Læsetid 4 min.

Socialdemokrat vil give Hillary kamp for pengene

Præsidentkandidat og senator Bernie Sanders, 73, lægger ikke skjul på sin sympati for den skandinaviske velfærdsmodel. Tværtimod skilter han med det. Måske hans budskab passer til en tid præget af økonomisk usikkerhed
Bernie Sanders bryder med det amerikanske tabu og kalder sig socialist, og Vermont-senatoren er faktisk som en af de få amerikanske politikere blevet valgt til en tung politisk post med den bekendelse. Men selvom tiden favoriserer hans agenda, er det et åbent spørgsmål, om han kan udfordre Hillary Clinton som demokratisk præsidentkandidat.

Bernie Sanders bryder med det amerikanske tabu og kalder sig socialist, og Vermont-senatoren er faktisk som en af de få amerikanske politikere blevet valgt til en tung politisk post med den bekendelse. Men selvom tiden favoriserer hans agenda, er det et åbent spørgsmål, om han kan udfordre Hillary Clinton som demokratisk præsidentkandidat.

Tom Williams
15. maj 2015

»Bare han ville udvandre til Danmark!«

Sådan lød det fra børsmægler og republikansk kongreskandidat Mark Candon, da han under midtvejsvalget i 1998 blev spurgt, hvad han mente om sin modstander, den demokratiske socialist og kongresmedlem Bernie Sanders fra den lille New England-stat Vermont.

»Bernie siger, hvad folk kan lide at høre, men han gør intet for Vermont fra Washington. Han er en isoleret røst. Bare han ville udvandre til Danmark, som han holder så meget af,« sagde Candon med et sarkastisk smil til Information dengang.

Siden da er den respektløse, studse og – alt andet lige – oprigtige politiker med det krusede, hvide hår blevet medlem af USA’s senat, og 30. april meldte den nu 73-årige Bernie Sanders sig på banen som demokratisk præsidentkandidat.

Og for at det ikke skal være løgn, udtrykker Sanders stadig beundring for Danmark og andre skandinaviske lande. I et interview sidste søndag på ABC News blev han af værten George Stephanopoulos spurgt, om ikke republikanerne vil beskylde ham for at have den skandinaviske velfærdsmodel som forbillede for sit Amerika.

Enhver anden amerikansk præsidentkandidat ville have stejlet og holdt sig fra den diskussion – undtagen Bernie Sanders.

»Hvad er der egentligt galt med det,« replicerede senatoren. »Hvad er der galt med at have en mere jævn fordeling af indkomster og velstand? Hvad er der galt med, at de har en stærkere middelklasse, en højere mindsteløn og en bedre miljøpolitik, end vi har?«

Præsidentkandidaten er klart velorienteret om den danske velfærdsmodel.

For to år siden inviterede han USA-ambassadør Peter Taksøe-Jensen til Vermont i en weekend, hvor han bad diplomaten om at beskrive det danske velfærdssamfund på møder med vælgere i statens tre største byer – Burlington, Brattleboro og Montpellier. Arrangementerne skal have været velbesøgte.

Lær af Danmark

I en efterfølgende artikel på websitet Huffington Post, »What Can We Learn From Denmark?«, sammenlignede Sanders det amerikanske og danske samfund.

»Enormt mange amerikanere føler sig på økonomisk glatis. Ledigheden er for høj, lønnen og indkomsten for lav og millioner har ikke råd til sygesikring. Kløften mellem de rige og alle andre vokser,« skrev han.

Sanders fortsatte: »Unge familier leder desperat efter børnepleje, de har råd til. Ældre amerikanere bekymrer sig om at leve et pensionistliv i værdighed. Mange er totalt udmattede over at skulle arbejde længere og få færre betalte ferieuger end i andre industrilande.«

Nuvel, forklarede Sanders. Der er forskel på et lille land som Danmark med dets 5,5 mio. indbyggere og et stort land som USA med 315 mio.

»Men det betyder ikke, at vi ikke har noget at lære af danskerne.«

Men har en kandidat, der i den grad beundrer det danske velfærdssamfund, nogen levende chance for at blive kåret til Det Demokratiske Partis præsidentkandidat, endsige besejre en republikaner til valget i november 2016?

»I skal ikke undervurdere min chance,« har senator Sanders gentagne gange sagt i de første to uger af sin valgkamp.

Hans enestående politiske karriere bekræfter til fulde den vurdering.

Sanders er født af jødiske forældre i Brooklyn, hvor han voksede op, gik i gymnasium og på college. Han var med i marchen for de sortes borgerrettigheder i Washington, D.C. i 1963 og arbejdede som ledende medlem af den venstreorienterede gruppe, Students for a Democractic Society.

I 1970’erne søgte han flere gange at blive valgt til Kongressen for et socialistisk parti i Vermont – uden held. Første gang Sanders stillede op til borgmesterposten i statens største by Burlington, vandt han kun 1 pct. af stemmerne.

I 1981 slog han den siddende demokratiske borgmester og grundlagde det næste år Vermont Progressive Party, som han var medlem af, indtil han denne måned meldte sig ind i Det Demokratiske Parti for at kunne stille op som præsidentkandidat i USA’s 50 delstater.

Socialistisk kongresmedlem

Efter genvalg som ’demokratisk socialistisk’ borgmester seks gange, vandt Sanders Vermonts eneste plads i Repræsentanternes Hus i Washing-ton i 1990. I valgkampen tiltrak han støtte fra vælgere på den politiske midte og fra republikanere, hvilket stadig er hans styrke.

I 2006 besejrede han i senatsvalget i Vermont en republikansk forretningsmand med et overvældende flertal – og det ovenikøbet på en socialdemokratisk platform.

Blandt konventionelle politiske iagttagere kan ingen forestille sig, at Sanders bliver en alvorlig trussel mod Det Demokratiske Partis favoritkandidat Hillary Clinton. De mener, at senatoren fra Vermont højest vil trække Hillary mod venstre i emner som indkomstulighed, penge i politik, klimaforandring og frihandelsaftaler.

Men man skal ikke undervurdere Sanders rolle i valgkampen, siger William Greider, en årelang klummeskriver for det venstreorienterede The Nation Magazine.

»Bernie vil tjene som en ledestjerne for demokrater, der længes efter noget virkelig substantielt i en valgkamp, der vil blive præget af de forudsigelige replikker. Han er bedre begavet end den typiske politiker og ved, hvordan man opnår indflydelse ved at vælge nogle få kraftfulde emner.«

Greider fortsætter: »Sanders er en sympatisk udseende socialist uden horn i panden; én, der virkelig har gennemtænkt, hvad vi kan gøre for at reformere vores politiske institutioner og vor samfundsøkonomi. Jeg tror, mange vælgere vil spidse ører.«

Præsidentkandidatens største personlige styrke er utvivlsomt, at han aldrig har rykket sine standpunkter en tomme. Han skældte ud på de store banker og Wall Street og bakkede op om arbejderklassen, dengang det var ilde hørt i 1970’erne.

I dag er hans indenrigspolitiske budskab præcist det samme. Forskellen er, at mange flere vælgere lytter i dag, fordi budskabet er yderst relevant for den virkelighed, de lever i.

I det første døgn efter Sanders erklærede sit kandidatur til landets højeste embede, gik 35.000 ind på hans website og donerede i gennemsnit 43 dollar per person. Det anskaffede kampagnen 1,5 mio. dollar – et beløb, der var steget til to mio. dollar den næste dag.

Målet er at indsamle 50 mio. dollar fra små donorer. Mens Clinton i disse dage således rejser USA tyndt for at møde rige donorer og indsamle en milliard dollar til sin valgkampagne, siger Sanders klart nej til at tigge hos de velhavende.

De største bidragsydere til hans senatsvalgkampe i 2006 og 2012 har været fagforbund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu