Læsetid: 3 min.

Professor Nils Christie er død

Norges store foregangsmand i spørgsmål om forbrydelse og straf, kriminologen Nils Christie, er død
29. maj 2015

Nils Christie skrev konferens i 1952 om et så dystert emne som: fangevogtere i koncentrationslejre, hvori den unge sociolog gjorde en iagttagelse, som blev afgørende for hans virke som kriminolog og samfundskritiker – eller samfundsforsker, som han selv yndede at kalde sig. Den unge Christie opdagede, at han blandt disse fangevogtere i lejre, hvor dødeligheden ved mishandling og udsultning af fangerne var 70 procent, ingen umennesker eller monstre fandt, ligesom han i resten af sin løbebane aldrig stødte på uhyrer eller monstre. Kriminelle er som folk er flest, et begreb Christie siden bestandigt kredsede om og beskrev. Omstændighederne, ikke ondskab eller en eller anden beslutning om at udøve det onde, gør kriminelle kriminelle. Årsagen til kriminalitet findes ikke i iboende individuelle egenskaber, men i kollektive livsformer, samt i måden hvorpå samfundet er organiseret.

Voldshandlinger udspringer således heller ikke af indre dunkle kræfter i ugerningsmanden, der snarere begår sine handlinger som følge af det miljø og de situationer, vedkommende er sat i. Christie afviser i sit omfattende skriftlige værk på 12 uomgængelige bøger og et utal af artikler ikke individets ansvar og betydning, men understreger ustandseligt de kræfter i samfundet, der ansporer til forbrydelser, der under andre omstændigheder næppe var begået.

Man skal bemærke den ’sociale produktion af moralsk ligegyldighed’, som Christie fandt trivedes i kommercialiseringen – ikke mindst af massemedierne, hvor forklaringen på forbrydelsen er enkel og fattelig. Selv den dummeste kan være med i dette syn på forbrydelse og straf. Redebonne politikere med enkle budskaber såsom mere straf og mere straf igen og igen kan altid finde deres vælgere i sådanne letfattelige krav.

Blandt Nils Christies fortjenester, der indbragte et æresdoktorat ved Københavns Universitet, er hans skelnen mellem informeret og uinformeret retsbevidsthed: viden og erkendelse og forestillinger om andre metoder over for straf som hævn og opbevaring af den kriminelle så længe som muligt – i optimal forstand dødsstraf, hvor forbryderen elimineres.

Christie blev tidligt klar over, at det straffri samfund er en politisk varm kartoffel. Dertil huserer for mange Peter Skaarupper i systemerne. Endog en civiliseret nation som USA anvender kapitalstraf eller fængsel på flere gange livstid.

Ikke desto mindre kæmpede Christie livet langt for i det mindste at begrænse straf som sanktion. Ikke alene er straf umenneskeligt, men tillige ineffektivt. I virkeligheden virker straf imod hensigten, såfremt hensigten er individuel forbedring og generel kriminalitetsbekæmpelse. Christie vidste det. Vi ved det.

Alligevel straffer selv højt udviklede lande stadigt mere. Fremmedgørelsen i disse samfund, hvor individet føler sig presset og sårbart, skaber og forstærker forestillingen om forbrydere som afvigende systemnedbrydende uhyrer, man industrielt skaffer af vejen. I USA er fængselsvæsnet jo faktisk en privatiseret industri.

Nils Christie arbejdede aktivt fra sit professorat på Oslo Universitet på alternativer til straf, hvor man kunne konstatere positiv effekt, og stod bag de senere så berømte konfliktråd, hvor gerningsmand og offer møder hinanden. Lige så vel som offentligheden har behov for at opleve den kriminelle som menneske før forbryder, har den kriminelle behov for at møde offeret som menneske før offer eller genstand, som man behandler efter forgodtbefindende. Karakteristisk for Nils Christies nuancerede opfattelse, som i øvrigt også bredte sig til skoleforhold og meget andet, udtalte han for få år siden til Information angående konfliktrådsidéen: »Jeg siger ikke, at resultaterne er rigtigt gode, men det er etisk rigtigt. Fordi vi ved så lidt om, hvad der virker, må vi tage hensyn til, hvad vi mener er i overensstemmelse med vore grundlæggende værdisyn«.

En vismand er gået bort.

Nils Christie blev 87 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Carsten Søndergaard
  • Steen Sohn
  • Grethe Preisler
Olav Bo Hessellund, Carsten Søndergaard, Steen Sohn og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

anne lindegaard

Tak for nekrologen over et stort, mildt og viist menneske.
Vi skal også huske hans lille mesterværk "Bortenfor anstalt og ensomhet" om de usædvanlige mennesker på Vidaråsen. Benny Lihme anmeldte den i Information i 1989, og lige siden har jeg læst den jævnligt - og er hver gang blevet klogere.