Læsetid: 6 min.

Sri Lanka – et bump på Kinas nye Silkevej

Kinas storstilede planer om en ny Silkevej til vands og til lands er afhængig af fuld kontrol med investeringer, infrastruktur og ‘baser’ hele vejen fra Kina til Europa. Men et overraskende regeringsskifte i Sri Lanka i januar har givet kineserne uventet modstand
Magampura Mahinda Rajapaksa International Convention Centre er opkaldt efter Sri Lankas tidligere præsident, som gav Kina let adgang til opkøb og investeringer i Sri Lanka.

Lakruwan WANNIARACHCHI

19. maj 2015

Det var fem års massive investeringer fra Kina, der var medvirkende årsag til at Sri Lankas præsident overraskende tabte valget i januar. Mahinda Rajapaksa følte sig sikker på genvalg. Det var ham, der fik afsluttet 26 års borgerkrig ved at udrydde selvstændighedsbevægelsen de Tamilske Tigre, og økonomien var kommet i topform med en stigning på over syv procent.

Men ekspræsidenten havde tydeligvis overspillet Kina-kortet. I dag er det største af de kinesiske projekter, et havneprojekt til 10 milliarder, sat på standby af den nye regering. Og 27 andre kinesiske projekter skal endevendes.

Sri Lankas nye finansminister, Ravi Karunanayake, mener, at Kina under den tidligere præsident fik alt for stor økonomisk indflydelse i landet.

»De kinesiske firmaer udnyttede et korrupt styre til at hindre, at andre firmaer fik en fod indenfor. Det var helt ulige konkurrencevilkår,« siger han i en udtalelse.

For nogle år siden lyttede jeg på en tilsvarende klagesang fra udenrigsministeren i Zambia, der erkendte, at kineserne i jagten på kobberet også havde sat sig på infrastrukturen, tekstilindustrien, importsektoren og hele entreprenørbranchen.

»Zambia kan ikke længere fungere uden kineserne – og vi kan ikke sige til kineserne, at nu er det nok!« sagde Given Lubinda.

Påfaldende ligheder

Lighederne mellem de to landes møde med Kina er påfaldende. I det afrikanske land var det finanskrisen, der efter års venten gav Kina mulighed for at købe kobberminer. I Sri Lanka blev kinesernes mangeårige venten udløst, da den ellers så populære præsident Rajapaksa af de vestlige lande blev anklaget for overtrædelse af menneskerettighederne under afslutningen på borgerkrigen mod de Tamilske Tigre.

Pludselig var han isoleret. Vesten og den traditionelle allierede, Indien, sagde fra. Men så trådte Kina til. Både diplomatisk ved i Sikkerhedsrådet at hindre en FN-undersøgelse af anklagerne mod Rajapaksa – og rent praktisk, ved at Kina leverede de avancerede våben, som regeringsstyrkerne havde brug for.

For til forskel fra Zambia, som bare er én af mange afrikanske leverandører til de altid råstofhungrende kinesiske fabrikker, så er Sri Lanka det rene guldæg for Kina.

I første omgang på grund af beliggenheden i det Indiske Ocean. Lige op ad Indien og med den naturlige placering på søvejen mellem Kina og Afrika – og derfra videre til Middelhavet og Europa.

At kunne lænke vejen sammen fra Kina og Asien til råvarerne i Afrika over Mellemøsten og videre til markederne i Europa har været på kinesernes tegnebræt i masser af år. Men det var først med finanskrisen i 2008-09, der rigtig blev åbnet for indkøbsposen. Havnen i græske Piræus var blandt de første, hvor de fik langtidsleje af en del af havnen. I dag har kineserne overtaget det meste af havnen.

Siden er der lavet kontrakter og investeringer i en perlerække af havne og byer på ruten fra Kina til Europa. Og for halvandet år siden gav Kinas præsident, Xi Jinping, planerne et navn, Den nye Silkevej og Den maritime Silkevej. De betegnelser dækker såvel ruter som økonomiske fonde – herunder også den kommende Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) under Kinas ledelse. Det er en meget ambitiøs plan, der kan ændre hele den geopolitiske magtbalance i regionen til Kinas fordel. For Kina betyder det også, at engagementerne langs Silkevejen bliver dyrere, mere omfattende og vil medføre, at den kinesiske flåde kan blive nødt til at deltage for at sikre både kinesiske interesser og arbejdere. Et ønske om militærbeskyttelse, som Kina også ønsker, når de sender nødhjælpsarbejdere og fredsstyrker på opgaver i udlandet. Det er nok de færreste lande, der som Pakistan i slutningen af sidste måned tilbyder at stille ca. 12.000 soldater til rådighed for at beskytte kinesiske arbejdere, når Kina fra i år investerer 300 milliarder kroner i nye silkevejs-projekter i Pakistan.

Én vinder: Kina

I Sri Lanka har Kina haft let adgang til opkøb og investeringer via de gode kontakter med den tidligere præsident Rajapaksa. Mange af projekterne bærer hans navn, såsom lufthavnen i Hambantota, et cricketstadion, et kongrescenter og en dybvandshavn. De ligner ‘hvide elefanter’, der har få passagerer og gæster, men store underskud. Og for de lokale kommuner uden de beskæftigelsesmæssige fordele de var blevet lovet.

Det skyldes, at alle projekterne ifølge kontrakterne skal udføres af kinesiske entreprenører. Og disse kræver almindeligvis, at arbejdsstyrken kommer fra Kina. En rapport om ‘Kinas øgede handel og investeringer i Syd Asien’ fra amerikanske La Follette School of Public Affairs har påpeget, at de økonomiske stimuli ved projekterne mere har gavnet den kinesiske økonomi, end de har skabt beskæftigelse i Sri Lanka. Og formanden for Handelskammeret i Hanbantota, Azim Thaissim, tilføjer, at »der har kun været en minimal effekt for området«. Så selv om kineserne forsøger at sælge projekterne som win-win aftaler, så ser det også her ud til, at der kun er én sikker vinder, Kina.

Finansieringen af de første 40 af i alt 90 kinesiske investeringsmilliarder er sket, ved at Sri Lanka har optaget hovedparten af lånene i en af de store kinesiske statsbanker. Det er en betingelse, selvom det ikke er nogen givtig aftale, da renterne hos kineserne ofte er over seks procent og dermed højere end hos andre långivere.

I det største og strategisk vigtigste af alle projekterne, et nyt havneområde i hovedstaden, Colombo Port City, har kineserne endda fået sikret sig direkte ejerskab for evig tid til en femtedel af det nye havneområde. Den nye ejer til det strategisk vigtige område er det statslige entreprenørfirma, China Communications Construction Company.

For den øvrige del af det nye havneområde har kineserne fået en lejekontrakt på 99 år. Hele øen på over 500 hektarer bygges på indvundet jord, og det er meningen, at det nye område ud over havnefaciliteter skal huse Asiens højeste bygning, hoteller, lejligheder, kontorer og forlystelser.

Det har fået inderne helt op i det røde felt – både diplomatisk og blandt militærkilder – at Indien får et mini-Kina så tæt på Indien. Og de følte sig endnu mere provokerede, da den kinesiske flåde for nylig ‘parkerede’ et par ubåde i Colombos havn.

Disse projekter og den meget massive kinesiske tilstedeværelse blandt de blot 20 millioner indbyggere var ifølge flere medier og analytikere i Sri Lanka medvirkende til, at præsident Rajapaksa tabte valget 6. januar. Oppositionen havde ikke kørt en egentlig anti Kina-kampagne, men havde lovet at de mange, store projekter fra Rajapaksas regeringsperiode skulle undersøges. Det har den nye regering under ledelse af præsident Maithripala Sirisena så været i gang med de seneste måneder. 35 store projekter skal endevendes, heraf er de 28 kinesiske.

Foreløbige undersøgelser viser, at der ikke har været givet de nødvendige tilladelser; de færreste har været behandlet i de parlamentariske råd og udvalg, typisk har ingen af projekterne været i udbud – og der er mange tegn på korruption og fuldstændig mangel på transparens.

For en måned siden skred regeringen – trods kinesiske protester – til det drastiske skridt direkte at standse arbejdet på det store havnebyggeri, indtil projektet er undersøgt til bunds, herunder også de miljømæssige konsekvenser.

Kina reagerede hurtigt og tilbød Sri Lanka en milliard dollar i bistand – og helt uopfordret at skære en femtedel af prisen for et andet milliardprojekt. Det gør Kina kun, fordi Colombo Port City er af afgørende betydning for den planlagte maritime silkevej.

Samtidig har præsident Sirisena rejst i pendulfart mellem Delhi og Beijing og erklæret, at Sri Lanka fremover må genfinde en balance mellem de store asiatiske lande. Det betyder, at Kinas store rolle vil blive nedtonet – og der bliver ligevægt mellem landets forhold til Indien, Kina, Pakistan og Japan.

Sri Lanka er dog set med internationale økonomiske øjne ikke noget godt papir, og med sit stadig stigende budgetunderskud kan landet realistisk set ikke undvære kinesiske investeringer.

Men Sri Lanka kan vise, at selvom landet har været ved at blive rendt over ende af Kina, så kan de om ikke standse det omdiskuterede havneprojekt så dog få betingelserne og vilkårene væsentligt ændret for drift og anlæg. Og det på helt andre vilkår end Beijing havde udtænkt, da de fremlagde planerne for de nye silkeveje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
  • Toke Andersen
Steen Sohn og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

Pokkers, at verdenkortet med Silkevejens imponerende rute ikke medfølger artiklen. Det ville være langt mere interessant end ovenstående non-motiv.