Baggrund
Læsetid: 6 min.

Politisk satire er blevet mere risikabel verden over

Det er ikke kun tegninger af profeten Mohammed, der giver udslag i repressalier. I mange lande verden over bliver satiriske tegnere truet på livet eller kastet i fængsel af magthavere, der ikke kan tage kritik, hedder det i en ny rapport
Jonathan Shapiro tegnede Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, som var blevet beskyldt for at voldtage en vens datter, i forskellige kompromitterende situationer. I et billede ser man ham trække lynlåsen ned, mens medlemmer af hans parti, African National Congres og af landets førende fagforbund og kommunistpartiet holder en kvinde, gudinden Justitia.

Jonathan Shapiro tegnede Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, som var blevet beskyldt for at voldtage en vens datter, i forskellige kompromitterende situationer. I et billede ser man ham trække lynlåsen ned, mens medlemmer af hans parti, African National Congres og af landets førende fagforbund og kommunistpartiet holder en kvinde, gudinden Justitia.

Udland
23. maj 2015

En malaysisk tegner står til 43 år i fængsel for at have skildret landets statsminister som dommeren i en retssag, han førte mod en malaysisk oppositionspolitiker.

En syrisk tegner blev kidnappet og fik sine hænder knust for at have gjort grin med ’diktatoren’, præsident Bashir al-Assad, i satiriske tegninger. Nu lever han i eksil.

En sydafrikansk tegner fik en fire år lang injuriesag på halsen for tegninger, der beskrev landets præsident som en skørtejæger og voldtægtsforbryder.

Listen er lang over tegnere af politisk satire, der i mange forskellige lande – også demokratier – får deres ytringsfrihed knægtet og udsættes for hårde repressalier.

Det fremgår af en rapport, der blev offentliggjort onsdag i New York af Committee to Protect Journalists (CPJ).

»En global undersøgelse af tegneres arbejdsvilkår viser, at flere og flere udsættes for censur, retsforfølgelse, fysisk overfald, fængsling, forsvinden, mord og i nogle tilfælde tvinges de i eksil,« står der i rapporten Drawing the Line: Cartoonists Under Threat.

Det er første gang, at komiteen gennemfører en undersøgelse af satiriske tegneres arbejdsvilkår.

»Normalt bryder vi ikke journaliststanden op i forskellige kategorier. Men efter det morderiske angreb på ugemagasinet Charlie Hèbdo i januar mente vi, det var på tide at fokusere på satiriske tegnere, der faktisk viser sig at være særligt udsatte,« fortæller direktør Courtney Radsch fra CPJ.

Radsch har tidligere arbejdet for UNESCO og skriver på en bog om alternativ digital journalistik i Egypten.

»Et af formålene med rapporten er at understrege, at trusler mod tegnere ikke alene kommer fra muslimer, muslimske lande og islamistiske ekstremister. Det er i høj grad stater og politiske magthavere, der prøver at give kritikere mundkurv på,« siger hun.

I nogle tilfælde, tilføjer Courtney Radsch, er der tale om regimer, som deltog i solidaritetsmarchen i Paris efter terroranslaget mod Charlie Hèbdo. Her var Algeriet, Jordan, Forenede Arabiske Emirater, Rusland og Tyrkiet eksempelvis repræsenteret ved stats- eller udenrigsministre.

»Ingen af disse statsledere kom til Paris for at forsvare Charlie Hèbdos ytringsfrihed. De ville manifestere enhed i modstanden mod terrorismen,« mener Radsch.

Regeringschefens lede hævn

Rapporten fremhæver en række hårrejsende eksempler på undertrykkelse af satiriske tegnere. I særdeleshed nævnes den forestående retssag mod ’Zunar’ – en tegner i Malaysia, hvis rigtige navn er Zulkiflee Anwar Ulhaque.

Zunar er sigtet for »tilskyndelse til oprør« mod siddende regeringschef Najib Razak og risikerer op til 43 års fængsel, fordi han i forbindelse med den langvarige retssag mod oppositionspolitikeren og Najibs rival, Anwar Ibrahim, trykte tegninger, der udstillede statsministeren som dommer i sagen.

Anwar blev sigtet for sodomi mod en yngre medarbejder i hans parti – en beskyldning, der af udenlandske iagttagere anses for at være politisk motiveret. Efter at have anket sagen flere gange blev hans dom i januar i år bekræftet af landets højesteret. Anwar skal afsone en straf på fem års fængsel.

I en tegning bliver regingschef Najib fremstillet som den præsiderende dommer; ved siden af ham ser man en papirkurv med en lovbog i. I en anden tegning vises statsministeren holde trådene, der styrer dommere i skikkelse af marionetdukker.

»Alle aviser og tv-stationer er kontrolleret af regeringen i Malaysia. De har ikke lov til at omtale følsomme emner som retssagen mod Anwar. Statsministeren frygter, at mine tegninger vil tilskynde befolkningen til at gøre oprør mod ham,« siger Zunar i et interview med hovedforfatteren til rapporten, Shawn Crispie, en journalist bosat i Bangkok.

I Jonathan Shapiros streg ser man en satiretegner hos psykolog, hvor han har mange etiske problemer og overvejelser med at tegne tabuiserede emner, især religion og profeter hos psykologen. Han gennemgår alle scenarier.

I Jonathan Shapiros streg ser man en satiretegner hos psykolog, hvor han har mange etiske problemer og overvejelser med at tegne tabuiserede emner, især religion og profeter hos psykologen. Han gennemgår alle scenarier.

Selv analfabeter læser satire

Typisk er satiriske tegninger, offentliggjort i aviser eller på sociale medier, yderst effektive som kritisk virkemiddel mod politiske magthavere i lande, hvor pressen generelt har fået mundkurv på.

»Tegninger kan viderebringe et budskab om en kompleks problemstilling på en ganske enkel måde. De er stærkt visuelle, rækker hinsides landegrænser og kan forstås af analfabeter. Det er, hvad der gør den form for satire så farlig for personen, de sigter på,« siger Courtney Radsch.

Den syriske tegner Ali Farzat er et klokkeklart eksempel på, hvor personligt risikabelt det kan være at tegne nogle få streger på et stykke papir. Farzat har i årtier spiddet den politiske elite i Syrien uden at blive fysisk angrebet.

Men da han for nogle år siden begyndte at karikere præsident Bashir al-Assad, blev han snart kidnappet og fik sine hænder knust. I dag lever han i eksil i Kuwait. I et interview med The Guardian i 2013 sagde Farzat:

»Hvis jeg ikke tør løbe nogen risiko, er jeg ikke berettiget til at kalde mig selv en kunstner. Hvis jeg ikke har en mission eller et budskab at formidle, kunne jeg lige så godt være en maler eller en dekoratør.«

En af de seneste års mest absurde og underholdende episoder udspillet mellem en satirisk tegner og et statsoverhoved fandt sted i Sydafrika i 2005 under retssagen mod præsident Jacob Zuma, der var blevet beskyldt for at have voldtaget en vens datter.

Sydafrikas sorte elite rasede

I den forbindelse trykte Zapiro (Jonathan Shapiro) en serie tegninger, der beskrev Zuma i forskellige kompromitterende situationer. I et billede ser man ham trække lynlåsen ned, mens medlemmer af hans parti, African National Congres og af landets førende fagforbund og kommunistpartiet holder en kvinde med bind for øjnene fast.

Kvinden er iført et skærf, hvorpå der står prentet »Retssystemet«. Et medlem af ANC – grundlagt af frihedskæmperen Nelson Mandela – siger til Zuma: »Go for it, boss!«

I 2006 blev Jacob Zuma frikendt for voldtægt. Domstolen mente, at den unge kvinde havde accepteret seksuelt samkvem frivilligt med den magtfulde politiker. I 2009 blev Zuma valgt til Sydafrikas præsident.

Året før anlagde han injuriesag mod Zapiro i et forsøg på at rense sig fuldstændigt for enhver tilbageblivende mistanke, om hvad der var sket mellem ham og vennens datter.

I rapporten forklarer Zapiro sin tegning således:

»I det antikke Rom og Grækenland var justits ofte identificeret med en kvinde, så når dette feminine symbol på retfærdighed samtidig er genstand for bandevoldtægt, bliver det en metafor på, at Zuma havde skadet retssystemet.«

Tegnerens reaktion på injuriesagen var at offentliggøre en ny tegning, hvor man ser Zuma knappe sine bukser op, idet han kæmpende med et ANC-medlem nærmer sig en kvinde, der bærer på et skilt med ordene »ytringsfrihed«.

Fire år inde i retssagen besluttede præsident Zuma at frafalde injuriebeskyldningen.

Komiteens 15-sider lange rapport fremlægger flere andre eksempler på lande, hvor der bliver slået hårdt ned mod satiriske tegnere, der menes at gå over stregen i deres kritik af politiske magthavere. Det gælder Ecuador og Venezuela.

Men det fremgår også, at tegnere – der gør grin med profeten Muhammed eller med Islam – formentlig løber den største risiko for fysisk overlast.

I 2007 blev den kendte tegner i Bangladesh, Arifur Rahman, arresteret, efter at nogle imamer havde ytret mistanke om, at en kat i én af hans tegninger skulle være en skildring af profeten. Inden retssagen lykkedes det Rahman at flygte. Han lever i dag i eksil i Norge.

Molly lever under jorden

Måske den for amerikanerne mest chokerende afsløring i rapporten er historien om Molly Norris, en tegner ved ugebladet Seattle Weekly i delstaten Washington, der på anbefaling af FBI har levet under jorden i USA siden 2010.

I et øjebliks spøg og skæmt opfordrede hun sine venner på Facebook til at lægge tegninger af Muhammed ud. Hun karikerede ikke selv profeten, men vedlagde nogle karikaturer af en tekop, et fingerbøl og en dominobrik.

Efterfølgende modtog hun dødstrusler fra islamiske ekstremister, herunder fra den amerikansk-fødte imam og al-Qaeada leder Anwar al-Awlaki, der blev dræbt af et dronemissil i 2011 i Yemen. I en artikel i al-Qaeda’s magasin, Inspire, opfordrede han alle troende muslimer til at myrde Norris.

I september 2010 skrev Seattle Weekly, at Norris var ophørt med at tegne for bladet.

»Molly eksisterer ikke længere. Heldigvis er hun i live, men FBI har bedt hende om at blive til et spøgelse.«

Siden har ingen hørt noget til den unge kvindelige tegner, der formodes at have skiftet identitet, erhverv og opholdssted.

»Kun få amerikanere kender til denne historie,« siger Courtney Radsch.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ahmed Mannouti

Felix Austin

Nej, jeg kan jo se at paragraffen ikke bliver brugt. Der bliver ikke engang anlagt sager om overtrædelse af den. Selv i tilfælde - som det børe være klart for selv de mest tykpandede - er en voldsom krænkelse af folks tro.

Fatter du hvad tegningerne af Profeten betyder? Er det ikke blasfemi?

Touhami Bennour

Carsten. Husk , de arabiske lande er endu ikke trodtind I demokratiet. Så mange problemer du rejser er fremtidige problemer. Folk er enige I de arabiske lande at "Khalifatet´s tid" er forbi og fordi "IS" for mange, de bruger terrormetoder. Der er ikke fordi de er dårlige leder, der har altid været gode og dårlige leder I alt. Folk kender det godt. Nogle problemer hænger sammen med demokrati (menneske rettigheder) men også I Danmark er politiker som er trætte af den "Carter af menneske rettigheder", så ved man ikke hvad fremtiden bringer med sig. Men I øvrigt hvad al det har at gøre med"Muhammed"? Hvorfor al den ståhaj om "Muhammed"?

Randi Christiansen

Mannouti, naturgrundlaget er fælleseje, men det er den 1% og co, som misbruger deres demokratiske mandat til at misbruge planetens ressourcer og til at privatkapitalisere overskuddet/profitten. De mørklægger processen og spinner løgne som dækhistorier.

Følg pengene - find de ansvarlige for planetens tilstand.

Ahmed Mannouti

randi

Men hvad er det du vil gøre praksis? Vil du nationalisere al jord eller hvad? Eller er det noget andet du mener med naturgrundlag?

Carsten Hansen

Tourhan.

Jeg nægter at betegne alle muslimer som tilbagestående væsener.

Der findes millioner og atter millioner muslimer der hylder de demokratiske værdier. Både herhjemme, i "Vesten" som sådan og så sandelig også i Mellemøsten og Nord-Afrika.

Disse muslimer er ikke islamister. De ønsker demokrati ikke teokrati. De ønsker at adskille politik og religion. Senest så vi dette i Egypten hvor Mursi´s forsøg på islamisering førte til gen-oprør; Også blandt befolkningen.

I Tyrkiet er der stor modstand mod islamisering af landet. Uden analfabeterne ude i landdistrikterne ville teokrater ikke have en chance for at opnå flertal i befolkningerne.

Randi Christiansen

Ahmed - naturgrundlaget, som er en forudsætning for vores fysiske overlevelse, må behandles i overensstemmelse med sin hensigt : et bæredygtigt økologisk aftryk.

Randi Christiansen

Med andre ord : det økologiske aftryk må være bæredygtigt

Ahmed Mannouti

randi

Ja øh, men hvad betyder det i praksis? Hvad er det du synes vi skulle gøre helt konkret?

Touhami Bennour

Carsten Hansen. Føsrst jeg hedder Touhami ogdet svarer til Thomas på arabisk, der viser bare at du ved ingentin om arabien. Du er Civiliseret vel I hvad må jeg høre. Du skal læse igen hvad jeg har skrevet I debatten. Og du skal vide jeg var meget med I den "arabiske forår"og jeg kan sige at du ved "ingenting". Her slutter debatten med dig.

Carsten Hansen

Jamen så tak for debat Touhami

Robert Ørsted-Jensen

Blasfemi er sundt

Randi Christiansen

Ahmed - holde op med at omdanne jordens kostbare ressourscer til kæmpemæssige plasticøer i oceanerne så skilpadderne dør fx, holde op med at udpine og forurene jorden, luften, vandet ... holde op med at skove jordens lunger ... holde op med at overproducere, holde op med at afsætte enorme økologiske aftryk hvis fulde konsekvenser ikke kendes. Finde planetens bæredygtige optimum.

En balance som nu forskubbes, fordi menneskeheden konkurrerer indbyrdes om at udnytte fællesejet til egen vinding i stedet for at samarbejde om at respektere og virkeliggøre planetens bæredygtige optimum. Som vi kan være langt fra, hvorfor omstillingen vil tage tid i forhold hertil.

Den juridiske og den moralske legitimitet af nuværende nationale og internationale retspraksis er fraværende. Det må venstrefløjen fastholde. Det er ikke legitimt, når en mindre gruppe kan profitere stort på at håndtere fællesejet - som i fx det nylige salg af dong - med den konsekvens at så mange lider nød. For afrikas vedkommende gør korruption af overvældende omfang sig gældende. Hvad kan gøres her? Jeg ved, at michael tellinger i sydafrika har konfronteret the banksters i retssalen, som, sidst jeg hørte noget, havde taget en time out. Bedrag og dumhed må afsløres, med mindre vi vil finde os i, at planeten er et sted, hvor indbyggerne spilder deres tid med at strides i stedet for at samarbejde om opgaverne og nyde livet. Jeg tror, at sandheden om at der er en rigtig, for livet og for os hensigtsmæssig måde at være her på, vil komme for en dag - gerne snart. Hvis det ikke lykkes med en kontrolleret omstilling, risikerer vi ukontrolleret kaos og kollaps.

Jeg ved, at det er den bagvedliggende bevidsthed, som bestemmer handlinger i det ydre rum, og derfor må vi nok væbne os med tålmodighed. Arbejde for bevidsthedsudvidelsen og tro på at den kan være positivt eksponentiel.

Robert Ørsted-Jensen

Bent Christophersen
at islamisme også er religion er uvæsentligt, det væsentlige er at der er politik

for kommuniter var maxisme ofte en slags sekulær religion

for kristen demokrater og andre såkaldt kristne politikere er kristendom også politik

Det afgørende er at hvis man vilm bruge sin religion politisk må man også finde sig i at får samme behandling som alle andre politikere, satire, og latterliggørelse

Randi Christiansen

Ja men, det må du jo så fortælle dem, robert - at de skal se deres religion uden konsekvens for deres øvrige liv. Rent hykleri, men det er den kulturkreds, hvis normer du advokerer, jo så vant til. Venstrefløjen har ellers for snart længe siden haft samtalen om, at alt er politisk, så tankegangen burde ikke være fremmed. Men i et sekulært samfund, hvor markedet er gud, er der åbenbart ikke plads til andre guder. 'In god we trust' - helt klart en hjemmelavet gud, der kan bruges til det beskidte arbejde. Gud gir, gud tar, gud er en guitar. Den vestlige kulturkreds, som prædiker ytringsfrihed, krænker på det groveste samtlige de friheder, som de hævder. Al verdens kriser og ulykker, flygtningestrømme, primitiv, krigerisk religiøsitet m.v. er selvudløste plager. Vi er alle ofre for den invasive virus, som den 1% har perfektioneret. Og havde vore samfund vitterlig hvilet på det moralsk ophøjede fundament, som prædikes, så havde vi været langt bedre rustet til at møde omgivende samfunds evt dårlige opførsel. Som det er nu, fortjener vore samfunds uofficielle ledere : den 1% - ingen respekt.

Hans-Micael Søndergaard, Felix Austin og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er og forbliver en hån mod alle demokratisk- og sekulært sindede muslimer, at stille dem i bås med islamisterne.

En hån langt større end den islamisterne udsættes for via diverse tegninger.

Felix Austin

Ahmed Mannouti

Jeg er heller ikke enig i din vurdering af hvad der er blasfemi

Carsten Hansen

Når nedenstående grupperinger agerer politisk , ja sågar voldeligt, så er de også et helt legitimt mål for hån spot og latterliggørelse.

http://www.faktalink.dk/titelliste/refu/kristne-fundamentalister

Personligt ville det ikke røre mig det mindste hvis en satire-tegning fremstillede Jesus stående triumferende på toppen af en bunke døde abortlæger.
Al den stund, at en sådan tegning ikke er henvendt til den almindelige hverdags-eller kulturkristne, men udelukkende er rettet mod de politiserende fanatikere.
Faktisk mener jeg at det må være et satire-magasins opgave at trykke en sådan tegning.
Tør man ikke det, så er det kyllinge-agtigt.

At der skulle være noget som helst blasfemisk over en sådan tegning, kan jeg ikke se.

Randi Christiansen

der er meget, som ikke ses, når man kun ser det, man vil se

Ahmed Mannouti

Felix Austin

Hvad er så blasfemi? Hvad er din definition, da den åbenbart strider imod den der er i straffeloven?

Felix Austin

Ahmed Mannouti

Min definition er ligegyldig i forhold til loven, ligesom din er det.

I første omgang er det den instans der har retten til anklage og i anden omgang er det dommerens afgørelse hvad der er blasfemi.

Det er den måde man indretter sig på i et retssamfund, og det er jeg ret godt tilfreds med , selv der afgives masser, virkelig masser af domme jeg ikke er enig i.

Herinde kan du sikkert finde et par stykker at diskutere og forsøge at definere hvad blasfemi er, uden nogenside at nå til enighed.

Svaret er ganske enkelt, at blasfemi er når en dommer siger at det er det.
Lige som når dommeren siger der er straffe. Også selvom han er den eneste der kan se det.
Så er diskussionen slut og det er fastslået, hvad der er hvad.
Derfor skal paragraffen være der, så længe ingen klart kan definere blasfemi.
Og det kommer til at vare et stykke tid.

Touhami Bennour

Dommere har I de fleste hvis ikke altid ret imod politikere (lovgivere); derfor hedder det den dømmende magt.

Robert Ørsted-Jensen

Felix
"blasfemi er når en dommer siger at det er det." det er nonsens, det er blasfemi hvis det står i loven og du har dom for at have forbrudt dig, dommeren er uden betydning, enhver dom kan appelleres.

Du derimod kryber uden om at svare på et rimeligt spørgsmål.

Felix Austin

Robert Ørsted-Jensen

Måske skulle du prøve at læse mit svar igen.
Altså en dom om at have overtrådt en paragraf om blasfemi, afgøres af en dommer.
Andet kan jeg ikke tænke mig.
Har du et andet forslag??
Måske du mener at du er bedst til det, men sådan er det ikke.
Du må mene hvad du vil, men det afgør ingenting.

Der er kun en ting at gøre, hvis man er i tvivl om hvor grænsen er, for hvad loven mener blasfemi er.
Provoker retssamfundet til at afsige en kendelse.

Hvad min grænse for religiøs spot og hån er, kan da være splintrende ligegyldigt.
Iøvrigt har jeg svaret tidligere, hvis nogen gad at læse.

Ahmed Mannouti

Felix Austin

Det er da en underlig defintion - det er da ikke dommerne der laver lovene, det er de folkevalgte. Og de har skrevet at hvis man offentligt driver spot med eller forhåner en religion, så har man overtrådt loven. Problemet er at i vælger ikke at anvende den.

Kan du ikke finde eksempler på spot af religion i Danmark?

Felix Austin

Ahmed Mannouti

Alle love er udsat for og skal udsættes for bedømmelser og alle sager skal derefter vurderes samlet, af en dommer.
Der er næppe nogen love der vil blive bedømt ens af nogen dommer.
Der er heller ikke nogen love der vil blive bedømt ens i 1849, i 1938 hvor den sidste og måske eneste dom vist er blevet afsagt over blasfemi§ og i dagens Danmark.
Og det er der vel ikke noget underligt i, men det er snarere sådan det skal være.

Det der er underligt er, at en masse folk har en tiltro til retssystemer, som det aldrig har været meningen det skulle bære.
Masser af mennesker har ikke forståelsen af at retssystemer er skabt til at afgøre tvister, ikke til at udmåle den store eviggyldige sandhed og retfærdighed.
Sagerne skal afgøres, så livet kan gå videre, det er essensen.
Om en bliver dømt eller frikendt for blasfemi, eller en anden forbryder får to eller tre års fængsel, er underordnet i forhold til den overordnede funktion af systemet.

Derfor er det også helt naturligt at du ikke er enig med hverken tiltaler eller domme, hvis du tror loven er et udtryk for en retfærdig bedømmelse af om noget er blasfemi eller ikke.

Det var måske blasfemi i forgårs, men imorgen er det ikke.

Loven ændrer sig heldigvis med samfundssynet.

Randi Christiansen

"Blasfemi, en. [blasfeˈmi?] flt. -er. (gr. blasphēmía, bagtale) gudsbespottelse." - ordnet.dk

Hvornår er noget bagtalelse? Det må være at tale dårligt om nogen/noget. At tale dårligt om nogen eller noget risikerer i visse kulturer at blive opfattet som gudsbespottelse og er her noget af det allerværste, man kan gøre. Her håner man ikke denne oldgammel æreskodeks, hvor det er en forpligtelse at forsvare mesterens ære. Ved sværdet.

Altså : bagtalelse henholdsvis gudsbespottelse. Det skulle vel ikke være så svært at undgå? Indtil vi har fået indført ordentlige miljø-og socioøkonomiske forhold i den biotop, som er vores base, kan det være på sin plads at tage visse hensyn. Jeg skulle mene, at der er alvorligere ting at tage fat på end at diskutere håneretten.

Randi Christiansen

- selvom det altså er nødvendigt, sålænge nogen tror, at hån er nødvendig for at bevare ytringsfriheden - hvilken hån mod menneskets sociale intelligens.

Touhami Bennour

Felix Austin. Jeg miner alligevel ,en dom skal være nær retfærdighed som mulig ellers kan man ikke tale om et ret samfund. Hvis jeg tager et andet exempel. I tilfælde af Bush jenior, det siges at han ikke rejser ud af landet fordi han er anklaget for forbrydelser begået I Irak, og bange for at blive anholdt; jeg ved sikkert at han ikke blive dømt men alligevel er en udmygelse for ham og vil minde mange mennesker verden over at retten fungerer. og det er nogle Isrealske officirer I samme situation. Jeg er enig at det drejer sig om at løse twister, men retten stempel skal det være I et demokratisk system, og jeg har tillid til mere I noget andet system.

Felix Austin

Touhami BENNOUR

Jeg er enig med dig i at det ville være ønskeligt om en dom altid afspejlede det maksimale mål for retfærd. Jeg tror bare ikke det er hverken særlig sandsynligt eller muligt.
Jeg har lige læst journalist Gretelise Holms erindringsbog, hvor hun, gennem sit arbejde på retsområdet, beretter om nogle virkelig grelle eks. på uretfærdigheder i vort retssystem.
jeg er enig med hende og kan anbefale bogen: Kærligheden , kampen og kloden.

Jeg så da gerne Bush, Blair og Fogh med alle deres medløbere fik lejlighed til at forsvare sig, hvis de kunne, overfor det jeg opfatter som højst angribelig magtanvendelse på urigtigt grundlag.
Men realistisk set, så er retfærdighed også her usandsynlig.
Sejrherren ikke alene skriver historien, men bestemmer også hvad der er forbrydelse eller ikke, det viser alt erfaring og underbygger min påstand om hvad man skal forvente af er retssystem.
At der er israelse officerer med meget forkerte og modbydelige handlinger i kufferten er jeg ikke i tvivl om.
det samme er der også nogle palenstirensere der har.
I konflikter af den art kan en dommer ikke afslutte striden, det kan kun fornuft fra en sejrherre, og det er der intet der tyder på.

Touhami Bennour

Det burde ikke have brug for yderliger forklaring normalt, men alligevel jeg synes det spørgsmål rejser et historisk problem: Skal man vælte en diktatur og erstatte den med en demokrate? jeg synes det skal man; og hvor ligger forslellen? enig I det er ikke mange steder, men staten I demokratiet er delt og den er mere overskuelig da de tre magter, Lovgivning, domstole og regering er adskilt. Men I praksis har jeg mødt tit det spørgsmål: hvad synes du fungerer bedst I et demokrati, og jeg svarer domstole, domstole er det pille der står stærkst et demokratisksystem; se hvordan en president blev undersøgt af retsystemet, I Frankrig, I Italien, ja berluskone fik bestemt arbejde fra retten til at udføre(plejehjem) og også I Tyskland hvor presidenten også blev interpelleret af rette, og kan tilføje (lovensky) affaire. Ogso I Danmark mener domstole er de stærkste søjle I dette system, måske den sidste pille det står rejst endu her I landet. Alt er under angreb: menneske rettigheder, velfærd, det "danske model" ¨mellem fagforening og arbejdesgiver. det er klart jeg ser mest på det politiske og "ideéns" spørsmål, (Hegel) og hans theory om fremgang på det ideelle plan, for exempel "demokrati vs diktatur". Jeg synes disse problemer er aktuelle I verden og den dommer ved det udmærket og han skal tage hensyn eller bliver han mærkelig person. Jeg mener de ting han skal tage hensyn til, og jeg tror de findes I Grundloven også, er demokratiet. FN, den politiske verdensorden(for Danmark er den vestlig verden orden) Marchal Joukov ´var også sejrherre men Montgomory er at foretrække for en dansk dommer, det er klart. Men demokrati er ikke noget det var I Grækenland dengang , den er her I Danmark nu. Gretelise Holm hun er læse værdig og jeg skal se på det.

Felix Austin

Touhami BENNOUR

Danmark har en grundlov, ikke en forfatning, hvor magtens tredeling er fastslået og krævet.
Selvom man så havde, så skal man ikke naivt forledes til at tro en sådan opdeling fungerer optimalt nogen steder overhovedet, hverken herhjemme eller i udlandet.
Da dommere er mennesker, så er det svært at se det kan være anderledes.
Erfaringsmæssig har det i alle samfund været svært at vinde retssager over staten imod staten.
Og det er vel det mest sikre tegn på at et retssystem virker optimalt, idet staten er det mest magtfulde organ almindelige mennesker kan komme i konflikt med, at det er muligt at få ret over staten og vel også den retspolitiske mest vigtige funktion for et retssystem.
I danmark er det næsten umuligt at føre og vinde en sådan sag.

I andre samfund vi normalt synes er mindre demokratiske, der fungerer denne retssikkerhed.
Det er ikke godt og meget svært, men det virker.
Samtidig har man forfatningsdomstole der af egen kraft kan tage lovgivningsspørgsmål op og kende lovgivning for sjusket eller ugyldig.
Behøver jeg at sige våbenlov og knive, hvor størsteparten af danskere i øjeblikket er gjort kriminelle af inkompetente lovgivere.

Nå det er et sidespor.

Touhami Bennour

Felix Austin. "Da dommerere er mennesker, så er det svært at de kan være anderledes". Og den konstatering skal ifølge mig generaliseres. For også en af de konklusioner jeg har draget er nemlig at mennesker er bare mennesker, forstået på den måde at det nederste halvdel sørge kun for mad og overlevelse men en kwartal mere sørger for (had og kærlighed for kun de aller nærmeste), og jeg mene det gælder for alle mennesker på jorden( for jeg har mødt en stordel)omfatter ca 60-70% af menneskeheden. Dette blev det set og sagt tidligdere I tiden, det er ikke nyt men jeg kan bekræfte det I hvertfald for mig, og det er uanset det økonomiske forhold, for de er nemlig kun menneske. Det sidste kwartal"hovedet" fungere kun for få, måske 2% men mange andre kan alligevel forstå og følge med. Jeg blev (vaksineret) over dette, det betyder det gør mig ikke ked, det er bare. Men jeg håber alligevel der sker fremskrit på rettigheder´s plan. Resten som sagt bliver aldrig ændret på.

Sider