Læsetid 7 min.

Politikerlede fører til fremgang for små partier

For første gang i britisk valghistorie kan de mindre partier komme til at spille en afgørende rolle for, hvem der danner landets næste regering. Politikerlede og de store partiers manglende svar på samfundets problemer har fået rekordmange vælgere til at søge alternativer
67-årige Jeff Gear er en af de vælgere, der har tænkt sig at vende de store partier ryggen ved parlaments-valget i Storbritannien

67-årige Jeff Gear er en af de vælgere, der har tænkt sig at vende de store partier ryggen ved parlaments-valget i Storbritannien

Anders Birger
5. maj 2015

»Du vil høre, at dette er et valg mellem to partier. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. Dette er det mest spændende valg i min levetid, og det er blandt andet på grund af UKIP og De Grønnes opblomstring. Det, vi vil se efter valget, er en koalitionsregering, og jeg håber, at den vil tælle en masse UKIP’er,« siger 34-årige Richard Hendron, der er kandidat for UKIP i valgkredsen Brentford & Isleworth, som afslutning på sin præsentation på et valgmøde i Christ Church i Vestlondon.

Hans sidemand ved det lange bord, der er sat op foran kirkens alter, kredsens kandidat for De Grønne, har et lignende budskab til de omkring 150 tilskuere, der er mødt op denne tirsdag aften:

»De Grønne er nu Englands tredjestørste parti – vi er større end UKIP og Liberaldemokraterne, selv om I ikke hører ret meget om det i medierne. Men husk, I har et valg, og det står ikke bare mellem Labour og De Konservative. I har faktisk lov til at stemme på De Grønne,« siger Daniel Goldsmith, en 52-årig it-manager, til klapsalver fra det højloftede kirkerum.

En af de indbyggere i valgkredsen, der har tænkt sig at vende de store partier ryggen denne gang, er 67-årige Jeff Gear.

»Hele mit liv har jeg stemt Labour – indtil sidste valg, hvor jeg var tåbelig nok til at stemme på Liberaldemokraterne. Det vil aldrig ske igen,« fortæller han over en kop kaffe på en lille café lige over for kirken.

Han kan ikke tilgive det liberale midterparti – i mange år landets tredjestørste parti – at det gik i regering med De Konservative. Men frem for at vende tilbage til Labours fold gjorde Gear i slutningen af 2014 noget, han ikke før havde gjort.

»Jeg meldte mig ind i De Grønne,« siger han og forklarer, at det ellers er meget imod hans natur. Han forklarer, at han ikke er videre aktivistisk, men efter at have læst nogle af Naomi Kleins bøger indså han, at »det er fint at forsøge at have en grøn livsstil, men det er ikke nok«.

»Landets politik må ændres, så jeg meldte mig ind for simpelthen at hæve De Grønnes medlemstal og medvirke til det grønne opsving. Det vil ikke vinde mange mandater, men hvis 8-10 procent stemmer på partiet, vil det styrke dets profil,« forklarer den nu pensionerede fotograf og computerekspert.

Små partiers blomstrer

Jeff Gear er langtfra alene. I Brentford og Isleworth-kredsen er partiets medlemstal vokset fra omkring 30 ved valget i 2010 til 149 nu her fem år senere. På landsplan er partiets medlemstal på samme måde eksploderet. I januar meldte 13.274 personer sig ind inden for blot en uge. Dermed blev De Grønne med i alt 46.000 medlemmer større end Liberaldemokraterne, der har 44.526 medlemmer i England og Wales, og UKIP, der har 41.943 medlemmer.

Men tilstrømningen til De Grønne er ikke enestående. Generelt søger flere og flere briter væk fra de store partier, fortæller Jennifer Hudson, der er ekspert i vælgeradfærd på University College London (UCL).

»Generelt er andelen af dem, der stemmer på Labour og De Konservative faldet siden 1970’erne, og i 2010 stemte kun 65 procent på et af de to store partier; et fald fra omkring 85 procent i 70’erne,« siger hun.

Tendensen er siden valget for fem år siden accelereret. Selv om De Grønne her et par uger før valget er gået tilbage til omkring fem procent, hvor tidligere målinger spåede, at de ville få op mod 11 procent af stemmerne, er det stadig en markant fremgang fra den ene procent, der stemte grønt i 2010. UKIP fik ved sidste valg 3,1 procent af stemmerne og står i de seneste målinger til at få 13,5 procent af stemmerne, mens Det Skotske Nationale Parti (SNP) ventes at gå fra 1,7 procent i 2010 til 3,9 procent.

Det betyder ifølge stort set alle meningsmålinger, at ingen af de to store partier kan sikre sig flertal alene og derfor vil være afhængig af mindst et – sandsynligvis to – støttepartier for at kunne regere.

Spørgsmålet er, hvad det er, der har fået så mange briter til at vende Labour og De Konservative ryggen? Ifølge iagttagere handler det i høj grad om politikerlede – utilfredsheden med en politisk klasse, der ikke forstår almindelige menneskers bekymringer og ikke taler deres sprog.

»Generel utilfredshed og frakobling er bestemt en del af forklaringen,« siger Hudson.

»Hvis politikerne får et spørgsmål i en nyhedsudsendelse, giver de ikke et klart svar. Jeg tror, at folk synes, at det ikke længere er værd at lytte til dem,« siger hun og mener, at det har fået vælgerne til at søge ’noget andet’.

»De små partier tilbyder noget, der er anderledes end den politiske klasse i Westminster. UKIP-formand Nigel Farage er et godt eksempel. Han er manden i pubben; fyren, der siger det, som det er. De fleste vælgere ønsker den slags politikere om end ikke nødvendigvis hans politik,« forklarer hun.

Professor Sarah Birch fra University of Glasgow er ekspert i De Grønne. Hun mener, at de små partier blandt andet nyder godt af, at Liberaldemokraterne – traditionelt det parti, mange stemte på i protest – har siddet i regering og derfor selv bliver protesteret imod ved dette valg.

»Folk, som i protest stemte på Liberaldemokraterne, er nu på udkig efter andre partier. De Grønne tiltrækker også et væsentligt antal Labourvælgere. Nogle mener, at Labour er rykket mod højre, og de ser De Grønne som et venstrefløjsparti. Der er også – særlig blandt unge – en voksende bekymring over klimaforandringerne,« forklarer Birch i en briefing på Institute for Government i London. Hudson mener imidlertid, at det i høj grad er en myte, at de mindre partier er anderledes end de store – især i forhold til kønsbalancen, antallet af etniske minoriteter og uddannelsesmæssig baggrund.

»Overordnet set er det en myte, at de små partier ikke lider af nogle af de samme defekter som de store partier. Der er en opfattelse af, at de er mere demokratiske, at politikerne ligner den gennemsnitlige britiske vælger mere, men i virkeligheden er der ikke den store forskel på de store og de små partiers sociodemografiske profil, og faktisk har de store partier gjort mest for at ændre den profil,« siger hun.

Nye politiske ideer

Jeff Gear genkender irritationen over ’den professionelle politiker’, men det er ikke hovedårsagen til, at han har vendt Labour ryggen.

»Jeg havde egentlig regnet med, at jeg ville vende tilbage til Labour ved dette valg, men jo mere jeg tænkte over det, jo mere irriteret blev jeg over Labours forsigtighed. Labour har ikke været en effektiv opposition – det har ikke taget kampen op mod De Konservative, så jeg tror ikke, at det vil gøre den store forskel at stemme Labour. Regering efter regering har afgivet kontrol med landets økonomi til de store selskaber, og penge er magt,« siger Gear.

Jennifer Hudson giver ham ret i, at det ikke kun handler om protest og form, når briterne i stigende grad straffer de store partier.

»De små partier er begyndt at gøre noget, der er anderledes, hvilket er at tale for de folk, der er hægtet af politisk. SNP har formået at fastholde momentum fra folkeafstemningen ved at sige til skotterne: ’Vi må sørge for at blive hørt’. UKIP tiltrækker først og fremmest vælgere på deres immigrationspolitik, men det bagvedliggende problem handler om økonomi. Denne vælgergruppe kan endnu ikke mærke, at det går bedre med økonomien i landet – den er stadig hægtet af,« siger hun. »Så det handler om utilfredshed, men det er en utilfredshed indkapslet i politik.«

Indirekte påvirkning

Hvad der desuden har øget utilfredsheden i befolkningen, er det faktum, at den voksende opbakning til de små partier på grund af landets valgsystem ikke nødvendigvis giver udslag i flere mandater.

Men i de seneste år er det blevet tydeligt, at det er muligt at påvirke landets politik ad andre veje, hvis opbakningen i befolkningen er stor nok.

»De Grønne har gennem mange år øget deres mandattal i kommunerne og har nu 162 mandater i 56 kommuner. De fik yderligere 23 mandater ved sidste års lokalvalg, og i lyset af tendensen forventer vi, at de får endnu flere i år,« siger Sarah Birch med henvisning til, at der afholdes lokalvalg i dele af landet samtidig med parlamentsvalget.

UKIP havde sidste år stor succes ved valget til Europa-Parlamentet, hvor det blev landets største parti med 27 procent af stemmerne. Og der er dem, der mener, at det er presset fra UKIP på De Konservative – der frygter, at de mister flere stemmer og partisoldater til UKIP – der har fået premierminister David Cameron til at love en folkeafstemning om landets medlemskab af EU, hvis han vinder på torsdag. SNP-leder Nicola Sturgeon har lovet sine vælgere at trække en Labour-regering til venstre og give den »rygrad og styrke«, hvis SNP bliver støtteparti. Jeff Gears håb er, at De Grønne på samme måde vil presse de øvrige partier til at ændre deres miljøpolitik.

»Jeg tror på, at ændringerne vil komme. Den grønne dagsorden er en stærk dagsorden, og der er ingen tvivl om, at vi ikke kan fortsætte som hidtil,« siger han.

Kampen om Downing Street

Seneste artikler

  • ’UKIP? Ja tak. Ud af EU? Nej tak’

    7. maj 2015
    Dagens parlamentsvalg i Storbritannien vil afgøre, om briterne får en EU-folkeafstemning i 2017 – et løfte den konservative premierminister har afgivet i et forsøg på at forhindre vælgerflugt til UKIP. Men i landets varmeste valgkreds, hvor UKIP’s Nigel Farage udfordrer De Konservative, finder Information kun ringe interesse for EU
  • Først tog hun Skotland

    28. april 2015
    Den skotske SNP-leder Nicola Sturgeon kan blive kongemager efter valget den 7. maj, hvis hendes parti som ventet får over 50 mandater i Westminster. Efter at partilederdebatterne har gjort hende til national superstjerne, spørger alle: Hvem er hun, og hvad vil hun kræve til gengæld?
  • Det næste britiske valg afgøres i Skotland

    25. april 2015
    Opbakningen til Det Skotske Nationale Parti SNP er eksploderet på bekostning af Labour, som ellers har hårdt brug for stemmerne for at vinde det tætteste britiske valg i mands minde. Information har besøgt den nordlige kampplads, hvor slaget om Downing Street nr. 10 kan blive afgjort, for at høre, hvad der ligger bag det strukturelle skift i skotsk-britisk politik
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard
Leo Nygaard

Nåh, det var England.................

Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Peter Ole Kvint, Helene Kristensen og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Alt for mange er efterladt uden håb, mens majoriteten forskandser sig i liberalismens sejers rus efter murens fald og kun har horn tilbage for de udsatte som de store meningsdanende etablerede partier har efterladt i stikke til deres egen skæbne. Et politisk svigt af dimentioner, som åbner døren for politisk ekstrimisme. For hvilket valg har de efterladte på kanten af samfundets eksistens eller, når de bliver svigtet så fælt?

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Særligt når man tænker på, at det eneste formål det tjener, at efterlade nogen er at gøre de rige endnu mere rige... Det skal snart være slut med den grådige udvikling.

Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

1. Politikerlede.
2. Utilfredsheden med den politisk klasse.
3. Politikerer ikke forstår almindelige menneskers bekymringer.
4. Politikerer ikke taler vælgernes sprog.

Så mangler vi bare at korruptionen bliver afsløret.

Jens Jørn Pedersen, Ture Nilsson, Flemming Berger og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Det er desværre langt fra slut Herman Hansen, ellers ville et egoistisk pamperparti som LA ikke få stemmer nok til at få så meget som en enkelt i folketinget.

Glenn Lynge Andersen, Herman Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Når et flertal med statsmagten i ryggen besluter sig for, at stampe på et forsvarsløs mindretal kan mindretallet intet stille op. Det så vi et eksempel på for over 70 år siden i Europa. Og vi har intet lært.

Historien bekynder i det små, at gentage sig selv.

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Vrøvl siger du? Der var ikke mange almindelige mennesker den gang, der havde fantasi til at forestille sig, hvor deres begejstring ville ende.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Godt at få nedbrudt det gamle to-parti system. Nu mangler de bare, at få nedbrudt enkeltmandskreds systemet.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Ingen tvivl om at Engelsk politik ville se anderledes ud hvis de havde forholdstalsvalg i stedet for flertalsvalg i enkeltmandskredse. I 2011 havde de en afstemning om valgsystemet som bevarede det gamle, men jeg hørte en ekspert i radioen idag sige, at det var fordi alternativet var for dårligt gennemarbejdet og forklaret...manh vad hvad man har men ikke hvad man får, må deres logik så have været....

Carsten Søndergaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Og den dårlige forklaring skyldtes, at det magthavende parti ønsker ændringen, når det er i opposition, men ikke, når det er i regering.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Ja, vi trænger virkelig til fornyelse indenfor den politiske konsensus.
Partierne er egentlig ikke forskellige hvad angår politik, men hvad angår adfærd, er der himmelråbende forskel.
Hvorledes kan man vælge politikere, der ikke kan holde styr på egen økonomi og ofte har problemer med andres penge i form af betændte bilag m. m. m.
Jeg håber virkelig, at Alternativet kan holde sin sti ren og skruen i vandet.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Det virker mere og mere sådan, at alle politikerne på Christiansborg har læst de samme bøger og tænker ens.
Vi trænger til et paradigmeskift, hvor kun meget få af de nuværende politikere er i stand til følge med.
Det er en absurd tanke, at vi har mulighed for at fortsætte med, at det alene er økonomien, der styrer vort samfund og Verden!

Carsten Mortensen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Der er ikke noget politisk system der har mere indbygget inerti end Westminster systemets med dets valg i enkeltmands kredse.

Jo da det kan bestemt gå op og ned og frem og tilbage, men offentlige debatter i parlamentet er yderst sjældent meget mere end ubegavet mudderkastning og systemet gør det på det nærmste umuligt at fungere som andet end et to parti-system.

Systemet tvinger ganske enkelt enhver politiker og bevægelse ind under enten den ene eller den anden af de to store politiske partier. Disse fungerer så som lukkede rum med stærke indre modsætninger. Reelt er begge de to store partier en ophobning af de mange partier vi kender i vores model. Journalister er i dette system omdannet til en slags kremnologer der kan sidde uden for kreml-muren bag hvilken de to store partiers holder deres lukkede møder og mere eller mindre gætte, eller ved hjælp af indre kontakter, gradvist finde ud af hvad det egentligt er der seriøst debatteres inden man går ud i offentligheden og slyner ubegavet mudder på sin modstander.

Dette er et politisk system der om noget taler ned til vælgernes begavelse.

Det er et forbandet dårligt system som vi andre skal prise os lykkelige over at vi ikke har. Vores eget er galt not, men dette er uhyrligt.

Ideen om at kærnen i dette system - som det promoveres i artiklen her - pludselig skulde bryde sammen eller bare undergå store ændringer i retning af en flerparti-model med masser af modsætninger i åben udfoldesle, er ikke kun hamrende naiv, det lader sig reelt ikke gøre. Det vidner snarere om at damen der skriver her ikke forstår forskellen på bl.a. vores og de britiske konstitutionelle forhold og valgsystemer.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Forskellen på dem og os er at de flittigt og meget vsigende anvender et begreb vi slet ikke har - begrebet kaldes - "hung parliament" - og det omtales altid med gru og forfærdelse. Det er det hysteriet handler om i England lige nu og ikke meget mere.

Men vi har slet ikke i de nordiske lande et ord for "hung parliament". Hvorn kla det være vil nogen spørge. Det er såmen meget enkelt, hung parliament betyder at intet enkelt parti eller koalisation har et absolut regerings flertal.

Men der har knapt nogen sinde i vore landes historie været en situation hvor bare et parti kunne regere i egen ret. Alle valg i norden ender i et "hung parliament" - det er den situation m,an finder hinanden i og danne er regering under, somme tider en mindretalsregering, hvad er et skrækscenarie uden lige i Westminstersystemet. For at opnå flertal skal partier i dette system slutte sig sammen helst inden valget, alt andet er nærmest katastrofalt

Brugerbillede for Annica pedersen
Annica pedersen

Jeg ser en del engelsk TV og der er holdningen at dette med mange små partier vil medføre danske tilstande, underforstået kaos, bla. qua et lille partis magt til at undertrykke flertallet ene og alene fordi de er "tungen på vægtskålen". I de interviews jeg har hørt på BBC og ITV er vælgerne nok trætte af deres politikkere men de er lige så angste for tanken om at et marginalt parti som f.eks. de grønne, DUP, UKIP og ikke mindst SNP kommer til at få afgørende indflydelse på den generelt førte politik for UK.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Anika - det er netop pointen i mit sidste indlæg - Men vores system - med dets imperfektioner - har sgu tjents os bedre end det Britiske system har tjent bitterne. Manglende stabilitet er ikke lige det der kendetegner dansk politik de sidste 100 år

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

men problemet er at i et system med valg i enkeltmandskredse kan tungen på vægtskålen blive en eller anden idiot som kun har en ting for øje og det er at forgylde sin personlige valgkreds, skide være med resten af landet. Men tungen på vægtskålen har sgu generelt tjent os andre ganske godt.

Brugerbillede for Jørgen Mathiasen
Jørgen Mathiasen

Hvis de Grønne, som "3-største parti i UK", virkelig får en afgørende rolle efter valget torsdag vil det være en overraskelse.
Derimod har det skotske nationalparti allerede før valget en hovedrolle.

Skulle Cameron have et flertal bag sig efter valget, vil der i 2017 komme en britisk folkeafstemning om EU. Dette perspektiv vil i sig selv skabe en gevaldig bølgegang, som også vil ramme de danske kyster, men det er ikke det vigtigste. Forinden vil Bruxelles høre om britiske forslag til traktatændringer, og skulle det hele vitterligt ende med BrExit, kan det føre til Skotlands udtræden af Det forenede Kongerige.

Derfor har især englænderne et og andet at tænke på indtil i morgen. Om vi andre også får det, afhænger af, hvad de britiske vælgere når frem til.