Læsetid: 3 min.

Splittelse blandt Grækenlands kreditorer

Blandt Grækenlands kreditorer er der uenighed om landet overhovedet evner at betale af på sin gæld, i en tid hvor økonomien forværres. Især IMF kræver mere imødekommenhed fra EU-partnerne
7. maj 2015

Den græske finansminister Yanis Varoufakis har meldt ud, at der alligevel ikke kan opnås enighed mellem Grækenland og institutionerne Den Internationale Valutafond (IMF) EU-Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB) forud for eurogruppens møde på mandag i Bruxelles. Denne dag var ellers den foreløbige frist for at kunne nå et forhandlingsresultat, der skal forhindre landet i at gå statsbankerot. I stridens kerne står den græske regerings ønske om ikke at sløjfe valgløfter omkring højere pensioner og mindstelønninger.

Men under forhandlingerne er der nu tilmed smidt en overraskende bombe, idet IMF’s Europa-chef, danskeren Poul Thomsen, ifølge Financial Times har sagt, at Grækenland er så langt væk fra den tidligere lagte økonomiske kurs, at IMF vil overveje at trække sin støtte. Medmindre de to øvrige parter, ECB og eurogruppen, frivilligt giver Grækenland en markant nedskrivning af gælden.

Grækenland kan i 2015 få et underskud på 1,5 procent på statens løbende drift fraregnet rentebetalingerne. Imidlertid skulle overskuddet have ligget på 3 procent, for at opfylde de mål, der blev sat i 2012. Fordi hullet er så stort, tvinges den græske stat til enten at foretage markante besparelser eller at kreditorerne må give afkald på gælden, lyder argumentet.

Truende dødsspiral forude

Spørgsmålet i denne strid blandt kreditorerne er, hvem der i sidste ende kommer til at sidde med regningen, hvis Grækenland ender med ikke at kunne betale renter og afdrag, siger Alexander Kritikos, forskningschef hos Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) det største tyske uafhængige økonomiske forskningsinstitut.

»Konflikten spidses til, idet IMF ikke ønsker at tage et tab på deres betalinger, mens EU på den anden side siger, at de vil holde Grækenland inden for euroen. Det modsætningsforhold bliver skærpet her under forhandlingerne, hvor Grækenland rykker stadig nærmere en betalingsstandsning.«

Fordi en euro-exit er rykket nærmere ønsker kreditorerne at redde deres betalinger på bekostning af de øvrige parter. Idet konsekvenserne hurtigt kan blive dramatiske.

»Kommer Grækenland i bekneb med de kommende afdrag, kan der hurtigt sættes en hurtig og dødbringende spiral i gang. På baggrund af markedets reaktioner kan ECB komme ud i den situation at, at de heller ikke længere kan udstede nødkreditter. Og så vælter de græske banker.«

Alexander Kritikos understreger, at det næsten udelukkende er ECB, der for tiden holder græsk økonomi flydende. Centralbanken låner i stort omfang penge direkte til de græske banker, for at kompensere for de beløb som grækerne har trukket ud af deres banker. ECB har dog også over flere omgange strammet op på kreditvilkårene, fordi de græske banker har lånt for mange penge videre til den græske stat, i en situation hvor den græske stats kreditvurdering er støt faldende.

»Strammer man yderligere op på vilkårene, kan vi hurtigt komme i en situation, hvor Grækenland også skal underlægges strenge kapitalkontroller, som vi tidligere har set på Cypern. Altså, at man låser adgangen til folks bankkonti og forbyder muligheden for at tage penge ud af landet.«

EU-forhandler er stivnede

Selv om der er mange hårde udmeldinger fra regeringen i Athen, mener den tyske økonom, at EU-forhandlerne også bør afsøge nye muligheder. At skære i gælden bliver dog umådeligt svært, idet både IMF og EU ifølge egne paragraffer ikke må give gældsrabatter. Men der kan laves indirekte gældsnedskrivninger, siger Alexander Kritikos.

»Man kan forlænge løbetiderne og nedsætte renterne på visse græske lån. Man har også fokuseret alt for ensidigt på sparetiltagene, og slet ikke kommet med nok væksttiltag. EU-siden er for stivnede i deres egne positioner. Det gør det også svært for grækerne at komme med indrømmelser,« siger Alexander Kritikos. Han mener, at hvis forhandlingerne fører til et resultat, kan Grækenland kort tid efter få en tredje hjælpepakke.

»Alle parter ved, at det kommer. Selv om den græske regering og politikere rundt omkring i EU ikke tør tale om det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Hvis grækerne ikke engang kan få opnå et overskud på primær drift i statsregnskabet, så hører alting jo op.
Det betyder løbende nye lån for at finansiere underskuddet af primær drift.

Man kan diskutere rentebetaling - for slet ikke at tale om afdrag!!!!!! - på en gæld, der vel reelt allerede er afskrevet af kreditorerne. Så længe man eftergiver de renter, man alligevel aldrig har mulighed for at få, og fornyr lånenes hovedstol ud i det uendelige, så foretager man reelt ikke indkomstoverførsler til grækerne ud over den allerede foretagne "haircut" af gælden.

Det er at betragte som et spil SortePer - hvem skal sidde med beten, når tabet bogføres?

Og i den stoleleg kan Yanis Varoufakis opstille spilteoritiske modeller, der viser, at det er billigere for kreditorlandene at give yderligere lån til Grækenland, fremfor at lade egne institutioner lide tab på græske statsobligationer med efterfølgende konkursrisiko for samme institutioner.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Yanis Varoufakis langt hen ad vejen har ret - manden er ph. d. i Economics fra det velrenomerede University of Essex - men hans spilpartnere er ikke investeringschefer i diverse kapitalfonde; men demokratisk valgte finansministre, der skal stå til regnskab overfor hjemlandets vælgere.

De skal altså forklare, at det er lønsomt med yderligere indkomstoverførsler til grækerne, frem for at lade Grækenland gå statsbankerot med efterfølgende tab for hjemlandets bankaktionærer, pensionskasser og kapitalfonde, hvilket vil medføre nye støttepakker, nu blot til bankerne i stedet for grækerne.

Det kræver godt nok formidlingsevner uf over det sædvanlige.
Jeg ville godt se vores egen Bjarne Corydon forsøge at løfte den opgave.

Espen Bøgh

Ja, det er et vanvittigt spil der foregår og den græske gæld, og har gjort det lige siden det blev klart, at grækernes gæld var så astronomisk, at det nærmest var uforståeligt.

IMF og ECB samt EURO landene har ikke umiddelbart hjulpet på den situation, med de krav der blev stillet i forbindelse med en gældsafvikling.

Vist er de gamle græske politikere nogle idioter, men de indsatte klodsmajorer i den teknokratiske regering har heller ikke optrådt overbevisende i den periode de sad, og nu sidder vi så med en ny græsk regeringen valgt af folket, udenom de gamle politikere og teknokraterne.

Der er en gæld, med hvad gør vi med den, og er det der hidtil er sket det rigtige, og er det særlig hjælpsomt af IMF, ECB og EU afviser den nye græske regering, for spørgsmålet er hvem de vil have i stedet, - de gamle politikere, teknokratregeringen, der begge har fejlet.

Det ville nok være mest produktivt at kigge på gældsafviklingen og tiden hertil, for indtil nu har den korte model ikke virket efter hensigten, og de tilføre lån heller ikke.

Hvad hjælper nye lån til lav rente, når nedskæringerne der er krævet er så omkostningskrævende, at den grad af betaling som samfundet før kunne afbetale med f.eks. var 4 kr. og nu grundet disse strenge krav om nedskæringer i samfundet har sænket provenuet til 25 øre i stedet for, mens gælden vokser via renterne og blot øger gælden.

Privatiser skråles der igen og igen, helt i liberal stil, men hjælper det så, - ja, det er lidt som at pisse i bukserne i iskold vinterdag, her og nu varmer det, men så bliver det sgu rigtig koldt bagefter.

IMF, ECB og EU bør finde en anden tidshorisont for gældsafviklingen i Grækenland, men også fastholde krav om ændringer i såvel korruptionen, og ikke mindst skattesystemet, pensions systemet osv., osv., der er fortsat mange områder der skal tage fat på, og en helt ny ånd ind i græsk politisk administration.