Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Storbritannien vil være ukampdygtig i mindst to år’

Briterne vil være optaget af en intern debat om EU i de kommende to år, hvem der end vinder dagens valg, siger direktør for Chatham House-tænketank
Storbritannien går til valg i dag. Ifølge Reuters ligger de to gamle partier, de Konservative og Labour, side om side med 33 procent af stemmerne.

<p>Storbritannien går til valg i dag. Ifølge Reuters ligger de to gamle partier, de Konservative og Labour, side om side med 33 procent af stemmerne. </p>

Scanpix

Udland
7. maj 2015

Ligegyldig om det bliver de regerende konservative, der ender med at stå i spidsen for den næste britiske regering, eller om det bliver udfordreren Labour, vil resultatet være »en britisk politisk elite, som vil være distraheret og som vil tumle med spørgsmålet om Europa« i flere år frem i tiden. Det mener Robin Niblett, der er direktør for den anerkendte tænketank Chatham House i London.

Konsekvensen vil være – tilføjer han på en briefing for den internationale presse – at Storbritannien vil blive endnu mere fraværende på den internationale scene, end det har været i de seneste fem år under den konservative-liberale koalition. Kritikere – heriblandt diplomater og akademikere - har hævdet, at de aldrig i deres professionelle liv har oplevet et så indadskuende Storbritannien. Særligt fraværet af premierminister David Cameron i Minsk II-fredsforhandlingerne anført af Tysklands Angela Merkel og den franske præsident Francois Hollande har illustreret landets manglende internationale engagement, påpeger iagttagere.

Robin Niblett er enig: »Storbritannien er utvivlsomt - som et land på verdensscenen - trængt i defensiven lige nu.«

Han mener, at årsagen til dels er, at Storbritannien »befinder sig i lidt af en identitetskrise, omkring hvem og hvad Storbritannien er«.

»Og den identitetskrise er især knyttet til landets eksterne forhold til Europa. Europa og spørgsmålet om, hvad der er Storbritanniens plads inden for samarbejdet, har trængt det i defensiven og har samtidig svækket dets stemme inden for selve EU,« tilføjer han.

Efter valget

Den siddende premierminister, David Cameron, har lovet briterne en folkeafstemning i 2017, hvis han vinder dagens valg. I så fald vil resultatet blive »et Storbritannien voldsomt distraheret i to år - nærmest ukampdygtig i to år – mens det fokuserer på den folkeafstemning«, mener Niblett.

Labour-formand Ed Miliband har omvendt afvist en folkeafstemning lige nu, men har lovet, at briterne vil få mulighed for at stemme ja eller nej til EU-medlemskab, næste gang der er traktatændringer.

Robert Niblett mener imidlertid ikke, at en Miliband-sejr vil betyde, at Europa-spørgsmålet kan gemmes ad vejen til engang i fremtiden.

»Min bekymring er, at Det Konservative Parti vil vælge en mere højreorienteret og mere euroskeptisk leder (hvis Cameron taber og træder tilbage, red.), og i så fald vil vi have en barsk kombination af De Konservative og en euroskeptisk presse, der konstant vil være på nakken af Ed Miliband og forsøge at presse ham til en folkeafstemning, velvidende at Labour selv er splittet omkring spørgsmålet,« siger han og minder om, at Miliband blot har »sat strengere kriterier« for, hvornår en folkeafstemning skal finde sted.

»På et tidspunkt vil de kriterier blive mødt, og jeg er bekymret for, at det vil ske ikke i den kommende regeringsperiode, men i den efterfølgende. Og på det tidspunkt vil du sandsynligvis have et svagere Labour, efter en periode med nedskæringer, og et Konservativt Parti, der er blevet temmelig euroskeptisk.«

Om det er bedre at få folkeafstemningen overstået eller at vente, vil han ikke svare på: »Jeg er bare ikke særlig glad for, at Storbritannien har forpligtet sig til en folkeafstemning, som jeg ikke mener, at vi behøvede at have«.

Briterne er nemlig ikke særlig interesserede i EU, påpeger han.

»De har konsekvent placeret EU langt nede på prioriteringslisten, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorfor vi så har debatten om en folkeafstemning. Det har vi primært på grund af den interne krisestyring i det konservative parti,« siger han.

»Jeg tror ikke, at man kan påstå, at den britiske offentlighed har krævet en folkeafstemning om EU.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Nej, netop - og når Labour kommer til at sidde i regering på SNPs stemmer, vil diskussionen blegne, bl.a. fordi det vigtigste argument for at kunne overbevise skotterne om visse fordelen ved deres egen union, er medlemskabet af EU. Skotterne har brug for det internationale samarbejde, så længe de er underlagt englænderne, bagefter vil de være mere interesserede i at være del af det nordiske velfærdssystem.

Peter Günther

Ja; alle nationer må forholde sig til, om samarbejde reelt ønskes. Jeg tror ikke resten af Europa har set UK som en aktiv medspiller i samarbejdet. Så snart indre problemer opstår lukker man sig om sig selv.

Vi er alle nødsaget til at indse, at problemer, der rækker ud over eget dørtrin bedst løses i fællesskab.

Steffen Gliese

En katastrofe for England!

Jørgen Mathiasen

SNP-leder Nicola Sturgeon har erklæret, at en udtræden af EU vil gå direkte imod Skotlands interesser.

I resten af Europa belaver vi os på en ny diskussion med briterne, men et ikke helt utænkeligt udfald af det britiske valg kan blive en borgerkrig mellem erhvervsinteresser og nationalkonservative hos toryerne, altså et opgør i det konservative parti med de britiske vælgere som aktiv part gennem den annoncerede folkeafstemning. - De britiske vælgere er foreløbig ikke for en udmeldelse.

Forholdene i UK vil ikke gøre forhandlingerne med unionen lettere for Cameron. Lysten til at give ham indrømmelse er ikke stor, og den bliver ikke større af, at han ser ud til at kunne tabe folkeafstemningen, samtidigt med at han kommer i krig med sig eget erhvervsliv og sit eget parti.