Læsetid: 6 min.

’UKIP? Ja tak. Ud af EU? Nej tak’

Dagens parlamentsvalg i Storbritannien vil afgøre, om briterne får en EU-folkeafstemning i 2017 – et løfte den konservative premierminister har afgivet i et forsøg på at forhindre vælgerflugt til UKIP. Men i landets varmeste valgkreds, hvor UKIP’s Nigel Farage udfordrer De Konservative, finder Information kun ringe interesse for EU
Lisa Deans, Susan og Carole Setterfield diskuterer højlydt med anti-UKIP-demonstranter i Thanet South-valgkredsen.

Lisa Deans, Susan og Carole Setterfield diskuterer højlydt med anti-UKIP-demonstranter i Thanet South-valgkredsen.

Anders Birger

7. maj 2015
»Jeg stemmer UKIP«, står der på den gule og lilla valgplakat, som en munter, tatoveret mand vifter med fra sin vinduesplads i pubben The Royal ved den idylliske lystbådehavn i Ramsgate; et af Storbritanniens sydligste punkter.

Men da Information træder indenfor får piben en anden lyd: »Jeg vil ikke tale med dig,« siger den højrøstede og muligvis ikke helt ædru mand. »For du har en fremmed accent.«

Velkommen til Thanet South – valgkredsen i det sydlige England, hvor UK Independence Party-formand Nigel Farage i dag håber på at få vælgernes opbakning til at erstatte De Konservative som kredsens repræsentant i Westminster.

»Den eneste chance for at få en fuld, fri og retfærdig EU-folkeafstemning, er hvis der er et stort antal UKIP-medlemmer i Underhuset,« gentager Nigel Farage dagligt i valgkampagnens sidste dage. Hans modkandidat i Thanet South, Craig Mackinlays budskab til vælgerne er omvendt, at det eneste UKIP kan gøre er »at stå og skrige på sidelinjen«.

»Jeg tror, at folk er klar over, at de kun får en folkeafstemning, hvis de stemmer konservativt,« fortæller Mackinlay fra havnefronten, hvor han er ude at besøge de lokale erhvervsdrivende.

»Jeg ser, at den blå is med tyggegummismag er ved at være udsolgt,« konstaterer han tilfreds, da han vinker farvel til Nick; ejeren af et velbesøgt ismageri.

EU på dagsordenen

Diskussionen om Storbritanniens plads i Europa har stået højt på dagsordenen i det britiske i de seneste år, hvor voksende tilslutning til UKIP og uro blandt Det Konservative Partis EU-fjendtlige bagland førte til en stadig mere EU-skeptisk linje i partiets top. Presset var – ifølge iagttagere  – hovedårsagen til, at premierminister –David Cameron i januar 2013 lovede det britiske folk en genforhandling af Storbritanniens plads i Europa og en efterfølgende folkeafstemning om landets medlemskab.

Hvis han altså vinder det valg, der nu er oprindet. Med et UKIP, der fik 27 procent af stemmerne ved valget til Europaparlamentet sidste år, og et Labour-parti, der afviser en folkeafstemning, før der foreligger konkrete traktatændringer, er dette valg helt afgørende for forholdet mellem EU og Storbritannien i de kommende år.

»Ved næste parlamentsvalg i 2020 kan Storbritannien muligvis have forladt klubben, på vilkår ingen kan forudsige,« skriver The Economist og sætter dermed valgets betydning i perspektiv.

Ikke desto mindre er emnet så godt som fraværende i valgkampen. Og selv blandt UKIP’s støtter i Thanet South er det ikke spørgsmålet om Europa, der får dem til at støtte Nigel Farage.

»Ud af EU? Nej, det er jeg ikke enig i,« siger Mark Best, den støjende UKIP-tilhænger fra The Royal, der alligevel gerne vil fortælle en dansker, hvorfor han for første gang i sit liv stemmer UKIP.

»Her er alt for mange udlændinge nu. Jeg har altid stemt Labour, men Farage har ret i, at det ikke er racisme at sige, at vi skal trække en linje et eller andet sted. Jeg vil have sat en stopper for, at nasserøvene vælter ind derovre fra,« siger Best – til daglig skiltemaler – og peger ud mod det solbeskinnede hav, der adskiller de britiske øer fra Frankrig og resten af Kontinentaleuropa.

60-årige Laurence Newbury er helt enig.

»Hvor vover du at kalde mig racist,« råber han til en gruppe demonstranter, der er kommet ned fra London for at opfordre Thanet Souths indbyggere til at »sige nej til Farage, racisme og snæversynethed«.

En af de omkring 50 demonstranter, der har slået lejr midt på Ramsgates gågade, forsøger at forklare, at det ikke lige præcis er ham, de kalder racist.

»Vi siger, at partiet er racistisk,« siger den ældre mand uden på nogen måde at overbevise Newbury, der tidligere har stemt konservativt.

»De kalder alle, der stemmer UKIP, for racister, og det er så let at angribe os, for hvordan beviser man, at man ikke er racist,« siger Newbury, der selv er barn af irske immigranter.

»Vi ønsker bare større kontrol med immigrationen. Jeg er pensionist, så det betyder ikke så meget for mig, men der er intet arbejde her. De unge flytter enten væk fra byen eller ender på understøttelse. Bare se dig omkring – her er kun folk i kørestole,« siger han og peger rundt i gadebilledet.

Kun få meter oppe ad gågaden har firmaet Top Marks Mobility en stand, hvor det fremviser et større udvalg af kørestole og elscootere. Laurence Newbury afviser som Mark Best, at det er spørgsmålet om EU, der har overbevist ham om at støtte Nigel Farage.

»EU gør ikke den store forskel,« siger han.

Rose, der er i 50’erne og er kommet ned fra Reading for at hjælpe UKIP-kampagnen, nævner heller ikke umiddelbart EU som forklaringen på, at hun er blevet »en sand tilhænger«.

»Da jeg var barn, var det her land et sikkert sted at vokse op. Der var ingen bander, ingen pædofili. I dag er der for mange immigranter, og når der er for mange mennesker, er der ikke plads nok på hospitalerne og i skolerne,« siger hun, selv datter af en immigrant fra Østeuropa.

Forespurgt direkte siger hun dog, at hun bakker op om UKIP’s EU-politik.

»Jeg ønsker, at vi forlader EU, for vi kan ikke kontrollere noget som helst selv. Jeg kan godt forstå, at folk i Syrien har brug for hjælp, men det bør ikke involvere, at de kommer her. EU åbner bare dørene for dem alle,« mener hun, men erkender, at det nok ikke er »EU, der bekymrer folk mest«.

Selv UKIP’s talsmand i byen – en nervøs, spinkel ung mand – erkender, at det i højere grad er bekymringen over immigration, der tiltrækker støtte.

»Det handler bestemt om EU for nogle, men ellers handler det om kontrol med vores egne grænser – men det er jo sammenflettet med EU,« siger John Gills, inden han undskylder, at han må ind og folde de mange personlige breve, byens frivillige UKIP-støtter uddeler. En konstant strøm af primært ældre borgere med UKIP-rosetter eller klistermærker på jakken kommer forbi efter en bunke breve og en adresseliste over modtagere.

Farage selv har klogelig holdt sig væk fra demonstrationen i det centrale Ramsgate, men har en travl dag, hvor han møder vælgerne ved hele tre arrangementer andre steder i valgkredsen. »Lukkede møder,« tilføjer Gill beklagende på vejen ud i baglokalet.

Labour vs. Konservative

Kampen om Thanet South er tæt mellem Nigel Farage og Craig Mackinlay, viser den seneste meningsmåling i kredsen, hvor den konservative kandidat er rykket to point foran Farage til 34 procent. Ifølge Lord Ashcroft – der foretager meningsmålingerne – viser den seneste, at »Labours opbakning er dalet i takt med, at De Konservatives er steget, hvilket tyder på, at Labour-vælgere udlåner deres stemme til De Konservative for at stoppe Nigel Farage«. Men selv om al fokus er på rivaliseringen mellem De Konservative og UKIP er det i virkeligheden kampen mellem De Konservative og Labour, der er mest interessant set med EU-øjne. UKIP forventes nemlig kun at få mellem én og tre mandater, og dermed vil partiet næppe være i en position til at presse nogen regering til noget.

Hvis De Konservative vinder valget, vil landet derimod efter alt at dømme få en folkeafstemning – og forhandlingerne med EU skal i gang hurtigt, hvis den skal afvikles i 2017. Ifølge The Economist vil de øvrige EU-lande forvente af Cameron, »at han præsenterer sine reformforslag, som indtil videre har været ugennemskuelige, ved et EU-topmøde den 25. juni«.

Vinder Labour vil landet derimod ikke få en folkeafstemning før engang i fremtiden, når der er traktatændringer at stemme om.

Netop derfor forstår Mackinlay ikke, hvorfor hans gamle ven Farage har valgt at opstille i Thanet South.

»Jeg er for en EU-afstemning. Han er for en EU-afstemning. Og jeg har været helt klar i mælet: Hvis der var en EU-afstemning i dag, ville jeg stemme nej,« siger Mackinlay, der oprindeligt var medstifter af UKIP’s forgænger Anti-Federalist League. Han skiftede til De Konservative i 2005, da det »igen blev normalt at diskutere EU i partiet«.

Selv om rivaliseringen mellem hans nye og gamle parti har ført til et løfte om en folkeafstemning, der kan blive aktiveret ved dette valg, mener han dog ikke, at emnet er så afgørende for vælgerne.

»Efter EU-valget sidste år orker folk ikke at tale mere om EU,« konstaterer Mackinlay.

Serie

Seneste artikler

  • Politikerlede fører til fremgang for små partier

    5. maj 2015
    For første gang i britisk valghistorie kan de mindre partier komme til at spille en afgørende rolle for, hvem der danner landets næste regering. Politikerlede og de store partiers manglende svar på samfundets problemer har fået rekordmange vælgere til at søge alternativer
  • Først tog hun Skotland

    28. april 2015
    Den skotske SNP-leder Nicola Sturgeon kan blive kongemager efter valget den 7. maj, hvis hendes parti som ventet får over 50 mandater i Westminster. Efter at partilederdebatterne har gjort hende til national superstjerne, spørger alle: Hvem er hun, og hvad vil hun kræve til gengæld?
  • Det næste britiske valg afgøres i Skotland

    25. april 2015
    Opbakningen til Det Skotske Nationale Parti SNP er eksploderet på bekostning af Labour, som ellers har hårdt brug for stemmerne for at vinde det tætteste britiske valg i mands minde. Information har besøgt den nordlige kampplads, hvor slaget om Downing Street nr. 10 kan blive afgjort, for at høre, hvad der ligger bag det strukturelle skift i skotsk-britisk politik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Mathiasen

Uoplyste mennesker, som lader munden løbe med hjemmelavede meninger om noget de ikke har den ringeste indsigt i, er fantastisk trættende at høre på.

Erik Karlsen

Jørgen,
alle ægte meninger er vel hjemmelavede. Det ville da være synd, hvis man har haft andre til at lave sine meninger for sig.
Og hvis du tænker på "uoplyste mennesker", der har meninger om "noget de ikke har den ringeste indsigt i", så tænker du vel på en lang, lang række landspolitikere, ikke? ;-)

Rasmus Knus

Det engelske valg handler ikke om UKIP, "Fremmede", EU eller lign. Som Irvine Welsh skriver, så handler det om:
"Neoliberalism, austerity, the preservation and protection of a secretive nonce ruling class, and the destruction of a Britain founded on the welfare state: it seems inherently sane to want independence from all of that. The real madness lies in tolerating this twisted nonsense, while assuming it’s going to fix itself."

http://www.theguardian.com/politics/commentisfree/2015/may/07/labour-ris...

lars abildgaard og Glenn Lynge Andersen anbefalede denne kommentar

Jørgen Mathiasen
Vor herre bevares - og nogen taler om menneskesyn.
Men når kineserne nu får rodet med generne kan du kvikke op igen.

Henrik Leffers

Misinformationen om EU er så massiv i UK, at stort set ingen i England har nogen ide om, hvad der foregår! Men efter Merkel (i Frankfurts finanscentrum) sagde, at en Engelsk udmelding af EU ikke ville have den store betydning, er EU-modstanden i finansmarkedet i London City kølet betydeligt. -Og med de sidste tal for hvad det vil koste England at melde sig ud, er EU-modstanden i befolkningen vist også ved at fortage sig lidt... Problemet i UK er det samme som i DK: De politikkere, der vedtager lovgivningen i EU, forsøger at score hjemlige stemmer på, at give "Bruxelles" skylden for indvandringen og flygtningepresset, på trods af at de selv har foreslået og vedtaget lovgivningen i EU. -Presset fra "østarbejdere" skyldes jo netop den lovgivning, Fogh (& Venstre!) var meget stolt over at få vedtaget i forbindelse med udvidelsen af EU!

Preben Haagensen, Glenn Lynge Andersen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar