.
Flot billede. Lav sol, delvist bag bjerget, i skygge.

Mikkel Bech

Det er ikke rigtigt Michael Kongstad Nielsen.

Aktiekurserne falder kun (permanent), hvis forretningen kører dårligt.

Det, der sker her, at kurserne (måske) falder for at gøre plads til det ekstra udbud, og så komme tilbage til det nuværende niveau, der afspejler forventningen til indtjeningen.

Det er således alene tale om, at oliefonden tager et "tab" og giver det til nogen andre, og så kan politikkerne se lidt grønnere ud i tv.

Michael Kongstad Nielsen

Kinas kulforbrug falder, jf. nærværende avis´ Martin Gøttskes artikel den 23.5.,
citat fra artiklen:
"Greenpeace påpeger, at hvis tendensen fortsætter resten af året, vil Kina stå for den største reduktion i både kulforbrug og CO2-udledning, noget land i verden nogensinde har kunnet præstere. Faldet i CO2-udledning svarer omtrent til hele Storbritanniens samlede udledning i samme periode."
http://www.information.dk/534126

Michael Kongstad Nielsen

Mikkel Bech,
Oliefonden er en kæmpe spiller på markedet (1,3 % af alle verdens aktier ejer den). Når jeg tror, at udsalget af kulrelaterede aktier på sigt kan være med til at gøre kul til en dårlig forretning, så er det summen af de afledte effekter, kurstab, minsket interesse fra andre investorer, færre nye anlæg (miner, kraftværker, infrastruktur), mindre efterspørgsel efter kulenergi, der erstattes af mere vedvarende osv., altså en spiraleffekt sat i gang af blandt andet Olifondens beslutning mod at gøre kul til paria på markedet, en dårlig forretning, hvilket ikke er dårligt.

Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Lad dig nu ikke imponere af at Kina har betalt Greenpeace for at tale pænt om dem. Ligesom de betaler Amnesty International for at skrive grimt om dem - tilfalder der også et beløb til Greenpeace. PR på denne måde er billigt og effektivt - men her bør vi ikke hoppe på limpinden.

Mikkel Bech

Michael Kongstad Nielsen,

stadig ikke enig. Salget betyder blot, at Oliefond A ikke længere ejer for 35 mia NOK kulaktier, de har nu solgt dem til pensionsfond B. Slut.

Michael Kongstad Nielsen

Mikkel Bech, det er i orden, du slipper for yderligere tiltale.

Henrik Brøndum, er det ikke nærmere Martin Gøttske, din bemærkning er henvendt til?

Peter Madsen, er du sådan en, man kalder en klimabenægter?

Peter Madsen

@Michael Kongstad Nielsen
Set fra min side er det sådan nogle som dig der er klimabenægtere.
CO2-udledningen er accelereret de seneste 15 år og alligevel har det ikke haft nogen målbar effekt på klimaet. IPCCs hypotese bør derfor forkastes, men benægtere som dig nægter at se i øjnene at I tog fejl og har spildt vores tid og de fattiges ressourcer. Først når vanviddet stopper kan vi starte på at løse verdens reelle problemer.

When Will Climate Scientists Say They Were Wrong?
http://townhall.com/columnists/patrickmichaels/2015/05/29/when-will-clim...

Michael Kongstad Nielsen

Ok. , nu kan man jo heller ikke benægte, at vi har et klima. Det gør jeg i hvert fald ikke, ej heller benægter jeg, at vejret har opført sig ret vildt rundt om på kloden de sidste 15-20 år. Klimaet er, som det er, fx bliver havene varmere, og det forstyrrer havstrømmene, og flytter fiskestimerne, så fx makrellen har udløst en mindre krig mellem EU og Island og Færøerne. Men sådan er der så meget.

Peter Madsen

Er vejret blevet vildt? Har du noget data til at underbygget den påstand? Her er hvad jeg kunne støve op:
http://appinsys.com/globalwarming/GW_PART4_CLIMATICEVENTS_files/image001...

Er havene blevet varmere? Nogle steder, andre steder fx. Nordatlanten, som jo er mest relevant for os er det faktisk blevet koldere:
https://curryja.files.wordpress.com/2014/01/01-vertical-mean-temp-basin-...

Se på data frem for bare at videregive anekdoter som en papegøje.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er ikke forsker, og hverken god til at støve data op eller snakke papegøjesnakke, men ved, når vandet står kælderen. Vildt vejr er mere end orkaner, det er også oversvømmelse, tørke, skovbrande, skybrud, hele paletten, og min fornemmelse siger mig, at der er blevet mere af det alt sammen. Her et papegøjesnak-eksempel,
http://www.global-klima.org/Kap%203/s3_5c.html