Baggrund
Læsetid: 6 min.

Politisk satire er blevet mere risikabel verden over

Det er ikke kun tegninger af profeten Mohammed, der giver udslag i repressalier. I mange lande verden over bliver satiriske tegnere truet på livet eller kastet i fængsel af magthavere, der ikke kan tage kritik, hedder det i en ny rapport
Jonathan Shapiro tegnede Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, som var blevet beskyldt for at voldtage en vens datter, i forskellige kompromitterende situationer. I et billede ser man ham trække lynlåsen ned, mens medlemmer af hans parti, African National Congres og af landets førende fagforbund og kommunistpartiet holder en kvinde, gudinden Justitia.

Jonathan Shapiro tegnede Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, som var blevet beskyldt for at voldtage en vens datter, i forskellige kompromitterende situationer. I et billede ser man ham trække lynlåsen ned, mens medlemmer af hans parti, African National Congres og af landets førende fagforbund og kommunistpartiet holder en kvinde, gudinden Justitia.

Udland
23. maj 2015

En malaysisk tegner står til 43 år i fængsel for at have skildret landets statsminister som dommeren i en retssag, han førte mod en malaysisk oppositionspolitiker.

En syrisk tegner blev kidnappet og fik sine hænder knust for at have gjort grin med ’diktatoren’, præsident Bashir al-Assad, i satiriske tegninger. Nu lever han i eksil.

En sydafrikansk tegner fik en fire år lang injuriesag på halsen for tegninger, der beskrev landets præsident som en skørtejæger og voldtægtsforbryder.

Listen er lang over tegnere af politisk satire, der i mange forskellige lande – også demokratier – får deres ytringsfrihed knægtet og udsættes for hårde repressalier.

Det fremgår af en rapport, der blev offentliggjort onsdag i New York af Committee to Protect Journalists (CPJ).

»En global undersøgelse af tegneres arbejdsvilkår viser, at flere og flere udsættes for censur, retsforfølgelse, fysisk overfald, fængsling, forsvinden, mord og i nogle tilfælde tvinges de i eksil,« står der i rapporten Drawing the Line: Cartoonists Under Threat.

Det er første gang, at komiteen gennemfører en undersøgelse af satiriske tegneres arbejdsvilkår.

»Normalt bryder vi ikke journaliststanden op i forskellige kategorier. Men efter det morderiske angreb på ugemagasinet Charlie Hèbdo i januar mente vi, det var på tide at fokusere på satiriske tegnere, der faktisk viser sig at være særligt udsatte,« fortæller direktør Courtney Radsch fra CPJ.

Radsch har tidligere arbejdet for UNESCO og skriver på en bog om alternativ digital journalistik i Egypten.

»Et af formålene med rapporten er at understrege, at trusler mod tegnere ikke alene kommer fra muslimer, muslimske lande og islamistiske ekstremister. Det er i høj grad stater og politiske magthavere, der prøver at give kritikere mundkurv på,« siger hun.

I nogle tilfælde, tilføjer Courtney Radsch, er der tale om regimer, som deltog i solidaritetsmarchen i Paris efter terroranslaget mod Charlie Hèbdo. Her var Algeriet, Jordan, Forenede Arabiske Emirater, Rusland og Tyrkiet eksempelvis repræsenteret ved stats- eller udenrigsministre.

»Ingen af disse statsledere kom til Paris for at forsvare Charlie Hèbdos ytringsfrihed. De ville manifestere enhed i modstanden mod terrorismen,« mener Radsch.

Regeringschefens lede hævn

Rapporten fremhæver en række hårrejsende eksempler på undertrykkelse af satiriske tegnere. I særdeleshed nævnes den forestående retssag mod ’Zunar’ – en tegner i Malaysia, hvis rigtige navn er Zulkiflee Anwar Ulhaque.

Zunar er sigtet for »tilskyndelse til oprør« mod siddende regeringschef Najib Razak og risikerer op til 43 års fængsel, fordi han i forbindelse med den langvarige retssag mod oppositionspolitikeren og Najibs rival, Anwar Ibrahim, trykte tegninger, der udstillede statsministeren som dommer i sagen.

Anwar blev sigtet for sodomi mod en yngre medarbejder i hans parti – en beskyldning, der af udenlandske iagttagere anses for at være politisk motiveret. Efter at have anket sagen flere gange blev hans dom i januar i år bekræftet af landets højesteret. Anwar skal afsone en straf på fem års fængsel.

I en tegning bliver regingschef Najib fremstillet som den præsiderende dommer; ved siden af ham ser man en papirkurv med en lovbog i. I en anden tegning vises statsministeren holde trådene, der styrer dommere i skikkelse af marionetdukker.

»Alle aviser og tv-stationer er kontrolleret af regeringen i Malaysia. De har ikke lov til at omtale følsomme emner som retssagen mod Anwar. Statsministeren frygter, at mine tegninger vil tilskynde befolkningen til at gøre oprør mod ham,« siger Zunar i et interview med hovedforfatteren til rapporten, Shawn Crispie, en journalist bosat i Bangkok.

I Jonathan Shapiros streg ser man en satiretegner hos psykolog, hvor han har mange etiske problemer og overvejelser med at tegne tabuiserede emner, især religion og profeter hos psykologen. Han gennemgår alle scenarier.

I Jonathan Shapiros streg ser man en satiretegner hos psykolog, hvor han har mange etiske problemer og overvejelser med at tegne tabuiserede emner, især religion og profeter hos psykologen. Han gennemgår alle scenarier.

Selv analfabeter læser satire

Typisk er satiriske tegninger, offentliggjort i aviser eller på sociale medier, yderst effektive som kritisk virkemiddel mod politiske magthavere i lande, hvor pressen generelt har fået mundkurv på.

»Tegninger kan viderebringe et budskab om en kompleks problemstilling på en ganske enkel måde. De er stærkt visuelle, rækker hinsides landegrænser og kan forstås af analfabeter. Det er, hvad der gør den form for satire så farlig for personen, de sigter på,« siger Courtney Radsch.

Den syriske tegner Ali Farzat er et klokkeklart eksempel på, hvor personligt risikabelt det kan være at tegne nogle få streger på et stykke papir. Farzat har i årtier spiddet den politiske elite i Syrien uden at blive fysisk angrebet.

Men da han for nogle år siden begyndte at karikere præsident Bashir al-Assad, blev han snart kidnappet og fik sine hænder knust. I dag lever han i eksil i Kuwait. I et interview med The Guardian i 2013 sagde Farzat:

»Hvis jeg ikke tør løbe nogen risiko, er jeg ikke berettiget til at kalde mig selv en kunstner. Hvis jeg ikke har en mission eller et budskab at formidle, kunne jeg lige så godt være en maler eller en dekoratør.«

En af de seneste års mest absurde og underholdende episoder udspillet mellem en satirisk tegner og et statsoverhoved fandt sted i Sydafrika i 2005 under retssagen mod præsident Jacob Zuma, der var blevet beskyldt for at have voldtaget en vens datter.

Sydafrikas sorte elite rasede

I den forbindelse trykte Zapiro (Jonathan Shapiro) en serie tegninger, der beskrev Zuma i forskellige kompromitterende situationer. I et billede ser man ham trække lynlåsen ned, mens medlemmer af hans parti, African National Congres og af landets førende fagforbund og kommunistpartiet holder en kvinde med bind for øjnene fast.

Kvinden er iført et skærf, hvorpå der står prentet »Retssystemet«. Et medlem af ANC – grundlagt af frihedskæmperen Nelson Mandela – siger til Zuma: »Go for it, boss!«

I 2006 blev Jacob Zuma frikendt for voldtægt. Domstolen mente, at den unge kvinde havde accepteret seksuelt samkvem frivilligt med den magtfulde politiker. I 2009 blev Zuma valgt til Sydafrikas præsident.

Året før anlagde han injuriesag mod Zapiro i et forsøg på at rense sig fuldstændigt for enhver tilbageblivende mistanke, om hvad der var sket mellem ham og vennens datter.

I rapporten forklarer Zapiro sin tegning således:

»I det antikke Rom og Grækenland var justits ofte identificeret med en kvinde, så når dette feminine symbol på retfærdighed samtidig er genstand for bandevoldtægt, bliver det en metafor på, at Zuma havde skadet retssystemet.«

Tegnerens reaktion på injuriesagen var at offentliggøre en ny tegning, hvor man ser Zuma knappe sine bukser op, idet han kæmpende med et ANC-medlem nærmer sig en kvinde, der bærer på et skilt med ordene »ytringsfrihed«.

Fire år inde i retssagen besluttede præsident Zuma at frafalde injuriebeskyldningen.

Komiteens 15-sider lange rapport fremlægger flere andre eksempler på lande, hvor der bliver slået hårdt ned mod satiriske tegnere, der menes at gå over stregen i deres kritik af politiske magthavere. Det gælder Ecuador og Venezuela.

Men det fremgår også, at tegnere – der gør grin med profeten Muhammed eller med Islam – formentlig løber den største risiko for fysisk overlast.

I 2007 blev den kendte tegner i Bangladesh, Arifur Rahman, arresteret, efter at nogle imamer havde ytret mistanke om, at en kat i én af hans tegninger skulle være en skildring af profeten. Inden retssagen lykkedes det Rahman at flygte. Han lever i dag i eksil i Norge.

Molly lever under jorden

Måske den for amerikanerne mest chokerende afsløring i rapporten er historien om Molly Norris, en tegner ved ugebladet Seattle Weekly i delstaten Washington, der på anbefaling af FBI har levet under jorden i USA siden 2010.

I et øjebliks spøg og skæmt opfordrede hun sine venner på Facebook til at lægge tegninger af Muhammed ud. Hun karikerede ikke selv profeten, men vedlagde nogle karikaturer af en tekop, et fingerbøl og en dominobrik.

Efterfølgende modtog hun dødstrusler fra islamiske ekstremister, herunder fra den amerikansk-fødte imam og al-Qaeada leder Anwar al-Awlaki, der blev dræbt af et dronemissil i 2011 i Yemen. I en artikel i al-Qaeda’s magasin, Inspire, opfordrede han alle troende muslimer til at myrde Norris.

I september 2010 skrev Seattle Weekly, at Norris var ophørt med at tegne for bladet.

»Molly eksisterer ikke længere. Heldigvis er hun i live, men FBI har bedt hende om at blive til et spøgelse.«

Siden har ingen hørt noget til den unge kvindelige tegner, der formodes at have skiftet identitet, erhverv og opholdssted.

»Kun få amerikanere kender til denne historie,« siger Courtney Radsch.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Ja Bent hvis det nu var sådan at jeg troede at politisk islam og islam er en og samme ting så ville jeg endog være f. Endnu større tilhænger af karikaturtegninger og politisk satire vendt mod samme. Du mangler stadig at på ide at Hebdos tegninger var hadske angreb på muslimer i almindelighed og hvis ikke du kan eller vil det er det jo vanskeligt at debattere med dig

Bent Christophersen

@Carsten

"Al den stund at rigtig mange ikke endnu har forstået at islamisme er politik, ikke religion"

Et perfekt eksempel paa det som Umberto Eco kalder 'abberant decoding'.

Robert Ørsted-Jensen

Ja Bent hvis det nu var sådan at jeg troede at politisk islam og islam er en og samme ting så ville jeg endog være f. Endnu større tilhænger af karikaturtegninger og politisk satire vendt mod samme. Du mangler stadig at på ide at Hebdos tegninger var hadske angreb på muslimer i almindelighed og hvis ikke du kan eller vil det er det jo vanskeligt at debattere med dig

Carsten Hansen

Bent.

Dit største problem med at Islamisme er politik og ikke religion er, at det er den skinbarlige sandhed.

Umberto kan du godt pakke væk.

Carsten Hansen

Hele tanken om at en venstreorienteret organ skulle iværksætte hadske angreb mod den almindelige hverdagsmuslim, er en absurd tanke.

At det endnu ikke er gået op for folk hvad Charlie Hebdo står for og hvilke strukturer Charlie Hebdo "angriber", undrer mig.

Bent Christophersen

@Robert

Islam er en lov religion. Der er blot i hvor hoej grad landet eller bevaegelsen foelger es-Shaia og eh- Hadith. De fleste muslimer foretraekker at leve i et land hvor es-Sharia og eh-Hadith spiller en mindre rolle. Typisk er der en diskussion om grundloven skal vaere Sharia baseret eller at Sharia skal vaere een af kilderne til lovgivningen. Og det ender praktisk altid med at i es-Sharia er blot een af kilderne til grundloven. I egypten er stats lovene baseret paa Napolic Code.

Egypterne valgte fornylig en ny grundlov hvor Sharia blev en del af lovene men kun en del. Saa selv i et land som hader Islamisterne er Islam / Sharia og hele baduljen stadig en del af det politiske samfund, men ikke saa ekstremt som i samfund og grupper som vi kalder de Islamismiske - der er Sharia selve grundloven. Det religioese og det politiske er totalt smeltet sammen. Det giver ingen mening at separere de to og talde om politisk islamisme og religioes islamisme.

Jeg er o. k. med at trykke de der karikatur tegninger af Mohammed. Det ender Insh'Allah som med pencillin at det ikke har nogen effekt til sidst at det muslimske samfund bliver immum. Det er den bedste udvej tror jeg for at bevare ytringsfriheden over for muslimske terrorisme. Men der skal ikke vaere nogle grupper som er fredet.

Skal vi ikke bare sige om Charles Hebdo at vi er enige om at vaere ueninge :o)

Bent

Bent Christophersen

@Robert

En sammenligning ville vaere med det gamle hebraiske samfund under Mose lov.

Hvis nu nogle lavede en karrikatur tegninger af Moses og han blev truet af grupper der strengt fuldte Mose lov. Kunne man sige med rette at de der tegnede Moses kun gjorde grin med politisk Judaisme men at 'hverdags hebraeere' ikke havde nogen grund til at blive fornaermet over en karikatur tegning af Moses? Ville det give nogle som helst mening?

Der er i princippet ingen forskel mellem Judaisme og Islam

Carsten Hansen

http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=927

http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/hvad-er-islamisme

http://modkraft.dk/artikel/kandidat-islamisme-er-den-st-rste-fascistiske...

Her er et par bud til forklaring på hvad Islamisme er foren størrelse + et link hvor et ægte socialist giver sit bud på islamismen.

Bent Christophersen

Jeg anbefalede din kommentar for det viser at vi aligevel er enige hvad politisk Islamisme er. Ifoelge et citat fra en af dine link:

Islamisme - politisk islam

Islamisme - eller politisk islam - er betegnelser for den opfattelse, at religion og stat skal høre uløseligt sammen, at Islam skal danne grundlag for et samfunds styre og dets lovgivning.

Historisk set var religon og politik ikke adskilt i de muslimske samfund."

Absolut korrekt.

Carsten Hansen

Historisk set var religion politik det samme. Dette stort set overalt.

Efter kolonitiden gik man så den sekulære vej i de muslimske lande og ikke den teokratiske.
Islamisterne er i undertal mange steder og vi bør gøre de sekulære og demokrati-elskende muslimer den tjeneste ikke at sætte dem i bås med islamisterne.

Det gør vi blandt andet ved at tage dyb afstand fra politisk islam og ikke den almindelige muslim.
Satire er blandt de midler vi kan tage afstand med.

Bent Christophersen

@ Carsten

Jeg er meget skuffet over at du kan finde paa at henvise til Modkraft. Det ville svare til at jeg henviste til et site af Holocaust deniers, David Duke eller andre antisemitiske kilder for at forklare hvad Zionisme er for en stoerrelse.

Carsten Hansen

Bent .

jeg kunne såmænd også have henvist til Danmarks radio hvor Jeppe Dragsted udtalte det samme.
Eller til BT hvor artiklen også står at læse.

Felix Austin

Uanset om Muhammad-tegningerne i JP var religiøs eller politisk satire, hvad der i dette specielle tilfælde var svært om ikke umuligt at adskille for mange, så var de klart inden for dansk lovgivning.
De var en videreførsel af dansk tradition for satiretegning af religiøs art, hvis det var det de var.
De var bragt i en klar og nødvendig redaktionel kurs for at få et problem klarlagt.
Og udviklingen har vist at problemet var reelt og tegningerne nødvendige.

Det forekommer mig uendelig svært at forstå, at disse tegninger burde kunne ophidse flere 100 millioner mennesker, uden at nogle har vildledt disse mange mennesker til at mene, at de har ret til at bestemme hvad der tegnes og offentliggøres i andre lande, at formålet for tegningerne var at genere dem, at resten af verden havde samme retssystem som de selv o.s.v. o.s.v.

Jeg nægter at tro på at nogen i de arabiske lande ville løfte et øjebryn over en tegning i en dansk avis, med mindre nogle andre havde en interesse i at de reagerede som de gjorde og med en helt anden skjult dagorden.

Omvendt skal vi ophøre med at tro resten af verden skal indrette sig som os, fordi vi alene har opfundet de vise sten.
Hvis de ønsker en begrænset ytringsfrihed (lige som vi, men på andre områder og omfang), så må de det.
Hvis deres retssystem er anderledes så har de lov.
Hvis de vil 27 1/2 kone hver, så fred være med det. Det er deres ret at indrette sig som de vil og tror på.
Og hvis vi kommer til at genere det de tror på, så bør vi via de diplomatiske forbindelser forklare og udrede og ikke arrogant nægte en dialog.

Vi skal ikke ændre vore traditioner eller love, hverken for at kunne genere mere uden at risikere straf, men vi skal heller ikke ændre dem af frygt for at kunne komme til at genere nogen der leder efter et påskud til at reagere.
Det påskud vil man finde , hvis man søger et.

Bent Christophersen

@Carsten

'Historisk! var religion og politik det samme'

Ja bortset fra naar det ikke er historisk men ogsaa nutid selvfoelgelig som

Saudi Arabien
Iran
Qatar
Nord Sudan
Afghanistan
Mauritania
Somalia
Yemen
Nigeria

Vatikanet et teokrati om jeg maa be'
.
Ja lad os alle tage dyb afstand fra et teokratisk og islamistiske styrer som Saudi Arabien og lade vaere med at koebe deres olie.
.

Begge operer under The Hanbali schoo

Felix Austin

Og når man kritiserer visse lande for at deres lovkompleks i vid udstrækning bygger på islamisk lov og tanke, så skal man have for øje at vort egen lovkompleks blot istedet tager udgangspunkt i bibelen om vi vil være ved det eller ej.

Bent Christophersen

@Carsten

"Jeppe Dragsted udtalte det samme. Eller til BT hvor artiklen også står at læse".

How the mighty has fallen

Carsten Hansen

Bent .

Hvor vil du hen med dine seneste kommentarer ?.

Enhedslisten er blandt de allerførste der kritiserer islamismen.
Samtidig er Enhedslisten det parti der taler de muslimske indvandreres sag stærkest.

Er der en større hån mod islamisterne end ovenstående ?.
For mig at se er Mohammedtegningerne vand ved siden af.

Mit link til Jeppe Dragsted var såmænd bare en oplysning om at Enhedslisten magter at skelne mellem begreberne.
Det kan socialister flest.

Carsten Hansen

Bent.

Ja; der er ikke ret mange lande i den muslimske verden der er teokratier.
De fleste lande ønsker ikke teokrati. De fleste lande ønsker ikke islamisme.

Bent Christophersen

@Felix,

Jeg ville advarer imod at trykke de tegninger, men drage deres RET til at trykke dem i tvivl kan og vil jeg ikke. Men naar visse grupper chikaneres mens andre grupper er fredede saa det er det store problem. Naar en avis bliver tvunget til at undskylde for et 'clue' i et kryds og tvaers saa er det her det reelt problem er og ikke hos muslimerne.

At 100 millioner muslimer gik amok havde meget at goere med mange andre dynamikker. Praktisk talt ingen af dem havde set tegningerne.

Idag har muslimer andet at taenke paa end et par tosser som tegner nogle karrikaturer af Mohammed (som du skriver). De er temmelig ligeglade - mens vi stadig koger suppe paa den historie og kan sikkert blive ved med det i mange aar endnu. Det der er set er enkelt angreb af sindssyge Lone Wulf typer som Anders B....sorry Mohammed Mohammed.

Bent Christophersen

@Carsten

Jeg forstod det saadan at de brugte Modkraft som kilde. Hvis Modkraft citerede fra BT og Jeppe Dragsted det er en anden historie. Det var saa dig jeg hentydede til 'how the mighty has fallen' at du henviste til Modkraft.

Carsten Hansen

Hverken Charlie Hebdo eller tegnerene herhjemme er tosser.
Det kan aldrig være tosset at håne fascisme.

Tosserne er de der ikke kan skelne.

Carsten Hansen

Bent.

Modkraft var bare en af mange der bragte historien.

Bent Christophersen

@Carsten

"Det var saa dig jeg hentydede til 'how the mighty has fallen' at du henviste til Modkraft."

Den traekker jeg tilbage og gir' en oprigtig undskyldning.

henrik hansen

@ Carsten Hansen: "Og så længe folk mener at en bestemt politisk ideologi ikke må hånes" Hvorfor er det du har behov for at "håne" andre 'politiske ideologier' ....eller hvad det ord nu skal dække...Din 'hån' er lige præcis, hvad jeg mener med "Columbus"-syndromet.

henrik hansen

@ Carsten Hansen: "Tosserne er de der ikke kan skelne."
Der ramte du plet!!
;-)

Carsten Hansen

Henrik Hansen.

Nazismen må hånes.
Kapitalismen må hånes.
Kommunismen må hånes.

Og alle bliver de hånet.

Hvorfor så ikke islamismen ?.

PS: Kan du heller ikke skelne mellem Islam og islamisme ?
Kan du heller ikke skelne mellem muslimer og islamister ?.

Touhami Bennour

Carsten Hansen. Kan du skelne mellem Nazismen og nazister, eller mellem kommunismen og kommunister? For den første er det svært at skelne, med mindre man siger "Hitlerism", for den anden kan man også skelne ved at sige"Stalinism og kommunister". At Stalin også er communist et kendt men her der undestregers en" falsk kommunism. Så det er bedre og mere logisk at skelne mellem Islam(Islamism) og de forkerte militante som bekender sig til islam. Det bliver ,ifølge mig" terrorister", men islamister vil sige at de er muslimer,bare tilhænger af islam, "iste" som kom efter et adjektiv vil sige, den pågældende er tilhænger af dit eller dat tro.

Carsten Hansen

Tourhan.

Din sammenligninger holder ikke.

Med mindre du mener at alle muslimer er islamister.

Touhami Bennour

Carsten. Et land hvor hersker Islam,alle lever under islamistisk system men de er ikke alle islamister, dvs. tilhænger af islam, ligsom I det tidligere Soviet Union var der communism men alle er ikke kommunister. "Iste" viser at den pågældende er aktiv tilhænger. Der findes sympatisører, måske stemmer for "dit eller dat" men er ikke aktive. I virkligheden findes der kun "Kommunister" eller" Islamister.Ja alle "muslimer er Islamister.

Touhami Bennour

Churchell sagde om demokratiet" at det er det værste system bortset fra alle andre". Jeg siger således som Churchell men på en anden måde"diktatur og demokrati ligner hinanden men I demokrati er ikke tilladt at bruge vold". I begge er der en klasse der ejer production midler og deler arbejde, og I begge er "lønmodtager", men mens man burger fredelige midldere og valg til politik demokrati, bruger man vold I diktatur, dvs. der mangler frihed I diktatur.

Robert Ørsted-Jensen

Touhami
Det er beklageligt at man stadig skal debattere om demokarti og ytringsfrihed er en god ide med folk der opfatter sig selv som progressive måske endog venstreorientere.

Selveste Karl Marx var radikal demokrat han var sgu ikke antidemokrat.

Demokrati er ikke på nogen måde snævert forbundet med kapitalisme. Der er tale om to forskellige ting. Men kapitalisme indeholder en begrænsning af demokratiet og tilmed en forvridning af den ekstremt vigtige ytringsfrihed samt demokratiets vilkår grundet på pengemagten. I det omfang et demokratiet er borgerligt demokrati er det en begrænsning og underminering den udsættes for

Det er derfor ikke demokrtiet eller ytringsfriheden der er problemet, men kapitalismens underminering af samme, noget som er blatantly obvious i USA. Det er det der er problemets kærne, og det var det Marx påpegede.

Touhami Bennour

Helt enig, men man kan ikke have to fødder I "fremtiden" en fod skal være I hvertfald hos folket. Og folket over alt idag kan ikke se bedre system eller forestille sig andet end demokrati. Der er mange problemer I demokratiet men det gælder om at forbedre og konsolidere demokratiet. der findes ikke andet, siger folket.

Robert Ørsted-Jensen

Jo Touhame, men hvis vi er tænkende individer så er det nu engang ikke vores opgave at ophøre med at tænke og istedet vælte os i "folkets" begrænsede opfattelser af virkeligheden. Vores opgave må være at fortsætte med at udvikle tanken om noget andet og bedre, at tænke uden for firkanten, og derefter søge dialog med folket om dette. Men folket har ret i at der ikke er noget alternativ til demokrati, hvis noget så har leninismen og de totalitære systemer fra sidste århundrede godt og grundikt dokumenteret dette. Vi burde kunne drage lærer af det, prøve at forstå at progressiv tænkning i det 19 og meste af det tyvende århundrede glemte kludens multikulturelle virkelighed. Marxismen, f.ek. var utterly eurocentrisk. Du kan stadog se den dag idag at der er folk der ser sig på den fløj som endnu ikke har fattert at mulitikultur og klassekamp ikke kan gå op i nogen højere enhed. Racisme og andre stærkerformer for fordomme er ikke klassebestemte, der er derimod en akkilleshæl for progressiv tankegang, Marx største fejltagelse ligger begravet netop her.

Robert Ørsted-Jensen

Multikultur kræver en samfunsanalyse i egen ret, det er ikke nok med humanistisk puddersukker og blomsterbuketter til nyankomne indvandrere, højrefløjen har taget os med bukserne nede og de fleste har sgu endnu ikke opdaget det.

Carsten Hansen

Tourhan:

Hvis du mener at alle muslimer er islamister, så er vi naturligvis ganske uenige.

Bent Christophersen

@Carsten

Jeg kan se at paa trods af at en af de artikler du henviste til gav mig ret og at du tager fejl naar du skriver:

"Al den stund at rigtig mange ikke endnu har forstået at islamisme er politik, ikke religion"

Men i det link du gav i en senere henviste du til en artikel i et site som skrev:

Islamisme - eller politisk islam - er betegnelser for den opfattelse, at RELIGION og STAT skal høre uløseligt sammen, at Islam skal danne grundlag for et samfunds styre og dets lovgivning.

Det kan vel ikke siges mere tydeligt at Islamismen ogsaa er religion. Og det staar tilmed i dit eget link som kilde-materiale til hvad Islamisme er og det er praecis hvad jeg har haevdet hele tiden.

http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=927

Her er et tydeligt eksempel at det er dine inderste foelelser der argumenteres imod og ikke den logiske del af din hjerne. Det er praktisk talt umuligt at argumentere med folks foelelser ved hjaelp af fakta og logiske argumenter.

Jeg har stadig ikke laest noget i den svinesti der hedder Modkraft. Paa samme maade som jeg ikke nogen sinde har laest noget i antisemitiske svinestier og derefter linke til dem - og det uanset at de blot citere BT og Dragsted.

Min undskyldning er stadig gyldig fordi jeg gik efter manden og ikke bolden.

Det er saa mit sidste indlaeg i den her debat.

Touhami Bennour

RØJ. Du må gerne fortsætte I dine politiske bestræbelser, jeg har taget mine konklusioner. hvad angår "multiculturalism" er relative. Det var engang det franske helt oppe, ser "prinsgemal" idag er det franske udkonkurreret af "Baroso" det italienske cafer, så er restaurant branchen tilbage til franskman. Dengang da frankrig var et Imperium var selv franskmænd ikke engang nævnte folk fra nord afrika I frankrig I hele den periode, altså imperiets. Selv om 90% af motorveje I frankrig var bygget af disse folk, det samme gælder mange områder. Multik. fungere stilfærdigt inden for sprog og videnskab, der er mange arabiske ord de er udlånet I det latinske præget sprog, jeg kan nævne, (Zenith, Nadir, ciffer, ) bare nogle. Arabisk også har overtaget: geografi, astronomi. psychology etc, selv om man har andre arabiske ord for disse ting. Men I økomomi intet fungere godt jeg ´kan tilføje sex også ,multik. fungerer ikke altid men den har forbindelse med samfundsforhold når det er (os og dem)situation, og det er politik.

Randi Christiansen

robert : "mulitikultur og klassekamp ikke kan gå op i nogen højere enhed. Racisme og andre stærkerformer for fordomme er ikke klassebestemte, der er derimod en akkilleshæl for progressiv tankegang,"

Den mest grundlæggende drift i mennesket handler om overlevelse - måden dette foregår er kulturelt bestemt, som igen er bestemt af overlevelsesvilkårene i den pgld habitat/biotop.

Pengemagten, den 1% og co, anvender alle kneb i bogen for at manipulere sig til at fastholde magten - i den vestlige kulturkreds har det efter ww2 handlet meget om 'wirtschaftswunder' - teknologiudvikling baseret på fossile brændsler - og derfor om kontrollen med disse - og et af midlerne til at fastholde den kontrol har været at tillade skindemokrati. Som et flertal ikke rigtig har gennemskuet, men så længe de bliver bestukket med såkaldte velfærdsgoder (som betales af fælleskassen) og kontrolleret gennem frygt for tab af samme + tab af overlevelsesressourcer, så er modstanden mod den 1%'s terrorregime i høj grad pacificeret.

Og derfor er den grundlæggende kamp en kulturelt farvet klassekamp imellem de, som har og de, som ikke har.

Robert Ørsted-Jensen

Randi
intentionen er god - men konklusionen er grundlæggende forkert - den vil fortsat åbne op for at dette forbliver en akkilleshæl for venstrefløjen

fremmede kulturer er ikke lig med en underklasse

Carsten Hansen

Bent.

Helt uenig.

Islam er religionen.

Islamismen er religion ophævet til lov i et samfund.

Herved er det rendyrket politik .
I de fleste muslimsk dominerede lande er religionen IKKE ophøjet til politik.

Derfor er der em klar forskel på et teokrati og på et et stat med en "folkereligion".

Summasumarum. Islamisme er en politisk ideologi som naturvis kan hånes/nedgøres som alle andre politisk ideologier kan og bliver det. Her kommer Balsfemiparagraffen overhovedet ikke ind i billedet.
Denne paragraf kan, efter gældende lovgivning, træde i kraft hvis f.eks religionen Islam nedgøres og hånes.

Forskellen er lige til.

Robert Ørsted-Jensen

En fremmed kultur bliver ikke klasseløs af at være fremmed - et bliver den heller ikke selv om den skulle være mindre velbemidlet end visse andre samfund vi kender

Randi Christiansen

Robert, jeg forstår ikke, hvordan det kan være en achilleshæl for venstrefløjen, at ejerskabet til fællesejet bliver afklaret og adekvat allokeret?

Og jeg kan da ingensteder af min tekst udlede, at 'fremmede kulturer er lig med underklasse' ???

Carsten Hansen

Måske jeg skal pinde det mere ud.

Hvis jeg skal nedgøre Islamismen/Politisk Islam, så går det f.eks. på at denne fascistoide ideologi bygger på, at ganske få mennesker har den absolutte magt. At alle mennesker skal underlægge sig bestemte religiøse love/dogmer, også selv om de tror på andre guder eller er ateister. At islamismen agerer med barbariske straffe/straffemetoder. Politisk Islam er en eviggyldig ideologi der ingensinde kan stødes af pinden . Alle afstemninger til eventuelle parlamenter er pseudo-demokrati hvor kun specielt udvalgte at staten kan stille op.

Vil jeg derimod nedgøre selve religionen islam, så går det f.eks. på at denne er en patriarkalsk religion hvor kvinder/piger rangerer lavere. At religionen har forbud mod at konvertere væk. At religionen mangler en form for reformation.

Men så længe en religions udøvere ikke har nogen intensioner om at andre skal underlægge sig samme religiøse restriktioner. Så længe at disse udøvere betragter deres religion som en privatsag der gælder inden for husets fire vægge og så længe disse udøvere ikke kommer i konflikt et gældende lovgivning i det land de bebor, så er min eneste reaktion at jeg ryster lidt på hovedet over at de stadig falder for det bedrag.

Robert Ørsted-Jensen

Randi
du laver den når du skriver at det "derfor er den grundlæggende kamp en kulturelt farvet klassekamp imellem de, som har og de, som ikke har."

Det er to forskellige ting du blander
race eller farve er ikkke et klasse spørgsmål

Carsten Hansen

PS: " og så længe disse udøvere ikke kommer i konflikt et gældende lovgivning i det land de bebor,"

Her mener jeg F.eks. tvungen religiøs iklædning, tvangsægteskab, Barnebrude, og i den dur, som naturligvis både kan have religiøst og/eller kulturelt udspring.

Randi Christiansen

Altså vor frue på das, robert, det er sq da ikke mig, der blander 'race eller farve' ind i klassespørgsmålet. Du snakker sort og udenom. Jeg taler om de, der har og de, der ikke har. Det er det klassiske spørgsmål om ejerskab - ikke kun til produktionsapparatet men til fællesejet, som er naturgrundlaget. Hvis det er nogens achilleshæl, må det være den 1%'s, som misbruger og stjæler med arme og ben - det kan venstreføjen bare ikke rigtig blive enige med sig selv om, hvordan de skal adressere - og så er der selvf sos' erne, som enten er dumme, naive eller klasseforrædere.

Ahmed Mannouti

Felix Austin

Det kan godt være det er hensigten, men i så fald fejler blasfemiparagraffen fuldstændigt. At man kan få lov til gratis at publicere modbydeligt svineri som Thorsens "jesusfilm" og de forhånende tegninger af Profeten viser at den er værdiløs.

Randi Christiansen

Klassekamp vil altid være præget af sin kulturelle kontekst - det må være logik for begyndere. Men essensen handler selvf om administrationen af overlevelsesressourcerne, af naturgrundlaget, af fællesejet.

Ahmed Mannouti

randi

Hvad er det du vil have under "fælleseje" der ikke allerede er?

Felix Austin

Ahmed Mannouti

Nej det er blot dig der anlægger en anden vurdering

Sider