Kommentar
Læsetid: 6 min.

Et religiøst opgør med en udslettelseskultur

Videnskabsfolk og repræsentanter fra verdensreligionerne mødtes om et moralsk opgør med passiviteten over for klimaforandringerne
Ban Ki-moon deltog ved sidste uges konference i Vatikanet, hvor 60 videnskabsfolk og religiøse ledere var samlet

Ban Ki-moon deltog ved sidste uges konference i Vatikanet, hvor 60 videnskabsfolk og religiøse ledere var samlet

Mark Garten

Udland
4. maj 2015

»Klimaændringerne sker – nu – og det er menneskets handlinger, der er den primære årsag (…) De, der lider mest og rammes hårdest af disse ændringer, er dem, som har gjort mindst for at forårsage dem: de fattige og mest sårbare af jordens befolkning.«

»Naturen venter ikke på os. Vi kan ikke forhandle med naturen. Lad det stå klart.«

»Videnskaben fortæller os, at vi er langt fra at kunne reducere udledningen nok til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Vi er lige nu på vej mod en stigning til fire-fem grader. Det vil ændre livet på jorden afgørende. Det er moralsk uforsvarligt. Videnskab og religion er ikke hinandens modstandere på området klimaforandring, tværtimod er de allierede. De kan begge minde os om, at vi ikke eksisterer uden for naturen, men er en del af skabelsen.«

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moons, sætninger var korte og klare i den tale, han tirsdag holdt som indledning til en konference i Rom med titlen ’Beskyt jorden, bevar menneskets værdighed’ med undertitlen ’De moralske forhold ved klimaforandringer og bæredygtig udvikling’. En konference med deltagelse af 60 videnskabsfolk og religiøse ledere fortrinsvis fra kristendommen, islam, jødedom, hinduisme og buddhisme.

Konferencen var arrangeret af Det Pavelige Videnskabelige Akademi, en af Vatikanets herhjemme sikkert mindre kendte institutioner, hvis historie begynder tilbage i det 17. århundrede, og som i dag er et forum for samtaler mellem videnskabsfolk, der på særlig vis (adskillige medlemmer er nobelprismodtagere) har udmærket sig i deres forskning – uanset tro og etnisk baggrund.

Der arrangeres en lang række konferencer, ofte over flere dage, med temaer inden for de senere år som menneskehandel; den økonomiske krise, dens årsager og mulige veje mod en anden økonomisk verdensorden; barmhjertighed og retfærdighed mellem folk og nationer; bæredygtig humanitet, om bæredygtig natur som vores ansvar; kompleksitet og analogi i videnskaben og astrobiologi for blot at nævne nogle af de senere temaer. Årligt bliver det til 15-20 konferencer om videnskabelige spørgsmål og dialog mellem forskellige videnskaber og på det seneste også mellem forskellige religioner.

Det fjerde store afsnit, der begynder med “Der var således ikke noget usædvanligt...” skal have ændret de sidste linjer, så der kommer til at stå sådan her i hele afsnittet:

Der var således ikke noget usædvanligt i, at akademiet også denne gang samlede en række forskellige folk for at belyse og udtale sig om brændende spørgsmål. Det usædvanlige var, at mødet samlede både videnskabsfolk, politikere og repræsentanter fra forskellige religioner til en samlet erklæring om betydningen af virkningsfulde løsninger her og nu. Og det usædvanlige var ligeledes dels den markante opbakning mødet fik, både fra FN, som sendte sin øverste chef til dels at føre samtaler med paven og efterfølgende at åbne mødet med sine klare statement, dels at der – ud over et par statsoverhoveder og nogle politikere, bl.a. Romano Prodi - var repræsentanter til stede fra den franske regering, som i december i Paris er vært for en af de vigtigste klimakonferencer i nyere tid.

Elendig moral

Blandt de naturvidenskabelige oplægsholdere var nobelpristageren Paul Crutzen og inderen V. Ramanathan, som ikke lod tilhørerne i tvivl om, at de mente, at hvis man ikke handler nu, vil følgevirkningerne ved en temperaturstigning være katastrofale. Crutzen påviste med skræmmende klarhed, hvorledes udviklingen fra 1880’erne til 1990’erne har medført, at verdens befolkning er øget med faktor 6, bybefolkningen med faktor 13, energiforbruget med faktor 16, udledningen af kul med kuldioxid med faktor 17, fiskefangst med faktor 35 og blåhvalens population mindsket med 99 procent.

Det står med andre ord dårligt til for planeten Jorden. Men det står også dårligt til med moralen, mener konferencens deltagere: »Vi producerer drivhusgasser i et tempo, der truer med at ødelægge Jorden, er det ikke et moralsk problem?« spurgte paneldeltageren, biologen Peter Raven.

Indoneseren professor Din Syamsuddin, leder af den muslimske organisation Muhammadiyah, der har mere end 35 milioner medlemmer, og endvidere formand for Center for Dialogue and Coop- oration among Civilizations, sagde det på denne måde: »Naturen er ikke en ting, men en levende organisme. Hvis ikke vi gør noget nu, hvornår så? Hvis ikke os, hvem så?«

Jeffrey Sachs

Netop synet på naturen som en levende organisme, som noget vi har ansvar for, gik igen i de mange oplæg. Et synspunkt, der her til lands ikke rigtigt synes at være blevet alment accepteret. Teologen Ole Jensen er den, der mest markant har fremført synspunktet og beskrevet forholdet indgående helt tilbage i 1970’erne og senest i bogen På kant med klodens klima fra 2011, hvor han analyserer det natursyn, som har udviklet sig hen mod den skamløse måde, vi ifølge ham omgås naturen på. Den analyse ville have været velkommen på konferencen i tirsdags.

Synspunktet kom også i en lidt anden formulering til udtryk i Ban Ki-moons indledning, hvor han talte om nødvendigheden af at ændre vores tænkning, herunder den økonomiske tænkning: »For at ændre vores økonomier, må vi først ændre vores tænkning og vore værdier,« sagde Ban Ki-moon.

Dette standpunkt er sikkert inspireret af en af hovedkræfterne bag konferencen, den amerikanske økonom Jeffrey Sachs, tidligere Harvard-professor og nuværende leder af The Earth Institute og professor ved Colombia University.

Som den anden hovedtaler på dagen var han ikke mindre skarp end Ban Ki-moon: »Vi har ryggen mod muren. FN’s klimamål er ikke nået, og vi har ikke forstået situationens alvor. Hvis vi vil, kan vi ændre tingene, derfor er problemet moralsk: Vi kan, men vi gør det ikke«.

Sachs er en af verdens mest indflydelsesrige stemmer i spørgsmålet om klimaændringer og bæredygtig udvikling. De senere år har han tegnet billedet af, hvorledes en mere ansvarlig omgang med verdens ressourcer kan ske, hvis vi vil. Senest er det sket i den netop udkomne The Age of Sustainable Development, på dansk den bæredygtige udviklings tidsalder. Bogen er på en gang en analyse af en udvikling, der har ført frem til den ulighed, der præger verdenssamfundet i dag, og analyse af veje ud af elendigheden. Vi er, mener Sachs, på vej mod en ny æra, som skal defineres af nye mål for bæredygtighed. Det er muligt at ændre verden, siger han igen og igen.

Hvor er det velgørende at høre nogen have mod til at sige denne indlysende sandhed. Vi handler jo næsten som om, vi har glemt den. Hvorfor mon? Fordi vi tror, at den slags ikke nytter?

At det er drømme for do-gooders, mens realiteternes verden fordrer en samvittighedsløs tilpasning til det etikløse markeds mekanismer?

Mon ikke man glemmer, at det mest naive ikke er troen på, at verden kan forandres, men opfattelsen af, at verden kan køre videre uden viljen til at gøre den bedre. Dét er naivt.

Sachs’ bog er på de godt 500 sider både analysen af årsagerne til uligheden, fattigdommen og klimaforandringerne, og den er samtidig en videnskabeligt underbygget analyse af de muligheder, vi har for at forbedre klimaet, give mange flere sikkerhed for føde, uddannelse og social inklusion. Tingene kan ændres, hvis vi vil.

Tankerne fra Sachs’ bog er parallelle til dem, man finder i et af konferencens slutdokumenter. Her beskrives udviklingen frem mod den nuværende situation og konsekvenserne for jorden og dens befolkning, hvis vi fortsætter med »business as usual«, som der står.

Og svarene på, hvad der skal gøres, er de velkendte: Reducer CO2 udledningen drastisk frem mod midten af århundredet og til nul omkring 2070. Og en ting til: »Markedskræfterne alene, berøvet etiske værdier, kan umuligt løse kriserne med fattigdom, eksklusion og miljøskader«. Uden etik falder det hele sammen.

Mikkel Wold er sognepræst ved Marmorkirken, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og har siden 2007 været observatør ved Det Pavelige Videnskabelige Akademi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Bruus

Fremragende!

Og lad os så få en snak om hvad bæredygtighed ER, og hvordan man kan se forskel på bæredygtig og ikke bæredygtig, ellers forbliver ordet netop det, blot et ord.

Anne Eriksen, Randi Christiansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det væsentligste skridt synes at være at vælte bogholderne af tronen, for de har jo nu indtaget magtpositionerne og kæmper for vækst for enhver pris, formodentlig ud fra en darwinistisk tanke om, at de andre nok dør, så vi kan have det for os selv. Problemet er, at det samfund, de vil skaffe os, er et, hvor vi selv oplever, at vi ligeså godt kunne være døde.

Mads Berg, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

Så mangler vi bare at fordele regningen for den manglende fremtidige vækst.
At nogen tror de kan flytte så meget som en femøre med den slags metafysisk plidderpladder er jo latterligt, og man skal vel være sognepræst for selv at tro på det.
Hvis væksten stopper vil en stor del af verdens befolkning og alle de nytilkomne børn i den fattige del af verdenen forblive i fattigdom.
Vil de hellige tage ansvaret for det ?
Når nej, de fattige skal selvfølgelig have de riges penge, så de ikke længere har så meget.
Vil de hellige sørge for det, og endnu mere interessant, hvordan forestiller man sig at det skulle ske frivilligt ?
Nu har de fattige prøvet at få fat i de riges penge lige så længe der har eksisteret rige mennesker, og det er gået galt hver gang.
Rigtigt galt endda.
Nu har vi endeligt fået skabt en liberal økonomi som sætter de fattige i Asien og Sydamerika i stand til selv at trække sig ud af fattigdommen, og det er måske i virkeligheden det som falder de hellige for brystet.

Philip B. Johnsen

Det er pinligt, ingen tør slås, derfor taber alle, jeg vil tillade mig, at kalde verdens ledere i dag, for menneskelighedens største kendte kujoner.

Verdens ledere i dag, naturligvis også Danmark's Folketing, fortjener udstødelse af befolkningen, som landsforrædere.

Det er en passende dag, at sende dette signal, til lederne i Danmark, 70 år efter befrielsen og afslutningen på anden verdenskrig.

Michael Bruus

Havebrugssamfundet tænkte i klaner.
Landbrugssamfundet tænkte i religion.
Industrisamfundet tænkte i økonomi.
Kommunikationssamfundet tænker i menneskelige relationer.

Og det må være tydeligt for alle at økonomitænkningen har skabt nogle problemer som det ikke kan løse med mere økonomisk tænkning og når man ser på folketinget og det der kommer derfra er det da også himmelråbende tydeligt at deres økonomiske tænkning ikke løser noget.

Altså skal der en ny tænkning til som Ban Ki-moon jo også påpeger.
Denne nye tænkning er bæredygtighedsstænkning som han også er inde på.
Problemet med bærdygtighedstænkningen er at den ikke bliver formuleret.

Her er et bud på bærdygtighedstænkning.

Hvad holder universet oppe, spurgte kongen den gamle zen mester; det gøre en stor elefant, og hvad holder så elefanten oppe spurgte kongen, det gør en skildpadde og hvad holder så skildpadden,.. der er skildpadder hele vejen ned.
En rigtig finurlig zen historie, men den rummer også en meget stor visdom, der findes EN’ bærdygtig struktur som går hele vejen ned.

Jeg ser at denne ENE’ bærdygtige struktur hedder transcenderer og inkludere.
Jeg ser denne ENE’ bærdygtige struktur i træets årringe som transendere sidste års vækst og også inkluderer den.
Jeg ser denne ENE’ bæredygtige struktur, i pyramiden, hvor hvert lag sten transendere og inkluderer det forgående, i pyramiderne i Egypten, Bosnien, Peru og på Tenerife.
Jeg ser denne ENE’ bæredygtige struktur i kortspillet, hvor 1-10 kortene transenderes og inkluderes af billedkortene som igen transenderes og inkluderes af esserne.
Jeg ser denne ENE’ bæredygtige struktur i tallene fra 0 til uendeligt, hvor vært tal transenderes og inkluderes af det næste i tal, uanset hvor i talrækken man ser.
Jeg ser denne ENE’ bæredygtige struktur, i skolen som transenderes og inkluderes af gymnasier som igen transenderes og inkluderes af universiteterne.

Der er skildpadder hele vejen ned, og det overholder også zenbuddhismens læresætning om den sande vej, som værende den vej man ikke kan afvige fra.

Viggo Okholm, Anne Eriksen, Flemming Berger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Lige præcis michael bruus, og det genuine bæredygtighedsprincip - om i videst muligt omfang at give tilbage hvad man tager og formuleret i konceptet cirkulær, ligevægtsøkonomi - udfordrer derfor den internationale, hidtidige og alment accepterede modus om indbyrdes konkurrence om og privatprofitering på fællesejet, som er naturgrundlaget, i stedet for det intelligente samarbejde.

Der foregår en uhindret udnyttelse af naturgrundlaget som er uden hensyntagen til den samlede, interagerende helhed, ikke betaler den reelle kostpris, og som ignorerer/er uden anerkendelse af den virkelighed, som befinder sig i, at der er grænser for vækst. Det globale kollektiv er kommet så langt ned ad en blind vej at omstillingen til bæredygtighed med tiden bliver en stadig vanskeligere øvelse (egon maltzon) men stadig er mulig og - vigtigst - er uomgængeligt nødvendig.

Derfor er dette pavelige initiativ et længe tiltrængt og meget velkomment initiativ - især fordi netop dette forum har et andet syn end det herskende på den globale økonomi og dens fundament.

Dennis Berg

Sig mig engang, hvad er der sket med Jørgen Steen Nielsen??

Lene Santora

Ja, man fatter jo ikke at partiet Alternativet er det eneste parti, der har forstået alvoren af klimaforandringerne og har et bæredygtigt program !
Hvor er regeringen henne ? Snakker kun om vækst, selvom vækst er en af de væsentlige grunde til klimaforandringerne ! Der må helt andre boller på suppen !

Tue Juncker-Løndal

@Egon Maltzon

Hr. Maltzon gør sig desværre skyldig i den slags tankegang, der har drevet os til denne, den yderste afgrund, hvor vi nu vakler i den blændende sandheds lys; det er vækst, hr. Maltzon, der har sat os i denne situation. Det er forbrug i den vestlige forstand, der har drevet millioner på flugt, hjemløshed og fattigdom. Og paradoksalt insisteres der på at forbrug må være vejen ud af krisen. Man kan medgive hr. Maltzon at vækst forstået på denne måde har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Men man kan også se denne bevægelse som en muliggørelse af større udnyttelse, både af kloden og af andre mennesker, og en stigende materialisering af naturen. Hr. Maltzon har paradigmatisk ret, men stiller sig i et paradoks; vækst fremmer dannelsen af en middelklasse, men denne middelklassen vil så, med sin tur, forværre mulighederne for den videre dannelse af middelklasse. For hvordan, hr. Maltzon, skal vi forholde os, når den velbjærgede middelklasse og de kapitalistiske voldsmænd, der har skabt denne klasse af producerende, forbrugende og helt igennem bevidstløse individer, har udslettet selve muligheden for mere vækst? Igen; infinit vækst (hvilket foreskrives af gældende paradigme) er umulig på en planet med finitte resurser.

Middelklassen og "de fattige" drukner også, hr. Maltzon. De har også brug for rent vand og ilt. Det kan nok så meget vækst ikke råde bod på.

Søren Rehhoff

Gad vide hvad Jens Andre P. Herbener mener om dette, set i lyset af hans påstand om, at det specielt skulle være de monoteistiske religoners antropocentriske natursyn, der har banet vejen for klimaproblemerne.

http://www.information.dk/531681

Peter Nørgaard

"The world can feed all need - not all greed"

M. Ghandi

Peter Madsen

UN scientists warn time is running out to tackle global warming:
"Greater energy efficiency, renewable electricity sources and new technology to dump carbon dioxide underground can all help to reduce greenhouse gas emissions, the experts said. But there could be as little as eight years left to avoid a dangerous global average rise of 2C or more".

Kilde: http://www.theguardian.com/environment/2007/may/05/climatechange.climate...

Note: Artiklen er 8 år gammel...

Peter Madsen

Ironisk at Paven, som jo er imod prævention, siger at klimaforandringerne er et moralsk problem, når det jo netop er en eksponentiel befolkningsvækst i Ulandene som er den primære årsag til at problemet kan eskalere i fremtiden.
Men måske ser Paven forgiftning af trækul i deres hjem som en vej udenom det problem?

Christian Holm

Hvor ER det VILDT at så mange her på debatten er fuldstændig immune overfor det faktum at temperaturen på Jorden ikke er steget i nu over 18år.
http://www.drroyspencer.com/wp-content/uploads/version6-msu234-global-an...
Jeg fatter det ikke.
Hvor ER den klima-katastrofe?????
Hvor ER de 50 millioner klima flygninge vi skulle have haft de seneste år??
HVORFOR stiger mængden af is på Sydpolen (iøvrigt den som kan give os havvandsstigninger)??
HVORFOR??
Det var jo så sikkert.
Hvis vi bliver ved med at udlede CO2 – så stiger temperaturen helt vildt.
MEN HVORFOR GØR DEN DET SÅ IKKE?????
Og HVORFOR LADER vi som om at den gør det?
Jeg fatter det virkelig ikke.

Carsten Hansen

Vi må alle indse, at hvis vi vil aflevere en klode i rimelig stand til vores efterkommere, samt en verden med mere lighed, så kommer det til at koste os i den rige del.

Der er ingen vej udenom.

Herefter må man så begynde at bygge op igen; Vel og mærke ved at få hele verden med.

Carsten Hansen

PS: Men ændringer gælder også i den fattige del af verden.
Korruption, fokuseringen på religion og diktatur-tilstande, står i vejen for bæredygtighed og lighed.

Christian Holm

Imens vi snakker om CO2 så kollapser fiskebestandene omkring os. Men vi har jo vigtigere ting at give os til. Prognosen om en frygtelig klimakatastrofe.
CO2 mafiaen har VIRKELIG vundet konkurrencen om mediernes og politikerne gunst.
Lidt synd for fiskene synes jeg.

Torben Knudsen

Hvis det er så alvorligt? vil jeg pege på to væsentlige årsager.
De 5% aktiekuponklippere world wide, der sætter profit foran miljøhensyn i det meste.
De har til alle tider mast udenom alle miljøhensyn og gør det stadig.
Derudover religion, der også på dette område er pseudo og har bremset en realistisk holding til videnskabens lidt efter lidt fremkommen dokumentation af udviklingen.
Det bliver spændende, når videnskaben får forbinde4lse med livet i universet indenfor en 10 -20 år. Er det et liv med den samme indbyggede selvdestruktion 1) som mennesket kan fremvise,
tidligere og da også lidt nu ved at slå hinanden ihjel på måder og mængder,man ikke tror findes.
F.eks 6 mio jøder, hvor slagterne stod og sorterede de dødes ejendele og hev tænder ud.
Holdt de forskellige guder fri?
Og 2) kan udøve selvdestruktion ved at hælde affaldsstoffer ud så vi kan sige godnat om ?
Spændende, det kan ikke bliver et ringere liv end det vi kan fremvise historisk og idag.

Flemming Berger

Egon Maltzon 11.21
'De fattige har altid villet have de riges penge'. Ingen kan akkumulere en uforholdsmæssig rigdom uden at udbytte andres arbejdskraft;og dette axiom gælder også på verdensplan mellem nationer.
Vækst,som den måles i BNP er intetsigende.Alle økonomiske transaktioner er jo væltet hulter til bulter ind i det begreb.Væksten skal selvfølgelig øges i visse lande:væksten af skolesøgende børn,væksten af lokale fødevareproducenter,væksten af skov,af rent drikkevand,af tidssvarende boliger...
Fortsæt selv listen.
Og des større den skitserede vækst vil være,des rigere vil vi også blive:nemlig rigere på kulturelle udfordringer - og det er nok hvad 'det metafysiske plidder-pladder' ønsker at fremme;menneskets åndelige dimension,i så sørgelig henvisnen i vore åh så velhavende vestlige kultur.

Johnny Hedegaard

Hvorfor gør ingen noget? Hvorfor dit og hvorfor dat?
Hvorfor sidder alle og har en teoretisk mening om hvad LEDERNE og de TONEANGIVENDE bør sige og gøre?
Alle venter på, at nogle andre skal gøre noget. Andre skal sætte nogle rammer for MINE/DINE udfoldelser. Ligesom i børnehaven, hvor de voksne sætter rammerne og anviser mulighederne i begrænsningerne.
Selv at gøre noget, selvbegrænsende, det er den virkelige og sande udfordring:
Biler kører langt færre kilometer pr. liter benzin end for 50 år siden. Samtidig øges bilparken, så hvad er den store forskel? Alle taler om brændstofforbruget, men hvad med fremstillingsprocessen af de astronomisk mange biler?
Billige flyrejser, kilden til kolossal forurening, til verdens fjerne afkroge er kun tilgængelige, fordi middelklassen ikke vil nøjes med lokalområdets udfordringer.
Hvordan kan det være at den almindelige forbruger ikke forlængst har kasseret flæskestegen, når man nu véd, at hver gang man sætter tænderne i grisen er man med til at reducere regnskoven?

Jeg har lige været til generalforsamling i vores andelsforening. Som sædvanlig var vi den årligt tilbagevendende diskussion igennem om andelskronens værdi. Et argument for en stigning lød: "Hver gang andelskronen ikke stiger, mister jeg penge". (Billige andelsboliger eksisterer ikke mere - derfor investerer den enkelte enorme summer i boligen).
Den enkelte borger, forbruger er ganske enkelt så involveret og indsovset i udviklingen, at det er svært at finde en vej ud.
Det er nemlig herfra, borgerne/forbrugerne, "revolutionen" skal komme; ikke fra "vores" ledere.

Michael Bruus

randi christiansen

Industrisamfundets økonomiske tænkning, er konkurer og transender; det har holdt os oppe på tæerne og der er kommet ufattelig mange nye tiltag ud af det og det har skabt mange store virksomheder, men tænkningen er ikke bæredygtig og den har for længst overskredet sidste salgsdato, mennesker bliver efterladt i nødsporet med depression og stress, storcentrene som ellers skulle være en videreudvikling af byens forretninger, udkonkurrere forretningerne og skaber døde bymidter, tænkningen er også at finde i beslutningsapparatet og beslutningerne bliver nu taget i EU og beslutningsprocesser forsvinder fra kommuner og folketinget.

Det er den tænkning jeg ser der skal ændres på.(jeg ser verden indefra)

Randi Christiansen

Michael, jeg kunne ikke være mere enig. Al forandring starter indefra med en dybere erkendelse af, hvad der foregår. Vi taler - som så ofte før - om en bevidsthedsrevolution - og det er derfor, det giver mening fx at debattere her. Samtale og meningsudveksling er een måde at udvide hinandens bevidsthed.

Michael Bruus

Helt enig bevidsthedsløft er vejen.

Her kommer lidt mere:
Transender og konkurer eller konkurer og transender, er intet mindre end en mental kræftsvulst, som nedbryder organismen nedefra, startende med de mindste:
De små forretninger, de små virksomheder, de små håndværksmestre, de små fagforeninger, de små banker, de små forsiringsselvskaber, videre til de små kommuner, de små sygehuse, de små skoler, de små politistationer, videre til de små samfund og små byer og beslutningsprocesserne i de små samfundsorganer. (Altså den økonomiske tænkning nedbryder sit eget grundlag nedefra)
Som biprodukt bliver dyr, mennesker, vandmiljø, havmiljø, også sygt, igen startende med de mindste først. (Økonomisk tænkning ænser dem storset ikke)
Transender konkurer er en mental kræftsvulst som skal lære at samarbejde i stedet for at konkurer (transender inkluder er samarbejde), hvis udviklingen skal vende på fredlig vis.
Er hvad jeg ser.

Jeg mener også at se, at Alternativer er et frembrud som måske har det der skal til, måske ikke helt endnu, men det ser for mig at se ud til, at de så i det mindste er et forstadie eller frontløber i den rigtige retning.

Men sygdommen der skal helbredes er mental, altså en selvdestruktiv tænkning. Og som Ban Ki-moon jo også påpeger skal der en ny tænkning til.

Michael Bruus

I mennesket er Krybdyr hjernen transcenderet og inkluderet i pattedyrshjerne som igen er transcenderet og inkluderet i neukorteks (menneskehjernen).

Transender og konkurrer, kan også skrives som: ”Den enes død den andens brød”, altså en tænkning fra pattedyrshjernen.

Så formlen må være: Brug hele hoved.
Griner.

Philip B. Johnsen

Når Folketinget godkender, søgen efter nye fossilbrændstof resurser, som skifergas, vel vidende, at udvinding af nyfundne fossilbredstof resurser, er en handling der truer den danske befolkning på livet, hvilke retskrav har befolkningen?

Uanset et politisk flertal i Folketinget, er det så, en politisk kriminel politisk beslutning, at bevist føre dødbringende politik, imod egne borgerne?

Kan Folketingets medlemmer, personlig gøres ansvarlige?

Det er en diskussion, der skal tage.