Læsetid: 3 min.

Ufrivillig passager på en synkende skude?

I en cocktail af teknologisk fascination og markedsideologi sejler vi med alarmerende høj fart i retning af et isbjerg af uigennemskuelige og dramatiske klimatiske forandringer
27. maj 2015

Et udbredt synspunkt i klimadebatten er, at vi kan teknologisere os ud af krisen, og at vi kan overlade udviklingen til markedet. Det er en farlig cocktail, en bekvem politisk vise, der akkompagneret af noder fra en stadig mere desperat sort lobbyindustri har sat omkvædet om det frie marked på repeat.

IMF har netop offentliggjort en rapport, der viser, at den fossile industri får 35 billioner kr. i indirekte støtte om året – eller 66 mio. kr. i minuttet. Det gør det frie marked til en illusion. Og det er tilmed en illusion, som flere prominente internationale virksomheder heller ikke finder ønskværdig. I februar udsendte B Team (med Virgins CEO som frontfigur) et opråb til verdens ledere om at dirigere markedet til fordel for bæredygtig udvikling. I april fulgte 43 CEOs (bl.a. Unilever, IKEA, Ericsson, HSBC, Volvo, Toshiba, DONG og Vestas) trop. Fra forpligtende mål i CO2-reduktioner over en global pris på CO2, til investeringer i vedvarende energi opfordrer de private virksomhedsledere politikerne til at ændre markedsvilkårene.

For nogle virksomheders vedkommende er det måske blot flotte ord, for andre ligger der markant handling bag. Men faktum er, at de fremsynede virksomheder stadig blot er speedbåde, der prøver at vise en anden vej for den menneskelige civilisation end den dominerende oliedrevne supertanker. Tilsvarende prøver mange grønne ildsjæle på utallige kreative måder at bruge den økologiske krise som afsæt til at skabe et bæredygtigt liv med mindre stress og højere trivsel.

Jeg forsøger at fokusere på de mindre både, da det mildest talt er det mest opmuntrende. Det er her, situationen kan forandre sig til det bedre. Men også fordi den nødvendige grønne omstilling af vores industrielle samfund næppe finder sted, hvis vi kun taler om kriser og katastrofer. Frygt kan være et ekstremt effektiv redskab til handling, men adrenalinen lukker ned for andre indtryk og perspektiver og vækker sjældent empati. Da vi ikke kan fortsætte med at sejle vores egen sø, har vi derfor brug for at vække andre motivationsformer som trivsel og mening.

Men som borger i en global civilisation har jeg også en oplevelse af at være ufrivillig passager på et stoisk Titanic, der uden hensyn til videnskaben og omgivelserne sejler i alarmerende høj fart, fremad, fremad, fremad for enhver pris og uden sans for det kommende farvand.

Viljebestemt uvidenhed

Vi ved, at to tredjedele af de kendte fossile brændstoffer skal forblive uberørte, hvis vi skal undgå katastrofale klimatiske og økologiske forandringer. Alligevel investeres der fortsat i disse belastende industrier – og i stadig mere desperate variationer, som tjæresand og skifergas. Når vi nu faktisk har for mange kendte fossile brændstoffer, hvorfor så overhovedet bruge denne brutale rovdrift, der får jorden til at skælve, og fylde sprækkerne med kemikalier? De, der tillader dette, må have en yderst stærk viljebestemt uvidenhed, eller en utrolig grådig insisteren på kortsigtet profit.

Det undrer mig dybt, at veluddannede, intelligente mennesker som f.eks. bestyrelsesmedlemmerne i de danske pensionskasser endnu ikke har indset, at kuldamperen er en dødssejler. For tror de virkelig, at de forskere, virksomheder og borgere, der har opdaget, at vi spiller russisk roulette med fremtidige generationers livsmuligheder, blot er en flok forvirrede dommedagsprofeter?

Indtil nu har Jorden været en gæstfri planet, hvor naturgrundlaget har gjort det muligt for menneskeheden at udfolde rimelig bekvemme livsformer. Men med de klimaforandrede og ressourceindskrænkede farvande, supertankeren er på vej ind i, vil livet blive ekstremt besværligt for fremtidige generationer.

Liv la Cour er cand.scient.pol., MSc., fuldmægtig samt medlem af netværket Omstilling Nu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Randi Christiansen
  • Flemming Berger
  • Anne Schøtt
  • Michael Bruus
  • peter fonnesbech
  • lars abildgaard
  • Karsten Kølliker
  • Torben Arendal
Steffen Gliese, Randi Christiansen, Flemming Berger, Anne Schøtt, Michael Bruus, peter fonnesbech, lars abildgaard, Karsten Kølliker og Torben Arendal anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi kan sagtens løse det meste med teknologi - MEN ikke på markedsvilkår. I det hele taget er denne markedsdyrkelse et knæfald for jungleloven, som vi har brugt hele menneskets eksistens til at sætte os ud over.

Karsten Kølliker

Nej, Peter Hansen, teknologien kan ikke løse de dybe vanskeligheder vi er i. Hvis man omregner vores nuværende energiforbrug til menneskelig arbejdskraft svarer det til, at hver eneste borger i den vestlige verden har en stab af 150 slaver arbejdende for sig døgnet rundt. Gør vi status nu og her, er der ingen energikilder, der bare tilnærmelsesvist kan erstatte den sorte energi. Derfor bliver vi alle før eller siden nødt til at forholde os til det faktum, at vi skal skære vores forbrug dramatisk ned. Og vi kan godt udskyde dette tidspunkt, som vi allerede har gjort det i omtrent 40 år, men jo længere tid vi udskyder det, jo mere dramatiske bliver nedskæringerne.

Sagt uden omsvøb står vores valg imellem krise eller kollaps. Hvis vi gør en ende på de 40 års hengivelse til illusionerne om evig økonomisk vækst og begynder at handle ansvarligt og fremsynet, så vil vi muligvis stadig være i stand til at redde store dele af vores kultur og civilisation. Hvis vil vælger at forlænge illusionerne yderligere 10 eller 20 år, så kommer vi formentlig til at lære det på den hårde måde, dvs. gennem et verdensomspændende kollaps af vores energiforsyning og da vi også har gjort vores fødevareproduktion afhængig af adgangen til billigt, fossilt brændstof, vil et kollaps af vores energiforsyning være ensbetydende med et kollaps af vores fødevareforsyning. Og så er det, at det totale barbari truer.

Men som det er noteret, er Liv La Cour medlem af netværket Omstilling Nu, og der findes jo alternativer til denne livsform der ruinerer planeten. En stærkt nedskaleret samfundsmodel hvor folk er bundet sammen i lokalsamfund, og i fællesskab formår at hele både den udpinte natur og de udpinte sociale bånd. Og disse alternative livsformer har potentialet til at brede sig over hele planeten, og vække håb og drømme og glæde på måder vi ikke har kendt til igennem generationer.

Vi må virkelig ikke overse, hvilke enorme psykiske belastninger vi alle lever med i visheden om at vores nuværende levemåder bidrager til at ruinere planeten. Omstiller vi vores liv til at passe indenfor vores planets økologiske bæreevne, vil være som at tage en mægtig byrde fra vores skuldre, og den efterfølgende lethed kan muligvis føre til en epoke af hidtil uset kreativitet og innovation. Ved at gøre det vi bør gøre, altså at nedskalere vores liv, kan vi sjovt nok alligevel lande der, hvor nye opdagelser og markante teknologiske gennembrud alligevel løser langt flere problemer end vi havde troet var muligt.

Anne Eriksen, Randi Christiansen, Flemming Berger og Michael Bruus anbefalede denne kommentar

"Liv la Cour er cand.scient.pol., MSc., fuldmægtig samt medlem af netværket Omstilling Nu"

Det havde sgu været bedre hvis han var praktisk maskintekniker, så vidste han hvad der kan lade sig gøre, og hvad der er "våde" drømme.

De mest fanatiske CO2-prædikanter er jo som regel folk, der ikke har skyggen af kendskab til teknik og naturvidenskab.
Det er det, der tillader dem at være fanatikere.

Randi Christiansen

Jørn boye, det er i hvertfald helt sikkert, at nuværende mis-og overforbrug - fx omdannelse af olie(restprodukter?) til plasticøer på størrelse med sjælland i oceanerne - af planetens endelige ressourcer ikke i længden 'kan lade sig gøre'.

Og bo carlsen, er det de ansvarlige for den aktuelle ressourceadministration, der ikke har 'skygge af kendskab til teknik og naturvidenskab'? For så er jeg helt enig.

@Bo Carlsen,

...sikke en fyldestgørende argumention du lægger for dagen. Man bliver jo næsten helt forpustet...

Randi Christiansen

Bo carlsen, først kunne det være interessant, om du præciserer, hvem du taler om, når du bruger udtrykket "De mest fanatiske CO2-prædikanter". Det er uklart, om det er folk, der ikke ser noget problem i de massive økologiske aftryk, som de enorme co2 udledninger udgør, eller om det er folk, der forstår, at store økologiske aftryk har tilsvarende stor betydning ! som man derfor bør kunne overskue og kende konsekvenserne af, inden man begiver sig ud i at forårsage disse voldsomme forandringer ikke kun på egne men på vegne af hele jordens befolkning.

Dernæst - det er DIG, der bruger udtrykket 'hemmelige'. Det er logik på begynderniveau, at i vort nuværende system er det pengene, som bestemmer. Og det er ved gud ikke sociale kvalifikationer og omsorg for det fællesskab, som er retmæssig ejer af naturgrundlaget, der kendetegner de, der kun udnytter fællesejet til egen fordel, og som tager sig betalt med fantasilioner for at 'administrere' det. Det rene ran. Du ved, den 1% kontrollerer størstedelen af verdensøkonomien og dermed planetens værdier. Altså : følg pengene - find de ansvarlige. Det er såmænd ikke så hemmeligt - måske kun for dem, der er nemme at narre - og her taler vi for dk's vedkommende om de fleste. Lige bortset fra de 200.000 der protesterede mod dong salget, hvor du virkelig kan tale om hemmeligholdelse og mørklægning, i nysprog kaldet 'offentlighedsloven', og om politisk misbrug af det demokratiske mandat. Det er så groft, at det er nærliggende at spekulere i, at der må ligge dumhed og/eller korruption bag. I hvertfald kan det umuligt retfærdiggøres, at nogle få spekulanter skal kunne profitere så enormt på at 'administrere' og handle med det folkets fælleseje, som slet ikke bør handles, og som det er en forbrydelse at sætte til salg. Røveri ved højlys dag - eller nat, som sass larsen kom til at formulere det efter bail out af danske bank i en sen nattetime : "danmarkshistoriens største røveri". De, der understøtter sådan et system, er dumme og/eller bundkorrupte.