Politikerlede fører til fremgang for små partier

»Du vil høre, at dette er et valg mellem to partier. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. Dette er det mest spændende valg i min levetid, og det er blandt andet på grund af UKIP og De Grønnes opblomstring. Det, vi vil se efter valget, er en koalitionsregering, og jeg håber, at den vil tælle en masse UKIP’er,« siger 34-årige Richard Hendron, der er kandidat for UKIP i valgkredsen Brentford & Isleworth, som afslutning på sin præsentation på et valgmøde i Christ Church i Vestlondon.

Hans sidemand ved det lange bord, der er sat op foran kirkens alter, kredsens kandidat for De Grønne, har et lignende budskab til de omkring 150 tilskuere, der er mødt op denne tirsdag aften:

»De Grønne er nu Englands tredjestørste parti – vi er større end UKIP og Liberaldemokraterne, selv om I ikke hører ret meget om det i medierne. Men husk, I har et valg, og det står ikke bare mellem Labour og De Konservative. I har faktisk lov til at stemme på De Grønne,« siger Daniel Goldsmith, en 52-årig it-manager, til klapsalver fra det højloftede kirkerum.

En af de indbyggere i valgkredsen, der har tænkt sig at vende de store partier ryggen denne gang, er 67-årige Jeff Gear.

»Hele mit liv har jeg stemt Labour – indtil sidste valg, hvor jeg var tåbelig nok til at stemme på Liberaldemokraterne. Det vil aldrig ske igen,« fortæller han over en kop kaffe på en lille café lige over for kirken.

Han kan ikke tilgive det liberale midterparti – i mange år landets tredjestørste parti – at det gik i regering med De Konservative. Men frem for at vende tilbage til Labours fold gjorde Gear i slutningen af 2014 noget, han ikke før havde gjort.

»Jeg meldte mig ind i De Grønne,« siger han og forklarer, at det ellers er meget imod hans natur. Han forklarer, at han ikke er videre aktivistisk, men efter at have læst nogle af Naomi Kleins bøger indså han, at »det er fint at forsøge at have en grøn livsstil, men det er ikke nok«.

»Landets politik må ændres, så jeg meldte mig ind for simpelthen at hæve De Grønnes medlemstal og medvirke til det grønne opsving. Det vil ikke vinde mange mandater, men hvis 8-10 procent stemmer på partiet, vil det styrke dets profil,« forklarer den nu pensionerede fotograf og computerekspert.

Små partiers blomstrer

Jeff Gear er langtfra alene. I Brentford og Isleworth-kredsen er partiets medlemstal vokset fra omkring 30 ved valget i 2010 til 149 nu her fem år senere. På landsplan er partiets medlemstal på samme måde eksploderet. I januar meldte 13.274 personer sig ind inden for blot en uge. Dermed blev De Grønne med i alt 46.000 medlemmer større end Liberaldemokraterne, der har 44.526 medlemmer i England og Wales, og UKIP, der har 41.943 medlemmer.

Men tilstrømningen til De Grønne er ikke enestående. Generelt søger flere og flere briter væk fra de store partier, fortæller Jennifer Hudson, der er ekspert i vælgeradfærd på University College London (UCL).

»Generelt er andelen af dem, der stemmer på Labour og De Konservative faldet siden 1970’erne, og i 2010 stemte kun 65 procent på et af de to store partier; et fald fra omkring 85 procent i 70’erne,« siger hun.

Tendensen er siden valget for fem år siden accelereret. Selv om De Grønne her et par uger før valget er gået tilbage til omkring fem procent, hvor tidligere målinger spåede, at de ville få op mod 11 procent af stemmerne, er det stadig en markant fremgang fra den ene procent, der stemte grønt i 2010. UKIP fik ved sidste valg 3,1 procent af stemmerne og står i de seneste målinger til at få 13,5 procent af stemmerne, mens Det Skotske Nationale Parti (SNP) ventes at gå fra 1,7 procent i 2010 til 3,9 procent.

Det betyder ifølge stort set alle meningsmålinger, at ingen af de to store partier kan sikre sig flertal alene og derfor vil være afhængig af mindst et – sandsynligvis to – støttepartier for at kunne regere.

Spørgsmålet er, hvad det er, der har fået så mange briter til at vende Labour og De Konservative ryggen? Ifølge iagttagere handler det i høj grad om politikerlede – utilfredsheden med en politisk klasse, der ikke forstår almindelige menneskers bekymringer og ikke taler deres sprog.

»Generel utilfredshed og frakobling er bestemt en del af forklaringen,« siger Hudson.

»Hvis politikerne får et spørgsmål i en nyhedsudsendelse, giver de ikke et klart svar. Jeg tror, at folk synes, at det ikke længere er værd at lytte til dem,« siger hun og mener, at det har fået vælgerne til at søge ’noget andet’.

»De små partier tilbyder noget, der er anderledes end den politiske klasse i Westminster. UKIP-formand Nigel Farage er et godt eksempel. Han er manden i pubben; fyren, der siger det, som det er. De fleste vælgere ønsker den slags politikere om end ikke nødvendigvis hans politik,« forklarer hun.

Professor Sarah Birch fra University of Glasgow er ekspert i De Grønne. Hun mener, at de små partier blandt andet nyder godt af, at Liberaldemokraterne – traditionelt det parti, mange stemte på i protest – har siddet i regering og derfor selv bliver protesteret imod ved dette valg.

»Folk, som i protest stemte på Liberaldemokraterne, er nu på udkig efter andre partier. De Grønne tiltrækker også et væsentligt antal Labourvælgere. Nogle mener, at Labour er rykket mod højre, og de ser De Grønne som et venstrefløjsparti. Der er også – særlig blandt unge – en voksende bekymring over klimaforandringerne,« forklarer Birch i en briefing på Institute for Government i London. Hudson mener imidlertid, at det i høj grad er en myte, at de mindre partier er anderledes end de store – især i forhold til kønsbalancen, antallet af etniske minoriteter og uddannelsesmæssig baggrund.

»Overordnet set er det en myte, at de små partier ikke lider af nogle af de samme defekter som de store partier. Der er en opfattelse af, at de er mere demokratiske, at politikerne ligner den gennemsnitlige britiske vælger mere, men i virkeligheden er der ikke den store forskel på de store og de små partiers sociodemografiske profil, og faktisk har de store partier gjort mest for at ændre den profil,« siger hun.

Nye politiske ideer

Jeff Gear genkender irritationen over ’den professionelle politiker’, men det er ikke hovedårsagen til, at han har vendt Labour ryggen.

»Jeg havde egentlig regnet med, at jeg ville vende tilbage til Labour ved dette valg, men jo mere jeg tænkte over det, jo mere irriteret blev jeg over Labours forsigtighed. Labour har ikke været en effektiv opposition – det har ikke taget kampen op mod De Konservative, så jeg tror ikke, at det vil gøre den store forskel at stemme Labour. Regering efter regering har afgivet kontrol med landets økonomi til de store selskaber, og penge er magt,« siger Gear.

Jennifer Hudson giver ham ret i, at det ikke kun handler om protest og form, når briterne i stigende grad straffer de store partier.

»De små partier er begyndt at gøre noget, der er anderledes, hvilket er at tale for de folk, der er hægtet af politisk. SNP har formået at fastholde momentum fra folkeafstemningen ved at sige til skotterne: ’Vi må sørge for at blive hørt’. UKIP tiltrækker først og fremmest vælgere på deres immigrationspolitik, men det bagvedliggende problem handler om økonomi. Denne vælgergruppe kan endnu ikke mærke, at det går bedre med økonomien i landet – den er stadig hægtet af,« siger hun. »Så det handler om utilfredshed, men det er en utilfredshed indkapslet i politik.«

Indirekte påvirkning

Hvad der desuden har øget utilfredsheden i befolkningen, er det faktum, at den voksende opbakning til de små partier på grund af landets valgsystem ikke nødvendigvis giver udslag i flere mandater.

Men i de seneste år er det blevet tydeligt, at det er muligt at påvirke landets politik ad andre veje, hvis opbakningen i befolkningen er stor nok.

»De Grønne har gennem mange år øget deres mandattal i kommunerne og har nu 162 mandater i 56 kommuner. De fik yderligere 23 mandater ved sidste års lokalvalg, og i lyset af tendensen forventer vi, at de får endnu flere i år,« siger Sarah Birch med henvisning til, at der afholdes lokalvalg i dele af landet samtidig med parlamentsvalget.

UKIP havde sidste år stor succes ved valget til Europa-Parlamentet, hvor det blev landets største parti med 27 procent af stemmerne. Og der er dem, der mener, at det er presset fra UKIP på De Konservative – der frygter, at de mister flere stemmer og partisoldater til UKIP – der har fået premierminister David Cameron til at love en folkeafstemning om landets medlemskab af EU, hvis han vinder på torsdag. SNP-leder Nicola Sturgeon har lovet sine vælgere at trække en Labour-regering til venstre og give den »rygrad og styrke«, hvis SNP bliver støtteparti. Jeff Gears håb er, at De Grønne på samme måde vil presse de øvrige partier til at ændre deres miljøpolitik.

»Jeg tror på, at ændringerne vil komme. Den grønne dagsorden er en stærk dagsorden, og der er ingen tvivl om, at vi ikke kan fortsætte som hidtil,« siger han.