Læsetid: 4 min.

’Verdens rigeste burde bekymre sig om middelklassen’

Hvis verdens rigeste vil sikre den stabilitet, som er nødvendig for at sikre deres formuer, er de nødt til at bekymre sig mere om middelklassens vilkår. Det mener forfatter og forsker Darrell West efter at have studeret 1.645 milliardærer til bogen ’Billionaires’
Milliardærer som Donald Trump burde bekymre sig mere om den ulighed, der er i verden, end de gør i dag. Om ikke andet så for deres egen skyld, mener forskeren Darrell West.

Lisa Hornak

18. maj 2015

Den første milliardær, Darrell West mødte i sit liv, var Ted Turner, grundlæggeren af tv-stationen CNN. Det er i dag mere end 20 år siden, det møde fandt sted. Men det gjorde indtryk på forskeren.

»Han fortalte om, hvordan den første million er den sværeste at tjene, og hvordan det er nemmere at få flere penge, når man har penge. Penge giver indflydelse – især politisk indflydelse, og det ser vi i højere og højere grad i dag end for 20 år siden,« forklarer Darrell West, som i dag er direktør for Center for Technology Innovation hos The Brookings Institution og forfatter til bogen Billionaires, der handler om den ene procent af befolkningen, som ejer en tredjedel af Amerikas aktiver og 40 procent af verdens aktiver.

»Jo flere forbindelser du har, jo lettere er det at tjene flere penge. Problemet er ikke, at der er få mennesker med mange penge. Min bekymring er, hvad de kan gøre med alle disse penge. Der er selvfølgelig nogle milliardærer, som bruger deres økonomiske midler på at hjælpe andre eller forske i ny sygdomsbehandling, men der er også mange andre, som forsøger at bruge deres økonomiske styrke til at påvirke det politiske miljø. Og det er et demokratisk problem,« siger Darrell West.

Men et endnu større problem er ifølge Darrell West, at »i USA skal vi næsten 100 år tilbage i tiden for at se så stor ulighed i indkomst mellem de rigeste og de fattigere.«

Den stigende ulighed øger spændingerne i samfundet, og det gavner ingen – slet ikke milliardærernes forretninger. Men det er kun få milliardærer, der ifølge Darrell West har indset det.

»I mange lande er der store bekymringer for middelklassen. Stigningen i lønninger har været stagnerende, og derfor bliver det er problem, hvis man har en gruppe af mennesker, som har den økonomiske magt til at sikre, at de ikke betaler til fællesskabet. At de undgår yderligere skatter eller i det hele taget at betale skat. Det bliver et problem for samfundet, hvis de kommende generationer ikke har de samme muligheder, som min generation eksempelvis har haft. Det, der ofte samler velhavende mennesker, er, at de gerne vil have så lave skatter som muligt og så lidt regulering som muligt. Men det er sjældent til samfundets bedste,« siger Darrell West og fortsætter:

»Milliardærerne burde bekymre sig mere om den ulighed, der er i verden, end de gør i dag. Verdens rigeste burde bekymre sig om middelklassen. Ulighed skaber uroligheder, og vi har i USA allerede set flere eksempler på, at der ikke skal meget til, før der skabes opstand – blandt andet i Baltimore for nylig. I andre lande – også i Europa – ser vi demonstrationer mod forholdene for middelklassen. Det burde verdens rigeste bekymre sig om, fordi det kan påvirke den stabilitet, som de nyder godt af,« siger Darrell West.

Amerikansk drøm forsvinder

Til at illustrere sin pointe trækker Darrell West et historisk eksempel frem:

»Henry Ford forklarede engang, at han gav sine medarbejdere det dobbelte i løn, fordi han var nødt til at have nogle kunder til sine biler. Det er der mange virksomhedsejere, som i dag har glemt, fordi de blot skærer ned og skærer ned. De har kun fokus på deres egen bundlinje i stedet for også at have fokus på eksempelvis uddannelse og infrastruktur i samfundet, fordi det styrker middelklassen og vil gøre samfundet stærkere på lang sigt,« siger han.

Især muligheden for at uddanne sig til ny viden og flere kompetencer er vigtig, mener Darrell West. Han er selv søn af ufaglærte forældre og har nydt godt af uddannelsessystemets muligheder.

»Uddannelse har altid været den måde, hvor middelklassen eller de fattige kunne arbejde sig op gennem samfundets lag for at få gode job. Sådan var det for mig. Men når jeg ser på mine niecer og nevøer i dag, så er det amerikanske uddannelsessystem langt sværere at komme igennem, sundhedsforsikring koster langt mere, og husene er blevet dyrere, så den amerikanske drøm er ved at forsvinde, og det er blevet sværere for alle at klare sig godt,« siger Darrell West.

Selv om stigende ulighed ifølge Darrell West er et voksende problem, er den totale lighed ikke målet i sig selv. For Darrell West handler det om at skabe den rigtige balance mellem rige og fattige, hvis den bedste dynamik i samfundet skal eksistere.

»Et totalt lige samfund vil også være et problem, fordi det er nødvendigt at have en motivation til at arbejde og til at tænke nye, innovative tanker. Folk skal belønnes for deres ideer og deres indsats. Men det er muligt at lave et system, hvor den slags kan lade sig gøre.«

»Ethvert samfund bør have sociale og økonomiske muligheder for, at dem fra arbejderklassen og middelklassen, som arbejder hårdt eller har gode ideer, har en mulighed for at udvikle deres talent og ideer. I dag ser vi, at udviklingen sker fra små virksomheder med to-fire personer, som vokser til store selskaber senere. Derfor er vi nødt til at skabe miljøer, hvor start-up-virksomheder kan udvikles,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Anne-Marie Krogsbøll
Ervin Lazar og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

Darrell West er åbenbart den amerikanske pendant til CEPOS' Martin Ågerup...

Sådanne kapitalistlakajer har ikke ret meget andet at byde på end selvkonstruerede miraklerfortællinger, så som 'Den usynlige hånd', 'Kagen skal øges', 'Dynamiske effekter' osv.

I det her tilfælde er det historien om Henry Fords fordobling af lønne til sine arbejdere. Det skete efter omfattende innovation og omlægning af produktionen, med mere end en halvering af af arbejdsstyrken til følge. Og en besparelse på lønudgiften i flere år frem. Resten af artiklen er banal kapitalistsnak..

Casper Dall burde ville mere.

Benjamin Bach, Henrik Nielsen, Flemming Berger, Peter Poulsen, Torben Selch, Lise Lotte Rahbek, Ib Hansen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Små slag, Bill Atkins. Det er da altid noget, de har opdaget inde på Brookings, at middelklassen - og derfor milliardærklassen, hvis overlevelse og velfærd bekymrer Darrel West så meget - kan trues af andet end kommunister og muslimer.

Jens Kofoed, Benjamin Bach, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Dennis Iversen, Felix Austin, Peter Poulsen, Anne-Marie Krogsbøll, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og John Christensen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Claus Jensen, tilsyneladende kan milliardærernes eksterne rådgivere se et problem i, at uligheden, og dermed spændingerne, i samfundet stiger. Frygtindustrien er jo en levevej. Men, at tro man vil, og kan, vende tilbage til den solidariske lønudvikling i samfundet, er naivt. Fagforeningerne er knækket. Lønningerne forbliver på – bevæger sig hen mod - eksistensminimum for, servicearbejdere og arbejdere i ufaglærte job, lidt højere for servicearbejdere i voldsmonopolet, mens faglærte og akademikere bliver aflønnet med bonusløn. Den lønstruktur er den billigste og dermed promoveret af konkurrencetyranniet. Solidaritet - udover et fælles eksistensminimum - indføres ikke fra toppen af samfundet.

Michael Reves, Benjamin Bach, Henrik Nielsen og Ib Hansen anbefalede denne kommentar

De superrige der styrer, har tjent på finansielle aktiviteter, der udmønter sig i krig og svindel og magt over samfundssystemet. Middelklassen betyder mindre for dem, end en myre betyder for dig.

Ervin Lazar, Michael Reves, Henrik Nielsen, Randi Christiansen, Bill Atkins og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvorfor skulle de rigeste dog bekymre sig?
De er de rigeste.
Ikke nødvendigvis kloge, vidende, eller bare i stand til at forstå andet end deres egen verdens mekanismer.
De har bare en fantastisk masse penge og tjener flere hver eneste dag.

Henrik Nielsen, Majbritt Nielsen, Gert Selmer Jensen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Overklassen burde være bekymret over middelklassens loyalitet. Bare rolig - den har aldrig haft det bedre.
Det som middelklassen virkelig burde bekymre sig om - hvor loyale er underklassen overfor middelklassen efterhånden. Og hvad kan denne underklasse blive tvunget til - for at byde sig selv ind langt billigere.

Efterhåden som alt automatiseres - hvor meget kræver det af uddannelse for en ufaglært at styre en bus - der styrer sig selv.

Torben Selch

eller en bibliotekar, en læge operation, optiker, socialrådgiver, skolelærer ..

Mikkel Bech

Dem og os.

Alle har åbenbart brug for et fjendebillede, og hvis man ikke har noget, så kan jo altid opfinde k(l)asser.

Claus E. Petersen

I Danmark har middelklassen med eget hus allerede suget sig fast på venstre.
Offentligt ansatte akademikere og det meste af SF er til de radikale.
Aktionærer og virksomhedsledere er til LA
Alle til højre og venstre for socialdemokratiet, bortset fra de nævnte er til Dansk Folkeparti eller Enhedslisten.
De konservative... tjahh.. bum-bum.. det må valget vise.

Jørn Petersen

De riges største problem sammen med deres lakajer (politikerne) er hvornår de ender hovedløse.

Grådighed og korruption går pænt hånd i hånd og det er jo netop hvad de repræsenterer.

Kildeskatten var jo et trin på vejen mod mere velfærd og der er da stadig nogle som mener de får noget for deres skattekroner.

For mange er det sikkert svært at se hvor den velfærd som vi betaler til er henne, vores børn får forringet skolerne de ældres forhold bliver dårligere hele tiden og vores sundhedsvæsen er en saga og slår flere ihjel end de hjælper.

Men politikkerne bevilliger sig selv kæmpe løn og pensioner som stiger hvert år.

Danskerne har set samfundet blive bekæmpet af grådigheden med det resultat at andels bevægelser, fællesskaber (fagforeninger m.m) i det små som var en del af velfærden, blive afløst af centralisering som kom til at betyde vi til sidst står alene i et forbrugssamfund, revet væk fra alle fællesskaber som definerede os i det samme værdisæt, til at stå måbende og se at samfundet smuldrer omkring os.

Centralisering er det våben som blev brugt til at umyndiggøre og undertrykke os på økonomien og da man først havde gennemført det, kan man nu agere som man vil over for alle ( de dårligst stillede og den stadig loyale middelklasse), protesterne er få og får ingen genklang i de førende medier.

Centraliseringen betød at det blev nemmere for de rige at diktere politikkerne hvordan man ønskede samfundet skulle udvikle sig, så grundlæggende er centraliseringen en måde hvorpå de rige og deres lakajer kan berige sig selv. Centraliseringen betyder også at vi ikke længere definerer os som en del af et samfund, men alene definerer os i forhold til job og hvor meget vi kan købe.

De rige har skabt et samfund (forbrugssamfund, konkurrencesamfund eller hvad man nu kalder det) som er bygget på ruinerne af et velfærdssamfund som var ved at udvikle et samfund, mennesker kunne leve ordentlig i og hvor vi definerede os som en del af det samfund.

Nu sidder vi tilbage med ingenting og må se på at flere og flere får et lorteliv takket være de snart hovedløse rige og deres lakajer.

Tinne Stubbe Østergaard, Michael Reves, Randi Christiansen, Henrik Nielsen, Flemming Berger, peter fonnesbech og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Ivan Nielsen

"Det er en mærkværdig idé, at de rige arbejder bedre, hvis de hele tiden bliver rigere,
mens de fattige bare arbejder bedre, hvis de bliver fattigere".
Citat: John Kenneth Galbraith.

Det er nødvendighedens politik, en "naturlov".
Hvornår bliver konkurrenceevnen god nok til "nødvendighedens" politik ?
Aldrig!
Systemkritik ligner kordineret tabu.
Måske er det alligevel godt med regerings skifte, så der kan komme fart på denne dødspiral. Når det nu skal være sådan, apatisk.
Der skal vand i parcelhus kælderen og himlen skal stå i flammer.
Det er jammerligt, at se den nuværende kopi regering bifalde dette i slowmotion. Af frygt for ypperste præsterne i bank og finans sektoren. (En mulig kommende arbejdsplads?).

Jakob Silberbrandt, Randi Christiansen, Flemming Berger og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg synes da Trump virker imødekommende ved at sidde på forsædet med både siderude og soltag åben?

Hans Jessen, Henrik Nielsen, Gert Selmer Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Stig Nielsen

En fortælling så gammel som menneskeheden. Magt og rigdom går hånd i hånd, og alle os i det komfortable midtersegment følger det gældende paradigme.

Hvis historien viser noget, er det jo nok desværre at egentlig forandring i fordeling kun kommer af blod i gaderne - for nu at være dramatisk.

Tony Duarte, Henrik Nielsen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Henrik Brøndum
Selvfølgelig virker Donald Trump imødekommende, han er hotelejer og du er velkommen Henrik Brøndum, til at blive hans gæst, hvis du har råd.

Tooghalvtredsenstyvende etage en suite, hele etagen på Four Seasons Hotels Hotel New York, som Donald Trump ejer, det er få der bor der en nat, selvom det er muligt, de fleste flytter ind, for en tid, ingen beder om rabat på suiten, hvis du vil have rabat, har du ikke råd til at bo der.

$ 44.000 pr. nat plus moms.

DKK 241.936 pr. nat plus moms.

Gert Selmer Jensen

Jeg prøver personligt, altid at undgå vandrehjem. Og Fruen kan bedre lide "Four Seasons". :-)
(Der er altid varme i radiatorerne).

Flemming Berger

Hvis alle milliardærer ser ud som manden i bilen eller lidt efter lidt kommer til at se sådan ud,vil jeg antage,den slags mennesker løser problemet selv;de vil ganske enkelt dø af forædthed.

Må de hvile i fred.

Snarest.

Gert Selmer Jensen

D. Trump er vidst noget af en festoriginal. I modsætning til F.eks, G. Sorros. Og jeg kan godt undre
mig over hans succes udi pengesager. Men det generer mig nu ikke. Jeg forestiller mig, at han vil
være en underholdende sidemand, ved baren. (Selv Obama synes han er sjov).

odd bjertnes

Nu er det jo kun - for de fleste megarige - nogle få årtier at formuen skal 'sikres' for. Længere er livet og jeg-ets interesser ikke. Og dramatiske historier om megarige der har 'mistet alt' fordi de ikke interesserede sig for middelklasse-interesser er ikke mange.
Skaderne fra 'uroligheder' overlader man til de urolige selv. Nationalisme på den der modstandsmands-Pegida-måde er ikke ens ideologi. Man migrerer bare.
Så hvor er incitamentet ?

Randi Christiansen

I jagten på nye indtjeningsområder slår de multinationale selskaber og deres ejere, den 1% og co, deres egne kunder ihjel. De ER hjerne-og hjertedøde - i et omfang så man fristes til at ty til sci fi for at finde en forklaring : reptilerne er igang med fjendtlig overtagelse og kæmper med andre aliens om herredømme på jorden og enekontrol over ressourcerne. Een gruppe er crashed med deres rumfartøj og kan ikke finde stargate hjem. De kan kun tåle at leve under jorden, og deres føde er menneskeblod, derfor har indgået en aftale med 'de overjordiske', som i bytte for teknisk knowhow betaler med menneskeblod. Derfor de mange krige. Hvad?

Tony Duarte

Here in Silicon Valley I've worked with three multi-billionares. In public, they talk about how they care about society - but behind closed doors they suddenly stop caring - and making more money for themselves is the only care I've ever seen expressed when they are not being observed by the public. I noticed that Ted Turner is being quoted - but he is an outlier among multi-billionaires (Jane Fonda thought so too.)

When I was younger I believed that the rich deserved their money. Now, I've become convinced that simply being a multi-billionaire is immoral. It is immoral because there is so much poverty and suffering.

Randi Christiansen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Daniel Henriksen

Nu sidder vi alle her passive med kun ord som flyder ud på skærmen. De knap så rige håber at lykken tilsmiler dem og de bliver rige hvis de blot forholder sig passiv og følger systemet, de mindre knap så rige håber at lykken tilsmiler dem og de bliver knap så rige hvis de blot forholder sig passiv og følger systemet. Revolutionen vil intet ændre, men knaphed kontra antal skalerer og skærper dynamikkens karakter.

Randi Christiansen

Bevidsthed kommer før handling. Den 1% undertrykker resten med deres løgnesnak og økonomiske spændetrøjer. Deres formuer er illegitime, fordi de ikke betaler kostprisen for fællesejet, fordi de bruger fællesejet, som det passer dem, hvilket altid og kun er til deres egen fordel og aldrig til fællesskabets bedste men ydermere udpiner naturgrundlaget. Og beviset er verdens tilstand. Følg pengene - find de ansvarlige. Når flere fatter bedraget - og her taler vi også om tidligere tilhængere af det privatkapitalistiske konkurrencesamfund - vil flere støtte omstillingen. Men for at den ikke skal gå op i hat og briller ligesom nu, så skal man altså tænke sig godt om og hæve bevidsthedsniveauet - hvilket bl.a. sker gennem studier og samtale. Alle udviklingsprocesser kan foregå eksponentielt også den bæredygtige omstilling.

Randi Christiansen

'Men for at den ikke skal gå op i hat og briller ligesom nu' - var lige for hurtig på tasterne, det jeg mener, som nu går op i hat og briller og det, der er værre, er selvf nuværende system.